Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. august 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (Aktstykke nr. 251) af
30. juni 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe hvordan "samlet kommerciel vurdering" skal forstås
sammenholdt med svaret på spørgsmål 3, hvoraf det tydeligt fremgår, at Fonden
kan have et bredere samfundsøkonomisk sigte?
Svar
Sammenlignet med private investorer vil Fonden have et bredere samfundsøkono-
misk perspektiv baseret på et ønske om at begrænse økonomiske skadevirkninger i
form af langsigtet tab af viden, arbejdspladser, værdiskabelse og internationale
markedsandele i store virksomheder.
Der lægges op til, at det vil være muligt for Fonden at foretage investeringer sam-
men med private investorer på rent kommercielle vilkår.
Derudover forventer regeringen i lyset af Fondens ovennævnte samfundsøkono-
miske perspektiv dog, at Fonden vil have et lavere afkastkrav, et mere samfunds-
økonomisk fokus og f.eks. større tålmodighed end ellers sammenlignelige private
finansieringskilder.
Ved en samlet kommerciel vurdering forstås, at mens Fondens afkastkrav forven-
tes at være baseret på et bredere samfundsøkonomisk perspektiv, forventes det
også, at Fondens investeringsaftaler vil være balancerede og have kommerciel ka-
rakter i form af øvrige vilkår, f.eks. risikofordelingen, som vil svare til markeds-
praksis i sammenlignelige kommercielle investeringer.
Balancen mellem forventet risiko og afkast forventes at afspejle sig i størrelsen af
investeringen, andelen af tegningsretter og størrelsen af forventet forrentning.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk