Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 99
Offentligt
2161875_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 30 (aktstykke 99):
I brev af 9. marts 2020 har udvalget efter ønske fra Troels Lund Poulsen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 30:
Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, det er udtryk for en
mere ”retfærdig retning for Danmark” med henvisning til regeringens
forståelsespapir, når børn under seks år, der passes af kommunalt ansatte
dagplejere, ikke har ret til at få del i regeringens udmøntning til norme-
ringer for 2020?
Svar:
Det er kendt praksis på ministeriets område, at konkrete puljemidler pri-
oriteres til bestemte formål, eksempelvis puljer målrettet de kommunale
folkeskoler og puljer målrettet daginstitutioner. De to seneste puljer til
mere pædagogisk personale på dagtilbudsområdet, som blev afsat under
den tidligere regering i 2017 og 2019, har været målrettet daginstitutio-
ner, hvorfor dagplejere ikke kan modtage midler herfra.
Det bemærkes i øvrigt, at den nuværende regering med den indgåede af-
tale om kommunernes økonomi for 2020 samt finansloven for 2020 har
sikret et markant løft af den borgernære velfærd, blandt andet til gavn for
børnene i de forskellige tilbud på dagtilbudsområdet. Regeringen vil des-
uden fremsætte forslag om en velfærdslov, så det demografiske træk på
velfærden også fremadrettet dækkes, når der kommer flere børn og flere
ældre.
Et solidt velfærdssamfund er centralt for landet som helhed, men ikke
mindst for udsatte grupper. Derfor er initiativerne nævnt ovenfor med til
at bringe Danmark i en mere retfærdig retning.
11. marts 2020
Sags nr.:20/04177
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil