Folketingets Finansudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
5. december 2019
Besvarelse af spørgsmål 3 stillet af udvalget den 5. december 2019 efter
ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre nærmere for forsinkelsen af den nævnte IT-under-
søgelse, der skulle have været færdig inden udgangen af 2019?
Svar:
Som et led i aftale om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet af
marts 2019 blev det aftalt, at der skal gennemføres en ekstraordinær hvid-
vask-kontrol af de systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI’er) inden
udgangen af 2019 (en
”forårsrengøring”).
For to af institutterne var denne
allerede gennemført i 2018.
Da det vurderedes, at Finanstilsynet ikke ville have den nødvendige kapa-
citet og kompetencer til selv at stå for undersøgelsen, gennemføres under-
søgelsen af eksterne konsulenter.
Finanstilsynet vurderede, at de mulige leverandører på forhånd skulle leve
op til følgende kriterier:
1. Leverandøren skal have stor erfaring på hvidvaskområdet, herunder
særligt til risikofaktorer på hvidvask- og terrorfinansieringsområ-
det, samt transaktionsovervågning og de it-systemer, der anvendes
hertil.
2. Leverandøren må ikke have eller inden for en vis periode have haft
opgaver for de virksomheder, der skal undersøges for at sikre, at
leverandøren ikke er inhabil. Dette gælder særligt opgaver på hvid-
vaskområdet.
3. Leverandøren må ikke for nyligt være politianmeldt for manglende
udførelse af sine opgaver, idet dette særligt gælder på hvidvaskom-
rådet.
4. Finanstilsynet bør undgå at have samme leverandør som til tidligere
opgaver på hvidvaskområdet for ikke at kunne blive beskyldt for at
favorisere visse leverandører.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk