Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 217 § 16 Bilag 2
Offentligt

Faglige anbefalinger vedr. udvikling

og implementering af lettere

behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering

af lettere behandlingstilbud i PPR

Layout: Kommunikationssekretariatet,

Børne- og Undervisningsministeriet

Fotograf: Ulrik Jentzen, Das büro

ISBN-nummer: 978-87-603-3263-0

2020, København

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

Indhold

Resumé af anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR.............................................................4

1. Indledning ................................................................................................................................................................................................................ 6

1.1 Arbejdsgruppens faglige arbejde .....................................................................................................................................................................6

1.2 Forbehold relateret til vidensgrundlag .........................................................................................................................................................7

Afgrænsning af målgruppe og lettere behandling ................................................................................................................................. 8

2.1 Afgrænsning af målgruppe .................................................................................................................................................................................8

2.1.1 Uddybning.................................................................................................................................................................................................... 8

2.2 Afgrænsning af lettere behandling .................................................................................................................................................................8

2.2.1 Uddybning.................................................................................................................................................................................................... 8

2.3 Vidensgrundlag for målgruppen ......................................................................................................................................................................9

2.3.1 Tendenser i forekomsten af psykisk mistrivsel................................................................................................................................. 10

2.3.2 Det komplekse udfordringsbillede ...................................................................................................................................................... 11

Faglige anbefalinger til en styrket indsats med lettere behandling ..............................................................................................12

3.1 Fokus på at den samlede tilbudsvifte dækker målgruppens behov ................................................................................................12

3.1.1 Anbefalinger i forhold til den samlede tilbudsvifte ........................................................................................................................ 13

3.2 Indgang til PPR og faglig vurdering som adgang til lettere behandling .........................................................................................13

3.2.1 Anbefalinger til indgang til PPR og faglig vurdering som adgang til lettere behandling ...................................................... 14

3.3 Lettere behandling .............................................................................................................................................................................................16

3.3.1 Anbefalinger ift. lettere behandling.................................................................................................................................................... 17

3.4 Mål, opfølgning og dokumentation af indsatsen ....................................................................................................................................17

3.4.1 Anbefalinger ift. mål, opfølgning og dokumentation af en lettere behandlingsindsats ........................................................ 18

3.5 Samarbejde og koordinering på tværs........................................................................................................................................................19

3.5.1 Anbefalinger i forhold til samarbejde og koordinering på tværs................................................................................................. 19

3.6 Kompetencer ........................................................................................................................................................................................................20

3.6.1 Anbefalinger ift. kompetencer ............................................................................................................................................................. 21

Litteraturliste ...............................................................................................................................................................................................................22

3 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

Resumé af anbefalinger vedr. udvikling og

implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Som led i initiativet ”En styrket indsats i PPR” er der udar-

bejdet en række anbefalinger til en faglig retning og ramme

for implementeringen af lettere behandlingsindsatser i

regi af kommunernes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

(PPR).

Anbefalingerne har til formål at være et redskab til kommu-

ner, som ønsker at implementere lettere behandlingsind-

satser i regi af PPR til børn og unge i psykisk mistrivsel. Der-

udover kan tilgrænsende fagområder i kommunen og fra

regionen, som PPR samarbejder med, inddrages i arbejdet.

Anbefalingerne indeholder faglige definitioner og indhold

for lettere behandlingstilbud i PPR samt en række forud-

sætninger for, hvad der vurderes at ligge til grund for en

vellykket implementering.

lettere behandlingsindsats målrettet det enkelte

barn/den unge og i udgangspunktet en understøt-

tende indsats i barnets/den unges omgivende miljø.

• Den lettere behandlingsindsats målrettes individu-

elle psykiske problemstillinger/vanskeligheder ved

det enkelte barn/den unge med henblik på at fore-

bygge udviklingen af disse vanskeligheder og øge

barnets/den unges trivsel.

• Lettere behandling skal være vidensbaseret og bør

tage udgangspunkt i en terapeutisk baseret indsats,

som på struktureret vis hjælper barnet/den unge

med at håndtere psykiske vanskeligheder, fx indsat-

ser baseret på kognitiv adfærdsterapi, narrativ terapi

eller mentaliseringsbaseret terapi.

Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af

lettere behandlingstilbud i PPR

Resumé af afgrænsning af målgruppe,

lettere behandling og faglige anbefalinger

Følgende er et kort resumé af afgrænsning af målgruppe og

lettere behandling samt af de faglige anbefalinger. En mere

uddybet beskrivelse med tilhørende vidensgrundlag findes i

kapitel to og tre.

Afgrænsning af målgruppe og lettere behandling

• Målgruppen er børn og unge i alderen 6-18 år i

psykisk mistrivsel, i risiko for at udvikle en psykisk

lidelse eller med begyndende symptomer på en

psykisk lidelse, og som har behov for en lettere

behandlingsindsats i et kortere forløb.

• Lettere behandling forstås i denne sammenhæng

som en helhedsorienteret indsats med en indleden’

de tidlig vurdering af barnet efterfulgt af en lettere

behandlingsindsats, der matcher behov og ressour-

cer hos barnet/den unge, herunder graden af

problemudviklingen.

• Den lettere behandlingsindsats ’går på to ben’, så

der er mulighed for, at der både ydes en individuel

Den samlede tilbudsvifte

• Lettere behandlingsindsatser i PPR skal være en

integreret del af en strategisk og faglig udvikling af

en differentieret kommunal tilbudsvifte, som samlet

set dækker de forskellige behov og forskellige grader

af problemstillinger, som målgruppen har.

Indgang til PPR og faglig vurdering som adgang til

lettere behandling

• Der skal sikres en tydelig og let indgang til PPR for

fagprofessionelle, og i relevant omfang børn, unge

og deres familier samt sikres kendskab til PPRs virke,

placering og indsatser.

• Adgangen til lettere behandling skal foregå ved

visitation, baseret på en systematisk faglig vurdering

afstemt efter barnets/den unges behov med brug af

standardiserede og vidensbaserede

redskaber.

• Der skal sikres en systematisk procedure for en

smidig adgang til lettere behandling i PPR, relevant

faglig vurdering, løbende opfølgning og viderehen-

visning ved behov.

Med begrebet vidensbaserede indsatser menes der, at der skal være dokumentation/beskrivelse af viden om målgruppe, metode, effekt, imple-

mentering og/eller økonomi.

4 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

Lettere behandling

• Lettere behandling skal tilbydes og tilpasses med

afsæt i barnet/den unges behov og problemudvik-

ling, og skal i udgangspunktet inddrage barnet/den

unges omgivende miljø.

• Lettere behandlende indsatser skal være vidensba-

serede.

Mål, opfølgning og dokumentation af indsatsen

• Ved iværksættelse af en lettere behandlingsindsats

skal der opstilles klare mål for den konkrete indsats,

som opstilles i samarbejde med barnet/den unge og

forældrene.

• PPR skal som led i indsatsen kunne sikre systematisk

og løbende opfølgning på det enkelte barn/den unge

med henblik på vurdering og evt. tilpasning af indsat-

sen.

• PPR bør understøtte en tilstrækkeligt systematisk

dokumentationspraksis, som kan følge og vise udvik-

lingen hos det enkelte barn/den unge såvel som på

aggregeret niveau.

Samarbejde og koordinering på tværs

• Den lettere behandlingsindsats bør tage udgangs-

punkt i en tværfaglig og helhedsorienteret indsats

med et tæt og koordinerende samarbejde på tværs

af relevante fagprofessionelle.

• Der bør sikres systematiske procedurer for det

tværfaglige samarbejde internt i kommunen og på

tværs af kommune og region.

Kompetencer

• PPR skal have eller udvikle kompetencer og

erfaringer, der matcher lettere behandlingsindsatser

til målgruppen.

• PPR skal have eller udvikle kompetencer og erfa-

ringer, der matcher understøttende indsatser mål-

rettet det omgivende miljø.

• PPR skal have eller udvikle kompetencer til at sikre

en kvalificeret og dækkende faglig vurdering af børn

og unge i målgruppen.

• Som led i implementeringen af lettere behandlings-

indsatser bør PPR sikre, at der er eller opbygges et

velstruktureret og professionelt fagligt læringsmiljø

i PPR.

5 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

1. Indledning

I Aftalen om statspuljen for 2019-2022 blev der afsat

midler til initiativet ”En styrket indsats i PPR”, hvor formålet

er at styrke indsatsen i kommunernes PPR gennem afprøv-

ning af udvikling og forsøg med implementering af lettere

behandlingsindsatser målrettet børn og unge, der mistrives

eller har/er i risiko for at udvikle en psykisk lidelse.

I dette materiale formidles vidensgrundlag og anbefalin-

ger til en styrket indsats i PPR i forhold til at hjælpe børn

og unge i psykisk mistrivsel ved at implementere lettere

behandlingsindsatser. Materialet er udarbejdet af en

arbejdsgruppe på tværs af Sundhedsstyrelsen, Socialstyrel-

sen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Kommunernes

Landsforening og Danske Regioner.

anbefalinger til implementering af lettere behandling i PPR,

herunder:

• At skabe overblik over igangværende initiativer og

indsatser på området, herunder deres sammenhæng

indbyrdes og til projektet om ”En styrket indsats i

PPR”.

• At afgrænse, hvilke målgrupper der vurderes bedst

at kunne få gavn af lettere behandlingstilbud i PPR,

herunder hvilke lovgivningsbundne bestemmelser

og indsatser målgruppen er omfattet af.

• At udarbejde anbefalinger til, hvordan lettere

behandlingstilbud kan implementeres i PPR i kom-

munerne, herunder indhold, kvalitet og metode,

samt hvordan behandlingstilbuddene kan tilrette-

lægges i samarbejde med relevante aktører.

Som en del af vidensgrundlaget for udarbejdelsen af anbe-

falingerne har arbejdsgruppen udarbejdet følgende:

• Sammenfatning af kortlægning af undersøgelser og

data om målgruppen.

• Afdækning og litteraturreview af vidensgrundlag for

indsatser til målgruppen.

• Beskrivelser af initiativer fra Socialstyrelsen, Sund-

hedsstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet:

o Forløbsprogrammer for børn og unge med psyki-

ske lidelser: ADHD, spiseforstyrrelser og angst/

depression (Sundhedsstyrelsen)

o Afprøvning af fremskudt funktion i børne- og

ungdomspsykiatrien (Sundhedsstyrelsen)

o Investering i den tidlige forebyggende indsats i

PPR (Socialstyrelsen)

o Partnerskabsprojektet om en tidligere forebyg-

gende indsats for udsatte børn og unge og rådgiv-

ning om omlægning til en tidligere forebyggende

indsats for udsatte børn og unge (Socialstyrelsen)

o Opfølgning på inklusionseftersynet særligt i

forhold til indsatsen, inddragelse af viden fra

børne- og ungdomspsykiatrien og indsats mod

mobning (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet).

Initiativet ”En styrket indsats i PPR” består af

følgende elementer:

• En kortlægning og analyse af kommunernes nuvæ-

rende PPR samt pejlemærker vedr. god praksis,

som er gennemført af Deloitte i samarbejde

med professionshøjskolerne Absalon og UCN

(2019-2020).

• Et fagligt arbejde forankret på tværs af Socialsty-

relsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,

Sundhedsstyrelsen, KL og Danske Regioner,

som sammen med analysen af PPR bl.a. skal danne

grundlag for udvikling og implementering af lette-

re behandlingstilbud i PPR (2019-2020).

• Implementering af lettere behandlingstilbud i

udvalgte kommuner (2020-2022).

• Evaluering af de udvalgte kommuners lettere

behandlingstilbud (2020-2023).

1.1 ARBEJDSGRUPPENS FAGLIGE ARBEJDE

Arbejdsgruppen består af Socialstyrelsen, Sundhedsstyrel-

sen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt Kom-

munernes Landsforening og Danske Regioner og har haft

til opgave at udarbejde et kvalificeret vidensgrundlag og

6 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

To følgegrupper med relevante parter og interessenter

på området samt fagprofessionelle og forskere fra social-,

sundheds- og undervisningsområdet har løbende givet

arbejdsgruppen input til og sparring på udvikling af videns-

grundlaget og anbefalingerne.

Deloittes har udarbejdet en kortlægning og analyse af

PPR-området, som bl.a. belyser PPRs organisering, per-

sonalesammensætning, samarbejdsflader, indsatser mv. i

kommunerne i 2019. Endvidere undersøges variationer og

mønstre i organisering af PPRs arbejde med børn og unge

i psykisk mistrivsel. Endelig identificeres og opstilles en

række pejlemærker, som karakteriser god praksis i relation

til lettere behandling i kommunernes PPR.

Derudover har en styregruppe på tværs af Social- og Inden-

rigsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Finansmini-

steriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Kommunernes

Landsforening samt Danske Regioner løbende sat retning,

kvalificeret og godkendt arbejdet med vidensgrundlaget og

anbefalingerne.

Anbefalingerne i nærværende materiale er resultatet af

ovenstående arbejde og henvender sig til kommuner, der

ønsker at implementere lettere behandling i PPR.

1.2 FORBEHOLD RELATERET TIL

VIDENSGRUNDLAG

Vidensgrundlaget for anbefalingerne er baseret på en ræk-

ke kilder, der belyser målgruppens udfordringer, behand-

lingsfaglige tilgange, nuværende organisering af indsatsen i

kommunal regi samt eksisterende relevante tiltag på tværs

af Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Un-

dervisning og Kvalitet. Kilderne præsenterer samlet set et

vidensgrundlag for anbefalinger til lettere behandling.

Følgende forbehold er dog væsentlige at være opmærksom

på:

• Kortlægning af undersøgelser og data om mål-

gruppen er baseret på 30 udvalgte kilder på tværs

af Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Styrel-

sen for Undervisning og Kvalitet og udgør dermed

ikke et totalbillede af viden om målgruppen.

Undersøgelsen er derfor heller ikke blevet behand-

let som en komplet og udtømmende beskrivelse af

viden om målgruppen, men som et afsæt for at skabe

et overblik over viden og data om målgruppen.

• Arbejdsgruppens afdækning og litteraturreview af

vidensgrundlag for indsatser til målgruppen er

foretaget på baggrund en af en bred søgning i ud-

valgte danske og nordiske søgedatabaser. Der er tale

om en overordnet søgning på et meget omfangsrigt

søgeemne, for hvilket der er foretaget en række

afgrænsninger i søgningen. Det betyder, at den

fremsøgte litteratur ikke kan antages at give et

fuldt dækkende billede af alle eksisterende lette-

re behandlingsindsatser til målgruppen. Det er givet,

at der eksisterer flere indsatser end præsenteret

i dette review, herunder flere målgruppespecifik-

ke samt mindre og lokalt forankrede indsatser.

Ligeledes giver litteraturreviewet ikke oplysninger

om kvaliteten af vidensgrundlaget for de identifi-

cerede indsatser i den fremsøgte litteratur.

Arbejdsgruppen har derfor ikke anvendt resulta-

terne som en udtømmende liste, men til at skabe et

overblik over og analysere tendenser i vidensgrund-

laget. Deloitte har udført en supplerende litteratur-

søgning, men resultaterne herfra har ikke ændret

ved det samlede billede.

• Deloittes analyse er bl.a. baseret på en national

spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere, en

række casebesøg i PPR i en række udvalgte kom-

muner samt interview med PPR-medarbejdere

såvel som børn og forældre, der har haft forløb i PPR.

Denne kombination af kvantitative og kvalitative

undersøgelsesmetoder har en række fordele, da

der både kommer bredde og dybde i undersøgel-

sen. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at

besvarelserne er baseret på personlige vurderin-

ger. Arbejdsgruppens anvendelse af resultater i

den eksterne analyse er derfor sket med nødvendig

opmærksomhed på dette forbehold og balanceret

med øvrige videnskilder.

Der er taget hensyn til de forskellige forbehold i videnskil-

derne i anvendelsen af vidensgrundlaget under udarbejdel-

sen af anbefalingerne.

7 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

2. Afgrænsning af målgruppe

og lettere behandling

Som led i det faglige arbejde og udarbejdelsen af de fag-

lige anbefalinger har arbejdsgruppen foretaget en fælles

afgrænsning af målgruppen og indsatser på tværs af social-,

sundheds-og undervisningsområdet. Afgrænsningen er lø-

bende kvalificeret i følgegrupper og styregruppe og gennem

vidensgrundlaget i det faglige arbejde.

I det følgende beskrives afgrænsning og definition af mål-

gruppen og dernæst lettere behandling, som rammesætter

de efterfølgende faglige anbefalinger.

de psykisk lidelse.

Psykisk mistrivsel kan i visse tilfælde føre til udvikling af en

psykisk lidelse og forud for en psykisk lidelse ligger der ofte

en længere periode, hvor en persons funktionsevne gradvist

er blevet påvirket af en række belastende symptomer,

som i sidste ende kan blive så indgribende, at det udvikler

sig til en konkret psykisk lidelse

. Det er i den forbindelse

væsentligt at være opmærksom på, at psykiske lidelser ofte

opstår uden, at der har været en periode af eksempelvis

sociale eller familiære problemer.

Vidensgrundlaget viser en stigende tendens til psykisk

mistrivsel fra teenagealderen, og at mistrivsel i form af tre

eller flere samtidige reaktioner er størst i de sene teenage-

år.

Barnets/den unges omgivende miljø, (familien, lærere, pæ-

dagoger, gruppefællesskaber mv.) har afgørende betydning

for barnets psykiske trivsel og inddrages som en del af

den lettere behandlingsindsats for at sikre, at der ydes en

helhedsorienteret indsats, som integreres og fastholdes i

barnets/den unges hverdag.

2.1 AFGRÆNSNING AF MÅLGRUPPE

Arbejdsgruppens faglige arbejde og anbefalingerne til

lettere behandling anvender nedenstående definition og

forståelse af målgruppen:

Børn og unge i alderen 6-18 år i psykisk mistrivsel, i risiko for at

udvikle en psykisk lidelse eller med begyndende symptomer på

en psykisk lidelse, og som har behov for en lettere behandlings-

indsats i et kortere forløb.

2.1.1 Uddybning

Psykisk mistrivsel og udviklingen af psykiske lidelser ses, i

vidensgrundlaget for anbefalingerne, som et spektrum: Fra

tegn på psykisk mistrivsel til begyndende symptomer på

psykiske lidelser og egentlige psykiske lidelser i lettere grad.

Psykisk mistrivsel kan vise sig ved forskellige adfærdsmæs-

sige, psykiske og fysiske reaktioner, herunder aggressioner,

koncentrationsbesvær, tristhed, irritabilitet, ængstelighed,

nervøsitet, ensomhed, lavt selvværd, uro, søvnbesvær, ap-

petitændringer, bekymrende skolefravær, skolevægring mv.

Psykisk mistrivsel kan have forskellige årsager herunder

sociale problemer, problemer i skolen, problemer i familien

mv. Enkeltstående symptomer kan dog også ses som led i en

hel normal udvikling hos et barn eller en ung. Endelig kan

ovennævnte symptomer være tidlige tegn på en begynden-

2.2 AFGRÆNSNING AF LETTERE BEHANDLING

Arbejdsgruppens faglige arbejde og anbefalingerne til

lettere behandling anvender nedenstående definition og

afgrænsning af lettere behandling:

Lettere behandling forstås i denne sammenhæng som en

helhedsorienteret indsats med en indledende tidlig vurdering af

barnet efterfulgt af en lettere behandlingsindsats, der matcher

behov og ressourcer hos barnet/den unge, herunder graden af

problemudviklingen.

2.2.1 Uddybning

En helhedsorienteret indsats kræver fælles mål med inddra-

gelse af relevante aktører omkring barnet/den unge. Det er

The Lancet Commission on global mental health and sustainable development, 2018.

8 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

derfor vigtigt, at indsatsen ’går på to ben’, så der er mulighed

for, at der både ydes en individuel lettere behandlingsind-

sats målrettet det enkelte barn/den unge og en understøt-

tende indsats i barnets/den unges omgivende miljø.

Den lettere behandlingsindsats målrettes individuelle

psykiske problemstillinger/vanskeligheder ved det enkelte

barn/den unge med henblik på at forebygge udviklingen af

disse vanskeligheder og øge barnets/den unges trivsel.

Med initiativet er der fokus på tidlige indsatser målret-

tet psykiske problemstillinger hos børn og unge. Lettere

behandling tager her udgangspunkt i en gradueret tilgang,

hvor indsatserne matcher barnets/den unges problemud-

vikling og varetages på forskellige intensitets- og speciali-

seringsgrader med hurtig og rettidig opgradering til et mere

intensivt og specialiseret niveau ved behov.

Som illustreret i figur 1 i afsnit 3.1 varetages lettere be-

handling på de tidlige trin, dvs. tidlig indsats og uddybende

vurdering og indsats (trin 1 og 2,

jf. forløbsprogrammerne

men omfatter ikke alment forebyggende indsatser, som har

til formål at fremme trivsel og mental sundhed blandt børn

og unge generelt. Ligeledes afgrænses lettere behandling til

at omfatte kommunale indsatser i regi af PPR, hvorfor det

ikke omfatter behandlingsindsatser i regionen, dvs. udred-

ning, diagnostik og behandling (trin 3,

jf. forløbsprogrammer-

ne).

Arbejdsgruppen vurderer på baggrund af vidensgrundlaget,

at lettere behandling bør tage udgangspunkt i en terapeu-

tisk baseret indsats, som på struktureret vis hjælper barnet/

den unge med at håndtere psykiske vanskeligheder, fx

indsatser baseret på kognitiv adfærdsterapi, narrativ terapi

eller mentaliseringsbaseret terapi.

Behandlingsindsatsen skal være målrettet det enkelte barn/

den unge, hvilket både kan ske ved, at indsatsen er direkte

målrettet barnet/den unge eller indirekte målrettet barnet/

den unge (fx behandlingsindsatser med fokus på hjælp til

selvhjælp målrettet barnets/den unges forældre).

De lettere behandlingsindsatser, som målrettes barnet/den

unge, kan eksempelvis omfatte kortvarige individuelle sam-

taleforløb, selvhjælpskurser og programmer, hvor forældre-

ne inddrages i indsatsen, eller psykoterapeutisk behandling

af barnet/den unge (enten i gruppe eller individuelt).

Indsatsen målrettes ud over barnet/den unge som udgangs-

punkt også barnets/den unges omgivende miljø (herunder

familie, lærere, pædagoger og gruppefælleskaber), så

indsatsen til at afhjælpe barnets/den unges vanskeligheder

også integreres i barnets/den unges omgivende miljø og

hverdag.

Det er afgørende for effekten af den lettere behandlings-

indsats, at man i udgangspunktet inddrager barnets/den

unges omgivende miljø, således at den helhedsorienterede

indsats, som også omfatter relevante understøttende ind-

satser, integreres på tværs af familie, gruppefællesskaber

og fagprofessionelle i barnets/den unges miljø.

For at sikre dette kan PPR inddrage relevante fagprofessio-

nelle (fx lærere og pædagoger) i den indledende vurdering

samt eksempelvis yde støtte til familier, facilitere net-

værksmøder, yde rådgivning/sparring/supervision og under-

visning af de fagprofessionelle omkring barnet/den unge.

Dette er således med henblik på eksempelvis at styrke re-

lationskompetencerne, at støtte barnet/den unge bedre i at

håndtere de psykiske problemstillinger samt at understøtte

et positivt og trygt lærings- og hjemmemiljø for barnet/den

unge. Indsatserne har til formål at sikre en positiv udvikling

og forebygge eventuel progression af psykiske lidelser hos

barnet/den unge.

Med nærværende initiativ til implementering af lettere

behandling i PPR skal PPR spille en større rolle som led i

de tidlige trin gennem en etablering af lettere behandling

til ovennævnte målgruppe. Derfor tager lettere behand-

ling udgangspunkt i en gradueret tilgang, hvor indsatserne

varetages på forskellige trin af forskellige intensitets- og

specialiseringsgrader med hurtig og rettidig opgradering til

et mere intensivt og specialiseret niveau ved behov.

2.3 VIDENSGRUNDLAG FOR MÅLGRUPPEN

I dette afsnit uddybes og formidles data og viden fra ar-

bejdsgruppens vidensgrundlag på tværs af social-, sund-

heds-og undervisningsområdet, som danner grundlaget for

afgrænsning af målgruppen og lettere behandling.

Der anvendes mange forskellige begreber og forståelser af

psykisk mistrivsel samt forskellige opgørelsesmetoder på

tværs af de i vidensgrundlaget inddragede undersøgelser,

hvilket er et forbehold, der skal medtages i læsningen af de

kommende afsnit. Der findes mange undersøgelser, som

belyser psykisk mistrivsel blandt børn og unge, og neden-

stående er således blot et udpluk af undersøgelser, som er

medtaget.

Sundhedsstyrelsen, 2017. Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser: ADHD, spiseforstyrrelser og angst/depression.

9 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

2.3.1 Tendenser i forekomsten af psykisk mistrivsel

Data for udviklingen i aktiviteten i børne- og ungdomspsyki-

atrien viser et stigende antal henvisninger til behandling af

psykiske lidelser blandt børn og unge under 18 år. Børne- og

ungdomspsykiatrien er i kontakt med knap tre pct. af alle

børn og unge i Danmark årligt, og 15 pct. af børn og unge er i

kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien på et tidspunkt

under opvæksten fra 0-18 år

Antallet af børn og unge under 18 år diagnosticeret med

hhv. ADHD, angst eller depression er næsten tredoblet

fra 2006-2016, og antallet af børn og unge med spisefor-

styrrelser er i samme periode fordoblet

. Det skønnes, på

baggrund af udenlandske undersøgelser, at prævalensen af

børn og unge under 18 år med psykisk lidelse er ca. 13,4%

Det er uvist, om udviklingen i aktivitet i den regionale psy-

kiatri er et udtryk for en øget forekomst af psykiske lidelser

hos børn og unge, eller eksempelvis et udtryk for en mere

udbygget børne- og ungdomspsykiatri, tidligere og mere

præcis diagnostik eller et ændret henvisnings- og behand-

lingsmønster.

En undersøgelse fra VIVE, 2018 viser en stigningen i psykisk

mistrivsel blandt 15 årige drenge og piger på 4 pct. fra 8 pct.

i 2009 til 12 pct. i 2017. Blandt 15 til 19 årige viser undersø-

gelsen, at op mod 35 pct. af pigerne og 25 pct. af drengene

oplever lette, enkelstående tegn på psykisk mistrivsel eller

lav grad af livstilfredshed. 15 pct. af pigerne og 4 pct. af

drengene i aldersgruppen 15 til 19 år oplever ugentligt tre

eller flere tegn på psykisk mistrivsel samtidigt

En lang række undersøgelser har desuden belyst omfan-

get af psykisk mistrivsel blandt børn og unge ved brug af

forskellige begreber, reaktioner og indikatorer. Nedenfor er

udvalgt en delmængde, der beskriver omfanget af en række

forskellige udfordringer i målgruppen:

• Ifølge VIVEs undersøgelse, 2017 oplevede 10 pct.

af børn mellem 11-15 år lav livstilfredshed. Under-

søgelsen fremhæver samtidig, at der i perioden

2009 – 2017 er sket et fald i andelen af børn, der

oplever høj livstilfredshed

• Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 har

18,3 pct. af de 16-24 årige selvvurderet dårligt

mentalt helbred

• Ifølge Analysenotat fra Børnerådet fra 2016 har

mere end hver femte ung i 9. klasse haft selvskaden

de adfærd i forskellig grad. Fordeling er 1/3 drenge

og 2/3 piger. Selvskadende adfærd kan bestå i at

tvinge sig selv til at kaste op, kradse, slå eller bide

i sig selv, skære i eller brænde sig selv. Analyse-

notatet angiver, at det at skære i sig selv er den

hyppigste form for selvskade. Selvskadende adfærd

er særligt udbredt blandt børn og unge, der har

oplevet at blive mobbet via internettet

• Undersøgelsen Børn og Unges mentale helbred,

2014 fra Vidensråd for forebyggelse anslår, at

5-18 procent. af børn og unge i Danmark i 2014

følte psykisk mistrivsel i form af ensomhedsfølelse

i større eller mindre grad. Ensomhedsfølelse udpeg-

es som den største udslagsgivende faktor i forhold

til oplyst lav livstilfredshed

• Ifølge en fælles undersøgelse fra VIVE og Egmont,

Trivselsudfordringer ved skolestart, oplevede

6,5 pct. af 7-årige børn tre eller flere udfordringer

ved skolestart i 2019, som kan have stor betyd-

ning for elevens skoleforløb i form af psykiske ud-

fordringer, koncentrationsmæssige udfordringer,

tale- og sprogproblemer, konflikter med kammera

terne, konflikter med læreren og andre problemer

Ovenstående indikerer, at psykisk mistrivsel blandt børn og

unge kan være en voksende udfordring.

Yderligere viser flere undersøgelser, at psykisk mistrivsel

kan være forbundet med en række sociale konsekvenser

og evt. udvikling af psykiske lidelser. Undersøgelserne viser

også, at psykiske lidelser kan opstå, uden forudgående

psykisk mistrivsel.

Som det fremgår af de forskellige undersøgelser, er fore-

komsten af psykisk mistrivsel relativ udbredt blandt børn

og unge med varieret omfang og tendenser. Det er dog ikke

samtlige børn og unge i psykisk mistrivsel, der,

jf. målgrup-

peafgrænsningen i afsnit 2.2,

er i målgruppen for lettere

Børne- og Ungdomspsykiatri - 4. udgave. FADL’s Forlag, 2019

Sundhedsstyrelsen, 2017. Prævalens, incidens og aktivitet i sundhedsvæsenet – for børn og unge med angst, depression, ADHD eller

spiseforstyrrelser.

Børne- og Ungdomspsykiatri - 4. udgave. FADL’s Forlag, 2019

VIVE 2010, 2014 og 2018. Børn og unge i Danmark Velfærd og trivsel

Statens institut for Folkesundhed, 2018. Skolebørnsundersøgelsen.

Sundhedsstyrelsen, 2017. Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil.

Børnerådet, 2016. Børneindblik 4/16 Analysenotat fra Børnerådet nr. 4 2016, 3. årgang maj.

Vidensråd for forebyggelse, 2014. Børn og unges mentale helbred.

Børne- og Ungdomspsykiatri - 4. udgave. FADL’s Forlag, 2019

10 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

behandling i regi af PPR. Enten fordi graden af psykisk

mistrivsel er for let eller for svær.

Ovenstående fremhæver behovet for at sikre en tidlig

indsats til børn og unge med psykisk mistrivsel

. Det kan

eksempelvis være ved implementering af lettere behand-

lingsindsatser for børn og unge i kommunernes PPR. Lettere

behandlingsindsatser har således vist sig at have en gavnlig

effekt for målgruppen,

jf. afsnit 3.3 om lettere behandling.

Arbejdsgruppens vidensgrundlag viser således, at målgrup-

pen af børn og unge i psykisk mistrivsel, som er i risiko for at

udvikle en psykisk lidelse, eller som har lettere symptomer

på en psykisk lidelse, omfatter en bred gruppe med en lang

række forskellige og til tider meget komplekse problemstil-

linger. De lettere behandlingsindsatser i landets kommuner

foreslås derfor at være helhedsorienterede indsatser, der

både tager udgangspunkt i det enkelte barn/den unge og

inddrager barnets/den unges omgivende miljø i relevant

omfang (herunder familien, lærere, pædagoger, gruppefæl-

2.3.2 Det komplekse udfordringsbillede

Psykisk mistrivsel og udviklingen af psykiske lidelser kan

anskues som et spektrum af faktorer, fra at barnet/den

unge kan have enkeltstående tegn på psykisk mistrivsel til,

at barnet/den unge kan have flere samtidige tegn og/eller

egentlige begyndende symptomer på en psykisk lidelse

På tværs af undersøgelser ses en fælles forståelse af, at

psykisk mistrivsel kan komme til udtryk ved forskellige

adfærdsmæssige, psykiske og fysiske reaktioner

jf. afgræns-

ningen af målgruppen ovenfor.

Reaktionerne kan spænde

over diffuse tegn på mistrivsel til egentlige symptomer på

psykiske lidelser.

Der er en række risikofaktorer for, at et barn/en ung udvik-

ler psykisk mistrivsel/psykisk lidelse, herunder sårbarheds-

faktorer som prædisponerer barnet til psykiske problemer,

udløsende faktorer samt vedligeholdende faktorer, som op-

retholder vanskelighederne, når de først er der. Desuden er

der beskyttende faktorer, som kan forhindre, at tilstanden

forværres, og som har betydning for prognosen. Disse risi-

ko- og beskyttelses faktorer kan underinddeles i personlige,

som relaterer sig til barnet (enten biologiske eller psykologi-

ske) og i kontekstuelle faktorer, som relaterer sig til sociale

betingelser i barnets omgivende miljø, herunder familie,

skole, kammerater og behandlende instans

. Omfanget af

risiko- og beskyttelsesfaktorer varierer, og der kan i relation

til det enkelte barn eller den unge være henholdsvis få eller

mange forskellige og samtidige faktorer, der tilsammen har

betydning for, om barnet eller den unge udvikler psykisk

mistrivsel eller psykisk lidelse.

Psykisk mistrivsel har en række sociale og psykologiske

konsekvenser og kan fx have indvirkning på familie- og

venskabsrelationer, læring i skolen samt forudsætninger for

at deltage i fritidsaktiviteter.

Sundhedsstyrelsen, 2016, Sygdomsbyrden i Danmark; Vidensråd for forebyggelse, Børn og unges mentale helbred, 2014.

The Lancet Commission on global mental health and sustainable development, 2018.

Anegen Trillingsgaard og Mette Elmose, Caseformulering – i en udviklingspsykopatologisk referenceramme. Psyke & Logos.

11 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

3. Faglige anbefalinger til en styrket indsats

med lettere behandling

Det følgende afsnit præsenterer de faglige anbefalinger,

som er med til at sætte en faglig retning og ramme for pro-

jektets forslag til implementering af lettere behandlingsind-

satser i regi af PPR. Anbefalingerne indeholder dels faglige

definitioner og indhold for lettere behandlinger i PPR, samt

en række forhold man skal sikre sig i implementeringen af

lettere behandling.

De faglige anbefalinger er formuleret på baggrund af det

vidensarbejde og de videnskilder, som initiativet står på,

herunder afgrænsning af målgruppen og lettere behand-

ling. Dette grundlag er nærmere beskrevet i afsnit 1 og

2. Hver anbefaling er uddybet i en række underpunkter,

som nuancerer anbefalingen samt refererer til specifikke

videnskilder.

Anbefalingerne er tematiseret under følgende overskrifter:

• Fokus på at den samlede tilbudsvifte dækker mål-

gruppens behov (afsnit 3.1)

• Indgang til PPR og faglig vurdering som adgang til

lettere behandling (afsnit 3.2)

• Lettere behandling (afsnit 3.3)

• Mål, opfølgning og dokumentation af en lettere

behandlingsindsats (afsnit 3.4)

• Samarbejde og koordination på tværs (afsnit 3.5)

• Kompetencer (afsnit 3.6)

Børn og unge i målgruppen kan eksempelvis have behov for

indsatser med forskellige intensitets- og specialiserings-

grad med mulighed for en hurtig og rettidig justering til

et mere eller mindre intensivt og specialiseret tilbud ved

behov. Denne tilgang benævnes den ”graduerede tilgang”,

og understøtter, at det enkelte barn/den unge får den rette

indsats, på det rette tidspunkt og med den rette sammen-

sætning af fagligheder og kompetencer.

I figur 1 er den graduerede tilgang illustreret.

Figur 1. Den graduerede tilgang. Forløbsprogrammer for børn og

unge med psykiske lidelser, Sundhedsstyrelsen, 2017.

3.1 FOKUS PÅ AT DEN SAMLEDE TILBUDSVIFTE

DÆKKER MÅLGRUPPENS BEHOV

Målgruppen af børn og unge med psykisk mistrivsel i risiko

for at udvikle en psykisk lidelse, eller med lettere sympto-

mer på en psykisk lidelse, har mange forskelligartede behov,

som skal imødekommes gennem forskellige indsatsforløb.

Dette nødvendiggør en bred og differentieret vifte af tilbud

til målgruppen, som giver mulighed for en tilpasset indsats,

der kan imødekomme det enkelte barn/den unges behov

Trin 1, 2 og 3 i figuren illustrerer forskellige intensitets- og

specialiseringsniveauer, hvor trin 4 illustrerer den løbende

opfølgning, som er med til at sikre, at indsatsen justeres ved

behov og/eller at barnet/den unge får tilbud på et lavere

eller højere trin.

Hvert trin kan med fordel rumme en bred vifte af forskellige

relevante indsatser målrettet de forskellige behov, der er

inden for målgruppen og det omgivende miljø.

Erfaringer fra projektet: Omlægning til en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge, Socialstyrelsen.

12 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

På trin 1 og 2 kan tilbuddet, målrettet det omgivende miljø,

for eksempel være konsultativ støtte til lærere og pædago-

ger, forskellige individuelle tilbud eller gruppetilbud til børn

og unge, støtte til forældre, tilbud om psykoedukation mv.

Trin 3 illustrerer behandlingsindsatser i børne- og ung-

domspsykiatrien. Lettere behandlingsindsatser ligger i

denne forståelse på hhv. trin 1 og trin 2. Forud for trinene

i figuren er de alment forebyggende indsatser,som har til

formål at fremme trivsel og mental sundhed blandt børn og

unge generelt

Den samlede tilbudsvifte til målgruppen rummer forskel-

lige tilbud, som kan være forankret på tværs af forskellige

kommunale enheder og forvaltninger, og tilbud i PPR udgør

en delmængde af denne samlede vifte af tilbud i kommu-

nen til målgruppen. Ligeledes er lettere behandlingsind-

satser i PPR at betragte som en del af en bredere palet af

behandlingsindsatser til målgruppen set på tværs af både

kommune, region og praksis sektoren. Analysen fra Deloitte

konstaterer en stor variation for så vidt angår kommuner-

nes samlede tilbudsvifte til målgruppen, samt for PPRs

eksisterende tilbud til målgruppen, opgaveportefølje og

ansvarsområde

PPR varetager i dag allerede en række tilbud til børn og

unge i psykisk mistrivsel, i risiko for at udvikle en psykisk

lidelse, eller med begyndende symptomer på en psykisk

lidelse. Analysen fra Deloitte viser, at 85 pct. af kommuner-

ne allerede i dag tilbyder én eller flere indsatser, som kan

betegnes som lettere behandling

jf. definition i afsnit 2.

Dog

fremgår det af estimater over ressourceforbrug, at lettere

behandling kun udgør 5 pct. af PPR-medarbejdernes opga-

veportefølje.

Ud af nuværende udbudte lettere behandlingsindsatser

er hovedparten målrettet børn og unge med tegn på angst

eller depression, mens lidt over halvdelen af de undersøgte

kommuner har indsatser målrettet uro og adfærdsvan-

skeligheder samt indsatser målrettet selvværd og/eller

ensomhed. En mindre del har indsatser målrettet tegn på

udviklingsforstyrrelser og indsatser målrettet selvskade

samt spiseforstyrrelser. Derudover er en lille andel af de

nuværende udbudte lettere behandlingsindsatser målrettet

andre problemstillinger, herunder misbrug, krisehjælp ved

særlige hændelser, fastholdelse på ungdomsuddannelse,

sorg, skolevægring, skilsmisseproblematikker og tilknyt-

ningsproblemer

De skitserede forhold medfører, at implementering af eller

udvidelse af lettere behandlingsindsatser i PPR bør foregå

med fokus på den enkelte kommunes samlede tilbudsvifte

til målgruppen på tværs af kommunens fagområder og for-

valtninger samt tilbud i regi af praksis sektoren og børne- og

ungdomspsykiatrien.

3.1.1 Anbefalinger i forhold til den samlede tilbudsvifte

1) Lettere behandlingsindsatser i PPR skal være en integreret

del af en strategisk og faglig udvikling af en differentieret kom-

munal tilbudsvifte, som samlet set dækker de forskellige behov

og forskellige grader af problemstillinger, som målgruppen har.

Udvælgelse og implementering af lettere behand-

lingsindsatser skal ske på baggrund af en strategisk

og faglig vurdering af målgruppens behov og under

hensyntagen til den samlede kommunale tilbuds-

vifte til målgruppen, herunder PPRs øvrige tilbud

til målgruppen.

Den tværgående og samlede vifte af tilbud til mål-

gruppen skal bestå af tilbud på alle indsatstrinmed

afsæt i en gradueret tilgang, som giver mulighed for

fleksibelt at justere indsatsen til et mere eller min-

dre intensivt og specialiseret niveau efter barnets/

den unges behov og problemudvikling

Der bør foretages en løbende og systematisk evalu-

ering og tilpasning af tilbudsviften i kommunen samt

en systematisk evaluering og tilpasning af indsatser-

nes relevans og effekt for målgruppen

3.2 INDGANG TIL PPR OG FAGLIG VURDERING

SOM ADGANG TIL LETTERE BEHANDLING

Ifølge Deloittes analyse oplever PPR en stigende udvikling i

antallet af børn og unge i psykisk mistrivsel og hertil en sti-

gende efterspørgsel efter PPRs ydelser. En ofte fremhævet

årsag til den stigende mistrivsel er, ifølge analysen, en gene-

rel øget opmærksomhed omkring psykiske problemstillin-

ger, som i det tidlige opsporingsarbejde kan være med til at

fremme identifikation af børn og unge i psykisk mistrivsel.

Det er vigtigt at identificere mistrivsel for at kunne sætte

tidligt ind. Systematisk opmærksomhed på at alle børn og

Sundhedsstyrelsen, 2017. Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser: ADHD, spiseforstyrrelser og angst/depression.

Deloitte, 2020.

Sundhedsstyrelsen, 2017. Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser: ADHD, spiseforstyrrelser og angst/depression.

Socialstyrelsen 2017-2020. Erfaringer fra projektet ”Investering i den tidlige forebyggende indsats i PPR”.

13 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

unges trivsel er væsentlig, da man ikke entydigt kan fastslå,

hvilke børn der er i risiko for at komme i psykisk mistrivsel.

Fokuserer man i opsporingen entydigt på de børn og unge,

der udviser helt tydelige tegn på psykisk mistrivsel, er der

risiko for, at man overser børn og unge, som måske tilsyne-

ladende trives, men kan være i faldende trivsel.

Fagpersoner i barnets og den unges omgivende miljø, fx

læringsmiljø, sundhedsplejen mv, skal have faglig viden om

(tidlige) tegn på mistrivsel og risikofaktorer samt kompeten-

cer til at handle relevant og rettidigt ved bekymring for et

barn eller en ung

Henvendelse og kontakt til PPR kræver kendskab til PPR

som kommunal enhed samt til PPRs opgaveportefølje. Der

er forskelle på børnenes/de unges og forældrenes kendskab

til PPR og deres viden om, hvordan enheden kontaktes. Der

er desuden forskelle på øvrige kommunale medarbejderes

viden om og overblik over PPRs opgaveportefølje.

Årsager til dette kan bl.a. ligge i variation i opgaveporte-

føljen, og at PPR er organisatorisk placeret og forankret

forskelligt i kommunerne (fx centralt eller decentralt place-

ret). Ovennævnte faktorer kan udgøre barrierer ift. at sikre

adgang til PPR

PPR-enhederne modtager, ifølge analysen primært infor-

mation om børn og unge i psykisk mistrivsel fra skoler og

dagtilbud. I 72 pct. af tilfældene kommer informationen fra

skoler og dagtilbud, i 10 pct. fra familie- og socialområdet,

i 5 pct. fra det regionale sundhedsvæsen og i 9 pct. fra de

pågældende børn eller unges forældre

Målgruppen er kompleks og kan derfor have mange for-

skelligartede behov, som kræver tværfaglig inddragelse.

Desuden kan nogle børn eller unges tegn på mistrivsel være

en del af den normale udvikling, og det kan derfor være van-

skeligt at adskille normale og forbigående problemstillinger

fra tegn på psykisk mistrivsel eller lidelse, som kræver en

lettere behandling

. Dette peger på, at faglig vurdering er

et væsentligt element af den lettere behandling.

Det er væsentligt, at den rette indsats sættes i gang på det

rette tidspunkt med henblik på at forebygge en forværring

af situationen for børn og unge i psykisk mistrivsel. For at

sikre, at det er de rette børn og unge, der modtager lettere

behandling, og at der sættes ind med en indsats, der mat-

cher behov og ressourcer hos barnet/ den unge og familier,

skal adgang til lettere behandlingsindsatser være baseret

på en faglig vurdering.

Det er væsentligt, at den faglige vurdering i relevant om-

fang er afstemt efter barnets/den unges behov, så der kan

sikres en så hurtig og fleksibel adgang til den rette lettere

behandling som muligt. Det er ligeledes vigtigt at inddrage

barnets/den unges omgivende miljø (eksempelvis familie,

pædagoger og lærere) i den faglige vurdering og den lettere

behandlingsindsats

3.2.1 Anbefalinger til indgang til PPR og faglig

vurdering som adgang til lettere behandling

1) Der skal sikres en tydelig og let indgang til PPR for fagpro-

fessionelle, og i relevant omfang børn, unge og deres familier

samt sikres kendskab til PPRs virke, placering og indsatser

PPR skal aktivt understøtte, at fagpersoner i barnets

og den unges omgivende miljø fx læringsmiljø, sund-

hedsplejen, mv. skal have faglig viden om (tidlige)

tegn på mistrivsel og risikofaktorer samt kompe-

tencer til at handle relevant og rettidigt ved bekym-

ring for et barn eller en ung.

For at understøtte at en behandlingsindsats sæt-

tes i gang på rette tid, skal fagprofessionelle, og i

relevant omfang børn/unge og familier have kend-

skab til, hvad PPR kan tilbyde af hjælp, og hvordan

de henvender sig ved bekymring om psykisk mistriv-

sel hos børn/unge, herunder om de selv kan henven-

de sig, eller om det skal ske via fagprofessionelle.

Indgangen til PPR skal være kendt, og der skal være

en enkel og tilgængelig proces for henvendelse,

herunder procedurer, der sikrer, at forældre med

børn/unge i målgruppen oplever en enkelt adgang

til PPR. En enkel og tilgængelig indgang til PPR

skal sikres, hvad enten man anvender mulighed

for selvhenvendelse fra børn/unge og familier eller

alene via henvendelser fra fagprofessionelle både

internt i kommunen og eksternt, fx praksis sektoren

og det regionale sundhedsvæsen

Henvendelse forudsætter kendskab til PPRs virke

og vifte af tilbud til målgruppen. Kendskab kan

understøtte, at barnet/den unge, familien samt

Socialstyrelsen: Vidensportalen på det sociale område, Tema om opsporing. Link: https://vidensportal.dk/temaer/opsporing-1

Deloitte, 2020.

The Lancet Commission on Global Mental Health and Sustainable Development, 2018).

Deloitte, 2020 og Socialstyrelsen, 2017. Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

Deloitte, 2020.

14 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

fagpersoner reagerer på bekymring om mistrivsel.

Derved understøttes muligheden for at iværksæt-

te en relevant rettidig indsats i forlængelse af, at

børn og unge i målgruppen er blevet opsporet.

Kendskabet kan sikres gennem relevant og opda-

teret information, fx via foldere med beskrivelse og

en let tilgængelig hjemmeside med tydelig kontakt-

muligheder og henvendelsesvej

2) Adgang til lettere behandling skal foregå ved visitation ba-

seret på en systematisk faglig vurdering afstemt efter barnets/

den unges behov med brug af standardiserede og vidensbase-

rede redskaber

PPR skal foretage en systematisk faglig vurdering

af de problemer, som børn og unge i målgruppen er i.

en faglige vurdering har til formål at sikre en smidig

adgang til lettere behandling i PPR, og at de relevan-

te børn og unge visiteres til en lettere behandlings

indsats, der matcher deres behov.

Den faglige vurdering skal være baseret på standar-

diserede og vidensbaserede redskaber. En faglig

vurdering kan bestå af flere forskellige delelemen-

ter, og PPR vurderer med afsæt i barnets behov,

hvilke delelementer der bør indgå i den faglige

vurdering. Det er væsentligt, at PPR anvender

standardiserede og vidensbaserede redskaber samt

strukturerer forløbet for den faglige vurdering på

en måde, der sikrer, at vurderingen kan skaleres alt

efter, om der er tale om mere eller mindre komplek-

se problemstillinger med deraf afledt variation af

sværhedsgrader, og så der sikres mulighed for

tværfaglig involvering ved behov herfor. Det kan

eksempelvis være relevant at indlede med at an-

vende Strenght and Difficulties Questionnaire

(SDQ)

og dertil andre validerede redskaber til

supplerende vurdering, efterfulgt af en samtale/

interview med barnet/den unge og forældrene og

dernæst en case-formulering

med en helhedsorien

teret analyse af det aktuelle problem, herunder den

konkrete kontekst.

Som afsæt for iværksættelse af en lettere behand-

lingsindsats skal PPR, når det er relevant, oriente-

re sig i eventuelle faglige vurderinger foretaget af

andre fagprofessionelle internt i kommunen og i

det eksterne samarbejde med regionen, herun-

der alment praktiserende læger og børne- og

ungdomspsykiatrien. Ved deling af personoplys-

ninger skal der være opmærksomhed på behov for

samtykke.

En faglig vurdering af de problemer, børn eller un-

ge oplever eller er i, skal i relevant omfang stå på et

tværfagligt grundlag og viden om barnet/den unge.

Ud over barnet/den unge og forældrene kan det

eksempelvis være relevant at inddrage og samar-

bejde med lærere, pædagoger, socialrådgiver, sund-

hedsplejerske, læge mv. i vurderingen, ligesom

barnet/den unge og familie løbende bør holdes

informeret om relevante trin i forløbet.

Der skal som afslutning på vurderingen formuleres

målsætninger for den konkrete indsats i samarbej-

de med børn, unge og forældre, jf. afsnit 3.4: Mål,

opfølgning og dokumentation af indsatsen.

3) Der skal sikres en systematisk procedure for en smidig

adgang til lettere behandling i PPR, relevant faglig vurdering,

løbende opfølgning og viderehenvisning ved behov

Et systematisk forløb - fra henvendelse til faglig

vurdering af børn/unges problematik og behov,

visitation, selve behandlingsindsatsen, løbende

opfølgning og viderehenvisning ved behov - skal

understøttes af klare procedurer for de enkelte

delelementer, der er kendt af medarbejdere i PPR

og af relevante tværfaglige samarbejdspartnere.

Procedurer skal sikre et kvalificeret og sammen-

hængende forløb og kan fx beskrive processen,

tovholderfunktionen, inddragelse af fagprofessio-

nelle, klar og tydelige rolle- og ansvarsfordeling mv.

Det rette tilbud til de enkelte børn og unge kan be-

tyde behov for viderehenvisning fra PPR til øvrige

interne eller eksterne aktører, hvis barnets/den

unges problemer ikke kan imødekommes med den

lettere behandlingsindsats. Viderehenvisning til

det rette tilbud bør understøttes af kendskab til

tilbud under de øvrige forvaltninger i kommunen

samt relevante tilbud ved fx børne- og ungdoms-

psykiatrien og praktiserende læge. Viderehenvis-

ning kan også understøttes af redskaber, fx SDQ,

hvor man anvender fastsatte grænseværdier for,

hvornår barnets symptomer indikerer behov for en

mere specialiseret indsats.

Deloitte, 2020.

www.sdq.dk

Carr, A. (2006). The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology – A Contextual Approach. Routledge.Referencer på dansk: Trillings-

gaard, A. (2007).

Diagnosticering og case.

Psykolog Nyt, nr. 17, 2007; Trillingsgaard, A. et al. (2010). Caseformulering – i en udviklingspsykopatolo-

gisk referenceramme. Psyke og Logos, 2010, 31: s. 399-416.

15 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

3.3 LETTERE BEHANDLING

Anbefalinger vedr. lettere behandling beror på afsnit 2.2.,

hvor lettere behandling defineres. Her beskrives det, at

lettere behandling skal tilbydes som en helhedsorienteret

indsats, der ’går på to ben’, hvor der både ydes en individu-

el lettere behandlingsindsats målrettet det enkelte barn

og i udgangspunktet en understøttende indsats i barnets

omgivende miljø. Derudover beror anbefalingerne i dette

afsnit på arbejdsgruppens afdækning og litteraturreview af

vidensgrundlag for indsatser til målgruppen samt Deloittes

analyse, herunder Deloittes litteraturreview over lettere

behandlingsindsatser, som beskriver et behov for at tilbyde

vidensbaseret lettere behandling.

Deloittes analyse peger på, at PPR kan yde forskellige lette-

re behandlingsindsatser og understøttende indsatser, her-

under konsultativ bistand til forældre, individuelle samtaler

og forløb, gruppetilbud til børn og unge, konsultativ bistand

til lærere/pædagoger samt psykoedukation.

Deloittes analyse viser, at PPR har en varieret opgaveporte-

følje i kommunerne. PPR tilbyder i nogle kommuner allerede

i dag et mindre omfang af lettere behandling. Kommunernes

begrundelser for i stigende grad at tilbyde lettere behand-

ling i regi af PPR dækker over bl.a. øget behov ift. stigning

i antallet af børn og unge med psykisk mistrivsel, lokalpo-

litiske strategier og øget fokus på tidlig indsats fx i form af

lettere behandling

Det samlede vidensgrundlag viser at lettere behandling kan

udgøres af en eller flere egnede vidensbaserede indsatser

og metoder. Kommunerne oplever dog, at det kan være en

udfordring at tilbyde egnede vidensbaserede indsatser og

metoder. PPR-lederne beskriver, ifølge Deloittes analyse, at

de savner viden om og erfaring med relevante vidensbase-

rede indsatser målrettet konkrete problematikker

Systematiske beskrivelser af de enkelte behandlings-

indsatser gør det i højere grad muligt at evaluere på og

efterfølgende justere på indsatsen ved behov. Ligesom

systematiske beskrivelser er med til at sikre en ensartet

gennemførelse og tilgang samt evt. justering af indsatsen.

Det vil således blive mindre ressourcekrævende for PPR at

tilbyde lettere behandling, når den lettere behandlingsind-

sats kan gentages eller justeres på baggrund af systemati-

ske beskrivelser

Arbejdsgruppens afdækning og litteraturreview af videns-

grundlaget for indsatser til målgruppen viser, at der findes

en række indsatser, men der er variation i, hvor mange

vidensbaserede indsatser der findes inden for de forskellige

afgrænsede problematikker.

Eksempelvis er der identificeret flere indsatser målret-

tet børn og unge med angst og færre målrettet børn som

pårørende. Vidensgrundlaget på tværs af indsatser er størst

i forhold til viden om indsatsernes målgruppe og metode.

Der i mindre omfang viden om virkning og implementering

af indsatserne.

Der ses mindst viden i forhold til økonomiske omkostnin-

ger ved implementering og drift af indsatserne

. Deloittes

analyse fremhæver en række studier, der peger på positive

betydninger i forhold til børn og unge i psykisk mistrivsel. På

tværs af de to analyser tegner der sig et billede af, at der er

stor forskel på, hvilken erfaring der er med indsatserne, og

om de er afprøvet i Danmark, herunder i PPR-regi.

De lettere behandlingsindsatser, som er målrettet barnet

og det omgivende miljø, kan være baseret på forskellige

former for psykoterapi eksempelvis kognitiv adfærdsterapi,

mentaliseringsbaseret terapi, narrativ terapi, dialektisk ad-

færdsterapi, multisystemisk terapi eller psykopædagogik

Arbejdsgruppens afdækning og litteraturreview samt følge-

gruppen påpeger, at flere virkningsfulde relevante indsatser

målrettet børn og unge i psykisk mistrivsel og med begyn-

dende symptomer på psykisk lidelse er baseret på kognitiv

adfærdsterapi, fx Cool Kids, Lær at takle, Back2School og

Mind my Mind

Lettere behandling målrettet det enkelte barn kan fx foregå

som individuelle samtaleforløb eller gruppebaserede forløb.

Understøttende indsats målrettet det omgivende miljø kan

fx foregå som konsultativ bistand eller psykoedukation til

forældre, lærer og pædagoger mv

Deloitte, 2020.

De fem vidensparametre: målgruppe, metode, virkning, implementering og økonomi er baseret på Socialstyrelsens vidensdeklaration af sociale

indsatser og metoder, Socialstyrelsen, 2017.

Arbejdsgruppens afdækning og litteraturreview af indsatser til målgruppen samt og Initiativbeskrivelse vedr. Fremskudt psykiatri.

Mychailyszyn, 2017, (Cool Kids), Assessing and Treating Child Anxiety in Schools; Socialstyrelsen (2019): Vidensportalen på det sociale område,

Lær at tackle;

https://psy.au.dk/cebu/om-vores-forskning/forskningsprojekter/back2school/

;

https://www.psykiatrifonden.dk/boern-unge/mind-my-mind/hvad-er-mind-my-mind.aspx

Deloitte, 2020.

16 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

Målgruppen for lettere behandling er, som beskrevet i

målgruppeafsnittet, kompleks og bred, og der kan være

flere bagvedliggende problematikker og faktorer, som er

udløsende eller vedligeholdende ift. psykisk mistrivsel hos

børn og unge. Det er således nødvendigt, at lettere behand-

ling tilpasses de konkrete problemer, som børn eller unge er

i og oplever. Lettere behandling til børn og unge kan således

udgøres af én eller flere egnede vidensbaserede indsatser

og metoder, som kan være med til at gøre en forskel.

Som følge af målgruppens bredde kan lettere behandling

af det enkelte barn enten være målrettet særskilte pro-

blemstillinger eller gå på tværs af flere problemstillinger,

fx angst og depression. Målgruppen for lettere behandling

har ofte flere problemstillinger på samme tid eller over tid,

hvilket kan være en yderligere kompleksitet, når PPR skal

tilbyde lettere behandlingsindsatser. Her kan PPR fx vælge

at tilrettelægge en behandlingsindsats, som er baseret på

programmer eller metoder, der går på tværs af flere pro-

blemstillinger

på i forhold til, hvordan de kan støtte op om barnet/

den unge samt understøtte og integrere behand-

lingsindsatsen i nær- og hjemmemiljøet.

2) Lettere behandlende indsatser skal være vidensbaserede

- Lettere behandlingsindsatser skal være baseret på

vidensbaserede indsatser. Særligt kognitiv adfærds-

terapi er en virkningsfuld relevant indsats målrettet

børn og unge i psykisk mistrivsel, fx Cool Kids, Lær

at takle, Back2School og Mind my Mind.

- De vidensbaserede lettere behandlingsindsatser,

som anvendes, skal være undersøgt i forhold til, om

der er viden om hhv. indsatsens målgruppe, metode,

effekt, implementering og økonomi. Der eksiste-

rer relevante værktøjer til vurdering af viden om

indsatser og metoder, eksempelvis ”vidensdeklara-

tionen” til vurdering af viden om indsatser på social-

området

. Desuden findes der nationale kliniske

retningslinjer og tilhørende metodehåndbog med

gennemgang af evidensen bag konkrete indsatser

og metoder

- Såfremt man ikke anvender en vidensbaseret me-

tode, bør man sikre en systematisk udvikling af

vidensbaseret praksis, hvor praksis er forankret i

den bedste viden, er systematisk beskrevet, er øko-

nomisk rentabel, og som løbende evalueres og

justeres m.v. Eksempelvis kan systematikken i

”lovende praksis” anvendes

- Der skal være en systematisk beskrivelse af lette-

re behandlingsindsatser (eksempelvis en manual

eller en forløbsbeskrivelse), herunder beskrivelse

af målgruppe, metode samt afgrænsning af, hvilke

problemstillinger og behov indsatsen skal kunne

imødekomme.

3.3.1 Anbefalinger ift. lettere behandling

Lettere behandling skal tilbydes og tilpasses med afsæt

i barnet/den unges behov og problemudvikling, og skal i ud-

gangspunktet inddrage barnet/den unges omgivende miljø.

- Den lettere behandling skal være en helhedsorien-

teret indsats, som i udgangspunktet inddrager

vigtige aktører omkring barnet/den unge. Det er

derfor vigtigt, at indsatsen ’går på to ben’, så der er

mulighed for, at der både ydes en individuel lettere

behandlingsindsats målrettet det enkelte barn/den

unge og i udgangspunktet en understøttende indsats

i barnets/den unges omgivende miljø.

- Lettere behandling tager udgangspunkt i det enkelte

barn/den unges behov og problemudvikling og

understøtter trivsel og udvikling på tværs af alle

barnets/den unges deltagelsesarenaer fx i hjemmet,

i skolen og i fritiden. Dette fordrer inddragelse af

både et socialfagligt, et sundhedsfagligt og et under-

visningsfagligt perspektiv.

I forbindelse med den lettere behandlingsindsats

skal PPR altid have blik for og i udgangspunktet

også arbejde med barnets/den unges læringsmiljøer,

fællesskaber og kontekster i både skole og hjem, så

fx familie, pædagoger og lærere bliver klædt bedre

3.4 MÅL, OPFØLGNING OG DOKUMENTATION

AF INDSATSEN

I forløbet op til, under og efter en lettere behandlingsind-

sats er der behov for, at barnet/den unge og familien invol-

veres tæt. Det gælder både i forbindelse med den faglige

vurdering, i tilrettelæggelsen af indsatsen og i opfølgningen

på behandlingsindsatsen. Inddragelsen er med til at tydelig-

gøre barnets/den unges og familiens perspektiv og bidrager

til motivation og ejerskab for forløbet.

Når PPR iværksætter en indsats, er der behov for en sy-

https://www.psykiatrifonden.dk/boern-unge/mind-my-mind/hvad-er-mind-my-mind.aspx,

https://www.psykiatrifonden.dk/media/639772/protokol_mindmymind_pilot_v11_20150812.pdf

Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder, Socialstyrelsen, 2017

Metodehåndbogen. Model for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer, Sundhedsstyrelsen, 2017.

Socialstyrelsen, 2017. Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

17 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

stematisk indsamling af viden om resultater af den indsats,

som børnene/de unge og familierne modtager. Formålet

er sammen med barnet/den unge og familien at sikre, at

der løbende følges op på, at indsatsen medvirker til den

ønskede udvikling og progression. Desuden er det et vigtigt

element i at understøtte vurderingen af, hvorvidt indsat-

sen er den rigtige, eller hvorvidt der er behov for juste-

ring

. Det er derfor gavnligt ved planlægning af lettere

behandlingsindsatser at opstille konkrete mål og delmål for

indsatsen i samarbejde med barnet/den unge og familien,

så det fremstår tydeligt, hvad formålet med indsatsen er.

Ligesom det gør det muligt i den løbende opfølgning at følge

konkret op på målene og justere dem ved behov igennem

hele forløbet

Kigges der på PPR-enhedernes dokumentations- og re-

gistreringspraksis i dag, viser Deloittes analyse, at der er

betydelige forskelle på tværs af landets kommuner. Det gør

sig især gældende for de forebyggende indsatser, både ift.

registreringspraksis og i forhold til i hvilken grad kommu-

nerne bruger dokumentation systematisk til at følge op på

virkningen af iværksatte indsatser.

Eksempelvis vurderer 45 pct. af PPR-lederne, at man i høj

eller nogen grad registrerer gennemførte forebyggende

indsatser, mens 39 pct. vurderer, at det kun sker i mindre

grad eller slet ikke. For indsatser af foregribende og lettere

indgribende karakter, er registreringspraksis på tværs af

kommuner mere ensartet. I forhold til lettere behandling

vurderer 86 pct. af PPR lederne, at man i nogen eller høj

grad har en systematisk registreringspraksis og 73 pct. vur-

derer, at man i dag i nogen eller høj grad systematisk følger

op på virkningen af lettere behandling

sundheds-, og uddannelsesområdet

Barnet/den unge og familien inddrages aktivt i

formuleringen af og opfølgningen på målsætninger-

ne og eventuelle delmål undervejs for at understøtte

en stærkere involvering, ejerskab og motivation

2) PPR skal som led i indsatsen kunne sikre systematisk og

løbende opfølgning på det enkelte barn/den unge med henblik

på vurdering af og evt. tilpasning af indsatsen

- Som en integreret del af indsatsen skal PPR løben-

de og systematisk følge op på, om den iværksatte

lettere behandlingsindsats medfører den ønskede

udvikling og progression hos barnet/den unge, samt

en løbende vurdering af udviklingen i barnets/

den unges omgivende miljø, og om den lettere

behandlingsindsats matcher barnets/den unges

behov. Opfølgningen skal ske med inddragelse af

relevant viden fra barnet/den unge og barnets/den

unges faglige og sociale netværk.

- Opfølgningen skal kunne danne afsæt for, at den

iværksatte lettere behandlingsindsats i relevant

omfang løbende justeres, tilpasses og koordineres

med eventuelle samtidige indsatser, der tilbydes

barnet/den unge eller familien.

- Opfølgningen skal være baseret på standardisere-

de og vidensbaserede redskaber tilpasset de kon-

krete problemstillinger, så opfølgningen tilpasses

indsatsens mål, fx Feedback Informed Treatment

(FIT)

og Strengths and Difficulties Questionnaire

(SDQ).

3) PPR bør understøtte en tilstrækkeligt systematisk doku-

mentationspraksis, som kan følge og vise udviklingen hos det

enkelte barn/den unge såvel som på aggregeret niveau

- Opfølgning på udvikling hos barnet/den unge bør

baseres på en systematisk dokumentationsprak-

sis, herunder skriftlig dokumentation af observa-

tioner og feedback fra barnet/den unge og de

involverede relevante aktører samt på aggregeret

niveau.

- PPR skal sikre en systematisk registrering med hen-

blik på at kunne kortlægge omfanget af børn og unge,

der er i kontakt med PPR.

3.4.1 Anbefalinger ift. mål, opfølgning og dokumentati-

on af en lettere behandlingsindsats

1) Ved iværksættelse af en lettere behandlingsindsats skal der

opstilles klare mål for den konkrete indsats, som er opstillet i

samarbejde med barnet/den unge og forældrene

- Der skal være et tydeligt formål med indsatsen samt

få, tydelige og prioriterede mål for det enkelte barn/

den unge, som er kendt af alle relevante parter, og

som understøtter et fælles fokus, retning og tilgang.

Målsætningerne bør således være styrende for den

samlede indsats, fx hvis der er tale om flere sidelø-

bende indsatser indenfor eller på tværs af social-,

Socialstyrelsen, 2017. Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

Deloitte, 2020.

Socialstyrelsen, 2018. Tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge og Deloitte, 2020.

Deloitte, 2020.

Miller, S. & Bertolino, B. (2012).

ICCE manuals on Feedback – Informed Treatment (FIT).

FIT beskrevet på Socialstyrelsens vidensportal:

https://vidensportal.dk/temaer/inddragelse/indsatser/feedback-informed-treatment-fit

18 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

3.5 SAMARBEJDE OG KOORDINERING PÅ

TVÆRS

Både kommunale aktører og fagområder, praksis sektoren

og børne- og ungdomspsykiatrien samarbejder om børn og

unge i psykisk mistrivsel. PPR er placeret centralt i dette

landskab og har snitflader til samtlige områder. PPR spiller

således en central rolle i kommunens arbejde med børn og

unge i psykisk mistrivsel ved at bygge bro og agere bindeled

mellem dagtilbud og skole, familieområdet og børne- og

ungdomspsykiatrien.

Deloittes analyse viser, at der er behov for at intensivere

samarbejdet og etablere mere velfungerende samarbejds-

flader og samarbejdsrum med særligt familieområdet

(myndighedsområdet) samt til dels børne- og ungdomspsy-

kiatrien, for at kunne implementere virkningsfuld lettere

behandling. Det ses af analysen, at PPR-enhederne bredt

set samarbejder bedre med aktørerne på skole- og dagtil-

budsområdet end med sundhedsplejen, familieområdet og

sundhedssektoren. Særligt ses der udfordringer i samar-

bejdet med de almen praktiserende læger, hvor ingen PPR-

svarer, at samarbejdet kan karakteriseres som meget godt,

mens ca. 1/3 vurderer, at samarbejdet er dårligt eller meget

dårligt.

Endvidere ses der en variation i PPR-enhedernes organisa-

toriske forankring i kommunerne, hvor organiseringen over-

ordnet kan inddeles i tre forankringstyper hhv. på almenom-

rådet, på specialområdet og i en tværgående organisering.

Størstedelen af PPR-enhederne er i dag organisatorisk

forankret i almenområdet. Der påvises ikke et entydigt

billede af én mere fordelagtig organisering af PPR frem

for en anden, men der fremhæves fordele og udfordringer

samt en række opmærksomhedspunkter ved de forskellige

organiseringsformer, som PPR bør tage højde for i arbejdet

med lettere behandlingstilbud. For eksempel peges der på,

at PPR-ledere ser et potentiale i et styrket samarbejde med

familieafdelingen, og at lettere behandlingstilbud ofte vil

kræve et tæt samarbejde og koordinering med familieom-

rådet, hvilket kan understøttes igennem bl.a. organiserings-

formen og samarbejdsfora.

Som tidligere beskrevet er målgruppens problemstillinger

og behov forskelligartede og ofte af kompleks karakter og

trækker derfor tråde ud i barnets/den unges forskellige

livsarenaer. Dette fordrer et helhedsorienteret syn på bar-

nets/den unges situation og dermed ofte flere faggruppers

involvering både i forbindelse med valg og iværksættelse af

indsatsen samt kontinuerligt gennem hele forløbet.

Et tæt tværfagligt samarbejde skal sikre og understøtte, at

de forskellige fagprofessionelle omkring barnet/den unge

arbejder i den samme retning, koordinerer og tager ud-

gangspunkt i en fælles faglig forståelse af problemstillinger,

handlemuligheder og tilgang

En helhedsorienteret og koordineret tilgang er særlig

væsentlig, når der er flere samtidige indsatser i gang for et

barn/en ung og familie, som eventuelt udføres af forskellige

aktører, fx på tværs af forskellige forvaltninger i kommunen,

praksis sektoren eller den regionale børne- og ungepsykia-

tri. De rette betingelser og rammer for det tværprofessio-

nelle samarbejde og koordination bør bl.a. sikres igennem

velstrukturerede og kontinuerlige samarbejdsflader, relati-

onel kapacitet og organisering

3.5.1 Anbefalinger i forhold til samarbejde og

koordinering på tværs

1) Den lettere behandlingsindsats bør tage udgangspunkt i en

tværfaglig og helhedsorienteret indsats med et tæt og koordi-

neret samarbejde på tværs af relevante fagprofessionelle

- PPR bør i relevant omfang tilbyde lettere behand-

ling i et tæt og koordineret samarbejde med rele

vante kommunale aktører samt med praksis sek-

toren og børne- og ungdomspsykiatrien. Samarbej-

de og koordination bør sikres gennem en hensigts-

mæssig og understøttende organisering

- Der bør etableres tidlig kontakt mellem relevante

aktører/enheder, ske sparring og løbende koordine-

ring af indsatsen til det enkelte barn/den unge.

- Såfremt barnet/den unge modtager flere samtidi-

ge indsatser, bør disse være koordinerede mellem

de forskellige aktører i og uden for den kommunale

forvaltning. Der kan eksempelvis udarbejdes lokale

samarbejdsaftaler om, hvordan forløbet koordine-

res i et integreret og tværfagligt samarbejde mellem

aktørerne.

- Den lettere behandlingsindsats bør tilrettelægges

og koordineres løbende med relevante fagprofes-

sionelle i barnets/den unges netværk (fx lærere,

pædagoger, kontaktpersoner mv.) for at sikre, at

indsatsen integreres i barnets/den unges omgiven-

de miljø, samt at indsatsen har den ønskede virkning.

I det tværfaglige samarbejde skal der altid være opmærksomhed på betingelser for udveksling af personoplysninger og behov for samtykke fra

barnets forældre.

Deloitte, 2020.

19 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

Herunder er det væsentligt, at specialiseret viden

fra PPR oversættes og omsættes til praksis i barnets/

den unges omgivende miljø, bl.a. ved at understøt-

te lærere, pædagoger og forældre i at tilrettelægge

undervisningen og forestå eventuelle interventioner

i det omgivende miljø

2) Der bør sikres systematiske procedurer for det tværfaglige

samarbejde internt i kommunen og på tværs af kommune og

region

- Der bør sikres tydelige procedurer for samarbejdet

på tværs af kommune og region, som skal være

kendt af ledelsen og fagprofessionelle på tværs af

enhederne. Disse skal bl.a. tydeliggøre samarbejdet

i forhold til. at koordinere indsatsen samt sikre

mulighed for faglig sparring på tværs af enhederne

samt en tydelig rolle- og ansvarsfordeling.

- Der bør ligeledes sikres tydelige procedurer for

samarbejde på tværs af fagområder i kommunen,

som skal være kendte af ledelsen og fagprofessio-

nelle. Det kan fx være procedurer ift. opsporing,

tydelige handleveje ift. børn og unge i målgruppen

og systematisk overførsel af viden mellem fagpro-

fessionelle mv. Disse har bl.a. til formål at understøt-

te en tydelig rolle- og ansvarsfordeling.

- Der bør altid tages stilling til, hvorvidt der skal

udpeges en ansvarlig kontaktperson omkring det

enkelte barn/den unge blandt de involverede fag-

professionelle med henblik på at varetage en koor-

dinerende rolle.

kommuner udgør lidt under halvdelen af det samlede antal

årsværk. Herefter udgør logopæderne en fjerdedel, og de

pædagogiske konsulenter udgør 11 pct. af det samlede antal

årsværk. De øvrige faggrupper udgør kun en mindre del af

det samlede antal årsværk.

Variationen i personalesammensætning på tværs af landets

kommuner er ifølge analysen desuden et udtryk for en vari-

ation i den opgaveportefølje, som PPR varetager. Analysen

fra Deloitte peger ligeledes på, at en høj grad af tværfag-

lighed i PPR er kendetegnende for god praksis. Det tyder

således på, at involvering af flere forskellige fagligheder i

PPR understøtter en styrket PPR-indsats.

PPR ledere vurderer overordnet, at PPR har de nødvendi-

ge kompetencer, som PPRs nuværende opgaveportefølje

kræver, bl.a. i forhold til at udføre individuel udredning, yde

supervision og sparring med andre fagprofessionelle om

specifikke børn og unge, afholde møder med og undervise

andre fagprofessionelle, yde rådgivning af forældre samt at

visitere

Mere blandet forholder det sig ifølge Deloittes analyse, når

PPR ledere vurderer, om deres medarbejdere besidder de

nødvendige kompetencer i forhold til at arbejde med lettere

behandling. Nogle kommuner vurderer, at de allerede i dag

helt eller delvist besidder de nødvendige kompetencer,

imens 27 procent af landets PPR-ledere vurderer, at de ikke

besidder de nødvendige kompetencer. Samtidig vurderer

PPR lederne, at der ved implementering af lettere behand-

ling i PPR vil være behov for kompetenceudvikling i form af

efteruddannelse, sidemandsoplæring og/eller supervision

i de nye metoder

. Det skal hertil bemærkes, at analysen

ligeledes peger på, at kommunerne ikke har en ensartet

vurdering af, hvad er udgør lettere behandling.

Implementering af lettere behandling kalder på kompeten-

cer, der både matcher varetagelsen af lettere behandlings-

indsatser og varetagelsen af de understøttende indsatser

målrettet det omgivende miljø.

PPR vil ikke altid have den nødvendige specialiserede viden

ift. forskellige problemstillinger, der gør sig gældende ved

lettere behandling af børn og unge i målgruppen. Ligeledes

vil de ikke altid besidde de nødvendige didaktiske kompe-

tencer til at sikre oversættelsen af specialiseret viden til

den almene praksis i for eksempel skole, fritid m.m

3.6 KOMPETENCER

Kommunerne har, ifølge Deloittes analyse forskellige forud-

sætninger for at kunne implementere lettere behandlings-

tilbud. På tværs af kommunerne er der eksempelvis forskel

på, hvilke og hvor mange fagligheder der er repræsenteret

i PPR. Ifølge analysen er det mest udbredte en relativ bred

PPR-enhed med fem-seks fagligheder.

Alle landets PPR funktioner har psykologer ansat, og

størstedelen har ansat logopæder og pædagogiske konsu-

lenter. Herudover er administrative medarbejdere samt

fysio- og ergoterapeuter også repræsenteret i PPR i lidt

over halvdelen af landets kommuner. Gennemsnitligt er der

flest psykologer repræsenteret i PPR, idet de på tværs af

Socialstyrelsen 2017-2020. Erfaringer fra projektet ”Investering i den tidlige forebyggende indsats i PPR”. Ministeriet for Børn, Undervisning

og Ligestilling, 2016. Afrapportering af Inklusionseftersynet.

Deloitte, 2020 og Dansk Psykolog Forening, 2018. Analysen af PPR- ledere og PPR-psykologer.

Deloitte, 2020.

Deloitte, 2020 og Ministeriet for Børn, undervisning og Ligestilling, 2016. Afrapportering af inklusionseftersynet. 2016).

20 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

3.6.1 Anbefalinger ift. kompetencer

1) PPR skal have eller udvikle kompetencer og erfaringer, der

matcher lettere behandlingsindsatser til målgruppen

- De fagprofessionelle i PPR, som skal varetage den

lettere behandling, skal have eller udvikle kompe-

tencer til og være trænede i anvendelse af de

behandlingsmetoder og redskaber, som anvendes

i indsatsen, fx psykoterapeutiske metoder på både

individuelt og gruppeniveau. Dette kan kræve

specialiseret efter-/videreuddannelse eller certifi-

cering inden for forskellige metoder.

- De fagprofessionelle i PPR, som skal varetage

den lettere behandling, skal have viden om psykisk

mistrivsel, udviklingspsykologi, og psykopatologi

herunder udløsende og vedligeholdende faktorer.

2) PPR skal have eller udvikle kompetencer og erfaringer, der

matcher understøttende indsatser målrettet det omgivende

miljø

- De fagprofessionelle i PPR, som skal varetage den

understøttende indsats, skal have viden om udvik-

lingspsykologi, social- og pædagogisk psykologi,

didaktik og pædagogik samt have eller udvikle

kompetencer til og være trænede i at omsætte teori

til pædagogisk praksis i barnets/den unges omgiven-

de miljø på tværs af skole, hjem, fritid, etc.

3) PPR skal have eller udvikle kompetencer til at sikre en

kvalificeret og dækkende faglig vurdering af børn og unge i

målgruppen

- De fagprofessionelle i PPR skal have kompetencer

til at anvende standardiserede og/eller vidensbase-

rede redskaber, når de foretager en faglig vurdering

af børn og unge i målgruppen samt ved systematisk

opfølgning på indsatsen. Standardiserede redskaber

og vidensbaserede metoder kan fx være anvendelse

af SDQ, case-formuleringer og systematiske samta-

ler/interviews med børn/unge og forældre, jf. afsnit 7

om vurdering af målgruppen.

- De fagprofessionelle i PPR bør have kendskab til

og forståelse for kommunens samlede tilbudsvifte

til børn og unge i målgruppen, så de kan viderehen-

vise til det rette tilbud. Beslutningen om henvisning

til øvrige tilbud kan med fordel foretages med ind-

dragelse af øvrige fagprofessionelle på området,

som kan være med til at understøtte et samlet

overblik.

4) Som led i implementeringen af lettere behandlingsindsat-

ser bør PPR sikre, at der er eller opbygges et velstruktureret og

professionelt fagligt læringsmiljø i PPR

- De fagprofessionelle i PPR bør løbende modtage

faglig opkvalificering og vedligeholdelse af kompe-

tencer i forhold til. at tilbyde lettere behandling.

Det kan fx være ved kontinuerlig faglig sparring,

efteruddannelse, sidemandsoplæring og/eller

supervision.

- Der bør sikres procedurer for samarbejde på tværs

af kommune og region, som sikrer, at de fagprofes-

sionelle i PPR, der skal varetage lettere behand-

ling, kan indhente og drage nytte af specialistviden

fra eksempelvis børne- og ungdomspsykiatrien ved

behov.

21 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

4. Litteraturliste

Arbejdsgruppens sammenfatning af kortlægning af undersøgelser og data om målgruppen.

Arbejdsgruppens afdækning og litteraturreview af vidensgrundlag for indsatser til målgrup-

pen.

Arbejdsgruppens beskrivelser af initiativer fra Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Styrel-

sen for Undervisning og Kvalitet.

Børnerådet, 2016. Børneindblik 4/16 Analysenotat fra Børnerådet nr. 4 2016, 3. årgang maj

Deloitte (2020): Analyse A:

Analyse af kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivning.

Analyse B:

Sammenhænge og variation i de kommunale PPR.

Analyse C: Katalog over god prak-

sis for lettere behandling i PPR. (OBS: Den samlede analyse er endnu ikke udgivet).

Thomsen, Per Hove, Rask, Charlotte Ulrikka, Bilenberg, Niels:

Børne- og Ungdomspsykiatri.

FADL’s Forlag, 4. udgave (2019).

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016):

Afrapportering på inklusionseftersy-

net.

Statens Institut for Folkesundhed, (2018): Skolebørnsundersøgelsen.

Sundhedsstyrelsen (2017):

Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil.

Sundhedsstyrelsen (2017):

Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser.

Sundhedsstyrelsen (2017):

Prævalens, incidens og aktivitet i sundhedsvæsenet – for børn og

unge med angst, depression, ADHD eller spiseforstyrrelser.

Sundhedsstyrelsen (2017): Metodehåndbogen. Model for udarbejdelse af nationale kliniske

retningslinjer.

Statens Institut for Folkesundhed (2019):

Skolebørnsundersøgelsen 2018.

Socialstyrelsen (2019):

Vidensportalen på det sociale område, Tema om opsporing:

https://vidensportal.dk/temaer/opsporing-1

Socialstyrelsen (2018):

Strategisk ramme & Faglig retning - Koncept for omlægning til en tidligere

forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

Socialstyrelsen (2018): Erfaringer fra projektet:

Omlægning til en tidligere forebyggende ind-

sats for udsatte børn og unge.

Socialstyrelsen (2017): Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder.

Trillingsgaard, Anegen og Elmose, Mette (2010):

Caseformulering – i en udviklingspsykopatolo-

gisk referenceramme.

Psyke & Logos.

The Lancet (2018):

The Lancet Commission on global mental health and sustainable develop-

ment.

22 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

Vidensråd for forebyggelse (2014):

Børn og unges mentale helbred - Forekomst af psykiske

symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser.

VIVE/Egmont (2019).

Trivselsudfordringer ved skolestart – et langtidsperspektiv.

Vidensråd for forebyggelse (2014):

Børn og unges mentale helbred - Forekomst af psykiske

symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser.

Links:

Strengths & Difficulties Questionnaires -

http://sdq.dk/

Feedback Informed Treatment -

https://vidensportal.dk/temaer/inddragelse/indsatser/fe-

edback-informed-treatment-fit

Vidensdeklarationen -

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-vi-

den/vidensdeklaration

Lovende praksis -

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-viden/

lovende-praksis

Nationale kliniske retningslinjer og tilhørende metodehåndbog med gennemgang af evi-

densen bag konkrete indsatser og metoder -

https://www.sst.dk/da/Opgaver/Patientforlo-

eb-og-kvalitet/Nationale-kliniske-retningslinjer-NKR/Saadan-udarbejdes-NKR

23 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 2: Bilag til aktstykket

24 • Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR