Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251

Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 251 § 7 Bilag 1
Offentligt

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 1

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (Aktstykke nr. 251) af

25. juni 2020 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).

Spørgsmål

Hvordan vil det sikres at Fonden i videst muligt omfang investerer sammen med

private?

Svar

Regeringen har en klar forventning om, at Fonden alene skal komme med det af-

gørende bidrag, og således ikke skal investere mere end nødvendigt for at styrke

kapitalstrukturen i et givent selskab. Fonden vil dermed ikke skulle fortrænge eksi-

sterende, velfungerende private løsninger.

Fondens investeringsvilkår vil give en modtagervirksomhed incitament til kun at

ansøge om kapitalindskud, hvis det er absolut nødvendigt, og til at tilbagebetale

den indskudte kapital hurtigst muligt. Dette følger også af de relevante EU stats-

støtteregler, der bl.a. pålægger restriktioner så længe Fonden er investeret i modta-

gervirksomheden. Med udgangspunkt i disse restriktioner, vil selskaberne således

have stærke incitamenter til i videst muligt omfang at søge privat finansiering.

Private investorer vil have mulighed for at foretage en investering sammen med

Fonden f.eks. ved anvendelse af samme instrument (præferenceaktier samt teg-

ningsretter). I givet fald vil den private investering skulle udgøre så stor en del

som muligt af det samlede rekapitaliseringsbehov.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 2

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Aktstykke nr. 251) af

25. juni 2020 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).

Spørgsmål

Hvorfor skal tildelingsretten løbe i 20 år, i lyset af, at det er meget lang tid og i og

med at den kan handles videre kan den repræsentere meget stor værdi

–

og vel

også lidt hæmme fremtidige kapitaludvidelser i selskabet?

Svar

Spørgsmålet må forstås således, at der med 'tildelingsretten' henvises til tegnings-

retterne.

Det fremgår af aktstykket, at "Tildelte

tegningsretter kan til enhver tid udnyttes og udløber

efter 20 år".

Det bemærkes, at der lægges op til at tegningsretterne til enhver tid i

løbet af de 20 år kan afhændes eller principielt udnyttes til at tegne aktier i modta-

gervirksomheden.

Formålet med en relativt lang tidshorisont på 20 år er at øge sandsynligheden for

at opnå et faktisk gevinstpotentiale for Fonden, samt øget sandsynlighed for en

'exit' begivenhed i perioden uden unødvendig kort frist.

Ved en ’exit’ begivenhed

vil tegningsretterne eller aktier erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter kunne af-

hændes og gevinsten dermed realiseres.

En ’exit’ begivenhed

kunne fx være i for-

bindelse med en kapitaludvidelse, et salg af majoriteten af aktierne til en ny ejer el-

ler børsnotering.

For modtagervirksomheder med et meget udfordret kapitalgrundlag forventes det

endvidere at være en fordel med en relativ lang tidshorisont på 20 år. En lang tids-

horisont forventes at bidrage til at give Fonden bedre mulighed for at træffe en

positiv investeringsbeslutning baseret på en vurdering af det samlede potentiale

fra hhv. præferenceaktier og tegningsretter.

Med venlig hilsen

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Side 2 af 2

Nicolai Wammen

Finansminister

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 3

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Aktstykke nr. 251) af

25. juni 2020 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).

Spørgsmål

Hvorfor er der så stor fokus på afkast i bilagets første afsnit og hvordan sikres det,

at Fonden tager en risiko som er større end markedet, og dermed nok ikke

kommercielt?

Svar

Det er et centralt element i den politiske aftale, at Fonden også forventes at gene-

rere et afkast. Det er afspejlet i bilaget.

Hovedformålet med kapitalindskuddet i Fonden på i alt 10 mia. kr. er at tilveje-

bringe Fondens finansielle grundlag for investeringer. Da Fonden forventes at ge-

nerere et afkast, vurderes kapitalindskuddet at have karakter af en finansiel trans-

aktion og forventes derfor ikke at påvirke den offentlige saldo, medmindre der

opstår tab.

Princip nr. 6 for Fondens virke sikrer, at Fonden først bliver en relevant investor,

hvis modtagervirksomheden ikke kan hente kapital på normale markedsvilkår og

har udtømt andre almindelige handlemuligheder.

Sammenlignet med private investorer vil Fonden have et bredere samfundsøkono-

misk perspektiv baseret på et ønske om at begrænse skadevirkninger i form af

langsigtet tab af viden, arbejdspladser, værdiskabelse og internationale markedsan-

dele i store virksomheder på det danske marked.

Fokus for Fonden vil derfor være de samfundsøkonomisk væsentlige og struktu-

relt udsatte virksomheder, som dog ikke kan få dækket hele deres kapitalbehov på

markedet. Fonden skal være sidste udvej (last resort), så velfungerende løsninger

på markedet ikke fortrænges.

Regeringen forventer på den baggrund, at Fonden vil have et lavere afkastkrav, et

mere samfundsøkonomisk fokus og større tålmodighed end ellers sammenligne-

lige private finansieringskilder.

Med venlig hilsen

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Side 2 af 2

Nicolai Wammen

Finansminister

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 4

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (Aktstykke nr. 251) af

25. juni 2020 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).

Spørgsmål

Kan Fonden investere i virksomheder, med stor risiko i den enkelte investering,

såfremt Fonden stadig vurderer at den på portefølje-niveau vil generere et afkast?

Svar

Ja, det forventes at Fondens bestyrelse vil have mulighed herfor. Det vil være op

til Fondens bestyrelse at træffe konkrete investeringsbeslutninger samt at definere

en investeringspolitik, herunder vilkår for de enkelte investeringer og porteføljen

som helhed.

Fonden skal kunne tilføre en form for egenkapital og dermed sikre et tilstrækkeligt

kapitalgrundlag i store, virksomheder, der er samfundsbærende i Danmark, og

som ikke var økonomisk udfordret før 31. december 2019. Fonden skal alene

kunne tilbyde rekapitalisering, hvor det er nødvendigt. Dermed forventes det, at

fonden kan gennemføre investeringer med betydelig risiko (egenkapital), men

hvor Fondens bestyrelse samtidig vurderer, at der er tale om en forsvarlig investe-

ringscase.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 5

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Aktstykke nr. 251) af

25. juni 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse EU-kommissionens forventede sagsbehandlingstid på

ansøgninger om investeringer i virksomheder i regi af Fonden.

Svar

Der er den 14. juni 2020 sendt et udkast til en såkaldt prænotifikation til EU

Kommissionen, som aktuelt drøftes mellem Finansministeriet og Kommissionen.

Det er forventningen, at en endelig godkendelse af Fonden og rammerne for dens

virke kan foreligge senest i august 2020.

Fondens enkelte investeringer vil i så fald ikke skulle godkendes hver især, med-

mindre de overstiger 250 mio. EUR per virksomhed.

Såfremt der måtte opstå behov for individuel notifikation og godkendelse, er EU

Kommissionen principielt forpligtet til at træffe afgørelse inden for 2 måneder, fra

den har modtaget en fuldstændig notifikation. I praksis har EU Kommissionen

dog et skøn ved vurderingen af, hvornår anmeldelsen anses for fuldstændig, og

EU Kommissionen kan anmode om yderligere oplysninger.

Baseret på erfaringerne med Kommissionens hurtige sagsbehandling af COVID-

19-relaterede støtteforanstaltninger, er det på nuværende tidspunkt forventningen,

at Kommissionen ved individuel notifikation af investeringer, der overstiger 250

mio. EUR, vil kunne træffe afgørelse senest 2 måneder efter, at den har modtaget

notifikationen.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 6

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 6 (Aktstykke nr. 251) af

25. juni 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad der skal forstås ved ”…

ikke rekapitalisere

virksomheder, der kan hente kapital på markedsvilkår”, jf. princip nr. 6, s. 2.?

Svar

Princip nr. 6 indebærer, at Fonden kun har til formål at rekapitalisere virksomhe-

der, der ikke er i stand til at rejse den nødvendige kapital på normale markedsvil-

kår og har udtømt andre almindelige handlemuligheder, jf. også Kommissionens

midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økono-

mien under det nuværende COVID-19-udbrud (2020/C 91 I/01 med efterføl-

gende ændringer).

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 7

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (Aktstykke nr. 251) af

25. juni 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse hvad baggrunden er for, at princip nr. 6 (side 2) adskiller sig

fra formuleringen i aftalens vejledende udvælgelseskriterie nr. 1, side 8, Boks 2,

hvor det fremgår, at en betingelse for at kunne komme i betragtning til

rekapitalisering via Fonden er, at ”Virksomheden skal … ikke kunne

finde

hensigtsmæssig finansiering andetsteds.”?

Svar

Princip nr. 6 er sålydende:

”Fonden skal alene gribe ind, hvor nødvendigt, dvs. ikke rekapitalisere

virksomheder, der kan hente kapital på markedsvilkår (skal ikke fortrænge

eksisterende, velfungerende

private løsninger).”

Udvælgelseskriterie nr. 1 er sålydende:

”Virksomheden skal […] ikke kunne finde hensigtsmæssig finansiering

andetsteds.”

De to formuleringer er udtryk for det samme grundlæggende princip om, at

Fonden kun har til formål at rekapitalisere virksomheder, der ikke er i stand til at

rejse den nødvendige kapital på normale markedsvilkår og har udtømt andre

almindelige handlemuligheder.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 8

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 (Aktstykke nr. 251) af

25. juni 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad det indebærer at ”Fonden

vil indgå gensidigt

forpligtende investeringsaftaler med de ansøgende virksomheder på

markedsmæssige og kommercielle vilkår, der afspejler Fondens risiko forbundet

med investeringen ” (side 6), henset til, at det alene er virksomheder, der ikke ”kan

hente

kapital på markedsvilkår”, som kan komme i betragtning til rekapitalisering,

jf. princip nr. 6 (s. 2)?

Fondens rolle som ”investor of last resort” og det grundlæggende princip om, at

Fonden kun har til formål at rekapitalisere virksomheder, der ikke er i stand til at

rejse den nødvendige kapital på normale markedsvilkår og har udtømt andre al-

mindelige handlemuligheder, indebærer ikke, at investeringsaftalerne ikke vil af-

spejle rent kommercielle vilkår. Investeringsaftalerne forventes at være kommerci-

elle i den forstand, at Fonden vil kræve en balanceret investeringsaftale og for-

holde sig til afkastmulighederne ud fra en kommerciel vurdering af den konkrete

virksomheds forhold og de konkrete markedsforhold.

Fondens investeringsaftaler forventes at indeholde vilkår med henblik på at sikre

Fonden en relevant investor- og minoritetsbeskyttelse i form af bl.a. garantier og

indeståelser på samme måde, som rent kommercielle investeringsaftaler indehol-

der relevante beskyttelsesbestemmelser for investoren.

Fonden forventes at tage udgangspunkt i de rentesatser, som følger af Kommissi-

onens midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for

økonomien under det nuværende COVID-19-udbrud (2020/C 91 I/01 med efter-

følgende ændringer).

Det er desuden muligt for Fonden at foretage investeringer sammen med private

investorer på rent kommercielle vilkår.

Svar

Med venlig hilsen

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Side 2 af 2

Nicolai Wammen

Finansminister

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 9

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9 (Aktstykke nr. 251) af

25. juni 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse hvilket afkast, der er passende for at levere kapital til

virksomheder, der ikke kan hente kapital på markedsmæssige vilkår

–

og dermed

med et markedsmæssigt afkastkrav?

Svar

Fondens afkast vil dels bestå i en løbende forrentning, dels tegningsretter. Den lø-

bende forrentning fastsættes efter en individuel vurdering, og forventes som mini-

mum fastsat til følgende,

jf. tabel 1:

Tabel 1

Forventet løbende forrentning

1. år

2,5 pct.

2. og 3. år

3,5 pct.

4. og 5. år

5 pct.

6. og 7. år

7 pct.

8. år og senere

9,5 pct.

Hvis virksomheden på et senere tidspunkt køber præferenceaktierne tilbage, for-

ventes det på nuværende tidspunkt, at virksomheden yderligere vil skulle betale et

rentetillæg på 2 pct. årligt i perioden fra investeringen til tilbagekøbet. Renteni-

veauet (tabel 1 med rentetillæg på 2 pct.) ved tilbagekøb følger af Kommissionens

midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økono-

mien under det nuværende COVID-19-udbrud (2020/C 91 I/01 med efterføl-

gende ændringer). Renteniveauet har til formål at undgå eller begrænse den kon-

kurrenceforvridende effekt, som investeringen potentielt vil kunne have på virk-

somhedens marked.

Fondens afkastkrav bestående af forrentningen og tegningsretterne forventes sam-

let at ville afspejle

Fondens rolle som ”investor of last resort”, jf. også besvarelsen

af Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 (Aktstykke nr. 251) af 25. juni 2020.

Med venlig hilsen

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Side 2 af 2

Nicolai Wammen

Finansminister

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 10

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Aktstykke nr. 251) af

25. juni 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad en passende forrentning i overensstemmelse med EU

Kommissionens rammeregulering er?

Svar

Kommissionens midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til

støtte for økonomien under det nuværende COVID-19-udbrud (2020/C 91 I/01

med efterfølgende ændringer) fastlægger en minimumsforrentning af egenkapital-

investeringer, som virksomheden skal betale, hvis virksomheden køber aktierne

tilbage. Forrentningen af kapitalindskuddet ved tilbagekøb vil blive fastsat i over-

ensstemmelse hermed. Der henvises i øvrigt til svaret på Finansudvalgets spørgs-

mål nr. 9 (Aktstykke nr. 251) af 25. juni 2020.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 11

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 11 (Aktstykke nr. 251) af

25. juni 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse om Fonden i hvert tilfælde af rekapitalisering vil kræve

tegningsretter fra den modtagende virksomhed eller om det alene er en mulighed?

Svar

Fondens bestyrelse forventes i udgangspunktet at kræve tegningsretter fra

modtagervirksomheden, medmindre der er særlige organiserings- eller ejerforhold

ved den modtagende virksomhed, der forventes at afskære denne mulighed (f.eks.

selskabsformer I/S eller a.m.b.a.). I givet fald forventes det, at Fondens bestyrelse

vil anvende andre instrumenter end tegningsretter til at søge at opnå et tilsvarende

resultat.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 12

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 12 (Aktstykke nr. 251) af

25. juni 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvilke yderligere restriktioner regeringen vil pålægge

virksomheder, hvor investeringen i virksomheden udgør mere end 250 mio. EUR?

Svar

Eventuelle restriktioner forventes at afhænge af de konkrete markedsmæssige

forhold, herunder den konkrete konkurrencesituation, som virksomheden er i.

Investeringer over 250 mio. EUR vil skulle statsstøtteretligt godkendes individuelt

af EU Kommissionen, og hvis virksomheden besidder en stærk markedsposition

på mindst ét relevant marked, forventes det, at Fonden vil skulle foreslå yderligere

foranstaltninger for at bevare den effektive konkurrence på de pågældende

markeder.

Konkret forventes det at ville foregå i en dialog med EU Kommissionen.

Eventuelle yderligere restriktioner forventes kun at blive pålagt, såfremt EU

Kommissionen stiller dette som et krav for at kunne godkende den konkrete

investering. I en sådan situation forventes restriktionerne at indgå som en del af

Fondens investeringsaftale med virksomheden.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Side 2 af 2

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 13

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 13 (Aktstykke nr. 251) af

25. juni 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om de yderligere restriktioner pålagt virksomheder, hvor

investeringen i virksomheden udgør mere end 250 mio. EUR, indeholder forbud

mod marketing, krydssubsidiering og købsforbud for at undgå aggressiv

kommerciel ekspansion med statsstøttemidler?

Svar

Alle Fondens investeringer, der indebærer statsstøtte, vil være underlagt forbud

mod at reklamere om investeringen til kommercielle formål, mod krydssubsidie-

ring af koncernforbundne selskaber, der var kriseramt pr. 31. december 2019, og

–

så længe Fonden fortsat holder mindst 75 % af investeringen

–

mod opkøb af

mere end 10 % af virksomheder i samme branche (sidstnævnte forbud kan fravi-

ges efter afgørelse fra Kommissionen). Forbuddene følger af Kommissionens

midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økono-

mien under det nuværende COVID-19-udbrud (2020/C 91 I/01 med efterføl-

gende ændringer).

Derudover vil der skulle pålægges virksomheder, som har en stærk markedsposi-

tion, og hvori fonden investerer over 250 mio. EUR, yderligere restriktioner med

henblik på at sikre en effektiv konkurrence. Der henvises her til svaret på Finans-

udvalgets spørgsmål nr. 12 (Aktstykke nr. 251) af 25. juni 2020.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 14

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. august 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 14 (Aktstykke nr. 251) af

30. juni 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).

Spørgsmål

Hvor stor forventes tegningsretten at være set ift. det investerede beløb? Hvis

Fonden eksempelvis investerer 200 mio. kr. i en virksomhed og opnår en

ejerandel på 20 pct., hvilken ejerandel vil tegningsretterne så give ret til, forudsat

de samme kapitalforhold i virksomheden som på investeringstidspunktet?

Svar

I henhold til den politiske aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer

og eksportinitiativer, er det et vigtigt princip for Fonden, at den genererer et afkast

til staten på investeringerne. Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at Fon-

den skal indrettes således, at Fonden kan få del i en potentiel gevinst, hvis en virk-

somhed kommer styrket og mere værdifuld ud af krisen. Der lægges op til, at Fon-

den kan få del i gevinsten af en potentiel værditilvækst i modtagervirksomheden

gennem tegningsretter.

Det vil være op til Fondens bestyrelse at træffe konkrete investeringsbeslutninger

samt at definere en investeringspolitik, herunder vilkår for de enkelte investeringer

og tegningsretter

–

bl.a. tegningsretternes størrelse.

Det forventes, at der for hver enkelt investering, vil blive foretaget en klassisk in-

vesteringsvurdering, dvs. især en afvejning mellem forventet afkast, forventet ri-

siko og forventet likviditet af investeringen.

Der lægges op til, at tegningsretterne i udgangspunktet vil svare til op til 10 pct. af

investeringsbeløbet baseret på en værdiansættelse af modtagervirksomheden på

tidspunktet for Fondens kapitalindskud. Der lægges således også op til, at Fon-

dens bestyrelse vil have mulighed for at kunne fastsætte en lavere andel tegnings-

retter end 10 pct. i investeringsaftalen, idet der bl.a. skal kunne tages højde for

virksomhedens konkrete situation.

Som følge af statsstøtte-dialogen med EU Kommissionen foreslås det, at Fonden

(men ikke evt. købere af tegningsretterne solgt af Fonden) ikke må udnytte teg-

ningsretterne, og at Fonden i stedet alene vil kunne (i) sælge tegningsretterne eller

(ii) modtage kontant differenceafregning fra modtagervirksomheden.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Side 2 af 2

Såfremt Fondens bestyrelse måtte fastsætte tegningsretterne til 10 pct. af investe-

ringsbeløbet, vil tegningsretterne i den situation beskrevet i spørgsmålet, kunne

give ret til at tegne kapitalandele (f.eks. almindelige aktier i tilfælde af et aktiesel-

skab) svarende til en andel på 2 pct. (10 pct. af 20 pct.) før og ca. 1,96 pct. efter

hypotetisk udnyttelse af tegningsretterne.

For modtagervirksomheder med et meget udfordret kapitalgrundlag forventes det

at være en fordel med en vis fleksibilitet for så vidt angår varigheden af tegnings-

retterne. Jo længere tidshorisont des større forventes sandsynligheden at være for

at Fonden har mulighed for at træffe en positiv investeringsbeslutning baseret på

en vurdering af det samlede potentiale fra hhv. præferenceaktier og tegningsretter.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 15

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. august 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 15 (Aktstykke nr. 251) af

30. juni 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).

Spørgsmål

Det fremgår, at tegningsretterne kan udnyttes på hvilket som helst tidspunkt og

Fonden kan dermed på et tidspunkt efter beløbet er tilbagebetalt igen blive

aktionær i virksomhederne. Kan Ministeren bekræfte, at det kun vil ske i en

situation, hvor Fonden umiddelbart efter igen vil afhænde aktierne og dermed

ikke være aktionær i virksomheden i en længere periode udover perioden, hvor

Fonden ejede præferenceaktier?

Svar

I henhold til den politiske aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer

og eksportinitiativer, er det et vigtigt princip for Fonden, at den genererer et afkast

til staten på investeringerne. Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at Fon-

den skal indrettes således, at Fonden kan få del i en potentiel gevinst, hvis en virk-

somhed kommer styrket og mere værdifuld ud af krisen. Der lægges op til, at Fon-

den kan få del i gevinsten af en potentiel værditilvækst i modtagervirksomheden

gennem tegningsretter.

Det vil være op til Fondens bestyrelse at træffe konkrete investeringsbeslutninger

samt at definere en investeringspolitik, herunder vilkår for de enkelte investeringer

og tegningsretter.

Det forventes, at der for hver enkelt investering, vil blive foretaget en klassisk in-

vesteringsvurdering, dvs. især en afvejning mellem forventet afkast, forventet ri-

siko og forventet likviditet af investeringen.

Som følge af statsstøtte-dialogen med EU Kommissionen foreslås det, at Fonden

(men ikke evt. købere af tegningsretterne solgt af Fonden) ikke må udnytte teg-

ningsretterne, og at Fonden i stedet alene vil kunne (i) sælge tegningsretterne eller

(ii) modtage kontant differenceafregning fra modtagervirksomheden.

Der forventes dermed følgende to scenarier for, hvordan et evt. gevinstpotentiale

baseret på tegningsretter ejet af Fonden kan realiseres:

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Side 2 af 2

1. Fonden frasælger tegningsretterne til tredjemand. Det sker alene, hvis det er

mere fordelagtigt for Fonden at sælge end at differenceafregne.

2. Fonden beder modtagervirksomheden om at differenceafregne tegningsret-

terne, dvs. at virksomheden betaler forskellen mellem tegningskursen og den

aktuelle markedsværdi kontant. Fondens ret til differenceafregning vil dog

være begrænset til først at indtræde ét år efter investeringen.

Tegningsretterne forventes således alene at udgøre et supplerende finansielt in-

strument med henblik på at give Fonden mulighed for i højere grad at få del i en

eventuel værdistigning.

Fonden forventes således at foretage passive investering og aldrig at opnå stem-

meberettigede ejerandele, jf. princip IV, boks 1 i den politiske aftale om udfasning

af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 16

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. august 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 16 (Aktstykke nr. 251) af

30. juni 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).

Spørgsmål

Har modtagervirksomheden ret til (men ikke pligt til) at tilbagekøbe

tegningsretterne til en forudbestemt kurs, der vil sikre Fonden en rimelig gevinst?

Svar

I henhold til den politiske aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer

og eksportinitiativer, er det et vigtigt princip for Fonden, at den genererer et afkast

til staten på investeringerne. Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at Fon-

den skal indrettes således, at Fonden kan få del i en potentiel gevinst, hvis en virk-

somhed kommer styrket og mere værdifuld ud af krisen. Der lægges op til, at Fon-

den kan få del i gevinsten af en potentiel værditilvækst i modtagervirksomheden

gennem tegningsretter.

Det vil være op til Fondens bestyrelse at træffe konkrete investeringsbeslutninger

samt at definere en investeringspolitik, herunder vilkår for de enkelte investeringer

og tegningsretter.

Det forventes, at der for hver enkelt investering, vil blive foretaget en klassisk in-

vesteringsvurdering, dvs. især en afvejning mellem forventet afkast, forventet ri-

siko og forventet likviditet af investeringen.

For at sikre Fonden fuld adgang til en eventuel økonomisk gevinst i forbindelse

med en værditilvækst i den virksomhed, der investeres i, forventes Fonden at

holde beslutningskompetencen ift. Fondens disponering over tegningsretterne.

En ret til at tilbagekøbe tegningsretterne til en præcis, forudbestemt kurs ville be-

grænse Fondens gevinstpotentiale og ikke tage højde for modtagervirksomhedens

konkrete situation. Derfor forventes der ikke at være en ret for modtagervirksom-

heden til at tilbagekøbe tegningsretterne til en forudbestemt kurs, jf. også besva-

relsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 15 (Aktstykke nr. 251) af 30. juni 2020.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Side 2 af 2

I aktstykket lægges der derfor op til, at Fondens bestyrelse kan beslutte, hvornår

og hvordan et evt. gevinstpotentiale ved salg eller differenceafregning af tegnings-

retterne realiseres (Fondens ret til differenceafregning vil dog først indtræde ét år

efter investeringen).

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 17

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. august 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Aktstykke nr. 251) af

30. juni 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).

Spørgsmål

Vil modtagervirksomheden have forkøbsret til tegningsretterne i det tilfælde at

staten vælger at afhænde tegningsretterne til trediemand?

Svar

I henhold til den politiske aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer

og eksportinitiativer, er det et vigtigt princip for Fonden, at den genererer et afkast

til staten på investeringerne. Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at Fon-

den skal indrettes således, at Fonden kan få del i en potentiel gevinst, hvis en virk-

somhed kommer styrket og mere værdifuld ud af krisen. Der lægges op til, at Fon-

den kan få del i gevinsten af en potentiel værditilvækst i modtagervirksomheden

gennem tegningsretter.

Det vil være op til Fondens bestyrelse at træffe konkrete investeringsbeslutninger

samt at definere en investeringspolitik, herunder vilkår for de enkelte investeringer

og tegningsretter.

Det forventes, at der for hver enkelt investering, vil blive foretaget en klassisk in-

vesteringsvurdering, dvs. især en afvejning mellem forventet afkast, forventet ri-

siko og forventet likviditet af investeringen.

Tegningsretterne forventes som udgangspunkt at kunne afhændes af Fonden,

uden at modtagervirksomheden har særskilte forkøbsrettigheder i den henseende.

Det forventes samtidig at være naturligt, hvis modtagervirksomheden eller eksiste-

rende ejere måtte henvende sig til Fonden for at tilkendegive deres evt. interesse i

at tilbagekøbe eller differenceafregne tegningsretterne.

Der lægges op til, at kompetencen til at træffe konkrete beslutninger om evt. salg

af tegningsretterne til tredjemand vil ligge hos Fondens bestyrelse.

Med venlig hilsen

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Side 2 af 2

Nicolai Wammen

Finansminister

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 18

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. august 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 18 (Aktstykke nr. 251) af

30. juni 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).

Spørgsmål

I relation til fastsættelse af tegningskursen på tegningsretterne, hvordan

værdiansættes modtagervirksomheden såfremt det ikke er en børsnoteret

virksomhed?

Svar

I henhold til den politiske aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer

og eksportinitiativer, er det et vigtigt princip for Fonden, at den genererer et afkast

til staten på investeringerne. Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at Fon-

den skal indrettes således, at Fonden kan få del i en potentiel gevinst, hvis en virk-

somhed kommer styrket og mere værdifuld ud af krisen. Der lægges op til, at Fon-

den kan få del i gevinsten af en potentiel værditilvækst i modtagervirksomheden

gennem tegningsretter.

Det vil være op til Fondens bestyrelse at træffe konkrete investeringsbeslutninger

samt at definere en investeringspolitik, herunder vilkår for de enkelte investeringer

og tegningsretter.

Det forventes, at der for hver enkelt investering, vil blive foretaget en klassisk in-

vesteringsvurdering, dvs. især en afvejning mellem forventet afkast, forventet ri-

siko og forventet likviditet af investeringen.

Der lægges op til, at Fonden for ikke-børsnoterede virksomheder vil betinge sig af

en værdiansættelse i henhold til sædvanlige anerkendte værdiansættelsesprincipper.

Fonden forventes at ville have fokus på, at investeringen sker på grundlag af en

retvisende værdiansættelse. I den forbindelse forventes det også, at Fonden vil

finde den rette balance mellem en retvisende værdiansættelse og forsvarlig investe-

ring på den ene side og en effektiv og hurtig ansøgnings- og beslutningsproces på

den anden side.

Med venlig hilsen

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Side 2 af 2

Nicolai Wammen

Finansminister

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 19

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. august 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 19 (Aktstykke nr. 251) af

30. juni 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).

Spørgsmål

Mener ministeren, at hensynet til modtagervirksomhedens fremtidige

handlemuligheder er tilstrækkeligt varetaget med en periode på 20 år, hvor

Fonden eller trediemand kan udnytte en tegningsret?

Svar

I henhold til den politiske aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer

og eksportinitiativer, er det et vigtigt princip for Fonden, at den genererer et afkast

til staten på investeringerne. Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at Fon-

den skal indrettes således, at Fonden kan få del i en potentiel gevinst, hvis en virk-

somhed kommer styrket og mere værdifuld ud af krisen. Der lægges op til, at Fon-

den kan få del i gevinsten af en potentiel værditilvækst i modtagervirksomheden

gennem tegningsretter.

Det vil være op til Fondens bestyrelse at træffe konkrete investeringsbeslutninger

samt at definere en investeringspolitik, herunder vilkår for de enkelte investeringer

og tegningsretter.

Det forventes, at der for hver enkelt investering, vil blive foretaget en klassisk in-

vesteringsvurdering, dvs. især en afvejning mellem forventet afkast, forventet ri-

siko og forventet likviditet af investeringen.

For at sikre Fonden et potentielt gevinstpotentiale i forbindelse med en evt. værdi-

tilvækst i en modtagervirksomheder, vurderes det mest hensigtsmæssigt med en

forholdsvis lang tidshorisont, hvor tegningsrettighederne kan udnyttes. Der lægges

i aktstykket som udgangspunkt op til en tidshorisont på 20 år.

Formålet med en relativt lang tidshorisont vil være at øge sandsynligheden for at

opnå et faktisk gevinstpotentiale for Fonden og for indtræden af en

’exit’

begiven-

hed i perioden. Ved en ’exit’ begivenhed

forventes tegningsretterne at kunne af-

hændes eller differenceafregnes, og gevinsten vil dermed kunne realiseres. En

’exit’ begivenhed kunne fx være i

forbindelse med en kapitaludvidelse, et salg af

majoriteten af aktierne til en ny ejer eller en børsnotering.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Side 2 af 2

For modtagervirksomheder med et meget udfordret kapitalgrundlag forventes det

at være en fordel med en vis fleksibilitet for så vidt angår varigheden af tegnings-

retterne. Jo længere tidshorisont desto større forventes sandsynligheden at være

for, at Fonden har mulighed for at træffe en positiv investeringsbeslutning baseret

på en vurdering af det samlede potentiale fra hhv. præferenceaktier og tegningsret-

ter.

Det forventes, at Fonden vil kunne koble et evt. salg af tegningsretter til et salg af

præferenceaktierne, men Fonden vil også have fleksibilitet til at adskille ejerskabet

af tegningsretter fra en evt. afhændelse af præferenceaktierne.

Som følge af statsstøtte-dialogen med EU Kommissionen foreslås det, at Fonden

(men ikke evt. købere af tegningsretterne solgt af Fonden) ikke må udnytte teg-

ningsretterne, og at Fonden i stedet alene vil kunne (i) sælge tegningsretterne eller

(ii) modtage kontant differenceafregning fra modtagervirksomheden.

Det forventes således, at det alene vil være tredjemand, der vil kunne udnytte evt.

tegningsretter til at tegne nye ejerandele i modtagervirksomheden inden for en pe-

riode på 20 år.

Det forventes samtidig, at vilkårene for tegningsretterne vil være veldefinerede

med henblik på at sikre modtagervirksomhedens handlemuligheder bedst muligt.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 20

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. august 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 20 (Aktstykke nr. 251) af

30. juni 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).

Spørgsmål

Har det været overvejet at lade udløbet af tegningsretten være afhængigt af,

hvornår præferenceaktierne er "tilbagebetalt" så der eksempelvis er udløb på

tegningsretterne 5 år efter fuld tilbagebetaling?

Svar

I henhold til den politiske aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer

og eksportinitiativer, er det et vigtigt princip for Fonden, at den genererer et afkast

til staten på investeringerne. Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at Fon-

den skal indrettes således, at Fonden kan få del i en potentiel gevinst, hvis en virk-

somhed kommer styrket og mere værdifuld ud af krisen. Der lægges op til, at Fon-

den kan få del i gevinsten af en potentiel værditilvækst i modtagervirksomheden

gennem tegningsretter.

Det vil være op til Fondens bestyrelse at træffe konkrete investeringsbeslutninger

samt at definere en investeringspolitik, herunder vilkår for de enkelte investeringer

og tegningsretter.

Det forventes, at der for hver enkelt investering, vil blive foretaget en klassisk in-

vesteringsvurdering, dvs. især en afvejning mellem forventet afkast, forventet ri-

siko og forventet likviditet af investeringen.

I processen frem til udarbejdelsen af aktstykket har der været overvejet flere for-

skellige mekanismer

–

herunder evt. udløb på tegningsretterne.

I aktstykket lægges der op til, at tegningsretterne udløber efter 20 år. Den forelagte

tidshorisont skal ses ift. at sikre Fonden gode muligheder for en gevinst i forbin-

delse med en værditilvækst i den virksomhed, der investeres i.

Valget af tidshorisont medvirker endvidere til at undgå unødvendige begrænsnin-

ger eller tidsfrister såfremt modtagervirksomheden eller ejerne ønsker at adskille

Fondens afhændelse af hhv. præferenceaktier og tegningsretter. En kobling mel-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Side 2 af 2

lem tilbagebetaling af præferenceaktierne på den ene side og udløbet af tegnings-

retterne vil kunne begrænse muligheden for at realisere et gevinstpotentiale for

Fonden i forbindelse med en værdiforøgelse af modtagervirksomheden.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 21

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. august 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 21 (Aktstykke nr. 251) af

30. juni 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).

Spørgsmål

Vil det kun være muligt at udnytte tegningsretterne i forbindelse med en

kapitaludvidelse initieret på modtagervirksomhedens initiativ eller vil Fonden

kunne gennemtvinge en kapitaludvidelse for derved at kunne udnytte

tegningsretten?

Svar

I henhold til den politiske aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer

og eksportinitiativer, er det et vigtigt princip for Fonden, at den genererer et afkast

til staten på investeringerne. Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at Fon-

den skal indrettes således, at Fonden kan få del i en potentiel gevinst, hvis en virk-

somhed kommer styrket og mere værdifuld ud af krisen. Der lægges op til, at Fon-

den kan få del i gevinsten af en potentiel værditilvækst i modtagervirksomheden

gennem tegningsretter.

Det vil være op til Fondens bestyrelse at træffe konkrete investeringsbeslutninger

samt at definere en investeringspolitik, herunder vilkår for de enkelte investeringer

og tegningsretter.

Det forventes, at der for hver enkelt investering, vil blive foretaget en klassisk in-

vesteringsvurdering, dvs. især en afvejning mellem forventet afkast, forventet ri-

siko og forventet likviditet af investeringen.

Som følge af statsstøtte-dialogen med EU Kommissionen foreslås det, at Fonden

(men ikke evt. købere af tegningsretterne solgt af Fonden) ikke må udnytte teg-

ningsretterne, og at Fonden i stedet alene vil kunne (i) sælge tegningsretterne eller

(ii) modtage kontant differenceafregning fra modtagervirksomheden.

Det forventes således ikke, at Fonden vil kunne gennemtvinge en kapitaludvidelse.

Ved et salg af tegningsretterne vil køberen af tegningsretterne dog kunne udnytte

dem til at tegne ejerandele i modtagervirksomheden.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Side 2 af 2

Det forventes, at vilkårene for både præferenceaktier og tegningsretter vil blive

forhandlet med og godkendt af modtagervirksomheden på investeringstidspunk-

tet.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 22

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. august 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 22 (Aktstykke nr. 251) af

30. juni 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).

Spørgsmål

Bortfalder tegningsretten såfremt Fonden eller trediemand vælger ikke at udnytte

dem i forbindelse med en kapitaludvidelse?

Svar

I henhold til den politiske aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer

og eksportinitiativer, er det et vigtigt princip for Fonden, at den genererer et afkast

til staten på investeringerne. Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at Fon-

den skal indrettes således, at Fonden kan få del i en potentiel gevinst, hvis en virk-

somhed kommer styrket og mere værdifuld ud af krisen. Der lægges op til, at Fon-

den kan få del i gevinsten af en potentiel værditilvækst i modtagervirksomheden

gennem tegningsretter.

Det vil være op til Fondens bestyrelse at træffe konkrete investeringsbeslutninger

samt at definere en investeringspolitik, herunder vilkår for de enkelte investeringer

og tegningsretter.

Det forventes, at der for hver enkelt investering, vil blive foretaget en klassisk in-

vesteringsvurdering, dvs. især en afvejning mellem forventet afkast, forventet ri-

siko og forventet likviditet af investeringen.

I aktstykket lægges der op til, at tegningsretterne principielt kan opretholdes i den

fulde udnyttelsesperiode uanset modtagervirksomhedens eventuelle øvrige kapital-

transaktioner. Der lægges i aktstykket ikke op til, at tegningsretter automatisk vil

bortfalde, såfremt de ikke udnyttes i forbindelse med en kapitaludvidelse. Der læg-

ges dermed op til, at ikke-differenceafregnede tegningsretter kun vil bortfalde, når

udnyttelsesperioden udløber.

Formålet med en relativt lang tidshorisont for udnyttelsesperioden vil være at øge

sandsynligheden for at opnå et faktisk gevinstpotentiale for Fonden og for en

’exit’ begivenhed i perioden uden unødvendig kort frist.

Med venlig hilsen

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Side 2 af 2

Nicolai Wammen

Finansminister

Aktstk. 251 - 2019-20 - Bilag 1: Aktstk. 251 - svar på spm. 1-23

Finansudvalget 2019-20

Aktstk. 251 endeligt svar på § 7 spørgsmål 23

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. august 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (Aktstykke nr. 251) af

30. juni 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).

Spørgsmål

Vil ministeren uddybe hvordan "samlet kommerciel vurdering" skal forstås

sammenholdt med svaret på spørgsmål 3, hvoraf det tydeligt fremgår, at Fonden

kan have et bredere samfundsøkonomisk sigte?

Svar

Sammenlignet med private investorer vil Fonden have et bredere samfundsøkono-

misk perspektiv baseret på et ønske om at begrænse økonomiske skadevirkninger i

form af langsigtet tab af viden, arbejdspladser, værdiskabelse og internationale

markedsandele i store virksomheder.

Der lægges op til, at det vil være muligt for Fonden at foretage investeringer sam-

men med private investorer på rent kommercielle vilkår.

Derudover forventer regeringen i lyset af Fondens ovennævnte samfundsøkono-

miske perspektiv dog, at Fonden vil have et lavere afkastkrav, et mere samfunds-

økonomisk fokus og f.eks. større tålmodighed end ellers sammenlignelige private

finansieringskilder.

Ved en samlet kommerciel vurdering forstås, at mens Fondens afkastkrav forven-

tes at være baseret på et bredere samfundsøkonomisk perspektiv, forventes det

også, at Fondens investeringsaftaler vil være balancerede og have kommerciel ka-

rakter i form af øvrige vilkår, f.eks. risikofordelingen, som vil svare til markeds-

praksis i sammenlignelige kommercielle investeringer.

Balancen mellem forventet risiko og afkast forventes at afspejle sig i størrelsen af

investeringen, andelen af tegningsretter og størrelsen af forventet forrentning.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk