Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Svar på spørgsmål 1 (Aktstykke 72):
I brev af 10. december 2019 har udvalget efter ønske fra Sofie Carsten
Nielsen (RV) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
Hvordan vil regeringen understøtte, at de fagligt stærkeste elever bliver
udfordret tilstrækkeligt i at udnytte deres talent i alle dele af landet og inden
for alle fagområder? Der henvises til, at nyere rapporter om talentindsat-
sen på grundskole- og gymnasieområdet udført af VIVE og Oxford Re-
search og bestilt af Undervisnings- og Forskningsministeriet har vist et
behov for en systematisering af talentindsatsen og for flere tilbud inden
for sprog, samfundsfag, humaniora og kunst.
Svar:
Alle elever skal udfordres. Det gælder de dygtigste, mellemgruppen og de
svageste både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Indsatsen for at udfordre alle elever foregår i klasselokalet. Lærerne skal
have professionelt råderum til at differentiere undervisningen til gavn for
både de dygtige og de fagligt mere svage elever. Det er vigtigt for regerin-
gen at prioritere områder, hvor vi skaber den største forskel for børn,
unge og voksne, så vi får alle med. Dette er bl.a. sket ved at omprioritere
de midler, der var afsat til talentindsatsen, til et kvalitetsløft af de frie fag-
skoler og TAMU.
Regeringen vil fortsat have fokus på at sikre, at de dygtigste udfordres i
grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Bl.a. er der med naturviden-
skabsstrategien afsat midler til styrket talentudvikling i grundskolen og på
de gymnasiale uddannelser.
Med venlig hilsen
11. december 2019
Sagsnr.: 19/19409
Pernille Rosenkrantz-Theil