Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 217 § 16 Bilag 1
Offentligt

Undersøgelse af

kommunernes

pædagogisk-

psykologiske rådgivning

(PPR)

2. juni 2020

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Indhold

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Indledning

Formål og baggrund

Analysedesign

Datakilder

Centrale begreber

Læsevejledning

Kommunernes samlede indsats og PPR’s

rolle

2.1

Udvikling i psykisk mistrivsel blandt 0-18-årige

2.2

PPR’s organisering og rolle i samarbejdet om børn og unge i

psykisk mistrivsel

2.3

Snitflader i kommunernes arbejde med målgruppen børn og unge

i psykisk mistrivsel og PPR’s rolle heri

2.4

Kommunale indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel og

PPR’s rolle heri

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

Karakteristika ved kommunernes PPR

PPR’s interne organisering og økonomi

Opgaver i PPR

Fordeling af årsværk på opgaver

Personalesammensætning og kompetencer i PPR

Kompetencer

PPR’s indsatser

4.1

Lettere behandlingstilbud

Lettere behandlingstilbud i kommunerne i dag

Implementering af lettere behandling

5.1

PPR-ledernes vurdering af egne forudsætninger og barrierer for

udbredelsen af lettere behandling i dag

5.2

PPR’s ressourcer/økonomi og øvrige

opgaver

5.3

PPR’s

personalesammensætning og kompetencer

5.4

PPR’s organisering og samarbejdsrelationer

5.5

Betydningen af kommunestørrelse for udbredelsen af lettere

behandling

6.1

6.2

6.3

Kortlægning af forskningslitteraturen

Litteraturkortlægning

Narrativ syntese

Opsamlende analyse

Pejlemærker for god praksis for lettere

behandling i PPR

7.1

Pejlemærke 1: Tværgående organisering og forskelligartede

samarbejdsflader fremmer indsatsen

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

7.2

Pejlemærke 2: Fælles vidensgrundlag som udgangspunkt sætter

retningen

7.3

Pejlemærke 3: Enkle visitationsprocedurer tilgodeser afklaring og

tilgængelighed

7.4

Pejlemærke 4: Systematiske beskrivelser muliggør

overførbarhed, udvikling og gentagelse af indsatser

7.5

Pejlemærke 5: Målrettet praksis skaber progression

7.6

Pejlemærke 6: Evaluering og registrering giver retning for

udvikling

7.7

Pejlemærke 7: Alsidige faglige og personlige kompetencer hos

medarbejdere styrker indsatserne

7.8

Pejlemærke 8: Bredden i lettere behandlingstilbud imødekommer

forskellige behov hos børn og unge

104

105

107

108

110

112

114

8.1

8.2

8.3

8.4

Bilag 1: Datagrundlag

Casestudier til kortlægningen

Casestudier til afdækning af god praksis

Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse

Datamæssige usikkerheder forbundet med spørgeskemadata

118

119

120

9.1

9.2

9.3

9.4

9.5

9.6

9.7

9.8

9.9

9.10

Bilag 2 Søgerapport til litteraturkort-

lægningen

Databaser og søgestrenge

In- og eksklusionskriterier

Screening og flowchart

Oversigt over inkluderede studier

Karakteristik af inkluderet forskning

Oversigt over studiernes geografiske forankring

Publikationsår

Forskningsdesign

Individernes alder (flere kodninger er muligt pr. studie)

Samlet antal studier og individer

121

123

124

125

130

131

132

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

1 Indledning

Denne undersøgelse giver en bred indsigt i den

nuværende situation for kommunernes PPR og

præsenterer 8 pejlemærker for god praksis og

forudsætninger for implementering af lettere

behandlingstilbud.

1.1

Formål og baggrund

Deloitte, Professionshøjskolen UCN og Professionshøjskolen Absalon har

gennemført en undersøgelse af kommunernes pædagogiske psykologiske

rådgivning (PPR) for Børne- og Undervisningsministeriet, Sundheds- og

Ældreministeriet, Social- og Indenrigsministeriet samt Finansministeriet.

Undersøgelsen er finansieret af og gennemført som led i det tværministerielle

initiativ om en styrket indsats i PPR (jf. boks), der indgik i "Aftale om

satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022". Afrapporteringen af

undersøgelsen har været til kommentering i initiativets faglige arbejdsgruppe

og i sekretariatet for styregruppen.

Initiativet skal bidrage til en styrket indsats i kommunernes PPR gennem

udvikling af og forsøg med implementering af lettere behandlingstilbud i

udvalgte kommuners PPR fra 2020-2022 (jf. boks).

Formålet er, at PPR’s potentiale til at observere og reagere på børn og unge i

psykisk mistrivsel eller tegn herpå udnyttes bedre ved

at styrke PPR’s

mulighed for at tilbyde lettere behandling.

Afsættet for undersøgelsen er, at der mangler viden om, hvordan PPR er

organiseret og anvendt på tværs af kommunerne. I forlængelse heraf har der

været behov for at afdække, hvad et lettere behandlingstilbud i PPR mest

hensigtsmæssigt indebærer, herunder med hensyn til kvalitet, virkning og

samspil med de involverede parter. Endelig mangler der et overblik over

kommunernes forskellige forudsætninger for at implementere lettere

behandling i PPR.

Undersøgelsen bidrager derfor til initiativet ved at give indsigt i kommunernes

nuværende PPR-indsats og deres forskellige forudsætninger for at

implementere lettere behandlingstilbud.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med en tværministeriel

arbejdsgruppe, og det har været et vilkår for opgaveløsningen løbende at

tilpasse undersøgelsens sigte, så den bedst muligt understøttede

arbejdsgruppens eget arbejde, herunder med at udarbejde anbefalinger

vedrørende lettere behandling i PPR. Ligeledes har det været prioriteret at

sikre en løbende videndeling med arbejdsgruppen.

Undersøgelsen består af 2 dele (jf. læsevejledning i afsnit 1.5):

1. Kortlægning af kommunernes PPR

2. Afdækning af god praksis for lettere behandling i PPR

Initiativ om en styrket indsats i PPR

Elementer i satspuljeinitiativet:

1. Et fagligt arbejde for lettere

behandlingstilbud i PPR baseret på

bedst mulig evidens, viden og

erfaringer på tværs af sundheds-,

social- og undervisningsområdet

2. En ekstern kortlægning af

kommunernes nuværende PPR og

best practice

3. Implementering af lettere

behandlingstilbud i udvalgte

kommuner (2020-2022)

4. Evaluering af de udvalgte

kommuners lettere

behandlingstilbud (2020-2022).

Kilde: Bilag 1 til satspuljeinitiativ om en

styrket indsat i PPR 2019

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Kortlægningen

af kommunernes PPR har til formål at tilvejebringe viden om

PPR og de forskelle, der er på tværs af kommunerne. Kortlægningen

beskæftiger sig med 2 hovedtemaer:

•

Kommunernes samlede indsats i forhold til børn og unge i psykisk

mistrivsel og PPR’s

rolle

heri

•

PPR’s opgaver, kompetencer og personalesammensætning, interne

organisering og ressourcer samt indsatser

Afdækningen af god praksis

har til formål at give indsigt i, hvordan

kommunernes PPR bedst muligt kan tilrettelægge lettere behandling af børn

og unge i psykisk mistrivsel. Afdækningen er sammenfattet i en kortlægning

af den danske og den internationale forskningslitteratur vedrørende 23

specifikke indsatser samt i et katalog med 8 overordnede pejlemærker for

god praksis i relation til lettere behandling i PPR. Pejlemærkerne bidrager

med at udpege praksis til videreudvikling, anerkende god praksis og give

inspiration til faglig udvikling i PPR’s arbejde med at etablere og/eller

videreudvikle lettere behandling for børn og unge i psykisk mistrivsel.

1.2

Analysedesign

Kortlægningen af kommunernes PPR i undersøgelsens første del er baseret på

2 primære datakilder: 1) En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt

kommunernes PPR-ledere og 2) casestudier i 10 udvalgte kommuner

bestående af interviews med ledere og fagprofessionelle samt gennemgang af

relevante dokumenter og materialer. Spørgeskemaundersøgelsen og

casestudierne afdækker henholdsvis kvantitative og kvalitative tendenser på

tværs af landets kommuner og PPR-enheder.

Kombinationen af disse datatyper skaber et tværgående overblik over den

samlede PPR-indsats i landets kommuner samtidig med, at casestudierne gør

det muligt yderligere at uddybe og kvalificere tendenser og variationer på

tværs af kommunerne. Spørgeskemadata indebærer dog også en række

usikkerheder, som beskrives nærmere i afsnit 1.3.1.

Analysedesignet til undersøgelsens anden del med afdækning af god praksis

kombinerer kortlægningen i del 1 med detaljeret og dybdegående viden om

god praksis for lettere behandling, som tilvejebringes fra 2 primære

datakilder:

•

En kortlægning af national og international forskningslitteratur vedrørende

23 indsatser, som arbejdsgruppens indledende kortlægning identificerede

som relevante i PPR-sammenhæng

•

Casestudier i 5 udvalgte

”god

praksis”-kommuner. Jf. afsnit 1.3.3 er disse

kommuner udvalgt på baggrund af en række nøgleparameter, herunder

registreringspraksis, samarbejdsrelationer, bredde i kompetenceprofilen

mv.

Kortlægningen af den eksisterende forskningsviden på området sker i

forlængelse af en litteraturkortlægning foretaget af arbejdsgruppen med titlen

”Afdækning

og litteraturreview af vidensgrundlag for indsatser til

målgruppen” (2019), hvor nordiske databaser blev afsøgt, og 23 specifikke

indsatser blev identificeret. Kortlægningen er således foretaget med

udgangspunkt i disse 23 identificerede indsatser. Kortlægningen af

forskningslitteraturen er sammenfattet i en analyse, der kigger på tværs af

alle de inkluderede studier, og som dels bidrager med et overblik over, hvilke

af de 23 indsatser der er undersøgt i forskningsmæssige studier, og hvilke

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

resultater disse studier har fundet for de pågældende indsatser

, dels

bidrager til det samlede billede af god praksis for lettere behandling i PPR og

de forudsætninger for implementering, der skal være til stede.

Den oparbejdede viden og indsigt fra casestudierne i de 5

”bedste praksis”-

kommuner kombineres med viden fra forskningskortlægningen og viden fra

kortlægningen og kondenseres ned i et katalog med 8 pejlemærker for god

praksis

. Disse pejlemærker bygger således på i alt 4 datakilder/analyser

(dog primært de sidste 2). Der redegøres for disse 4 datakilder i næste afsnit.

1.3

Datakilder

I de følgende underafsnit beskrives undersøgelsens 4 primære datakilder og

dataindsamlingsprocessen.

1.3.1

Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse

Der er udsendt en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til

kommunernes PPR-ledere

, som er blevet bedt om at vurdere den lokale PPR-

indsats på tværs af undersøgelsens fokusområder. Der eksisterer på

nuværende tidspunkt ikke registerdata, som beskriver den kommunale PPR-

indsats, og spørgeskemaet er derfor det bedste alternativ til indsamling af de

nødvendige data.

PPR-lederne har sammenlagt haft 2 uger til at besvare spørgeskemaet, som

med 2 rykkere har opnået en svarprocent på 72,5% fuldførte og yderligere

11% delvist gennemførte besvarelser.

Der har været fokus på at sikre

repræsentativitet gennem telefoniske opfølgninger.

Både ordlyd og relevans i de enkelte spørgsmål og svarkategorier er blevet

kvalificeret og justeret på baggrund af input fra Landssamrådet af PPR-chefer,

samt de involverede ministerier. Der er desuden gennemført pilottests i 2

kommuner, hvor kvalitative interviews har bidraget til at sikre, at

spørgsmålene så vidt muligt fortolkes ens, hvilket er med til at styrke

spørgeskemaets validitet.

Trods disse tiltag vil spørgeskemadata fortsat være forbundet med højere

usikkerhed sammenlignet med registerbaserede data. Det er desuden svært

entydigt at vurdere kvaliteten i spørgeskemadata, som både kan indeholde

tilfældige tastefejl eller systematiske fejl, som skyldes, at respondenterne

bevidst ønsker at fremhæve eller nedtone udvalgte parametre i henhold til

deres individuelle interesser. Dertil kommer, at manglen på registerdata om

PPR betyder, at det ikke er muligt at sammenholde de fleste konklusioner

med andre data. Det er imidlertid vurderingen, at data samlet set giver et

overordnet indblik i kommunernes indretning af PPR på en række parametre.

Bemærk, at kontekstuelle faktorer såsom skole- og dagtilbudssystem, forskelle i

konfigurationer af kompetencer, strukturelle mulighedsbetingelser og barrierer,

lovgivning osv. afstedkommer, at der ikke nødvendigvis kan være tale om umiddelbar

overførbarhed i forhold til PPR i en dansk kontekst.

Pejlemærkerne for god praksis er desuden formuleret med inspiration

fra SFI’s

publikation

”Indkredsning

af lovende praksis på det specialiserede socialområde”

(Jensen, Pedersen, Pejtersen og Amilion, 2016).

I nogle tilfælde har andre medarbejdere bistået med besvarelsen af spørgeskemaet.

Vi har af hensyn til svarprocenten valgt i afrapporteringen at medtage alle

besvarelser, dvs. også de delvist gennemførte, hvorfor n under de enkelte figurer vil

variere.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

1.3.2

Casestudier til kortlægning af PPR i 10 repræsentativt

udvalgte kommuner

Som en del af kortlægningen er der gennemført casestudier i 10 kommuner.

Kommunerne er udvalgt på baggrund af et ønske om at sikre

repræsentativitet på 3 centrale parametre:

1. Geografi

2. Variation i kommunestørrelse

3. Demografi (andel 0-18-årige)

Derudover har der på baggrund af mere specifikke interesseområder været

fokus på at skabe variation i PPR’s organisatoriske forankring (central/

decentral) i kommuneudvælgelsen samt inkluderet kommuner, som har et

familiehus.

Hvert casestudie består af interviews med PPR-leder og ansvarlig

økonomikonsulent

samt et fokusgruppeinterview med relevante PPR-

medarbejdere (ofte faglige ledere fra de forskellige faggrupper i PPR) og et

fokusgruppeinterview med

fagchefer fra PPR’s primære samarbejdspartnere

Interviewene er gennemført som semistrukturerede

interviews, hvilket

sikrer, at vi på hvert besøg får opfyldt vores vidensbehov, samtidigt med at vi

i samtalen har skabt fleksibilitet til at forfølge nye perspektiver, som

interviewpersonerne mener er vigtige for deres specifikke PPR-indsats.

Spørgerammerne til interviewene er forud for interviewet blevet kvalificeret

og valideret med inddragelse af Landssamrådet af PPR-chefer samt 2 øvrige

kommuner.

Forud for hvert besøg er kommunerne blevet bedt om at sende materiale om

deres organisation, tilbudsvifte og strategi for udvikling af området, hvilket

sammen med deres besvarelse af spørgeskemaet har gjort det muligt at

identificere centrale temaer i spørgerammen og spørge mere konkret ind til

kommunens PPR-indsats.

Casestudier til afdækning af god praksis for lettere

behandling i PPR i fem kommuner

Casekommunerne til afdækning af god praksis er i samarbejde med

opdragsgiver udvalgt ud fra en række nøgleparametre, der indikerer enten

god praksis i PPR eller giver mulighed for afdækning af interessante

vidensbehov i undersøgelsen (fx betydningen af en meget bred

kompetenceprofil i PPR). Dermed sikres det størst mulige udbytte af

casestudierne.

Da caseudvælgelsen til afdækningen af god praksis er gennemført efter

spørgeskemaundersøgelsen, har det været muligt at anvende PPR-ledernes

besvarelser på relevante spørgsmål i spørgeskemaet i forbindelse med

udvælgelsen.

1.3.3

I nogle kommuner har det ikke været relevant at interviewe en økonomikonsulent. I

disse kommuner har PPR-lederen dækket denne rolle.

Skole- og dagtilbudsområdet, familieområdet, sundhedsområdet, SSP.

I et semistruktureret interview anvender intervieweren en interviewguide med en

række spørgsmål, der ønskes besvaret under interviewet. Spørgsmålenes rækkefølge

kan variere, og der er mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Metoden giver

intervieweren mulighed for at styre interviewet, samtidig med at respondenten frit kan

besvare spørgsmålene.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Dette har gjort det muligt at identificere de kommuner, hvor PPR

–

ifølge

PPR-ledernes besvarelser

–

har:

de bedste samarbejdsrelationer med øvrige kommunale aktører

den mest omfattende registrerings- og opfølgningspraksis

den bredeste kompetencesammensætning

en opgaveportefølje, hvor lettere behandling fylder mest

Derudover er registerdata fra Uddannelsesstatisk.dk også inddraget som

parametre i udvælgelsen. Disse data har gjort det muligt at identificere de

kommuner, der har

5. den højeste trivsel i grundskolen

6. det laveste gennemsnitlige fravær i grundskolen

Således er der i alt 6 primære udvælgelsesparametre, som indikerer

elementer af god praksis på PPR-området (1-2), interessante vidensbehov i

PPR (3-4) og gode resultater

inden for PPR’s primære virkeområde

(5-6).

Kommuner, som klarer sig godt på disse 6 parametre, er derfor alt andet lige

interessante at undersøge med henblik på at afdække god praksis for

arbejdet med lettere behandling i PPR.

Samtlige 67 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, er efterfølgende

blevet rangordnet fra 1-67 på de enkelte udvælgelsesparametre, hvorefter

deres gennemsnitlige placering på tværs af alle 6 parametre er blevet

udregnet.

Denne gennemsnitlige placering er anvendt til at sortere kommunerne og

udvælge en bruttoliste med de 20 højest placerede og dermed umiddelbart

mest interessante kommuner til afdækning af god praksis i relation til lettere

behandling i PPR. Ud fra denne bruttoliste er der efterfølgende udvalgt 5

kommuner (se afsnit 8.2 i bilag 1), som afspejler en spredning i geografi,

kommunestørrelse og socioøkonomi. Herefter er det efter opdragsgivers

ønske sikret, at der blandt de 5 udvalgte kommuner er kommuner, hvor PPR

er organiseret sammen med familieområdet eller i et familiehus.

De 5 kommuners praksis blev undersøgt ved casebesøg og kvalitative

interviews og fokusgrupper. I alt er der blevet gennemført 39 interviews med

PPR-ledere, PPR-psykologer med lettere behandlingsfunktion, PPR-

medarbejdere med lettere behandlingsfunktion. Disse kan fx være uddannet

cand.pæd.pæd.psyk., skole-/dagtilbudsleder, pædagoger, lærere og forældre.

Det har igennem udvælgelsen af informanter været tilstræbt at tilvejebringe

forskellige

perspektiver på PPR’s arbejde med lettere behandling. Her er

fokuseret på dels et internt perspektiv repræsenteret ved PPR-leder og PPR-

medarbejdere, dels på et perspektiv fra dem, der har PPR som

samarbejdspartnere, nemlig skoleledere, lærere og pædagoger fra

daginstitutioner.

Endvidere rummer data et forældreperspektiv fra forældre, der selv, eller hvis

børn eller begge dele, har benyttet PPR’s lettere behandlingstilbud. 15

Data er indsamlet på kommuneniveau og er et gennemsnit af data fra skoleåret

2017/2018 og skoleåret 2018/2019. Data er korrigeret for socioøkonomi. Data om

trivsel er det gennemsnitlige trivselsniveau og kommer fra årlige nationale

trivselsmålinger via spørgeskema, hvor eleverne selv vurderer egen trivsel på en skala

fra 1-5. Højeste trivsel er defineret som de kommuner, der har den højeste andel

elever med en trivselsscore på 3-5 (hvor 5 er den bedst mulige trivsel).

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

interviews er gennemført som fokusgruppeinterviews med 2-4 deltagere, og

23 er gennemført som enkeltinterviews.

1.3.4 Kortlægning af forskningslitteraturen for 23 identificerede

indsatser

Kortlægningen af forskningslitteraturen fokuserer på national såvel som

international forskningsviden med vægt på sidstnævnte, da der som nævnt i

afsnit 1.2 tidligere er foretaget en kortlægning af nordisk litteratur. Da

genstandsfeltet konstitueres af både en pædagogisk og en

sundhedsvidenskabelig tradition, tager kortlægningen afsæt i et valg af

databaser, der netop tager udgangspunkt i denne tværfaglighed

–

dog med

en vægtning på pædagogiske databaser set i lyset af, at konteksten netop er

skole, dagtilbud og pædagogisk-psykologisk rådgivning. Der er foretaget

søgninger i følgende 6 databaser: Educational Resources Information Center

(ERIC), PsycInfo, Education Research Complete, Academic Search Premier,

ProQuest samt Den danske forskningsdatabase.

Kortlægningen afgrænses sprogligt til nordiske sprog og engelsk, og

tidmæssigt afgrænses fra 2014 til 2020. Der søges desuden alene efter

fagfællebedømt litteratur. Der anvendes bloksøgning i progredierende

iterationer. Der henvises til bilag 2 for yderligere information om søgestrenge,

in- og eksklusionskriterier og oversigt over inkluderede studier.

1.4

Centrale begreber

Dette afsnit giver en kort introduktion til følgende centrale begreber, som

indgår i undersøgelsen. Definitionerne tager udgangspunkt i den

tværministerielle arbejdsgruppes oprindelige afgrænsning af begreberne:

•

PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning)

Psykisk mistrivsel

Indsatstrappen

Lettere behandlingstilbud

1.4.1 PPR

Kommunerne er forpligtet til at tilbyde pædagogisk-psykologisk rådgivning i

forbindelse med afgørelser om specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand (jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2). Det indebærer

konkret, at PPR er ansvarlige for at rådgive kommuner og skoler, så de har et

sagligt grundlag, når de skal træffe afgørelser om specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand og tilrettelægge undervisningen for elever

med særlige behov.

Der er dog praksis for, at PPR har en bredere og mere varierende

opgaveportefølje i kommunerne i forhold til børn og unge mellem 0 og 18 år.

PPR samarbejder med kommunernes dagtilbud og skoler om at skabe læring,

udvikling og trivsel for alle børn og unge i inkluderende fællesskaber og

læringsmiljøer og varetager opgaver i forlængelse af opgaverne i dagtilbud og

grundskolen i snitfladen mellem undervisning, det sociale/familieområdet og

sundhedsområdet, herunder henviser PPR i nogle kommuner børn og unge til

den regionale børne- og ungdomspsykiatri. I den forbindelse ligger også

sparring med fagprofessionelle og rådgivning af forældre.

PPR er ofte organiseret i en tværgående forvaltning eller socialforvaltningen

og samarbejder med andre myndigheder om børn og unge samt deres

familier. Hvis PPR støder på en problemstilling, der ligger uden for deres

kompetence- eller ansvarsområde, videregives denne til relevant myndighed,

herunder regionen eller andre forvaltninger i kommunen, som har mulighed

Den

pædagogiske-psykologiske

vurdering

omfatter en vurdering af

elevens kompetencer og et forslag

til den nærmere ordning af den

specialpædagogiske bistand i forhold

til den enkelte elev.

Specialundervisning

undervisning i specialskoler og

specialklasser samt undervisning i

den almindelige klasse, hvor eleven

får støtte i mindst 9 ugentlige timer.

Specialpædagogisk bistand

omfatter foranstaltninger, som er

nødvendige for elevernes deltagelse

i undervisningen, eller som

medvirker til at fremme formålet

med undervisningen for eleven.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

for at behandle sagen. PPR har således ikke efter lovgivningen beføjelser til at

foretage en formel henvisning til andre tilbud. Der er ofte også praksis for, at

børn og unge først henvises til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien,

når der er foretaget en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Figur 1.1.

PPR’s

opgaver og samarbejder

Som led i at understøtte målsætningen om inklusion blev det i

økonomiaftalen for 2011 blandt andet aftalt, at PPR i højere grad skal rådgive

og vejlede skolerne om at tilbyde elever med særlige behov inkluderende

læringsmiljøer i den almene folkeskole.

Folkeskolelovgivningen indeholder ikke bestemmelser om den nærmere

organisering af den pædagogiske-psykologiske rådgivning.

1.4.2 Psykisk mistrivsel

I kortlægningen er den tværministerielle arbejdsgruppes afgræsning af

psykisk mistrivsel anvendt:

”Psykisk

mistrivsel og udviklingen af psykiske lidelser ses som et spektrum af

på den ene side tegn på psykisk mistrivsel og på den anden side begyndende

symptomer på psykiske lidelser og egentlige psykiske lidelser i let grad.

Psykisk mistrivsel kan vise sig ved forskellige adfærdsmæssige, psykiske og

fysiske reaktioner, herunder aggressioner, koncentrationsbesvær, tristhed, at

være irritabel, ængstelig eller nervøs, som ensomhed, lavt selvværd, uro,

søvnbesvær, bekymrende skolefravær, skolevægring

mv.”

1.4.3 Indsatstrappen over indsatser målrettet psykisk mistrivsel

Med udgangspunkt i den tværministerielle arbejdsgruppes bud på lettere

behandling og centrale PPR-opgaver er der udarbejdet en overordnet

indsatstrappe

, der inddeler indsatser til forebyggelse og lettere behandling af

psykisk mistrivsel og symptomer på psykiske lidelser blandt børn og unge i 3

kategorier, jf. nedenfor.

Denne indsatstrappe stammer fra den tværministerielle arbejdsgruppe bag projektet.

Indsatstrappen var gældende, da denne undersøgelse blev gennemført og er derfor

anvendt i forklaringstekster i både spørgeskema og casebesøg. Arbejdsgruppen har dog

senere i projektets forløb præciseret indsatstrappen (herunder opdelingen mellem typer

af indsatser), og derfor afviger den nuværende definition på visse mindre punkter fra

den, som er anvendt i denne undersøgelse.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Indsatstrappen med begreberne forebyggende, foregribende og lettere

indgribende indsatser er endvidere valgt, fordi kommunerne i vid udstrækning

i forvejen kender og arbejder med denne terminologi (selvom der i

kommunerne findes mange udgaver af trappen, herunder med forskel i antal

trappetrin, og at der i andre sektorer anvendes andre terminologier).

Figur 1.2. Figur over forebyggende, foregribende og lettere indgribende indsatser

til børn og unge i psykisk mistrivsel

Lettere indgribende indsatser

•

Foregribende indsatser

•

Forebyggende indsatser

•

Bred målgruppe: alle børn og

unge

Indsatser med fokus på fx trivsel,

tidlig opsporing og åben

rådgivning

•

Målgruppe: børn og unge i risiko

for psykisk mistrivsel

Målrettede forebyggelsesindsatser

som fx rådgivning og vejledning

og selvhjælpskurser

•

Målgruppe: børn og unge i psykisk

mistrivsel

Målrettede og specialiserede

indsatser som psykoterapeutisk

behandling, familiebehandling og

gruppeterapi

Lettere behandlingstilbud

I denne indsatstrappe

har de

forebyggende indsatser

typisk et bredt

sigte med fokus på en systematisk indsats i almenområdet og identifikation

og opsporing af børn i psykisk mistrivsel. Det kan fx være i form af fokus på

oplysning, generel trivselsunderstøttende tilbud, åbne rådgivningstilbud og

fagpersoners evne til at opspore børn og unge i mistrivsel tidligst muligt på

tværs af social-, sundheds- og undervisningsområdet. Der afgrænses fra de

alment forebyggende indsatser.

foregribende indsatser

er tidlige indsatser målrettet børn og unge i

risiko for psykisk mistrivsel og med symptomer på psykiske lidelser, og

målgruppen er derfor smallere end for de forebyggende indsatser.

Foregribende indsatser vil i denne indsatstrappe tage udgangspunkt i det

enkelte barns/den unges behov og være målrettet enten et enkeltindivid

og/eller et fællesskab. Indsatserne kan være tilbud i form af rådgivning og

vejledning til børn eller familier, forældrekurser, bekymringssamtaler eller

mestringskurser for børn eller unge.

lettere indgribende indsatser

har til formål at afhjælpe alvorlige

udfordringer og problemer for børn og unge, der modtager indsatsen, fordi

der er et tydeligt behov for det. Indsatsen kræver specialiseret viden, og der

vil ofte være behov for at visitere til indsatsen. Lettere indgribende indsatser

kan i denne indsatstrappe fx bestå af familiebehandling, støtte i hjemmet,

psykoterapeutisk behandling eller gruppeterapi.

Tungere indgribende indsatser (ikke inkluderet i figuren)

varetages

typisk af specialiserede funktioner i sundhedssektoren, særligt i børne- og

ungdomspsykiatrien, hvorfor de ikke indgår i undersøgelsen, der har fokus på

kommunernes arbejde.

Der vil ofte være overlap imellem de 3 indsatsniveauer, og den ene udelukker

ikke den anden, hvorfor indsatstrappen har udgjort en overordnet ramme for

afdækning af kommunale indsatser målrettet børn og unge i psykisk

mistrivsel.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

1.4.4 Lettere behandling

I denne undersøgelse anvendes en definition af

”lettere

behandling” fra den

tværministerielle arbejdsgruppe bag projektet. Definitionen var gældende, da

denne undersøgelse blev gennemført. Arbejdsgruppens

definition af ”lettere

behandling” er dog senere blevet yderligere præciseret og afviger

derfor på

visse punkter fra den, som er anvendt i denne undersøgelse

Definitionen er afgrænset til at omfatte indsatser, som tager afsæt i

problemstillinger/risikoadfærd ved det enkelte barn/den unge. Behandlingen

omfatter derfor ikke alment forebyggende indsatser, som har til formål at

fremme trivsel og mental sundhed blandt børn og unge generelt, men tidlige

indsatser målrettet psykiske problemstillinger ved det enkelte barn/unge.

Der tages udgangspunkt i barnets behov og en helhedsorienteret tilgang,

hvor barnets/den unges omgivende miljø inddrages i behandlingsindsatsen

efter behov. Dette kan eksempelvis omfatte indsatser på tværs af familie,

klassefællesskab, fritidstilbud og fagprofessionelle, som har til formål at sikre,

at barnets omgivende miljø er en del af behandlingsindsatsen, så barnet kan

integreres i nærmiljøet og hverdagen. Behandlingstilbuddene skal gives i

forlængelse af PPR’s indsatser

i grundskolen i forhold til at rådgive skoler om

at tilrettelægge et læringsmiljø, der fremmer alle elevers læring og trivsel

samt deltagelse, når der er behov for intensiveret indsats (Satspuljeinitiativ

om en styrket indsats i PPR).

Eksempler på indsatser kan være rådgivning, selvhjælpskurser og

-programmer, henvisning til korrekt viden om problemstillingerne, støtte til

familier eller psykoterapeutisk behandling af barnet (enten i gruppe eller

individuelt), fx kognitiv adfærdsterapi. Indsatsen kan ved inddragelse af det

omgivende miljø yderligere bestå af rådgivning/sparring og undervisning af

de fagprofessionelle omkring barnet med henblik på eksempelvis at styrke

relationskompetencer og bedre at kunne støtte barnet i at overvinde

problemstillingerne samt understøtte et positivt og trygt lærings- og

hjemmemiljø for barnet.

”Lettere behandling forstås som en helhedsorienteret

indsats med en indledende

tidlig vurdering af barnet efterfulgt af en lettere behandlingsindsats, der matcher behov

og ressourcer hos barnet/den unge, herunder graden af problemudviklingen.

Uddybende: Arbejdsgruppen vurderer på baggrund af vidensgrundlaget, at lettere

behandling bør tage udgangspunkt i en terapeutisk baseret indsats, som på

struktureret vis hjælper barnet/den unge med at håndtere psykiske vanskeligheder, fx

indsatser baseret på kognitiv adfærdsterapi, narrativ terapi eller mentaliseringsbaseret

terapi. Behandlingsindsatsen skal være målrettet det enkelte barn/den unge, hvilket

både kan ske ved, at indsatsen er direkte målrettet barnet/den unge eller indirekte

målrettet barnet/den unge (fx behandlingsindsatser med fokus på hjælp til selvhjælp

målrettet barnets/den unges forældre). De lettere behandlingsindsatser, som målrettes

barnet/den unge, kan eksempelvis omfatte kortvarige individuelle samtaleforløb,

selvhjælpskurser og programmer, hvor forældrene inddrages i indsatsen, eller

psykoterapeutisk behandling af barnet/den unge (enten i gruppe eller individuelt).

Indsatsen målrettes ud over barnet/den unge som udgangspunkt også barnets/den

unges omgivende miljø (herunder familie, lærere, pædagoger og gruppefælleskaber),

så indsatsen til at afhjælpe barnets/den unges vanskeligheder også integreres i

barnets/den unges omgivende miljø og hverdag.

Det er afgørende for effekten af den lettere behandlingsindsats, at man som

udgangspunkt inddrager barnets/den unges omgivende miljø, således at den

helhedsorienterede indsats, som også omfatter relevante understøttende indsatser,

integreres på tværs af familie, gruppefællesskaber og fagprofessionelle i barnets/den

unges miljø.”

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

1.5

Læsevejledning

Kortlægningen består

–

foruden indledningen

–

af yderligere 7 kapitler:

Del 1

•

I kapitel 2 belyses kommunernes samlede indsats over for børn og unge i

psykisk mistrivsel og

PPR’s rolle heri,

hvad angår organisering og

samarbejde, snitflader i kommunernes arbejde med målgruppen og

indsatser.

•

I kapitel 3 beskrives

karakteristika ved kommunernes PPR i forhold til PPR’s

opgaver, personalesammensætning og kompetencer, PPR’s

ressourceforbrug og PPR-indsatser til målgruppen.

•

I kapitel 4 beskrives omfanget af lettere behandlingstilbud i kommunerne i

dag og kommunernes forudsætninger for implementering.

Del 2

•

I kapitel 5 præsenteres en kortlægning af forskningslitteraturen om 23

identificerede indsatser.

•

I kapitel 6 præsenteres et katalog over god praksis med 8 pejlemærker for

god praksis i relation til lettere behandling i PPR af børn og unge i psykisk

mistrivsel.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

[Titel]

Del 1: Kortlægning af

kommunernes PPR

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

•

Mange PPR-ledere oplever, at

udviklingen i børn og unge med psykisk mistrivsel

de seneste 3 år har været

stigende, og at karakteren af psykisk mistrivsel er ændret mod i større grad at omhandle problematikker relateret til

angst, skolevægring og autisme, mens ADHD opleves i mindre grad.

•

PPR’s organisatoriske forankring

varierer på tværs af kommunerne, men i de fleste kommuner er PPR

organiseret som en central og selvstændig enhed, oftest med stærkest tilknytning til almenområdet, dvs. skole- og

dagtilbudsområdet.

•

PPR-lederne vurderer, at de har et

godt samarbejde med særligt skole- og dagtilbudsområdet,

mens

samarbejdet med familieområdet og med børne- og ungdomspsykiatrien kan forbedres.

•

PPR-lederne i de af casekommunerne (cirka halvdelen), der har investeret i samarbejdet med aktører på

sundhedsområdet blandt andet med fokus på koordination og rollefordeling, oplever, at det har forbedret

samarbejdet.

•

De fleste kommuners PPR tilbyder indsatser på tværs af forvaltningerne, som befinder sig på forskellige niveauer på

indsatstrappen, dog med betydelig variation mellem kommunerne. PPR-lederne vurderer selv, at de har et

overblik

over kommunens samlede tilbud

til børn og unge i psykisk mistrivsel, men kun 3/10 af casekommunerne har på

nuværende tidspunkt udarbejdet en tværgående tilbudsvifte.

•

Et flertal af PPR-lederne vurderer, at de i høj eller nogen grad

bidrager til kommunens indsatser

på området,

men det er meget forskelligt, hvilken rolle PPR får i samarbejdet.

Kortlægningen af kommunernes PPR afdækker, at:

•

I langt de fleste kommuner er

PPR en selvstændig økonomisk enhed

med egen leder og budget, som primært

bruger penge på lønudgifter.

•

Det samlede nationale ressourceforbrug estimeres til

3.673 årsværk,

svarende til

1,97 mia.kr.

•

Det gennemsnitlige kommunale PPR-forbrug pr. 0-18-årig i kommunen ligger på

1.582 kr. om året.

•

PPR-lederne vurderer, at ca. 2/3 af PPR-medarbejdernes tid går med

lovgivningsbestemte opgaver

i henhold til

folkeskoleloven. Det er særligt individuel udredning og rådgivning og supervision af fagprofessionelle, som fylder i

det samlede tidsforbrug.

•

Næsten alle

PPR-enheder består af psykologer og logopæder,

mens over halvdelen har administrative

medarbejdere, pædagoger og pædagogiske konsulenter ansat.

•

PPR-medarbejderne vurderer, at de overordnet har de nødvendige

kompetencer til at varetage de forskellige

opgavetyper,

men at der er et vist forbedringspotentiale, når det kommer til lettere behandling og

klasserumsinterventioner.

•

Et flertal af PPR-lederne mener, at PPR-enhedens egen interne

tilbudsvifte er velbeskrevet,

mens kun halvdelen

oplever, at denne matcher målgruppens behov.

•

PPR-enhederne har et varieret udbud af indsatser, men der er store forskelle, når det kommer til PPR-ledernes

vurdering af, hvilket

trin på indsatstrappen

som fylder mest. I gennemsnit fylder de foregribende indsatser

halvdelen, mens lettere indgribende indsatser fylder mindst (17%).

•

PPR-enhedernes tilbudsvifter

er meget forskellige, men der er enkelte indsatser, som går igen på tværs af

kommuner. For de forebyggende indsatser er det særligt åbne rådgivningstilbud og supervision af fagprofessionelle,

mens foregribende og lettere indgribende indsatser ofte er angstforløb, psykologsamtaler og foranstaltninger i

henhold til servicelovens § 11, stk. 3

•

PPR

registrerer og følger op

på de foregribende og lettere indgribende indsatser, de gennemfører, i et vist

omfang, mens det for de forebyggende indsatser er ret begrænset. Casestudierne vidner generelt om mangel på

systematik i dokumentationen.

Kortlægningen af lettere behandling i PPR afdækker, at:

•

Lettere behandling udgør en

begrænset del af PPR-enhedernes samlede tidsforbrug.

I gennemsnit på tværs af

kommunerne vurderer PPR-lederne, at de bruger ca. 5% af deres tid på denne opgave. Der er dog en vis variation

kommunerne imellem. Det estimeres på denne baggrund, at ca. 225 årsværk arbejder med lettere behandling i PPR,

svarende til ca. 130 mio.kr. i årlige lønomkostninger.

•

Det er

særligt udfordringer med angst og depression (98%)

og uro og adfærdsvanskeligheder (60%), der har

givet anledning til at etablere lettere behandlingstilbud i PPR.

•

Udbredelsen af lettere behandling

–

ud over en oplevet stigning i antallet af børn og unge med især angst

–

særligt sket som følge af

lokalpolitiske strategier om øget forebyggelse

af psykisk mistrivsel samt for at kunne

holde børnene i almenmiljøet og tilbyde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

2 Kommunernes

samlede indsats og

PPR’s rolle

Kortlægningen viser, at PPR har en central rolle i

kommunernes forebyggende, foregribende og

indgribende indsatser målrettet børn og unge i

psykisk mistrivsel.

Dette kapitel indledes med kommunernes vurdering af udviklingen i omfang

og karakter af psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Dernæst gives et

overblik over PPR’s organisering og placering i den samlede kommunale

indsats for målgruppen samt

PPR’s

rolle i samarbejdet med øvrige

kommunale aktører og sundhedssektoren. Slutteligt præsenteres et

overordnet overblik over kommunernes samlede indsatser til målgruppen på

tværs af indsatstrappen.

2.1

Udvikling i psykisk mistrivsel blandt 0-18-årige

En stigende andel af børn og unge føler sig stressede og oplever psykisk

mistrivsel. En rapport fra Nationalt Center for Skoleforskning på Aarhus

Universitet konkluderede eksempelvis i 2017, at næsten hvert fjerde barn i

folkeskolen mistrives i en sådan grad, at de har behov for særlig støtte som

følge af især adfærdsproblemer, indlæringsvanskeligheder, ADHD og syns- og

høreproblemer.

Udviklingen i psykisk mistrivsel blandt børn og unge er afdækket via

spørgeskemaet (PPR-ledere) og interviews med PPR-ledere, PPR-

medarbejdere og fagchefer fra andre fagområder end PPR.

Der er tale om subjektive vurderinger, fordi der ikke eksisterer nationale

data, som beskriver udviklingen for målgruppen. Dertil kommer, at langt de

fleste kommuner ikke registrerer alle deres kontaktpunkter med børn og unge

i psykisk mistrivsel. En problemstilling, som uddybes i kapitel 4.

I spørgeskemaundersøgelsen (udsendt i efteråret 2019) er kommunale PPR-

ledere blevet bedt om at vurdere, hvordan de har oplevet udviklingen i

antallet af børn og unge i psykisk mistrivsel over de seneste 3 år. Som det

fremgår af figuren nedenfor, vurderer 97% af PPR-lederne, at udviklingen i

antallet af børn og unge i psykisk mistrivsel er stigende eller markant

stigende, mens ingen PPR-ledere oplever antallet som faldende, og blot 3%

oplever antallet som konstant. Der er altså på tværs af landets kommuner en

udpræget ensartet opfattelse af udviklingen i psykisk mistrivsel blandt børn

og unge.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 2.1. PPR-ledernes vurdering af udviklingen i antallet af børn og unge i

psykisk mistrivsel over de seneste 3 år

68%

29%

Markant

stigende

Stigende

Konstant

Faldende

Markant

faldende

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

Dette billede bekræftes ved besøg i de 10 casekommuner, hvor der på tværs

af ledelses- og medarbejderniveau i PPR samt blandt fagchefer fra andre

fagområder, der arbejder med målgruppen, ligeledes konsekvent opleves en

stigning i antallet af børn og unge i psykisk mistrivsel.

2.1.1

Karakteren af psykisk mistrivsel

Tabellen nedenfor illustrerer, hvad der er blevet fremhævet i interviews med

PPR-ledere, PPR-medarbejdere og fagchefer fra øvrige områder i

casekommunerne, når de bliver spurgt til karakteren af den psykiske

mistrivsel blandt kommunens børn og unge.

Tabel 2.1. Karakteren af psykisk mistrivsel blandt børn og unge, som PPR og de

øvrige fagområder er i kontakt med

Karakter af psykisk mistrivsel

Angst

Skolevægring

Autismespektrumforstyrrelser

Udadreagerende adfærd

Skilsmisserelateret

Uden for fællesskaber/trækker sig ind i sig selv

Tristhed og/eller sorgrelateret

Antal kommuner

10/10

8/10

7/10

5/10

4/10

2/10

Kilde:

Interviews med PPR-ledere og -medarbejdere samt fagchefer i de 10 casekommuner

Interviewpersonerne i casekommunerne beskriver desuden en udvikling i

karakteren af den psykiske mistrivsel blandt børn og unge.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Her fremhæves særligt en stigning i børn og unge, der har problemer med

angst, skolevægring og autismespektrumforstyrrelser. Derudover fylder

temaer som udadreagerende adfærd, børn der er uden for fællesskabet og

trækker sig ind i sig selv, samt skilsmisserelaterede problemer og sorg og

tristhed. Flere steder henvises der til, at der tidligere var store udfordringer

med ADHD, hvor det nu er angst, der fylder mest i målgruppen.

På baggrund af interviewene, jf. tabel 1, tegner der sig generelt et billede af,

at kommunerne oplever mere komplekse problemstillinger hos målgruppen,

hvor børn og unge i psykisk mistrivsel oftere har mere end én udfordring.

Respondenterne giver samtidig udtryk for, at risikogruppen for psykisk

mistrivsel er udvidet fra primært at omfatte børn og unge fra udsatte familier

til i højere grad at inkludere ressourcestærke familier. Det kan fx være børn

og unge, som er fanget i konfliktfyldte skilsmisser, hvilket fremhæves i

halvdelen af de udvalgte casekommuner. Den voksende gruppe af angstramte

børn og unge består også af en forholdsvis stor gruppe af børn, som ifølge

PPR-medarbejderne klarer sig godt fagligt og umiddelbart er socialt

velfungerende, men som alligevel viser tegn på psykisk mistrivsel i form af

angstsymptomer.

PPR-enhederne har ikke en entydig forklaring på den oplevede stigning i

antallet af børn og unge, der mistrives, men fremhæver en række parallelle

tendenser, som i forskellig udstrækning vurderes af PPR-medarbejderne at

bidrage til udviklingen. En årsag, der fremhæves i flere kommuner (5 ud af

10 kommuner) er en generelt øget opmærksomhed omkring psykiske

problemstillinger blandt både fagprofessionelle og forældre, som kan udgøre

en positiv drivkraft i det tidlige opsporingsarbejde. Det er ikke muligt at

afgøre forklaringsmodellernes individuelle bidrag til udviklingen og derfor

også svært at sige, hvorvidt den oplevede stigning skyldes en øget

opmærksomhed eller en stigning i målgruppen af børn og unge i psykisk

mistrivsel.

PPR’s organisering

og rolle i samarbejdet om børn og unge i

psykisk mistrivsel

I kommunerne samarbejder en række kommunale aktører og fagområder om

målgruppen for børn og unge i psykisk mistrivsel. Som Figur 1.1 i afsnit 1.4,1

illustrerer, placerer PPR sig centralt i dette landskab og har snitflader til

samtlige områder, herunder både decentralt på medarbejderniveau og

centralt på lederniveau.

2.2

Det fremgår af interviewene med både PPR-ledere

og fagchefer for PPR’s

primære samarbejdspartnere, at PPR spiller en særlig rolle i at understøtte

tilknytning til almenområdet og nærmiljøet i dagtilbud og skoler for børn og

unge i psykisk mistrivsel. Det fremhæves desuden, at PPR spiller en central

rolle i kommunens arbejde med målgruppen ved at bygge bro/agere bindeled

mellem dagtilbud og skole og de øvrige kommunale tilbud.

Med henblik på at placere PPR i det kommunale landskab for børn og unge i

psykisk mistrivsel ses der i det

følgende på PPR’s organisatoriske forankring

den samlede kommunale organisation og efterfølgende på de væsentligste

samarbejdsrelationer internt i kommunen og ud imod de regionale

sundhedstilbud.

I spørgeskemaundersøgelsen er PPR-lederne blevet spurgt om, hvor

kommunens PPR-indsats primært er forankret organisatorisk. Da det på tværs

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

af kommunerne er forskellige kombinationer af forvaltningsområder, har PPR-

lederne her haft mulighed for at vælge flere områder, fx både familieområdet

og dagtilbudsområdet.

Figur 2.2 viser, at der er betydelig variation mellem kommunerne, når det

kommer til, hvor PPR er organisatorisk forankret. Halvdelen af kommunernes

PPR-ledere har svaret, at PPR primært er forankret i skoleområdet, 48% har

svaret dagtilbudsområdet, 43% har svaret, at PPR primært er forankret som

en tværgående funktion på tværs af børne- og ungeområdet, mens 41% har

svaret familieområdet og 11% har peget på sundhedsområdet. Den oftest

anvendte kombination er skole- og dagtilbudsområdet, som i mange tilfælde

også inkluderer det tværgående børne- og ungeområde.

Figur 2.2. PPR-ledernes vurdering af hvor kommunens PPR-indsats primært er

forankret organisatorisk

Skoleområdet

50%

Dagtilbudsområdet

Tværgående på børne- og

ungeområdet

Familieområdet

48%

43%

41%

Sundhedsomådet

11%

Andet

10%

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 70. PPR-lederne har til spørgsmålet

kunne vælge et ubegrænset antal svarkategorier.

Besvarelserne i ”Andet”

dækker primært over

forskellige organiseringskombinationer med ovenstående områder. I enkelte tilfælde er

”Andet”

anvendt til at angive yderligere områder, som PPR er organiseret sammen med såsom

kulturområdet eller tandplejen.

For at skabe et overblik over de væsentligste arketyper for organisatorisk

forankring af PPR er kommunernes besvarelser fra Figur 2.2 ovenfor

grupperet i henholdsvis almenområdet (PPR er primært forankret på skole-

og/eller dagtilbudsområdet), specialområdet (PPR er primært organisatorisk

forankret på familieområdet) og tværgående (PPR er placeret med et ben i

hver lejr på tværs af de 2 hovedområder i en tværgående konstellation, ofte

som en stabsfunktion).

Det fremgår af Figur 2.3 nedenfor, at 40% af landets kommuner på baggrund

af denne inddeling har PPR forankret på almenområdet, mens 29% af

kommunerne har forankret PPR på specialområdet. Endelig har 31% af

kommunerne en tværgående organisering af PPR.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 2.3. PPR-ledernes vurdering af PPR-indsatsens primære organisatoriske

forankring grupperet på hhv. almenområdet, specialområdet og tværgående

Almenområdet

40%

Specialområdet

29%

Tværgående

31%

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 70.

”Andet”-kategorien

fra forrige

figur er her kategoriseret med udgangspunkt i de øvrige områder, som PPR har angivet

samorganisering med samt ud fra fritekstbesvarelser.

PPR er altså organisatorisk oftest knyttet til almenområdet i landets

kommuner. Ses der i forlængelse heraf på, hvorvidt PPR-enheden fortrinsvist

er placeret fysisk i én samlet enhed centralt eller decentralt i fx

skoledistrikter, viser nedenstående figur 6, at 77% af PPR-enhederne

fortrinsvist er placeret centralt i den kommunale forvaltning, mens 23%

fortrinsvist er fysisk placeret decentralt fx på tværs af skoledistrikter.

I praksis vil sidstnævnte betyde, at en PPR-medarbejder har sin arbejdsplads

på eksempelvis en skole.

Figur 2.4. PPR-ledernes angivelse af, hvorvidt PPR fortrinsvist er placeret

fysisk i én central enhed eller decentralt fx på tværs af skoledistrikter

23%

77%

Central

Decentral

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 70

Det fremgår af interviewene

med alle 10 casekommuner, at PPR’s arbejde i

praksis er en kombination, da tværfaglige teams kan være opdelt på distrikter

decentralt, mens monofaglige grupper af fx psykologer placeres centralt og

drøfter sager samt sikrer udvikling inden for afgrænsede fagfelter.

På tværs af de 10 casekommuner er det desuden afdækket, hvorvidt PPR

spiller en rolle i forhold til de såkaldte familiehuse. I 7 ud af 10

casekommuner findes der såkaldte familiehuse (eller børne- og familiehuse).

De er alle forskellige i deres karakter, men fælles for dem er, at PPR-enheden

og det regionale sundhedssystem

ikke

er en del af familiehuset. I stedet for

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

dækker de over alt fra fødselsforberedelse, mødregrupper og forældrecafé,

over uddannelses- og erhvervsvejledning til dagbehandlingstilbud og et

bosted for at undgå anbringelse uden for hjemmet.

I det følgende afdækkes samarbejdet med de kommunale aktører, der

arbejder med børn og unge i psykisk mistrivsel og eksterne aktører på

sundhedsområdet.

PPR’s samarbejdsrelationer

Da der er

forskelle i PPR’s organisatoriske forankring, er der på tværs af

kommunerne også forskel på, hvor velfungerende samarbejdet med de

kommunale forvaltninger og sundhedssektoren vurderes at være.

Figur 2.5 nedenfor viser, at PPR-enhederne ifølge PPR-lederne generelt

samarbejder bedre med aktørerne på almenområdet (skoler og dagtilbud)

end med især børne- og ungdomspsykiatrien og alment praktiserende læger.

Generelt vurderer PPR-lederne, at samarbejdet med de øvrige relevante

kommunale aktører er velfungerende, og kun meget få svarer, at der er tale

om et dårligt eller meget dårligt samarbejde. Henholdsvis 96% og 97% af

PPR-lederne har svaret, at samarbejdet er meget godt eller godt med

dagtilbud og skoler, mens 79% vurderer det samme for sundhedsplejen og

69% vurderer det for familieområdet.

Samarbejdet vurderes knap så godt, når det kommer til sundhedssektoren og

især de alment praktiserende læger. Ingen PPR-ledere svarer, at samarbejdet

med de praktiserende læger kan karakteriseres som meget godt, mens 34%

vurderer, at samarbejdet er dårligt eller meget dårligt. I forhold til

samarbejdet med børne- og ungdomspsykiatrien vurderer 55% af PPR-

lederne, at samarbejdet er godt eller meget godt, mens 10% vurderer, at

samarbejdet er dårligt.

Figur 2.5. PPR-ledernes overordnede vurdering på en skala fra 1-5 af samarbejdet

med de forskellige aktører inden for og uden for kommunen, hvor 1 er

”Meget

dårligt”

og 5 er

”Meget godt”

Dagtilbuddene

Skolerne

Sundhedsplejen

Myndighedssagsbehandlerne på

børne- og ungeområdet

Andre sagsbehandlere på

børne- og ungeområdet

Børne- og ungepsykiatrien

Almenpraktiserende læger

15%

49%

42%

54%

52%

28%

24%

46%

45%

27%

34%

28%

51%

25%

42%

45%

18%

10%

Meget godt

Meget dårligt

Ved ikke

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

Interviews med PPR-ledere og -medarbejdere samt øvrige kommunale chefer

i casekommunerne understøtter billedet af, at samarbejdet med skoler og

dagtilbud fungerer godt.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

For dagtilbudsområdet fremhæves det, at mange PPR-enheder har fået et

styrket samarbejde med dette område i de senere år som følge af en øget

indsats med tidlig opsporing og større tilstedeværelse i daginstitutionerne.

Interviewene understøtter ligeledes, at der mange steder er et potentiale for

et bedre samarbejde med familieafdelingen.

Samarbejdsrelationen mellem PPR og de øvrige kommunale og regionale

aktører er yderligere afdækket i spørgeskemaundersøgelsen, jf. figuren

nedenfor.

Figur 2.6. PPR-ledernes vurdering af, hvorvidt PPR har et tæt samarbejde

karakteriseret ved hyppig kontakt med følgende samarbejdspartnere

Skolerne

81%

19%

Dagtilbuddene

Myndighedssagsbehandlerne på

børne- og ungeområdet

Sundhedsplejen

Andre sagsbehandlere på

børne- og ungeområdet

Børne- og ungepsykiatrien

76%

19%

34%

46%

16%

25%

51%

10%

24%

36%

22%

10%

46%

24%

21%

Almenpraktiserende læger

21%

37%

34%

Meget enig

Enig

Hverken eller

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

Figuren supplerer billedet af, at der

– som en del af PPR’s decentrale

tilstedeværelse

–

er en meget hyppig kontakt mellem PPR og

skoler/dagtilbud. Størstedelen af PPR-lederne erklærer sig meget enige eller

enige i, at PPR har et tæt samarbejde karakteriseret ved en hyppig kontakt

med skoler/dagtilbud, hvor 81% erklærer sig meget enige, hvad angår

skoleområdet og 76% i forhold til dagtilbudsområdet. Figuren viser samtidig,

at 34% af PPR-lederne erklærer sig meget enige og 46% er enige i, at PPR

har et tæt samarbejde karakteriseret ved en hyppig kontakt med

myndighedssagsbehandlere på børne- og ungeområdet/familieområdet.

Ses der på samarbejdet med de regionale aktører på sundhedsområdet med

fokus på graden af hyppig kontakt, er billedet noget anderledes. 52% af PPR-

lederne erklærer sig enige elle meget enige i, at de har et tæt samarbejde

med børne- og ungdomspsykiatrien karakteriseret ved hyppig kontakt. 24%

er uenige eller meget uenige heri. Hvad angår de praktiserende læger, er det

kun 6% af PPR-lederne, der er enige i, at samarbejdet er tæt og

karakteriseret af hyppig kontakt, mens 71% er uenige eller meget uenige.

Det fremgår af interviewene med PPR-ledere og medarbejdere i

casekommunerne, at årsagen til, at samarbejdet med den regionale

sundhedssektor ikke er lige så tæt og velfungerende som med de øvrige

kommunale aktører blandt andet skyldes, at der i de 2 sektorer er 2 meget

forskellige syn på børn og unge og deres udfordringer (hvor

sundhedssektoren har et mere individualiseret og behandlingsorienteret blik).

Af interviewene fremgår det desuden, at kommuner (cirka halvdelen), der har

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

investeret i samarbejdet med aktører på sundhedsområdet, blandt andet med

fokus på koordination og rollefordeling, har forbedret samarbejdet.

Casebesøgene i kommunerne understøtter et billede af, at der er et potentiale

for et bedre samarbejde med både børne- og ungdomspsykiatrien samt de

praktiserende læger.

Tekstboksene neden for viser 3 eksempler på initiativer fra casekommunerne,

som sigter på at styrke samarbejde mellem kommunen og praktiserende

læger og børne- og ungdomspsykiatrien.

Boks 2.1. Eksempler på initiativer i samarbejdet med sundhedssektoren

Samarbejde med

alment praktiserende læger

I en kommune har PPR-lederen taget

initiativ til at etablere et samarbejde med

kommunens almenpraktiserende læger.

Tidligere har der ikke være et samarbejde

med lægerne på børne- og ungeområdet,

men nu ved kommunens læger, at de kan

henvise børn og unge i psykisk mistrivsel

til PPR. PPR-lederen oplever, at lægerne i

høj grad gør brug af tilbuddet og de

modtager løbende familier og børn, der er

blevet henvist af egen læge. 80% af de

henvisninger er relevante for PPR, mens

20% er af tungere karakter, hvorfor de

sendes videre til familieforvaltningen.

PPR-lederen fremhæver, at lægen er en

indgang, som forældrene kender og

særligt familier fra anden kulturel

baggrund gør brug heraf. PPR oplever, at

samarbejdet styrker muligheden for tidlig

opsporing.

Samarbejde med børne- og

ungdomspsykiatrien

Fremskudt Funktion er et satspuljeprojekt,

som har til formål at forebygge, at børn og

unge i mistrivsel står uden relevante

indsatser, fordi de ikke tilhører

målgruppen for psykiatrien og samtidig er

svære at løfte for kommunerne uden den

rette sparring fra psykiatrien.

Med afprøvning af en fremskudt funktion

er det ønsket, at disse børn og unge, samt

deres familier, oplever at kunne modtage

hurtig hjælp i nærmiljøet med fokus på

det enkelte barns behov for at kunne

bevare tilknytningen til hverdagslivet.

C a. en gang om måneden samles et

koordinerende sparringsteam bestående af

en fast gruppe af regionale og kommunale

medarbejdere. Det er her muligt for andre

regionale og kommunale medarbejdere at

bringe en sag op til drøftelse og vurdering

af relevant og hensigtsmæssig videre

indsats. Målgruppen er børn og unge i

alderen 6-18 år.

Samarbejde med børne- og

ungdomspsykiatrien

Projektet STIME er et satspuljeprojekt, som

løber i perioden 2018-2021. Projektet

gennemføres i et gensidigt forpligtigende

samarbejde mellem Region Hovedstadens

Psykiatri (RHP), Børne- og

Ungdomspsykiatrisk C enter (BUC ) og

kommunerne Gladsaxe, Gentofte,

Frederiksberg, København, Lyngby-Taarbæk,

Høje Taastrup og Bornholms

Regionskommune. Formålet med projektet er

at fremme trivslen hos børn og unge med

psykiske vanskeligheder, inden de udvikler

mere behandlingskrævende psykiske lidelser.

Projektet stiler mod at kunne tilbyde børn og

unge styrket og vidensbaseret hjælp og

støtte i deres nærmiljø, så de og deres

familier kan bevare tilknytningen til

hverdagslivet med fx skole, uddannelse og

arbejde. Projektet har sit primære fokus på

målgrupperne ADHD, angst, depression,

spiseforstyrrelser og selvskade.

PPR’s

organisatoriske forankring og samarbejdet med

øvrige kommunale aktører

Figur 2.7 nedenfor sammenholder

PPR’s gennemsnitlige ”samarbejdsniveau”

med de 4 vigtigste kommunale samarbejdspartnere fordelt på de 3 typer af

organisatorisk forankring af PPT, jf. kategorisering i Figur 2.3.

2.2.1

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 2.7. PPR-ledernes vurdering af samarbejdet med de 4 primære

samarbejdspartnere på en skala fra 1-5, hvor 1 er

”Meget dårligt”

og 5 er

”Meget

godt” fordelt på de 3 grupper af kommuner med varierende organisering

4,5

4,4

4,6

4,4

4,6

4,0

4,1

3,7

4,0

Samarbejde med

dagtilbud

Samarbejde med

skoler

Samarbejde med

sundhedsplejen

Samarbejde med

familieområdet

PPR forankret på almenområdet

PPR forankret på specialområdet

PPR er tværgående organiseret

Kilde:

Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til PPR-ledere.

Note:

n = 67. PPR-lederen har

vurderet samarbejdet med de forskellige samarbejdspartnere på en skala fra 1-5, hvor 1 er

”meget

dårligt” og 5 er

”Meget

godt”.

Figuren viser kun mindre forskelle mellem de 3 grupper af kommuner, hvad

angår samarbejdsrelationer. Generelt vurderer PPR-ledere i kommuner med

en tværgående organisering dog deres samarbejdsrelationer marginalt bedre,

mens PPR forankret på almenområdet lader til at have et lidt dårligere

samarbejde med familieområdet end PPR med de 2 øvrige

organiseringsformer, som også på hver deres måde er tættere integreret med

familieområdet organisatorisk set.

Snitflader i kommunernes arbejde med målgruppen børn og

unge i psykisk mistrivsel og PPR’s rolle heri

PPR har som tidligere nævnt en central placering i kommunens arbejde med

målgruppen som et bindeled mellem almenområdet og de mere

specialiserede tilbud i kommunen og det regionale sundhedsområde.

Børn og unge i psykisk mistrivsel kommer typisk i kontakt med PPR gennem

kommunens almenområde i form af skole- eller dagtilbud. I de tilfælde, hvor

en PPR-indsats ikke er tilstrækkelig, viderehenviser PPR til specialiserede

tilbud i kommunen, fx familieafdelingen eller til børne- og

ungdomspsykiatrien.

Målgruppens indgang til PPR

PPR-enhederne modtager primært information om børn og unge i psykisk

mistrivsel fra skoler og dagtilbud. Som det fremgår af figuren nedenfor,

skønner PPR-lederne i gennemsnit, at det gør sig gældende for 72% af

tilfældene, mens 10% af tilfældene kommer fra familie- og socialområdet og

5% kommer fra det regionale sundhedsområde. For 9% af tilfældene oplyses

2.3

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

PPR om børn og unge i psykisk mistrivsel af det pågældende barns eller

unges forældre.

Figur 2.8. Den gennemsnitlige fordeling af de indgange eller områder, hvorfra

PPR-enhederne modtager oplysning om børn og unge i psykisk mistrivsel med

behov for en PPR-indsats

Skoleområdet

Dagtilbudsområdet

Familieområdet

Forældre

Det kommunale sundhedsområde

24%

48%

10%

Almenpraktiserende læger

Det regionale sundhedsområde

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 66

Af casebesøgene fremgår det, at skoler og dagtilbud ofte kontakter PPR, hvis

børnene har trivselsudfordringer, som viser sig som udadreagerende adfærd

samt læringsmæssige vanskeligheder eller fravær. Forældrene henvender sig

i højere grad med udfordringer som tristhed.

Boks 2.2 nedenfor indeholder en casebeskrivelse af, hvordan nogle

kommuner arbejder med at styre indgangen af indstillinger fra især skole- og

dagtilbudsledere.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Boks 2.2. Casebeskrivelse af fremskudt tværfagligt møde

Fremskudte tværfaglige møder

Mange kommuner beskriver, at de har succes med

indførelsen af fremskudte tværfaglige møder. Disse møder

har ofte en fast kadence og på mødet kan skole - eller

dagtilbudsleder tage specifikke børnesager op og tidligt i

forløbet få tværfaglig sparring. Deltagerne er udover

institutionslederen ofte psykologer, pædagogiske

konsulenter og logopæder fra PPR samt medarbejdere fra

familieområdet eller sundhedsplejen efter behov. I nogle

kommuner er forældrene til barnet/den unge også med på

mødet (et såkaldt dialogmøde), mens det i andre kommuner

først sker på et efterfølgende tværfagligt møde i samme

kreds. Fælles for disse fremskudte tværfaglige møder, er at

de betragtes som værdiskabende, både fordi det sikrer en

tidlig tværfaglig sparring og en tidlig igangsættelse af

relevante indsatser, men også fordi det har vist sig at være

et godt styringsværktøj, der sikrer, at der kun laves en

officiel indstilling til PPR, når det er relevant. I de fleste

kommuner, er der således indgået klare aftaler om, at

skole- og dagtilbudsledere kun kan indstille til PPR, hvis

sagen har været drøftet på et fremskudt tværfagligt møde.

Viderehenvisning af børn og unge i psykisk mistrivsel fra PPR

Det kan være nødvendigt for PPR at viderehenvise børn og unge i psykisk

mistrivsel til andre kommunale instanser (oftest familieafdelingen) eller til

den regionale sundhedssektor (børne- og ungdomspsykiatrien), hvis

indsatsen i PPR ikke er tilstrækkelig for det pågældende barn, jf. afsnit 1.4.1.

I spørgeskemaundersøgelsen er PPR-lederne blevet bedt om at vurdere, hvor

stor en andel af deres viderehenvisninger der går til forskellige andre

kommunale og regionale aktører, jf. Figur 2.9 nedenfor.

Figur 2.9. Den gennemsnitlige fordeling

af PPR’s viderehenvisninger

Børne- og ungepsykiatrien

Familieområdet

29%

17%

44%

Kommunale behandlingstilbud

Frivillige behandlingstilbud

Almen praktiserende læge

Øvrige

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

Det ses, at der hyppigst henvises til børne- og ungdomspsykiatrien med 44%

af tilfældene, mens 46% af børnene viderehenvises internt i kommunen til

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

enten familieområdet eller til behandlingstilbud hos andre kommunale aktører

(fx SSP eller misbrugsbehandling).

Når PPR viderehenviser til børne- og ungdomspsykiatrien er det typisk, jf.

figuren nedenfor, ved tegn på udviklingsforstyrrelser, som 83% af PPR-

lederne nævner som et af de 3 hyppigste kriterier. 65% af PPR-lederne

fremhæver et behov for en yderligere forståelse af barnets vanskeligheder

som en af de 3 mest hyppige årsager til at viderehenvise. Det understøttes af

interviewene, hvor det særligt i 2 kommuner fremhæves, at PPR typisk først

viderehenviser til børne- og ungdomspsykiatrien, når PPR har arbejdet med

barnet og oplever, at mulighederne internt er udtømte. Et forventet behov for

medicinering er det tredje mest hyppige valgte kriterie.

Figur 2.10. PPR-ledernes primære kriterier for henvisning til børne- og

ungdomspsykiatrien (PPR-leder har prioriteret de 3 mest hyppige kriterier)

Tegn på udviklingsforstyrrelser

Behov for yderligere forståelse…

83%

65%

42%

35%

Behov for medicinering

Uro og adfærdsvanskeligheder

Tegn på angst eller depression

30%

20%

12%

Ønske fra forældre

Tegn på spiseforstyrrelse

Selvskade

Selvværd og/eller ensomhed

Andet

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

Figuren viser ligeledes, at 20% af PPR-lederne fremhæver ønske fra

forældrene som et hyppigt kriterie for at viderehenvise til psykiatrien. Det er

interessant i forlængelse af, at casekommunerne beskriver et øget pres fra

forældre og til dels fagprofessionelle om at få børn og unge i psykisk

mistrivsel diagnosticeret. Interviewpersonerne fremhæver i denne

forbindelse, at ønsket om diagnosticering kan være en barriere for

PPR’s

kontekstuelle/praksisnære arbejde med barnet i det læringsfællesskab, som

barnet indgår i (da det diagnostiske og medicinsk behandlende perspektiv på

børn og unges psykiske udfordringer og tilgangen til dem adskiller sig

væsentligt herfra).

I det følgende behandles de kommunale indsatser til børn og unge i psykisk

mistrivsel samlet set

og PPR’s rolle heri.

Hvad angår de PPR-specifikke

indsatser, henvises til kapitel 4.

Kommunale indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel og

PPR’s rolle heri

PPR er ikke det eneste tilbud rettet mod målgruppen for børn og unge i

psykisk mistrivsel. Der er således på tværs af de kommunale forvaltninger et

bredt udbud af indsatser til samme målgruppe, som PPR-indsatserne typisk er

rettet imod. I det følgende afdækkes kendskabet hos PPR til kommunens

samlede tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, samt hvilke typer af

2.4

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

kommunale indsatser som fagchefer og PPR-lederne peger på som de mest

centrale snitflader til PPR-arbejdet.

Kommunalt overblik over indsatser for børn i målgruppen

PPR-lederne giver udtryk for, at det tværfaglige samarbejde er vigtigt for at

lykkes med at forebygge og gribe ind ved psykisk mistrivsel. Ifølge flere

kommuner er en forudsætning for det gode samarbejde om målgruppen et

tæt og indgående kendskab til de forskellige indsatser til målgruppen på

tværs af fagområder.

Kortlægningens datakilder giver samlet et billede af, at de kommunale

indsatser ofte er mange og varierende og udspringer af forskellige

fagområder afhængigt af den specifikke problemstilling, som ligger bag den

psykiske mistrivsel. Det til trods erklærer 77% af PPR-lederne sig enten enige

eller meget enige i, at de har et fuldt overblik over kommunens indsatser

målrettet børn og unge i psykisk mistrivsel, mens kun 8% angiver, at de

mangler et samlet overblik, jf. Figur 2.11 nedenfor.

Figur 2.11. PPR-ledernes vurdering af, hvorvidt de har fuldt overblik over alle

kommunens indsatser målrettet børn og unge i psykisk mistrivsel

42%

35%

15%

Meget enig

Enig

Hverken eller

Uenig

Meget uenig

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

Oplevelsen af at have overblik over indsatserne på tværs af kommunen deles

ikke af PPR-medarbejderne, som i alle 10 casekommuner giver udtryk for, at

de savner indblik i, hvad de øvrige forvaltninger kan tilbyde børn og unge i

psykisk mistrivsel, og hvilken rolle PPR kan spille i de kommunale indsatser.

Dette indikerer enten, at lederne overvurderer kendskabet til de øvrige

indsatser, eller at koordination og videndeling på lederniveau ikke altid når

medarbejderne, som varetager den daglige kontakt med målgruppen.

I interviewene med fagcheferne på tværs af de tilstødende

forvaltningsområder

er der desuden enighed om, at der trods et øget fokus

på helhedsorienterede indsatser med borgeren i centrum, fortsat er en

tendens til silotænkning, hvor initiativer iværksættes uden kendskab til de

tilbud, som familierne indgår i på andre forvaltningsområder.

Det fremgår af interviewene, at 4 ud af 10 casekommuner arbejder

systematisk med at skabe et samlet overblik over kommunens indsatser på

tværs af forvaltningsområder ved at udarbejde kataloger eller samlede

tilbudsvifter baseret på indsatstrappen.

Skole- og dagtilbudsområdet, familieområdet, sundhedsområdet, SSP

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

4 ud af 10

casekommuner har

en tilbudsvifte,

som går på tværs

af forvaltninger

At kun 4 ud af 10 kommuner på nuværende tidspunkt har en samlet

tilbudsvifte på tværs af forvaltninger står i kontrast til, at 77% af PPR-lederne

vurderer (jf. Figur 2.11), at de har fuldt overblik over alle kommunens

indsatser målrettet børn og unge i psykisk mistrivsel.

I de kommuner, hvor der er udarbejdet skriftligt materiale, fremhæver ledere

og chefer på tværs af fagområder, at det giver ledelsen et godt overblik over

tilbudsviften. Det fremgår dog af interviewene, at udarbejdelsen af et samlet

overblik ikke nødvendigvis medfører, at alle ledere på området har kendskab

hertil (selvom de mener at kende til de mest relevante tilbud), ligesom det er

en formodning blandt lederne, at mange af deres medarbejdere ikke vil have

overblikket over alle indsatser. Casestudierne har vist, at et manglende

indsatsoverblik kan resultere i, at der tilbydes relativt ens tilbud til den

samme målgruppe i fx PPR og familieafdelingen.

En kommune fremhæver eksempelvis 2 relativt ens tilbud til forældre til børn

med autismespektrumforstyrrelser, der blev udbudt af hver sin afdeling. Efter

at have opdaget dette tilpassede kommunen tilbudsviften, så de 2 tilbud

supplerede hinanden, og borgeren i målgruppen fik derved et mere

sammenhængende tilbud fra kommunen.

2.4.1

Kommunale indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel

På tværs af de 10 casekommuner spiller PPR en central rolle, når det kommer

til en lang række indsatser på tværs af de kommunale forvaltninger målrettet

børn og unge i psykisk mistrivsel. Ifølge fagcheferne udgør PPR en vigtig

sparringspartner, fordi PPR-medarbejderne møder børnene på almenområdet

i en hverdagskontekst og derfor kan spille en vigtig rolle i det tidlige

opsporingsarbejde samtidig med, at PPR-medarbejderne er trænet i at

koordinere, arbejde tværfagligt og mange steder har en tovholderfunktion i

komplekse sager.

Mest fremtrædende er PPR’s rolle, når det kommer til almene indsatser på

skole- og dagtilbudsområdet. Således vurderer henholdsvis 94% og 91% af

PPR-lederne i høj eller nogen grad, at PPR bidrager til kommunens øvrige

indsatser inden for disse 2 områder. En anelse anderledes ser det ud blandt

indsatser forankret på familie- og sundhedsområdet, hvor markant færre

PPR-ledere oplever, at PPR i høj grad yder et konkret bidrag. Dette fund

bekræftes i interviewene med fagcheferne på tværs af

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

forvaltningsområderne

, hvor der dog også identificeres en række eksempler

på denne type samarbejder om indsatser

Figur 2.12. I hvilken grad bidrager PPR i kommunens øvrige indsatser målrettet

børn og unge i psykisk mistrivsel?

Skoleområdet

51%

43%

Dagtilbudsområdet

49%

42%

3% 1%

Familieområdet

18%

52%

12%

Sundhedsområdet

10%

40%

16%

21%

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

I Boks 2.3 nedenfor er beskrevet et eksempel på en indsats på

familieområdet, som PPR bidrager til at gennemføre.

Boks 2.3. Eksempler på initiativ i samarbejdet med familieområdet

PPR-indsats i hjemmet

I en kommune tilbyder PPR pædagogisk

familievejledning til familier, som Familierådgivningen

henviser til i henhold til Serviceloven.

Familievejledningen udføres af pædagogisk uddannede

PPR-medarbejdere med pædagogisk specialviden og

erfaring, og der anvendes forskellige

specialpædagogiske redskaber i vejledningen.

Den pædagogiske familievejledning er en indsats, der

som udgangspunkt foregår i familiens hjem og i

familiens hverdag. Familievejledningen har fokus på at

udvikle forældrenes kompetencer i praksis.

Det kommunale udbud af indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel er

bredt og dækker både det forebyggende, foregribende og indgribende niveau

på indsatstrappen. Tabellen nedenfor giver en oversigt over eksempler på

indsatser på de enkelte trin på indsatstrappen fordelt på de

forvaltningsområder, som indsatsen udspringer af.

Skole- og dagtilbudsområdet, familieområdet, sundhedsområdet, SSP

Herunder eksempelvis: ”Indsats for mødre

med efterfødselsreaktioner”,

hvor PPR

bistår kommunens børnehus (sundhedsplejen), indsats vedrørende spisning, hvor

PPR’s

ergoterapeuter bistår familieplejekonsulenterne i Familieafdelingen, interkulturelt forløb

til flerkulturelle familier,

hvor PPR’s logopæder bistår Familieafdeling.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

En lang række af de kommunale indsatser går igen i kapitel 4, som beskriver

de indsatser, der udbydes i PPR-regi, hvilket understreger, at det i

kommunerne er meget forskelligt, hvad man betragter som en PPR-opgave,

og hvad der er placeret i andre enheder i de enkelte forvaltninger, hvilket

igen hænger sammen med bredden i den enkelte PPR-enhed. Et eksempel på

dette er, at mens sorg- og skilsmissegrupper i nogle kommuner faciliteres på

skole-

eller familieområdet, vil de i andre kommuner være en del af PPR’s

tilbudsvifte. Det samme gælder forebyggende indsatser såsom åbne

rådgivningstilbud, som i nogle kommuner varetages i de enkelte forvaltninger

og i

andre kommuner udgør en del af PPR’s opgaveportefølje.

På tværs af sektorområderne er der en forskellig vægtning eller tyngde i

indsatserne. Det fremgår af interviewene med fagcheferne i de enkelte

kommuner, at der på social- og familieområdet er en overvægt af de

foregribende og især de indgribende indsatser, hvilket står i kontrast til skole-

og dagtilbudsområdet, hvor der er et større fokus på de tidligere

forebyggende indsatser. Det er eksemplificeret ved, at familieafdelingerne

ofte først kommer i kontakt med børnene og de unge, når der er et behov for

en foranstaltning jf. § 11 i serviceloven

Tabel 2.2. Eksempler på kommunale indsatser på tværs af fagområder

Forvaltning

/indsatstype

Dagtilbuds-

området

Forebyggende

indsatser

Tidlig opsporing af

tilknytningsproblemer med ADBB

Fælles Indsats (FI)

–

rådgivningstilbud

Åbent rådgivningstilbud på skoler

Åbent rådgivningstilbud på

ungdomsuddannelserne

Uddannelse af AKT-personale

Foregribende

indsatser

Pædagogisk indsats i dagtilbud

af ressourcepædagog

Indgribende

indsatser

”Småbarnshus”

Gruppeforløb til mødre

med efterfødselsreaktioner

”Bombe-kurser” til

udadreagerende børn

U-turn-indsats ift.

skolevægring

Skoleområdet

Sorggrupper

Bekymringssamtaler i SSP

Co-teaching til børn med autisme

God Skolestart

–

vurdering og

støtte til skoleparathed

Familieklasser

–

forældredeltagelse i skolen

Forældretræningsgrupper (COS-

Gruppeforløb til sårbare mødre

DUÅ-forløb

–

indsats til styrkelse

af forældrekompetencer og

samspil med institutioner

Social- og

familieområdet

Fremskudt socialrådgiver i dagtilbud

Skolesocialrådgivere

”Cool

Kids” og andre

angstgruppeforløb

Tværfaglig

familierådgivning og

familierettede indsatser

efter SEL § 11

Skilsmissegrupper

Gratis psykologhjælp til

unge (forskellige

aldersgrupper fra 15-25)

–

behandlingstilbud til

unge stofmisbrugere

Sundhedsområdet

inkl.

sundhedsplejen

Anonym ungerådgivning på

sundhedsområdet

En God Start

–

tilbud til sårbare

gravide

Vejledningsforløb til forældre til

børn med autismediagnoser

Graviditetsteam for tidligt fødte

Morgenfruerne

–

hjælp til at få

børnene afsted om morgenen

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere og interviews med fagcheferne i de 10

casekommuner.

Note:

n = 67

Der er stor variation, når det kommer til, hvorvidt PPR inddrages i de

kommunale indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel. Der ses flere

eksempler på, at den samme type indsats på tværs af kommunerne kan

Servicelovens §11 tilskriver, at kommunen er forpligtet til at yde en målrettet indsats

til børn og unge med behov for særlig støtte.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

gennemføres med eller

uden inddragelse af PPR. Et eksempel er PPR’s rolle i

tværfaglige indsatser til sårbare mødre, hvor PPR i nogle tilfælde bidrager til

psykologiske screeninger af børnene og bygger bro til daginstitutioner, mens

samarbejdet i lignende indsatser primært foregår imellem familie- og

sundhedsforvaltningerne, jf. eksemplerne nedenfor.

Boks 2.4. To indsatser til sårbare mødre med og uden inddragelse af PPR

Indsats i sundhedsplejen med

inddragelse af PPR

Samarbejde mellem sundhedsplejersken og PPR, hvor

sundhedsplejen foretager en ADBB-screening af børn

på 4 og 8 måneder. ADBB (Alarm Distress BaBy Scale)

er en screeningsmetode, som anvendes af

fagprofessionelle til observation og vurdering af

vedvarende social tilbagetrækning hos spæd- og

småbørn, hvilket er en alvorlig risikofaktor for psykiske

vanskeligheder senere i livet herunder bl.a. sprog-,

adfærds- og tilknytningsforstyrrelser.

Indsats i sundhedsplejen uden

inddragelse af PPR

Forløb for sårbare gravide til kvinder, som er unge,

usikre på den nye rolle og ofte selv har haft det svært

i barndommen/ungdommen, eksempelvis med

mobning, misbrug, vold, ustabile forældre- og

familierelationer, ensomhed og mødre der skal være

alene eller lever i vanskelige parforhold. Tværfaglig

indsats med sundhedsplejerske, familierådgiver og

sygeplejerske, som bl.a. består af hjemmebesøg,

gruppe- og samtaleforløb samt støtte til samarbejde

med andre institutioner i moderens og barnets liv, fx

dagpleje, jobrådgiver og UUV-vejledere.

Det er et flerårigt forløb med hjemmebesøg efter

behov, faste møder med familierådgiver og faste

møder i dagpleje/vuggestue.

Det er et relativt nyt initiativ i kommunen, men PPR

oplever allerede nu en lille stigning i henvendelser til

PPR på baggrund af mistanke om social

tilbagetrækning.

I de kommunale indsatser, hvor PPR deltager, er der desuden stor variation i,

hvilken rolle PPR-medarbejderne får. Mens PPR i nogle tilfælde er en

integreret del af indsatsen med ansvaret for at drive tilbuddet eller løfte

særskilte opgaver, vil de andre steder have en mere konsulterende rolle, hvor

de alene bidrager med faglig sparring eller undervisning efter behov. Nogle

kommuner henviser til det som direkte eller indirekte PPR-involvering.

Figuren nedenfor illustrerer de forskellige strategier, kommunerne kan gøre

brug af i anvendelsen af PPR for indsatser til børn og unge i psykisk

mistrivsel.

Figur 2.13. PPR's varierende roller i kommunale indsatser til børn og unge i

psykisk mistrivsel

Udførende

Konsulterende

Udenfor

PPR som drivende

i en indsats

(direkte)

PPR som faglig

sparringspartner

(indirekte)

PPR er ikke

involveret i

indsatsen

2.4.2

PPR’s organisatoriske

forankring og bidrag til indsatser på

andre områder

I Figur 2.14 nedenfor sammenlignes

omfanget af PPR’s bidrag til indsatser

forankret hos de 4 vigtigste samarbejdspartnere fordelt på de 3 grupper af

kommuner med varierende organisatorisk forankring af PPR. Det

gennemsnitlige omfang

af PPR’s bidrag til øvrige aktørers indsatser for de

grupper af kommuner er beregnet på en skala fra 1-5 ud fra PPR-ledernes

besvarelser af, i hvilken grad PPR bidrager til kommunens øvrige indsatser

(hvor

1 er ”Slet ikke” og 5 er ”Meget godt”), jf.

ovenstående Figur 2.12.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 2.14. PPR-ledernes vurdering af, i hvor høj grad PPR bidrager til indsatser på

andre områder på en skala fra 1-5, fordelt på 3 grupper af kommuner med

varierende organisering

4,2

4,5

4,2

4,3

4,5

3,9

3,1

4,0

3,3

2,8

3,5

Bidrag til indsatser på Bidrag til indsatser på Bidrag til indsatser på Bidrag til indsatser på

skoleområdet

dagtilbudsområdet

familieområdet

sundhedsområdet

PPR forankret på almenområdet

PPR forankret på specialområdet

PPR er tværgående organiseret

Kilde:

Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til PPR-ledere.

Note:

n = 67. PPR-lederne har

vurderet, i hvilken grad PPR bidrager i kommunens øvrige indsatser målrettet børn og unge i

psykisk mistrivsel på 4 andre områder. Vurderingen er sket på en fempunktsskala

(”I høj grad”, ”I

nogen grad”, ”Hverken/eller”, ”I mindre grad”, ”Slet ikke”),

og besvarelserne er omsat til numeriske

værdier fra 1-5,

hvor 5 er i ”I høj grad”.

Som det fremgår af figuren, er der kun mindre forskelle mellem de 3 grupper

af kommuner, hvad angår bidrag til indsatser på skole- og

dagtilbudsområdet. Til gengæld vurderer PPR-ledere i kommuner med en

organisatorisk forankring på specialområdet eller med en tværgående

organisering, generelt i lidt højere grad, at de bidrager til familie- og

sundhedsområdets indsatser målrettet børn og unge i psykisk mistrivsel.

Boks 2.5. Centrale fund i kapitlet

•

PPR-lederne oplever stort set alle (97%), at

udviklingen i børn og unge med psykisk mistrivsel

er steget

i de seneste 3 år, og at karakteren af psykisk mistrivsel er ændret mod i større grad at omhandle

problematikker relateret til angst, skolevægring og autisme.

PPR’s

organisatoriske forankring

varierer betydeligt på tværs af kommunerne, men i de fleste kommuner

er PPR organiseret som en central enhed (77%) med stærkest tilknytning til almenområdet, dvs. skole- og

dagtilbudsområdet (40%).

PPR-lederne vurderer overordnet, at de har et godt

samarbejde med de fleste øvrige aktører

på området.

Relationen til skole- og dagtilbudsområdet er dog særligt god (96-97% vurderer det til mindst 4 på en skala

fra 1-5,

hvor 5 er ”Meget godt”), mens samarbejdet med de alment praktiserende

læger er mindre godt

(15%).

Det er også skole- og dagtilbudsområdet, som i de fleste tilfælde

henviser børn til PPR

(72%), mens børne-

og ungdomspsykiatrien fylder mest i

PPR’s viderehenvisninger

(44%).

De fleste kommuner tilbyder en bred række indsatser på tværs af forvaltningerne, som befinder sig på

forskellige niveauer på indsatstrappen. PPR-lederne vurderer generelt selv (77%), at de har et

overblik over

kommunens samlede tilbud

til børn og unge i psykisk mistrivsel, men casestudierne tyder på, at kun en

mindre andel af kommunerne på nuværende tidspunkt har udarbejdet en tværgående tilbudsvifte.

Næsten alle PPR-lederne (>94%) vurderer desuden, at de i høj eller nogen grad

bidrager til kommunens

indsatser

til målgruppen på andre områder, men det er meget forskelligt, hvilken rolle PPR får i samarbejdet.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

3 Karakteristika ved

kommunernes PPR

Kapitlet kortlægger kommunernes PPR med fokus

på ressourceforbrug, intern organisering

opgaveportefølje, personalesammensætning og

kompetencer samt indsatser.

3.1

PPR’s interne organisering og økonomi

PPR-enhederne varierer i organisatorisk forankring, jf. kapitel 2, og varierer

også i forhold til, om PPR udgør en selvstændig enhed

–

defineret som en

enhed med egen leder og eget budgetansvar

–

eller om PPR er en afdeling i

en større organisatorisk enhed/fagcenter/fagkontor. Dette har stor betydning

for, hvordan enheden afgrænses økonomisk.

Som det fremgår af Figur 3.7 nedenfor, svarer 71% af kommunerne, at PPR

udgør en selvstændig enhed med egen leder og eget budget, mens 29% ikke

udgør en selvstændig enhed.

Figur 3.1. PPR-ledernes angivelse af, hvorvidt PPR er en selvstændig enhed i

kommunen med egen leder og budget

29%

71%

Selvstændig

Ikke selvstændig

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 70

For at afdække, hvilket ledelsesniveau PPR-lederen befinder sig på, er PPR-

lederne i spørgeskemaet blevet bedt om at svare på, hvem deres nærmeste

leder er. Som det fremgår nedenfor, svarer 82%, at deres nærmeste leder er

en centerchef i kommunen fx en skolechef, dagtilbudschef eller familiechef,

mens 18% refererer direkte til en direktør. Dette tyder på, at 82% af PPR-

ledere vil være placeret på afdelingslederniveau, mens 18% selv vil have titel

af centerchef/PPR-chef. Der vil dog være en vis usikkerhed i forhold til

antallet af ledelsesniveauer i den enkelte kommune.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 3.2. Titlen på PPR-lederens nærmeste leder

82%

18%

Centerchef

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

Direktør

Budgetlægning

Det fremgår af interviewene og gennemgangen af PPR-enhedernes budgetter

med økonomikonsulenter i forbindelse med casebesøg, at PPR’s budgetter

næsten udelukkende består af løn. Øvrige mindre poster på budgetter består

af midler til kompetenceudvikling og køb af materialer. I langt de fleste PPR-

enheder indgår ikke budgetter til eksterne køb, jf. ovenfor.

Udgangspunktet for budgettet/budgetdannelsen (lønbudgettet) i langt de

fleste af casekommunerne er, at budgetrammen er fast med løbende pris- og

lønfremskrivning.

Det fremgår af interviewene med økonomikonsulenterne, at enkelte

kommuner anvender eller overvejer at anvende demografiregulering af PPR-

enhedens budget som en del af beregningen af budgetgrundlaget. Det

betyder, at budgettet vil stige ved flere unge i 0-6 års-alderen og

skolealderen, mens budgettet omvendt vil blive reduceret ved et fald.

Det, som skaber variationer i PPR-enhedernes budgetter fra år til år, er ifølge

økonomikonsulenter og PPR-ledere i overvejende grad projektmidler fra fonde

og statslige puljer.

Årsværk og omkostninger til PPR

PPR-lederne har i spørgeskemaet angivet, hvor mange årsværk der er ansat i

deres PPR-enhed (ved udsendelsen af spørgeskemaet i efteråret 2019),

hvilket summerer til 2.962 årsværk på tværs af de 70 kommuner, der har

svaret på spørgeskemaundersøgelsen

. Med udgangspunkt i registerdata fra

Danmarks Statistik

er det udregnet, at de deltagende kommuner udgør

81% af den samlede population af 0-18-årige. Opregnes årsværksforbruget

på denne baggrund til nationalt niveau, estimeres det at udgøre 3.673

årsværk.

Inklusive medarbejdere ansat for projektmidler

Kommunefordelte data for antallet af 0-18-årige pr. 4. kvartal 2019

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

I forbindelse med de 10 casebesøg er der foretaget en validering af den

pågældende kommunes indberetning af årsværk i spørgeskemaet. Dette er

sket ved, at de angivne antal årsværk på stillingsbetegnelser fra

spørgeskemaet er blevet sammenlignet med lønudtræk for PPR-enheden fra

kommunens økonomisystem. Dette er sket via interviews og gennemgang

med den relevante økonomikonsulent. Gennemgangen viser, at der er høj

grad af overensstemmelse mellem de 2 tal på tværs af de 10 kommuner

(under 5% afvigelse), hvorfor de angivne antal årsværk på landsplan i

spørgeskemaundersøgelsen vurderes at have stor udsagnskraft.

I casekommunerne er der endvidere indhentet gennemsnitlige årsværkspriser

(inklusive pension) for de forskellige personalegrupper i PPR, hvorefter

gennemsnittet af disse er beregnet. De vigtigste af disse beregnede

gennemsnitsårsværkspriser er:

•

Psykologer (583.500 kr.)

Logopæder (552.000 kr.)

Pædagogiske konsulenter (548.000 kr.)

Administrative medarbejdere (456.000 kr.)

Fysio-/ergoterapeuter (510.000 kr.)

PPR-lederen har i spørgeskemaet også angivet den relative fordeling af

årsværk mellem de forskellige medarbejdergrupper. Disse årsværkstal er

efterfølgende ganget med de respektive årsværkspriser.

Det kan således estimeres, at de 70 kommuner, der har svaret på

spørgeskemaundersøgelsen, har et samlet årligt lønforbrug til PPR på 1,6

mia.kr. i 2019.

Opregnes dette tal til nationalt niveau, bliver beløbet 2,0

mia.kr. i 2019.

Både casestudier og spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er stor forskel

på, hvilke personalegrupper der er med i PPR-enheden (smal eller bred PPR-

enhed), hvilket selvsagt afspejler sig i ressourceforbruget. Det er derfor

vanskeligt at sammenligne ressourceforbruget på PPR på tværs af kommuner,

da opgaver, som er placeret i PPR i den ene kommune, kan være placeret

andre steder i den kommunale forvaltning i en anden kommune.

Dette afspejles også i Figur 3.6 i afsnit 3.4 om personalesammensætningen i

PPR, hvor det fremgår, at medarbejdergrupper som pædagogiske

konsulenter, ressource- og specialpædagoger, fysio- og ergoterapeuter samt

administrativt personale kun er placeret i PPR-enheden i nogle kommuner

Kun psykologgruppen er konstant i PPR på tværs af alle kommuner.

Den store variation på tværs af kommunerne i det årlige ressourceforbrug på

PPR pr. 0-18-årig i kommunen, som fremgår af Figur 3.3 nedenfor, skal

Kommunerne har også oplyst om køb af eksterne ydelser, men da dette udgør under

en promille af udgifterne, er det ikke medtaget her.

Bemærk, at kun lønudgifter er medtaget, da kortlægningen viste,

at PPR’s eksterne

indkøb (direkte øvrige driftsomkostninger) udgør en ubetydelig andel af de samlede

budgetter (ca. 0,1%.).

Samtidig udgøres PPR’s budget næsten udelukkende

lønomkostninger i de fleste kommuner, da overheadudgifter (indirekte og generelle

fællesomkostninger) er placeret på centrale konti/budgetter. Der kan dog eventuelt

indregnes en standardsats på 18-20% af lønomkostninger til dækning af overhead.

Pædagogiske konsulenter kan fx ligge særskilt under skole- eller dagtilbudsområdet

som skole- og dagtilbudskonsulenter, fysio- og ergoterapeuter vil ofte ligge spredt flere

andre steder i kommunen, og administrativt personale vil ofte være til stede i større

omfang i store PPR-enheder.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

derfor betragtes med forsigtighed, da en del af variationen kan skyldes

forskellige organisatoriske grænsedragninger.

Figur 3.3. Kommunernes udgifter til PPR-medarbejdernes løn pr. 0-18-årig

4.000 kr.

3.500 kr.

3.000 kr.

2.500 kr.

2.000 kr.

Gns. 1.582. kr.

1.500 kr.

1.000 kr.

500 kr.

0 kr.

Kommuner

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere og interviews med økonomikonsulenter i de 10

casekommuner samt egne beregninger.

Note:

n = 70

Aktivitetsniveau

Det har ikke været muligt at tilvejebringe præcise og valide aktivitetsdata, og

det er således ikke muligt at opgøre, hvor mange børn/unge PPR er i kontakt

med. Det skyldes blandt andet, at kommunerne ikke registrerer disse data

systematisk. Endvidere vil det kræve visse definitionsmæssige afgrænsninger,

da en stor del af PPR’s

arbejde er konsultativ udvikling af fagprofessionelle,

hvor der ikke er et bestemt barn/ung, der modtager en indsats.

3.2

Opgaver i PPR

PPR har en række lovbestemte opgaver, som følger af folkeskoleloven og

”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning

og anden

specialpædagogisk bistand”, ”Bekendtgørelse om folkeskolens

specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt

skolegangen”

samt

”Bekendtgørelse

om specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og

anbringelsessteder”. Der skal således foreligge en pædagogisk-psykologisk

vurdering i forbindelse med en række afgørelser efter folkeskoleloven. Det

gælder afgørelser om specialundervisning, fritagelser for fag og aflæggelse af

prøver på særlige vilkår mv.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Hvis forældre eller andre anmoder om specialpædagogisk bistand til et barn,

der ikke har påbegyndt skolegangen, skal der ligeledes udarbejdes en

pædagogisk-psykologisk vurdering.

Hvis en elevs skolesituation giver anledning til bekymring, kan skolens leder

efter samråd med eleven og forældrene anmode om en pædagogisk-

psykologisk vurdering, selvom eleven ikke anses for at have behov for

specialundervisning,

Den pædagogiske-psykologiske vurdering har til formål at belyse elevens

kompetencer med henblik på at yde skolen samt eleven og forældrene

rådgivning om tilrettelæggelsen af og indholdet i en undervisning, der kan

tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger. Forældrene skal altid

medvirke centralt i forløbet, dels fordi de kan bidrage med nødvendige

oplysninger, dels fordi deres medvirken er afgørende for skolens muligheder

for at tilgodese elevens særlige behov.

Et element i vurderingen kan være gennemførelse af en analyse af elevens

særlige behov på grundlag af de foreliggende oplysninger fra det

undervisende personale, forældre og andre personer med betydning for

elevens og klassens faglige og sociale funktion.

Et andet element kan være en grundig og dybtgående undersøgelse af

elevens individuelle faglige og sociale kompetencer og potentialer, hvilket

forudsætter, at eleven selv deltager i undersøgelsen. Undersøgelsens omfang

afhænger af elevens behov og den sammenhæng, som eleven befinder sig i.

PPR kan ikke foretage psykiatrisk udredning af børn og unge i psykisk

mistrivsel og kan ikke udskrive medicin, og PPR viderehenviser derfor til

børne- og ungdomspsykiatrien i disse tilfælde. Ligeledes vil de børn og unge,

hvor den psykiske mistrivsel skyldes mere komplekse, strukturelle

udfordringer i familien, ofte blive henvist til familieafdelingen.

Som led i at understøtte målsætningen om inklusion har PPR fået en

væsentlig opgave i forhold til at rådgive skoler om at tilrettelægge et

læringsmiljø, der fremmer alle elevers læring og trivsel.

Herudover er der som tidligere nævnt en praksis for, at PPR har en bred og

varierende opgaveportefølje i kommunerne i forhold til børn og unge mellem

0 og 18 år, som går ud over de lovbestemte opgaver, herunder opgaver i

forlængelse af opgaverne i grundskolen i snitfladen mellem undervisning, det

sociale område og sundhedsområdet.

3.3

Fordeling af årsværk på opgaver

I spørgeskemaundersøgelsen blev PPR-lederne også bedt om at vurdere, hvor

stor en andel af deres årsværksforbrug der blev anvendt til

lovgivningsbestemte opgaver

. Kortlægningen viser, at ud af det samlede

PPR’s lovbestemte opgaver i spørgeskemaet

blev defineret som opgaver beskrevet i

”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand”

”Bekendtgørelse om folkeskolens

specialpædagogiske bistand til børn, der

endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Det betyder,

at opgaver vedrørende ”frie

grundskoler og frie fagskoler” samt opgaver i relation til folkeskoleloven og

”Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand efter

folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud

og anbringelsessteder” ikke

fremgik af den

forklarende tekst spørgeskemaet, hvorfor det ikke er entydigt,

om denne del af PPR’s

opgaveportefølje er indregnet i de estimater, som PPR-lederne har angivet. Det er

ligeledes uklart, om PPR-lederne har indregnet lovbestemte opgaver efter serviceloven,

som de måtte løse.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

antal årsværk, som PPR-lederne har angivet i spørgeskemaundersøgelsen,

udgør de lovgivningsbestemte opgaver, som følger de 2 ovennævnte

bekendtgørelser 68%, mens 32% af PPR-årsværkene i kommunerne

anvendes til opgaver, som ikke er lovgivningsbestemte.

Det skal understreges, at fordelingen gælder lovgivningsmæssige opgaver for

PPR. De opgaver, der beskrives som ikke-lovgivningsbestemte opgaver, kan

således være forankret i fx sundheds- eller serviceloven, men er ikke

obligatoriske for PPR.

Figur 3.4. PPR-ledernes fordeling af det samlede antal PPR-årsværk på

lovgivningsbestemte og opgaver, der ligger ud over de lovgivningsbestemte

opgaver

32%

68%

Lovgivningsbestemte opgaver

Ikke lovgivningsbestemte opgaver

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 70

I Figur 3.5 nedenfor ses nærmere på, hvordan kommunernes PPR-

medarbejdere anvender deres tid på de specifikke opgavetyper, som er

defineret i samarbejde med Landssamrådet af PPR-chefer.

Det er ikke muligt at afgrænse de lovbestemte og ikke-lovbestemte opgaver

direkte i forhold til de specifikke opgavetyper i Figur 3.5, ud over at

administrative opgaver og lettere behandling kan betegnes som opgaver, der

ligger ud over de lovgivningsbestemte. Dette skyldes uklarheder og

forskellige fortolkninger på tværs af kommunerne vedrørende den nærmere

afgrænsning af, hvilke specifikke typer af opgaver der falder inden for

kategorien af lovbestemte opgaver. Det vil sige, at de 68%

(lovgivningsbestemte opgaver) og 32% (ikke-lovgivningsbestemte opgaver)

ikke kan genfindes i figuren nedenfor

Eksempelvis fremgår det af interviewene med især PPR-medarbejderne, at

flere forældre henvender sig direkte til PPR om deres børns adfærd og trivsel,

inden der er tale om en reel sag eller indstilling fra fx skolelederen. Dette skal

også ses i sammenhæng med, at mange af de eksternt finansierede projekter

Det bemærkes desuden, at Figur 3.5 umiddelbart indikerer en anden fordeling af

tidsforbruget på lovgivningsbestemte og ikke-lovgivningsbestemte opgaver, hvor ikke-

lovgivningsbestemte opgaver fylder mere. Det skyldes, at lovgivningsbestemte opgaver

umiddelbart kun omfatter ”Individuel udredning” (22%) og den del af ”Talepædagogisk

bistand” (10%), der vedrører udredning, samt eventuelt en del af ”Rådgivning,

supervision eller sparring med andre fagprofessionelle

om specifikt barn/ung” (17%),

hvilket ikke summerer til 68%.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

(fx forskningsprojektet

”Mind

my Mind”) har givet nye adgange til PPR for

forældrene, hvorfor tidsforbruget til rådgivning af forældre skal ses bredere

end det lovgivningsbestemte.

Figur 3.5. PPR-ledernes vurdering af fordelingen af PPR-medarbejdernes tid på

opgavetyper i gennemsnit over et år

Individuel udredning

Rådgivning, supervision eller sparring med

andre fagprofessionelle om specifikt barn/ung

Administrative opgaver

21%

17%

12%

Rådgivning af forældre

10%

Talepædagogisk undervisning

10%

Klasserumsinterventioner/understøtte og

udvikle læringsmiljøer i specifik klasse

Møder med og undervisning af andre

fagprofessionelle om generel forebyggelse af

mistrivsel

Lettere behandling

Visitation

Andet

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 68

I forhold til de specifikke opgavetyper fremgår det i figuren ovenfor, at

individuel udredning med 21% af det samlede tidsforbrug er den opgavetype,

der anvendes mest tid på, hvor det især er udarbejdelse

af PPV’er

(pædagogiske-psykologiske vurderinger), der fylder. Der er ikke tale om

udredning i relation til lettere behandling.

Rådgivning, supervision og sparring med andre fagprofessionelle om et

specifikt barn udgør 17% af PPR-medarbejdernes tidsforbrug. Her er der især

tale om det decentrale tværfaglige samarbejde, som PPR indgår i omkring

skoler (lærere, pædagoger og ledelse) og daginstitutioner (pædagoger og

ledelse) med deltagelse af medarbejdere fra eksempelvis familieområdet

(særligt fremskudte socialrådgivere) og medarbejdere fra sundhedsplejen.

Administrative opgaver fylder 12% af medarbejdernes tid. Her er der både

tale om administrative opgaver udført af psykologer, logopæder mv. og

administrative medarbejdere.

Herefter følger henholdsvis rådgivning af forældre og talepædagogisk

undervisning udført af logopæder (10%). Endelig følger

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

klasserumsinterventioner/udvikling af læringsmiljø i specifikke klasser (8%),

møder med og undervisning af andre fagprofessionelle om generel

forebyggelse (7%), lettere behandling, jf. kapitel 4 (5%), visitation (5%) og

andet/andre opgavetyper (4%). I forhold til sidstnævnte kategori nævnes i

fritekstfelt blandt andet andre behandlingsopgaver.

3.4

Personalesammensætning og kompetencer i PPR

Af Figur 3.6 nedenfor fremgår det:

1. I hvor stor en andel af kommunerne, de enkelte

stillingsbetegnelser/fagligheder er repræsenteret i PPR-enheden

2. Hvordan det samlede antal årsværk i PPR-enhederne er fordelt på

stillingsbetegnelser (andele)

Det fremgår, at psykologer i gennemsnit udgør 45% af medarbejderstaben.

Der er psykologer repræsenteret i alle PPR-enheder.

Psykologerne kan som udgangspunkt indgå i alle førnævnte opgaver med

undtagelse af talepædagogisk undervisning.

Af opgaver fremhæves:

•

Udredning af børn og unge med henblik på vurdering af behov for

specialpædagogisk bistand og/eller eventuel henvisning til fx børne- og

ungdomspsykiatrien

•

Rådgivning og vejledning til forældre og personalet i skoler og institutioner

•

Udvikling af kompetencer i samarbejdet med dagtilbud og skoler

•

Skabelse af miljøer på dagtilbudsområdet, der ruster børnene skolegang

Talepædagoger/logopæder er ligeledes repræsenteret i næsten alle PPR-

enheder (96%), mens denne faggruppe udgør 24% af det samlede antal

årsværk, der er angivet i spørgeskemaet.

Af opgaver kan fremhæves:

1. Undersøgelser og udredning af børn med sproglige vanskeligheder

2. Tale- og kommunikationsproblemer med iværksættelse af efterfølgende

relevante pædagogiske tiltag

Det fremgår endvidere af figuren, at pædagogiske konsulenter er en del af ca.

3 ud af 4 PPR-enheder (76%), mens de udgør 11% af årsværkene i PPR-

enhederne. De pædagogiske konsulenter kan også udføre en bred vifte af

opgaver i det tværfaglige samarbejde med forskellige faggrupper. PPR-

lederne peger specifikt på, at de pædagogiske konsulenter kan omsætte

psykologiske anbefalinger til pædagogisk praksis.

I 2 ud af 3 kommuner har PPR-enheden administrative medarbejdere ansat,

mens denne faggruppe udgør 6% af de angivne årsværk. Dette skal ses i

forhold til, at 12% af medarbejdernes tid går til administrative opgaver.

Hvad angår den tredjedel af kommunerne, hvor der ikke er ansat

administrativt personale i PPR-enheden, jf. Figur 3.6 nedenfor, vil der være

en sammenhæng til, om PPR-enheden er en selvstændig enhed med eget

budget, jf. Figur 3.1.

Det fremgår endvidere af figuren, at fysio- og ergoterapeuter er

repræsenteret i 57% af alle PPR-enheder, mens denne faggruppe udgør 6%

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

af årsværkene. Endelig skal det fremhæves, at selvom Figur 2.3 viste, at

11% af kommuners PPR er organisatorisk forankret sammen med

sundhedsområdet, så har kun ganske få kommuner sundhedspersonale ansat

i selve PPR-enheden.

PPR-lederne har endvidere haft mulighed for at angive øvrigt personale i

spørgeskemaet. 43% har angivet, at de har øvrigt personale ansat, svarende

til 4% af det samlede antal årsværk. Denne kategori indeholder blandt andet

flersprogskonsulenter, læsekonsulenter, ledelse, udviklingskonsulenter mv.

Figur 3.6. PPR-enhedernes repræsentation af fagligheder og fordeling på det

samlede antal årsværk

Psykologer

Talepædagoger/logopæder

Pædagogiske konsulenter

Administrative medarbejdere

Fysio- og ergoterapeuter

Pædagoger

Socialrådgivere

UU-vejledere

100%

45%

96%

24%

76%

11%

66%

57%

30%

10%

43%

Fordeling af årsværk

Sundhedspersonale, herunder

sundhedsplejersker

Øvrig personale

Fagligheder repræsenteret

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 70

Det skal understreges, at ovenstående gennemgang af

personalesammensætningen udelukkende omhandler PPR-enheden i den

pågældende kommune.

Således kan der

–

afhængigt af, hvor smal versus bred PPR-enheden er, jf.

kapitel 3

–

være tilsvarende fagligheder ansat i andre kommunale enheder,

der arbejder med børn og unge i psykisk mistrivsel.

For at give et overblik over variationen i kompetencebredden i PPR på tværs

af kommunerne er PPR-enhederne i figuren nedenfor blevet inddelt i 4

kategorier af bredde i kompetenceprofilen på baggrund af PPR-ledernes

indmeldinger af årsværk på stillingskategorier. Bredden er defineret ud fra,

hvor mange fagligheder der er repræsenteret i PPR-enheden.

Anvendes denne kategorisering, fremgår det, at den mest udbredte

”model”

er en fagligt bred PPR-enhed med 5-6 fagligheder repræsenteret (45% af

PPR-enhederne), mens en fagligt smal model (3-4 fagligheder) følger lige

efter med 38%. Kun 4% af PPR-enhederne råder over 1-2 fagligeder i en

fagligt meget smal model, mens 13% har en meget bred model med 7-8

fagligheder.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 3.7. PPR-enhedernes faglige bredde målt på de ansattes faglige baggrunde

45%

38%

13%

Meget smal

Smal

Bred

Meget bred

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 69. Meget smal = 1-2 fagligheder,

smal = 3-4 fagligheder, bred = 5-6 fagligheder og meget bred = 7-8 fagligheder.

3.5

Kompetencer

Ses der i forlængelse af personalesammensætningen i landets PPR-enheder

på kompetencesituationen, fremgår det af nedenstående figur, at PPR-lederne

helt generelt vurderer, at deres medarbejdere har de nødvendige

kompetencer til at løse deres opgaver.

Således er 97% af PPR-lederne enige eller meget enige i, at medarbejderne

har de nødvendige kompetencer til at lave individuel udredning, som primært

indeholder udarbejdelse

af PPV’er samt rådgivning, supervision og sparring

med andre fagprofessionelle om specifikke unge.

94% af PPR-lederne er enige eller meget enige i forhold til rådgivning af

forældre.

Hvad angår disse 3 opgavetyper kan det konstateres, at PPR-lederne i høj

grad vurderer, at deres medarbejdere har de nødvendige kompetencer.

PPR-lederne vurderer også, at de nødvendige kompetencer er til stede i

forhold til at foretage visitation samt afholde møder med og undervise andre

fagprofessionelle, idet henholdsvis 83% og 84% svarer, at de er enige eller

meget enige.

Lidt mere blandet bliver det i forhold til, at medarbejderne besidder de

nødvendige kompetencer i forhold til at arbejde med lettere behandling.

Som det beskrives nærmere i kapitel 5, drejer det sig særligt om

udkantskommuner, der har vanskeligt ved at tiltrække og fastholde erfarne

psykologer med behandlerkompetencer.

73% af PPR-lederne svarer enig eller meget enig i, at medarbejderne har de

rette kompetencer til at yde lettere behandling.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

I forhold til, om PPR-ledernes medarbejdere har de nødvendige kompetencer

til at udføre klasserumsinterventioner og udvikling af læringsmiljøer i

specifikke klasser, svarer kun 62%, at de er meget enige eller enige.

Figur 3.8. PPR-ledernes vurdering af, hvorvidt der blandt PPR-medarbejderne på

nuværende tidspunkt er de nødvendige kompetencer på tværs af opgavetyper

Individuel udredning

61%

53%

47%

44%

39%

36%

44%

47%

Rådgivning, supervision eller sparring med

andre fagprofessionelle om specifikt barn/ung

Rådgivning af forældre

9% 1% 7%

Visitation

Møder med og undervisning af andre

fagprofessionelle af forebyggende karakter

Lettere behandling

Klasserumsinterventioner/understøtte og

udvikle læringsmiljøer i specifik klasse

16%

37%

30%

46%

43%

47%

19%

23%

11% 4%

6%3%

16% 0%

Meget enig

Enig

Hverken eller

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 70

På casebesøgene er PPR-lederne blevet spurgt om, hvilke kompetencer, de

vurderer, der er størst efterspørgsel efter nu og i de kommende 2-3 år.

Følgende kompetenceområder er fremtrædende på tværs af

casekommunerne:

•

Evne til at arbejde tværfagligt og decentralt tæt på børnenes

hverdagsliv.

Det kan eksempelvis være i forhold til børn i psykisk

mistrivsel, der har behov for emotionel og motorisk støtte i både skole- og

familiesammenhæng. For at de fagprofessionelle skal kunne løfte opgaven,

er der behov for et fælles sprog for barnets udfordringer og

løsningsmuligheder samt et kendskab til hinandens kompetencer. Særligt

fremhæves evnen til at afkode, hvornår egen faglighed er tilstrækkelig, og

hvornår der er brug for at inddrage andre kompetencer, som væsentlig.

Dette forudsætter ikke blot et kendskab til andre fagprofessionelles styrker

og svagheder, men også til begrænsningerne i egen faglighed. Derudover

forudsætter evnen til at arbejde tværfagligt en grundlæggende viden om

andre indsatser (fx over imod familieområdet og sundhedsområdet).

•

Proces- og faciliteringskompetencer i forhold til at koordinere og

drive tværfaglige indsatser over for børn og unge.

Det drejer sig

eksempelvis om at planlægge og drive møder, hvor relevante fagligheder

inddrages, og at der træffes aftaler om konkrete initiativer i barnets forløb

og løbende følges op.

•

Være på forkant med udviklingen og tendenserne blandt børn og

unge i psykisk mistrivsel, fx aktuelt angst,

autismespektrumforstyrrelser og depression.

Når tilbudsviften skal

tilpasses nye udfordringer hos målgruppen, kræver det typisk

kompetenceudvikling i specifikke metoder og tilgange. Det er ofte de mere

erfarne psykologer, der tages ud af driften i den forbindelse, og når der

gennemføres bred opkvalificering, vil der også ofte være et større træk på

erfarne psykologer til at understøtte og sparre med mere uerfarne kolleger.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Det betyder, at de erfarne psykologer trækkes længere væk fra den

almindelige drift, herunder udarbejdelse af PPV’er.

•

Mange kommuner i yderområder har svært ved at tiltrække og

fastholde erfarne psykologer.

Rekrutteringsbasen er primært

nyuddannede psykologer, som ikke har erfaring og derfor ikke tyngde til at

indgå i de meget praksisnære sammenhænge. Endvidere er det svært at

fastholde psykologerne i disse kommuner, når de har oparbejdet erfaring.

Gennemgang af løndata fra casekommunerne viser, at

gennemsnitslønningerne for psykologer i udkantskommuner er lavere end i

kommuner omkring de store byer, hvilket underbygger en lavere

anciennitet.

Selvom halvdelen af kommunerne i casebesøgene giver udtryk for

rekrutteringsvanskeligheder, er det meget få kommuner, som køber ydelser

eksternt hos private leverandører eller i andre kommuner.

Det fremgår af figuren nedenfor, at kun 13% af PPR-enhederne i

kommunerne køber eksterne ydelser, svarende til 9 ud af 67 kommuner. Ses

der nærmere på de angivne beløb, er der alt i alt tale om ca. 1,4 mio.kr. for

de 9 kommuner. Dette skal ses i forhold til samlede lønomkostninger på ca.

2 mia.kr.

Figur 3.9. Procentdel af kommunerne som indkøber eksterne ydelser i regi af PPR

(privat og/eller i andre kommuner)

13%

87%

Nej

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

Af fritekstfelterne i spørgeskemaet fremgår det, at der især købes eksterne

ydelser til specialiserede kompetencer, eksempelvis privatpraktiserende

psykologer eller psykiatere med speciale inden for specifikke diagnoser som

ADHD og autisme.

3.6

PPR’s indsatser

PPR’s indsatser kan indplaceres på en indsatstrappe

med 3 trin:

forebyggende, foregribende og lettere indgribende indsatser. Kategorierne er

beskrevet nærmere i afsnit 1.4.4, men fremgår også i oversigtsform i Figur

3.10 nedenfor.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 3.10: Figur over forebyggende, foregribende og lettere indgribende indsatser

til børn og unge i psykisk mistrivsel

Lettere indgribende indsatser

•

Foregribende indsatser

•

Forebyggende indsatser

•

Bred målgruppe: alle børn og

unge

Indsatser med fokus på fx trivsel,

tidlig opsporing og åben

rådgivning

•

Målgruppe: børn og unge i risiko

for psykisk mistrivsel

Målrettede forebyggelsesindsatser

som fx rådgivning og vejledning

og selvhjælpskurser

•

Målgruppe: børn og unge i psykisk

mistrivsel

Målrettede og specialiserede

indsatser som psykoterapeutisk

behandling, familiebehandling og

gruppeterapi

Lettere behandlingstilbud

Kortlægningen viser, at ikke alle kommunale PPR er vant til at kategorisere

deres indsatser på denne måde, og selvom indsatstrappen er blevet grundigt

forklaret i både interviews og spørgeskemaundersøgelsen, kan der være

forskel på, hvordan PPR-lederne har forstået trinnene.

Dette fremgår blandt andet af den detaljerede indsatskortlægning i afsnit

3.6.2-3.6.4, hvor PPR-lederne i forskellige kommuner placerer

angstgruppeforløbet

”Cool

Kids” på alle 3 trin på indsatstrappen.

Denne forståelsesmæssige variation i forhold til indsatstrappen vil

sandsynligvis også gøre sig gældende for fordelingen i Figur 3.11 nedenfor og

i de øvrige figurer i dette afsnit, hvor indsatstrappen indgår.

3.6.1

Tilbudsviften generelt

PPR-lederne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at estimere,

hvordan deres indsatser fordeler sig mellem de 3 trin på indsatstrappen.

Resultatet fremgår af Figur 3.11 nedenfor.

Denne indsatstrappe stammer fra den tværministerielle arbejdsgruppe bag projektet.

Indsatstrappen var gældende, da denne undersøgelse blev gennemført og er derfor

anvendt i forklaringstekster i både spørgeskema og casebesøg. Arbejdsgruppen har dog

senere i projektets forløb præciseret indsatstrappen (herunder opdelingen mellem typer

af indsatser), og derfor afviger den nuværende definition på visse mindre punkter fra

den, som er anvendt i denne undersøgelse.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 3.11. Gennemsnittet af PPR-ledernes estimat for fordelingen af PPR-

indsatser det seneste år fordelt på indsatstrappens trin

50%

32%

17%

Forebyggende indsatser

Foregribende indsatser

Lettere indgribende

indsatser

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

PPR-ledernes besvarelser viser, at cirka en tredjedel af indsatserne i de

kommunale PPR er forebyggende, mens halvdelen er foregribende og en

sjettedel er lettere indgribende. Det er vigtigt at understrege, at ovenstående

fordeling er et gennemsnit af PPR-ledernes besvarelser, og der kan således

være stor variation fra kommune til kommune. I de følgende underafsnit om

henholdsvis forebyggende, foregribende og lettere indgribende indsatser

kommer vi nærmere ind på denne variation.

PPR-lederne er også blevet bedt om at vurdere, hvorvidt deres tilbudsvifte

matcher målgruppens behov, og om den er velbeskrevet. Resultatet fremgår

af Figur 3.12 nedenfor, hvor cirka halvdelen af PPR-lederne har erklæret sig

enige eller meget enige i, at deres tilbudsvifte matcher målgruppens behov.

Samtidig er 25% uenige eller meget uenige. Der lader således til at være

betydelig variation mellem kommunerne, når det kommer til

tilstrækkeligheden

af PPR’s tilbudsvifte.

Dette kan hænge sammen med variationen i PPR’s rolle i den samlede

kommunale organisering og den samlede kommunale indsats over for børn og

unge i psykisk mistrivsel. De kommuner, hvor PPR-ledere oplever egen

tilbudsvifte som utilstrækkelig, kan således råde over en bredere vifte af

indsatser forankret i andre enheder i den kommunale forvaltning, jf. afsnit

2.2.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 3.12. PPR-ledernes enighed

i udsagn om PPR’s tilbudsvifte

PPR’s tilbudsvifte matcher

målgruppens behov

12%

40%

22%

24%

Kommunens PPR-enhed har en

velbeskrevet tilbudsvifte

19%

51%

22%

Meget enig

Enig

Hverken eller

Uenig

Meget uenig

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

Figur 3.12 viser også, at 7 ud af 10 kommuner er enige eller meget enige i,

at de har en velbeskrevet tilbudsvifte.

Registrering og opfølgning

PPR-lederne er også blevet bedt om at angive, hvor ofte det registreres, når

et barn modtager en PPR-indsats. Resultaterne viser, at der er betydelige

forskelle på kommunernes registreringspraksis, jf. også afsnit om årsværk og

lønudgifter.

Som det fremgår af Figur 3.13 nedenfor er det især for de mere

forebyggende indsatser vidt forskelligt, om kommunerne registrerer, når et

barn modtager indsatsen. 45% siger, at de i høj eller nogen grad registrerer

gennemførte indsatser, mens 39% siger, at det kun sker i mindre grad eller

slet ikke.

For indsatser af foregribende, lettere indgribende og behandlende karakter er

registreringspraksissen mere ensartet på tværs af kommuner. Disse

indsatstyper registrer ca. 9 ud af 10 kommuner i høj eller nogen grad.

Figur 3.13. PPR-ledernes vurdering af, hvorvidt det altid registreres, når et barn

eller en ung modtager en PPR-indsats på tværs af indsatstyper

Forebyggende indsatser

24%

21%

16%

27%

12%

Foregribende indsatser

58%

31%

Lettere indgribende indsatser

69%

27%

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

Kun 2 af de 10 casekommuner har fået opbygget en systematisk

registreringspraksis, hvor ikke bare indsatser, men også henvendelser og

indstillinger registreres.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Hvis man ser på, hvordan kommunerne bruger de data der registreres om

indsatser til systematisk at følge op på virkningen af dem, tegner der sig

ligeledes et billede af, at der følges mere systematisk op jo højere op på

indsatstrappen, man kommer, jf. Figur 3.14 nedenfor.

Ligeledes fremgår det, at der er betydelig variation mellem kommunerne,

især med hensyn til de forebyggende indsatser, hvor cirka en tredjedel følger

systematisk op i høj eller nogen

grad, en tredjedel har svaret ”hverken

eller”

og en tredjedel følger op i mindre grad eller slet ikke. For indsatser af

foregribende, lettere indgribende og behandlende karakter er billedet mere

ensartet på tværs af kommuner, hvor ca. 6-7 ud af 10 kommuner følger op i

nogen eller høj grad.

Figur 3.14. PPR-ledernes vurdering af, hvorvidt der følges systematisk op på

virkningen af PPR-indsatser til børn og unge på tværs af indsatstyper

Forebyggende indsatser

28%

34%

30%

Foregribende indsatser

52%

22%

16%

Lettere indgribende indsatser

18%

52%

19%

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

De kommunale

PPR’s

begrænsede registrerings- og opfølgningspraksis gør

det vanskeligt at vurdere, hvor omkostningseffektive de forskellige indsatser

er, fx ved anvendelse af SØM (Den Socialøkonomiske Investeringsmodel).

SØM kræver en høj grad af modenhed i kommunernes registreringspraksis

–

både hvad angår præcise omkostningsdata for de forskellige indsatser,

således at en enhedspris kan beregnes, og kvalificerede estimater for

virkningen af indsatserne, hvilket er vanskeligt at tilvejebringe for de

indsatser, der ikke er evidensbaserede, såsom angstgruppeforløbet

”Cool

Kids”.

De følgende underafsnit beskriver

PPR’s

forebyggende, foregribende og

lettere indgribende indsatser mere detaljeret. Dette gøres primært med

udgangspunkt i en kvalitativ kodning af kommunernes fritekstbesvarelser

vedrørende, hvilke forebyggende, foregribende og lettere indgribende de har

udbudt i det seneste år. I Figur 3.15 er de forskellige indsatser, der beskrives

i disse fritekstbesvarelser, summeret for hver kommune. Det fremgår, at der

er betydelig variation på tværs af kommuner, når det kommer til både det

samlede antal af indsatser, der udbydes, og fordelingen indsatserne på de 3

trin på indsatstrappen.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 3.15. Antal forskellige forebyggende, foregribende og lettere indgribende

indsatser, kommunerne udbyder

Antal forskellige indsatser

Gns. 6 forskellige indsatser

Kommuner

Forebyggende indsatser

Foregribende indsatser

Lettere indgribende indsatser

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67. Antallet af indsatser er baseret på

fritekstbesvarelser fra PPR-lederne, som ikke nødvendigvis udgør en udtømmende liste af PPR-

indsatser for den enkelte kommune. Det overordnede indtryk af kommunernes fristekstbesvarelser

samt indsigter fra de 10 casebesøg giver dog grund til at tro, at der er tale om et forholdsvis præcist

billede af kommunernes tilbudsvifter.

I alt har de deltagende kommuner angivet, at de udbyder 168 forebyggende

indsatser, 144 foregribende indsatser og 105 lettere indgribende indsatser,

svarende til et gennemsnit på 6,2 forskellige indsatser pr. kommune.

Bemærk, at samme indsats ofte udbydes i flere kommuner, hvorfor

ovenstående ikke er antallet af

forskellige

indsatser. Ovenstående giver en

fordeling på 40% forebyggende indsatser, 35% foregribende indsatser og

25% lettere indgribende indsatser. Denne fordeling er således lidt anderledes,

end når de samme PPR-ledere i spørgeskemaundersøgelsen vurderer

fordelingen af antal

gennemførte

indsatser, jf. Figur 3.11.

3.6.2

Forebyggende indsatser

Det fremgår af Figur 3.11,

at PPR’s forebyggende

indsatser i gennemsnit

udgør 32%af de gennemførte indsatser i de kommunale PPR. Men ser man

nærmere på variationen mellem kommunerne, viser der sig visse forskelle.

Hvor cirka halvdelen af kommunernes PPR (32 ud af 67) har et relativt

begrænset fokus på forebyggende indsatser med en andel på 0-25%, fylder

de forebyggende indsatser over 50% i 11 kommuner, svarende til cirka en

sjettedel af kommunerne.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 3.16. Antal kommuner fordelt på, hvor stor en andel af deres PPR-indsatser

der er forebyggende

90%

80%

70%

60%

50%

40%

Gns. 32%

30%

20%

10%

Kommuner

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

I spørgeskemaundersøgelsen er PPR-lederne blevet bedt om i fritekstform at

beskrive kommunens 2-3 primære forebyggende indsatser. Mange kommuner

har beskrevet flere indsatser end det (op til 4-7 forskellige forebyggende

indsatser).

De forskellige indsatser er grupperet i 3 hovedgrupper: indsatser rettet mod

et barn, indsatser rettet mod forældre og indsatser rettet mod

fagprofessionelle. Indsatser målrettet et barn vil ofte også involvere barnets

forældre (især indsatser målrettet mindre børn), mens indsatser til forældre

alene inddrager forældrene og ikke børn.

Bemærk, at kortlægningen i de følgende underafsnit bygger på PPR-ledernes

besvarelser, og at der er forskel på, hvordan de fortolker indsatstrappen,

hvorfor ikke alle typer af indsatser der nævnes i de følgende afsnit og figurer

nødvendigvis kan kategoriseres som forebyggende.

Forebyggende indsatser målrettet fagprofessionelle (56%

)

Ud over indsatser målrettet børn og forældre udgøres de forebyggende

indsatser også af rådgivning, sparring og kompetenceudvikling af

fagprofessionelle såsom lærere og pædagoger i skoler og dagtilbud. Denne

gruppe af forebyggende indsatser er den største med 56% af de

forebyggende indsatser [i kommunen?].

Den mest udbredte form for forebyggende indsats er forskellige typer af

sparringsmøder i skoler og dagtilbud, som fremhæves af cirka halvdelen af

kommunerne. Denne sparring kan både fokusere på generel trivsel og på

mere specifikke udfordringer med børn eller grupper af børn. Den næstmest

Baseret på antallet af forskellige forebyggende indsatser målrettet forskellige

målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

udbredte forebyggende indsats målrettet fagprofessionelle er forskellige typer

af tværfagligt samarbejde med sundhedsplejen om tidlig opsporing (fx med

TOPI-metoden

Figur 3.17. Andelen af kommunale PPR, som tilbyder forskellige typer af

forebyggende indsatser målrettet fagprofessionelle

Generelt (tværfagligt) samarbejde og

sparringsmøder i skoler/dagtilbud

46%

Tværfagligt samarbejde med bl.a.

Sundhedsplejen med fokus på tidlig opsporing

36%

Åben rådgivning til lærere og pædagoger

24%

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger

(kurser, workshops, oplæg/undervisning)

18%

Fremskudt tværfagligt møde

13%

Supervision

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67. Fordelingen af indsatser er

baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne

fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis

kan kategoriseres som forebyggende.

Forebyggende indsatser målrettet barnet (26%

)

De forebyggende indsatser målrettet børn udgør i alt 26% af det samlede

antal forebyggende indsatser i kommunerne. Indsatserne kan overordnet set

grupperes i 7 hovedtyper af indsatser, hvilket fremgår af Figur 3.18 nedenfor.

Åben anonym rådgivning er den klart mest udbredte forebyggende indsats

målrettet barnet, som kommunerne tilbyder. 46% af kommunerne har

fremhævet denne indsats som en af deres 2-3 primære forebyggende

indsatser.

TOPI (Tidlig OPsporing og Indsats) er en model, der er udviklet i fællesskab af en

række kommuner, Socialstyrelsen og forskningsinstitutioner. TOPI anvendes i dag i

flere danske kommuner som en metode til at forbedre det pædagogiske arbejde med

trivsel på områderne sundhedspleje, dagtilbud, skole, SFO og tandplejen.

Der arbejdes med det enkelte barns trivsel i dialog med forældrene. Relevante

fagpersoner inddrages, når der er grund til et endnu tættere samarbejde om barnet.

Baseret på antallet af forskellige forebyggende indsatser målrettet forskellige

målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 3.18. Andelen af kommunale PPR, som tilbyder forskellige typer af

forebyggende indsatser målrettet barnet

Åben anonym rådgivning (0-17 år)

46%

Angstgruppeforløb (fx Cool Kids og Chilled)

Psykologhjælp (15-25 år)

Diamantforløb (vredeshåndtering)

Adfærdsprogrammer som PALS, DUÅ og

CPS

Netværks- eller samtalegrupper efter SEL

§11

Søskendeforløb til børn med handicap

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67. Fordelingen af indsatser er

baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne

fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis

kan kategoriseres som forebyggende.

Forebyggende indsatser målrettet forældre (19%

)

Som det fremgår af Figur 3.19 nedenfor tilbyder kommunerne også en række

forebyggende indsatser målrettet forældre. Disse indsatser udgør 19% af det

samlede antal forebyggende indsatser. I de forældrerettede indsatser er det

også den åbne anonyme rådgivning, som er det mest udbredte tiltag

, mens

enkelte kommuner også har fremhævet forskellige indsatser målrettet

gravide og nybagte forældre.

Baseret på antallet af forskellige forebyggende indsatser målrettet forskellige

målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.

I mange kommuner er der en fælles åben anonym rådgivning for børn og forældre og

i nogle tilfælde også fagprofessionelle (uden anonymitet).

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 3.19. Andelen af kommunale PPR, som tilbyder forskellige typer af

forebyggende indsatser målrettet forældre

Åben anonym rådgivning for forældre

28%

Rådgivningstilbud målrettet nybagte forældre

Tidlig indsats til gravide i risiko

Gruppeforløb til forældre til børn med autisme

Oplæg for forældregrupper om understøttelese

af trivsel eller håndtering af en specifik

diagnose

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67. Fordelingen af indsatser er

baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne

fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis

kan kategoriseres som forebyggende.

3.6.3

Foregribende indsatser

Det fremgår af Figur 3.11,

at PPR’s foregribende indsatser

i gennemsnit udgør

halvdelen af de gennemførte indsatser i de kommunale PPR. Men ser man

nærmere på variationen mellem kommunerne, viser der sig betydelige

forskelle. Hvor de foregribende indsatser udgør maksimalt 25% af de

gennemførte indsatser i 10 ud af 67 kommuner, udgør de mindst 75% i 8

andre kommuner i den anden ende af spektret.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 3.20. Antal kommuner fordelt på, hvor stor en andel af deres PPR-indsatser

der er foregribende

90%

80%

70%

60%

Gns. 50%

50%

40%

30%

20%

10%

Kommuner

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

Ligesom for de forebyggende indsatser er PPR-lederne blevet bedt om i

fritekstform at beskrive kommunens 2-3 primære foregribende indsatser.

Mange kommuner har ligesom for de forebyggende indsatser beskrevet

betydeligt flere, således at der ofte nævnes op til 4-6 forskellige foregribende

indsatser.

Ligesom de forebyggende indsatser er de indgribende indsatser grupperet i 3

hovedgrupper: indsatser rettet mod et barn, indsatser rettet mod forældre og

indsatser rettet mod fagprofessionelle.

Bemærk, at kortlægningen i de følgende underafsnit bygger på PPR-ledernes

besvarelser, og at der er forskel på, hvordan de fortolker indsatstrappen,

hvorfor ikke alle typer af indsatser der nævnes i de følgende afsnit og figurer

nødvendigvis kan kategoriseres som foregribende.

Foregribende indsatser målrettet fagprofessionelle (54%

)

Ud over indsatser målrettet børn og forældre udgøres de foregribende

indsatser også af rådgivning, sparring, supervision og kompetenceudvikling af

fagprofessionelle såsom lærere og pædagoger i skoler og dagtilbud. Denne

gruppe af foregribende indsatser er den største med 54% af de foregribende

indsatser [i kommunen?].

Som det fremgår af Figur 3.21 nedenfor er den mest udbredte form for

foregribende indsats målrettet fagprofessionelle forskellige typer af

sparringsmøder og åbne rådgivninger i skoler og dagtilbud, som fremhæves

af 40% af kommunerne. Den næstmest udbredte indsats er supervision og

observation af fagprofessionelle i fx en klasserumssituation og eventuelt

Baseret på antallet af forskellige foregribende indsatser målrettet forskellige

målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

efterfølgende rådgivning eller udarbejdelse af handleplaner på baggrund af

observationen. Denne indsatstype fremhæves af en femtedel af kommunerne.

Figur 3.21. Andelen af kommuner, som tilbyder forskellige typer af forebyggende

indsatser målrettet fagprofessionelle

Generel (åben) rådgivning, vejledning og

sparing til fagprofessionelle i skoler/dagtilbud

Supervision og observation af fagprofessionelle

Vejlednings- eller handleplansforløb omkring

klasser og det enkelte barn

Kompetencegivende kurser/forløb til

fagprofessionelle

Tværfaglig rådgivningsmøder og samarbejder

20%

40%

14%

11%

Gruppe-, børne- og klasseinterventioner

11%

Sampraksis/Co teaching i skoler/dagtilbud

Rådgivning af fagprofessionelle ifm. et barn

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67. Fordelingen af indsatser er

baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne

fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis

kan kategoriseres som foregribende.

Foregribende indsatser målrettet barnet (15%

)

De foregribende indsatser målrettet børn udgør i alt 15% af det samlede

antal foregribende indsatser i kommunerne. Indsatserne kan overordnet set

grupperes i 5 hovedtyper af indsatser. Som det fremgår af Figur 3.22

nedenfor er den mest udbredte indsatstype gruppeangstforløb såsom

”Få

styr

på angsten”,

”Cool

Kids” og

”Chilled”,

som 17% af kommunerne har angivet

som en foregribende indsats, de tilbyder.

Baseret på antallet af forskellige foregribende indsatser målrettet forskellige

målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 3.22. Andelen af kommuner, som tilbyder forskellige typer af forebyggende

indsatser målrettet barnet

Angstforløb (Få styr på angsten 0-6 år, Cool

kids 7-12 år, Chilled 13-18 år)

17%

Samtaler og rådgivningsforløb efter SEL §11

Psykologiske samtaleforløb til barn eller

forældre

God Skolestart-forløb

Skilsmissegrupper

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67. Fordelingen af indsatser er

baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne

fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis

kan kategoriseres som foregribende.

Foregribende indsatser målrettet forældre (31%

)

De foregribende indsatser målrettet forældre udgør i alt 31% af det samlede

antal foregribende indsatser i kommunerne. Indsatserne kan overordnet set

grupperes i 8 hovedtyper af indsatser. Som det fremgår af Figur 3.23

nedenfor er den mest udbredte indsatstype forskellige typer af generelle

rådgivnings- og vejledningsforløb til forældre, som 35% af kommunerne har

angivet som en primær foregribende indsats, de tilbyder.

Baseret på antallet af forskellige foregribende indsatser målrettet forskellige

målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 3.23. Andelen af kommuner, som tilbyder forskellige typer af forebyggende

indsatser målrettet forældre

Rådgivning og vejledningsforløb til forældre

Forældre og bedsteforældre kurser til børn

med diagnoser

Logopædiske indsatser

35%

Marte Meo-forløb

DUÅ - De Utrolige År kursus til forældre med

børn ml. 0-12 år

Familieklasser

Kursusforløb til kommende forældre

PREP og KIFF-forløb til forældre med

parforholdsvanskeligheder eller skilsmisse

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67. Fordelingen af indsatser er

baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne

fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis

kan kategoriseres som foregribende.

3.6.4

Lettere indgribende indsatser

Det fremgår af Figur 3.11,

at PPR’s lettere indgribende indsatser i gennemsnit

udgør cirka en sjettedel af de gennemførte indsatser i de kommunale PPR.

Men ser man nærmere på variationen mellem kommunerne, viser der sig

mindre forskelle, jf. Figur 3.24 nedenfor.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 3.24. Antal kommuner fordelt på, hvor stor en andel af deres PPR-indsatser

der er lettere indgribende

60%

50%

40%

30%

20% Gns. 17%

10%

Kommuner

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67

De lettere indgribende indsatser kan alene grupperes i henholdsvis børne- og

forældrerettede, hvilket fremgår nedenfor.

Lettere indgribende indsatser målrettet barnet (76%

)

De lettere indgribende indsatser målrettet børn udgør i alt 76% af det

samlede antal lettere indgribende indsatser i kommunerne. Indsatserne kan

overordnet set grupperes i 6 hovedtyper af indsatser, jf. Figur 3.25.

Gruppeangstbehandlingsforløb såsom

”Få

styr på angsten”,

”Cool

Kids” og

”Chilled”

er den mest udbredte type af lettere indgribende indsats, de

kommunale PPR tilbyder med 65%. Hertil skal lægges de kommuner, der har

kategoriseret det som enten forebyggende eller foregribende, jf.

ovenstående.

Baseret på antallet af forskellige foregribende indsatser målrettet forskellige

målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

Figur 3.25. Andelen af kommuner, som tilbyder forskellige typer af forebyggende

indsatser målrettet barnet

Angstbehandlingsforløb (Få styr på angsten,

Cool kids, Chilled)

Kortere individuelle samtale- og

behandlingsforløb med psykolog (kognitiv

terapi)

Børne- og ungegrupper (sorg, skilsmisse mv.)

17%

65%

43%

Indsatser mod skolevægring

Theraplay (tilknytningsterapi)

Mind-My-Mind (angst, depression og

adfærdsvanskeligheder)

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67. Fordelingen af indsatser er

baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne

fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis

kan kategoriseres som lettere indgribende.

Lettere indgribende indsatser målrettet forældre (24%

)

De lettere indgribende indsatser målrettet forældre udgør i alt 24% af det

samlede antal lettere indgribende indsatser i kommunerne. Indsatserne kan

overordnet set grupperes i 6 hovedtyper af indsatser, jf. Figur 3.26 nedenfor.

Den mest udbredte type af lettere indgribende indsats til forældre er

forskellige typer af indsatser igangsat efter serviceloven såsom

familierådgivning. Den næstmest udbredte forældreindsats er forskellige

typer af forældrekurser, fx NFFP (New Forest Parenting Programme).

Figur 3.26. Andelen af kommuner, som tilbyder forskellige typer af forebyggende

indsatser målrettet forældre

Forskellige indsatser igangsat efter SEL (fx

familierådgivning)

Forældrekurser (fx New Forest Parenting

Programme og COS-P)

31%

11%

Spædgrupper til udsatte mødre og børn

Logopædiske indsatser

Skilsmisseindsatser

De Utrolige År

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67. Fordelingen af indsatser er

baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne

fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis

kan kategoriseres som lettere indgribende.

Baseret på antallet af forskellige foregribende indsatser målrettet forskellige

målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

3.6.5

Tilbudsviftens bredde og tilbudsviftens behovsdækning

Som det fremgår af de foregående afsnit, er der mellem kommunerne stor

forskel på, hvor på indsatstrappen PPR har flest indsatser (selvom det

bemærkes, at en del af variationen kan skyldes forskellige fortolkninger af

trinnene på indsatstrappen). I Figur 3.27 er kommunerne inddelt i 3 grupper,

alt efter hvor stor en andel af deres PPR-indsatser PPR-lederen har vurderet

er forebyggende versus foregribende/lettere indgribende

. Derefter er PPR-

ledernes vurdering af,

i hvor høj grad PPR’s tilbudsvifte matcher målgruppens

behov omsat til en skala fra 1-5,

hvor 1 er ”Meget uenig” og 5 er ”Meget

enig”.

Figur 3.27. PPR-ledernes vurdering på en skala fra 1-5 af i hvor høj grad PPR's

tilbudsvifte matcher målgruppens behov fordelt på 3 grupper af kommuner med

varierende andel forebyggende versus foregribende og lettere indgribende

indsatser

3,9

3,3

3,4

Gruppe 1: PPR med

hovedsageligt foregribende og

lettere indgribende indsatser

Gruppe 2: PPR med en

'afbalanceret' tilbudsvifte

Gruppe 3: PPR med

hovedsageligt forebyggende

indsatser

Kilde:

Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.

Note:

n = 67. Opdelingen af kommunerne i de

3 grupper er foretaget, så der er 2 grupper af kommuner, som ligger i hver sin ende af spektret

samt et bredt midterfelt. Gruppe 1 består af 11 kommuner med 0-10% forebyggende indsatser og

90-100% foregribende eller lettere indgribende indsatser. Gruppe 2 består af 45 kommuner med

11-59% forebyggende indsatser og 41-89% foregribende eller lettere indgribende indsatser. Gruppe

3 består af 11 kommuner med 60-95% forebyggende indsatser og 5-30% foregribende eller lettere

indgribende indsatser.

Som det fremgår af figuren ovenfor, svarer PPR-lederne i det brede midterfelt

af kommuner, som tilbyder både forebyggende og foregribende/lettere

indgribende indsatser i et vist omfang, i højere grad, at

PPR’s

tilbudsvifte

matcher målgruppens behov, end de 2 grupper af yderpolkommuner, der

For overblikkets skyld er foregribende og lettere indgribende slået sammen her, da

disse typer indsatser til en vis grad er overlappende, men ofte væsensforskellige fra de

mere generelle forebyggende indsatser.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

enten fokuserer meget entydigt på forebyggende indsatser eller fokuserer

meget entydigt på foregribende og lettere indgribende indsatser.

Boks 3.1. Centrale fund i kapitlet

•

I langt de fleste kommuner er

PPR en selvstændig økonomisk enhed

(71%) med egen leder og budget,

som primært bruger penge på lønudgifter.

Det samlede nationale ressourceforbrug estimeres til 3.673 årsværk, svarende til 2 mia.kr.

Det gennemsnitlige kommunale PPR-forbrug pr. 0-18-årig i kommunen ligger på 1.582 kr. om året.

PPR-lederne vurderer, at ca. 2/3 af PPR-medarbejdernes tid går med

lovgivningsbestemte opgaver

henhold til folkeskoleloven.

Fordeles medarbejdernes tid på opgavetyper, vurderer PPR-lederne, at det særligt er individuel udredning

(21%) og rådgivning og supervision af fagprofessionelle (17%), som fylder i det samlede tidsforbrug.

Fagligt består næsten alle

PPR-enheder af psykologer og logopæder

(96%), mens over halvdelen har

administrative medarbejdere, pædagoger og pædagogiske konsulenter ansat. Stort set alle har minimum 3

fagligheder ansat, mens over halvdelen har en

faglig bredde på minimum 5 fagligheder.

PPR-lederne vurderer generelt, at deres medarbejdere har de nødvendige

kompetencer til at varetage

de forskellige opgavetyper,

men det største forbedringspotentiale fremgår, når det kommer til lettere

behandling og klasserumsinterventioner.

Flere kommuner i yderområderne nævner dog, at de oplever

rekrutterings- og fastholdelsesproblemer

og ofte er nødt til at besætte stillinger med helt nyuddannede og uerfarne psykologer. Det er dog de

færreste kommuner, som køber

ydelser eksternt.

Et overvejende flertal af PPR-lederne (70%) mener, at PPR-enheden har en

velbeskrevet tilbudsvifte,

mens kun halvdelen oplever, at denne matcher målgruppens behov.

PPR-enhederne har generelt et varieret udbud af indsatser. Men der lader til at være store forskelle, når

det kommer til PPR-ledernes vurdering af, hvilket

trin på indsatstrappen

som fylder mest i tilbudsviften

(selvom forskellige tolkninger af trinnene på indsatstrappen også kan have spillet ind). I gennemsnit fylder

de foregribende indsatser halvdelen, mens lettere indgribende indsatser fylder mindst (17%).

PPR-enhedernes tilbudsvifter

er meget forskellige, men der er enkelte indsatser, som går igen på

tværs. Forebyggende er det særligt åbne rådgivningstilbud og supervision af fagprofessionelle, mens

foregribende og lettere indgribende indsatser ofte er angstforløb, psykologsamtaler og foranstaltninger i

henhold til serviceloven.

Angstgruppeforløb

som ”Få styr på angsten” (0-6 år), ”Cool Kids” (7-12 år) og ”Chilled” (13-18

år) er de

klart mest udbredte indsatser i PPR, som over halvdelen af kommunerne tilbyder.

Dokumentation og opfølgning

er ifølge spørgeskemaet udbredt for de foregribende og lettere

indgribende indsatser, mens casestudierne generelt vidner om mangel på systematik.

Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket

4 Lettere

behandlingstilbud

Dette kapitel beskriver, hvordan PPR tilbyder

lettere behandling i dag for så vidt angår omfang,

behov, primære målgrupper, forudsætninger,

barrierer og potentialer for øget

udbredelse.

Som det fremgår af afsnit 1.4, anvendes der i denne undersøgelse en bred

definition af lettere behandling, som omfatter alle indsatser, der tager

udgangspunkt i et specifikt barn eller ung med psykiske udfordringer,

herunder også rådgivning og støtte til familien samt rådgivning, støtte og

sparring til fagprofessionelle omkring barnet eller den unge. Definitionen af

lettere behandling omfatter dog ikke udredning (herunder udarbejdelse af

PPV’er) og visitation.

Bemærk, at denne definition adskiller sig fra

arbejdsgruppens nuværende definition af lettere behandling

På baggrund af denne definition vurderer vi, at alle de indsatser der beskrives

som lettere indgribende i afsnit 3.6.4, hovedparten af de indsatser der

beskrives som foregribende indsatser i afsnit 3.6.3, og enkelte af de indsatser

der beskrives som forebyggende indsatser i afsnit 3.6.2 kan kategoriseres

som lettere behandlingstilbud. I angivelsen af den relative andel af

tidsforbruget, der udgøres af lettere behandling i dag, får man dog det

indtryk, at PPR-lederne kan have anvendt en lidt smallere definition af lettere

behandling i afgivelsen af deres estimater, jf. nedenstående.

”Lettere behandling forstås som en helhedsorienteret

indsats med en indledende

tidlig vurdering af barnet efterfulgt af en lettere behandlingsindsats, der matcher behov

og ressourcer hos barnet/den unge, herunder graden af problemudviklingen.

35 35

Uddybende: Arbejdsgruppen vurderer på baggrund af vidensgrundlaget at lettere