Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 99
Offentligt
2161853_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 22 til aktstykke 99:
I brev af 27. februar har udvalget efter ønske fra Troels Lund Poulsen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 22:
Vil ministeren redegøre for, hvordan det forholder sig med den række af
kommuner, der som del af godkendelseskriterierne til de private daginsti-
tutioner, stiller krav om, at institutionen har samme normering som den
til enhver tid gældende normering i de kommunale institutioner? Vil
disse private daginstitutioner i 2020 skulle leve op til en kommunal nor-
mering beregnet på baggrund af den oprindeligt budgetterede normering
eller på baggrund af kommunens normering efter modtagelse af midler
efter aktstykket?
Svar:
Det fremgår af dagtilbudslovens § 31, stk. 3, at puljemidler ikke skal
indgå i beregningsgrundlaget for fastsættelsen af kommunens tilskud og
forældrenes egenbetaling i kommunale, selvejende og udliciterede dagin-
stitutioner samt kommunal og privat dagpleje.
Det fremgår endvidere af dagtilbudslovens § 36, stk. 2, at kommunalbe-
styrelsen skal give et tilskud pr. barn i en privatinstitution, der svarer til
de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepæ-
dagogudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen.
Kommunalbestyrelsen skal herudover fastsætte godkendelseskriterier for
privatinstitutioner. Kommunalbestyrelsen må ikke fastsætte krav, der er
mere restriktive eller mere lempelige end de krav, kommunalbestyrelsen
stiller til egne daginstitutioner. Kommunalbestyrelsens krav til privatinsti-
tutioner skal desuden være saglige og konkrete.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at kommunerne i
deres godkendelseskriterier for privatinstitutioner ikke kan fastsætte krav
til et serviceniveau, der ikke baserer sig på de samme beregningsmæssige
11. marts 2020
Sags nr.: 20/03538
Aktstk. 99 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm., om private daginstitutioner og godkendelseskriterer, til børne- og undervisningsministeren
forudsætninger for det tilskud, som kommunale institutioner modtager,
idet dette ikke er et sagligt grundlag. Kommuner kan i deres godkendel-
seskriterier således ikke fastætte et krav om, at privatinstitutioner fx skal
have de samme normeringer som de kommunale institutioner, såfremt
kravene til normeringer i de kommunale institutioner løftes som følge af
puljemidlerne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2