Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 49
Offentligt
2117877_0001.png
Folketingets Finansudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. december 2019
Besvarelse af spørgsmål 1 stillet af udvalget den 28. november 2019
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for brug af eksterne
konsulenter til gennemførelsen af IT-undersøgelsen af SIFI-bankerne, frem
for at Finanstilsynet selv løser opgaven internt?
Svar:
Som et led i aftale om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet af
marts 2019 blev det aftalt, at der skal gennemføres en ekstraordinær hvid-
vask-kontrol af de systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI’er) inden
udgangen af 2019 (en
”forårsrengøring”).
For to af institutterne var denne
allerede gennemført i 2018.
Ønsket om en "forårsrengøring" havde primært sigte på, at Finanstilsynet
fik gennemført hvidvaskinspektioner i SIFI-bankerne. Finanstilsynet har
oplyst, at de har gennemført hvidvaskinspektionerne i SIFI-bankerne.
Derudover blev det fundet hensigtsmæssigt, som et ekstra element, at
igangsætte en IT-undersøgelse af SIFI-bankerne med henblik på at af-
dække, om bankernes it-systemer til overvågning af kunders transaktioner
opfylder hvidvasklovens krav hertil. IT-undersøgelsen er på nuværende
tidspunkt blevet foretaget i fire af de seks institutter. Det er derfor alene to
institutter, hvor udefrakommende omstændigheder har gjort, at IT-under-
søgelsen af disse to institutter ikke kan afsluttes i indeværende år.
Baggrunden for at lade eksterne konsulenter gennemføre IT-undersøgelsen
af SIFI-bankerne frem for at lade Finanstilsynet løse opgaven selv skyldes,
at det blev vurderet, at Finanstilsynet, ved siden af kapacitetsopbygningen
og de forventede 35 on-site inspektioner og arbejdet som følge af ny lov-
givning, ikke ville have den nødvendige kapacitet og kompetencer til selv
at stå for undersøgelsen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup