Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Finansudvalg
Dato: 18-12-2019
Enhed: KOK
Sagsbeh.: DEPPER
Sagsnr.: 1911038
Dok. nr.: 1062641
Folketingets Finansudvalg har den 12. december 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 2
(aktstykke 70) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 2:
”Det
fremgår af aktstykket, at ministeren allerede har tilført penge til Styrelsen for
Patientklager uden hjemmel hertil. Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren
ikke for længst har været i Folketinget og fået en sådan hjemmel og i forlængelse
heraf detaljeret redegøre for, hvornår der allerede er tilgået midler til Styrelsen for
Patientklager?”
Svar:
Jeg skal indledningsvist præcisere, at det ikke af aktstykket fremgår, at Styrelsen for
Patientklager er tilført penge uden hjemmel hertil
–
alle hidtidige tilførsler til styrel-
sen er hjemlede. Det drejer sig om i alt 37,6 mio. kr. i 2019 fordelt med:
18,6 mio. kr. til medfinansiering af udflytningsomkostninger, som er overført
til styrelsen på forslag til finansloven for 2019.
5,0 mio. kr. fra puljemidler til nedbringelse af sagsbehandlingstider, jf. akt-
stykke 128 af 25. april 2019.
14,0 mio. kr. fra opsparede midler på § 16.35.01. Statens Serum Institut be-
grundet i overførselsadgang mellem ministeriets driftsbevillinger, som er
hjemlet i finanslovens anmærkningstekst.
Jeg kan endvidere oplyse, at der er tilført styrelsen 48,5 mio. kr. i 2018 fordelt med:
35,8 mio. kr. fra opsparede midler på § 16.35.01. Statens Serum Institut til
medfinansiering af udflytningsomkostninger begrundet i overførselsadgang
mellem ministeriets driftsbevillinger, som er hjemlet i finanslovens anmærk-
ningstekst.
2,5 mio. kr. fra § 16.11.01. Departementet til finansiering af etableringsom-
kostninger begrundet i tilsvarende hjemmelsgrundlag som oven for.
10,2 mio. kr. fra § 07.11.70.10. Flytning af statslige arbejdspladser til medfi-
nansiering af udflytningsomkostninger, som er tilført styrelsen på forslag til
tillægsbevillingslov for 2018.
Jeg skal bemærke, at det til gengæld fremgår af aktstykket, at ministeriet beklagelig-
vis har afholdt udgifter uden formel godkendelse af de bevilgende myndigheder, idet
en del af udgifterne forbundet med genopretningen i 2019 allerede er afholdt.
Det drejer sig om udgifter til ansættelse af nyt personale og afledte driftsomkostnin-
ger heraf samt udgifter til etablering af it i den nye styrelse
–
i alt ca. 36 mio. kr. Det
har resulteret i, at styrelsen har haft et betydeligt merforbrug i 2019. Det var Sund-