Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 34
Offentligt
2113571_0001.png
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 26. november 2019 har udvalget efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Aktstykke spørgsmål nr. 1 (aktstykke nr. 34)
Vil ministeren oplyse konsekvenserne af, at regeringen ønsker at droppe de tidli-
gere besluttede initiativer i forhold til Disruptionsreserven på 127,5 mio. kroner?
Svar
Regeringen har standset udmøntningen af 127,5 millioner kroner til talentaktivite-
ter på de videregående uddannelsesinstitutioner og et nationalt kompetencepanel,
som den forrige regering lancerede i 2019. Det har den konsekvens, at planen om
at igangsætte aktiviteter rettet mod de dygtigste studerende ikke gennemføres, og
at det aftalte panel til rådgivning af uddannelses- og forskningsministeren og de vi-
deregående uddannelsesinstitutioner ikke nedsættes.
Omprioriteringen giver regeringen mulighed for at yde et ekstraordinært tilskud til
et kvalitetsløft af pædagoguddannelsen efter en årrække, hvor uddannelsen har
være underlagt den forhenværende regerings besparelser som følge af ompriorite-
ringsbidraget. Det er regeringens holdning, at vi skal sikre den grundlæggende
kvalitet af vores uddannelser, før vi laver elite-programmer, så vi prioriterer pæda-
goguddannelsen over den tidligere regerings talent-initiativ. Vores pædagogud-
dannelse skal være bedre, så vi får flere dygtige pædagoger
det er en af mine
topprioriteter. Når vi investerer i pædagoguddannelsen, investerer vi i vores børns
fremtid og vores vigtige sociale indsatser.
27. november 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
81754
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1