Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. juni 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 (Aktstykke nr. 233) af
18. juni 2020
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse kommunernes aftalte, budgetterede og regnskabsførte
serviceudgifter i hvert af årene 2007-2021?
Svar
Udviklingen i kommunernes aftalte, budgetterede og realiserede serviceudgifter i
perioden 2007 til 2021 fremgår af
tabel 1.
Kommunernes aftalte, budgetterede og realiserede serviceudgifter er opgjort eks-
klusiv løft af de kommunale serviceudgifter, der følger af finanslovsaftalerne for
2014 og frem, og som ligger under det statslige delloft for driftsudgifter.
Løft, der er placeret under det statslige delloft for driftsudgifter, udmøntes som
statslige driftstilskud efter ansøgning og fremgår derfor ikke af de kommunale ser-
viceudgifter, som opgøres netto. Løft af den kommunale service i finanslovsafta-
lerne er angivet særskilt i
tabel 1
og omfatter bl.a. pulje til bedre bemanding i hjem-
meplejen og på plejehjem mv.
Det bemærkes i denne forbindelse, at en del af udviklingen i kommunernes netto-
serviceudgifter kan ses i lyset af, at løftene løbende omlægges til bloktilskud og
dermed er afspejlet i opgørelsen af kommunernes nettoserviceudgifter. Eksempel-
vis skal udviklingen i de aftalte serviceudgifter fra 2019 til 2020 bl.a. ses i lyset af,
at puljen under det statslige delloft for driftsudgifter til en mere værdig ældrepleje
(’værdighedsmilliarden’)
er omlagt til særtilskud og dermed indgår i kommunernes
serviceramme i 2020 og frem.
Det skal hertil bemærkes, at eventuelle løft ved finanslovsaftalen for 2021 ikke er
afspejlet i tabellen. Det aftalte niveau af serviceudgifter i kommunerne i 2021 inkl.
løft af den kommunale service, som indgår i det statslige udgiftsloft, er således
ikke er direkte sammenlignelig med forudgående år.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk