Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 217 § 16 Bilag 1
Offentligt
2207176_0001.png
Undersøgelse af
kommunernes
pædagogisk-
psykologiske rådgivning
(PPR)
2. juni 2020
1
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
Indhold
1
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
Indledning
Formål og baggrund
Analysedesign
Datakilder
Centrale begreber
Læsevejledning
4
4
5
6
9
13
2
Kommunernes samlede indsats og PPR’s
rolle
16
16
18
24
27
2.1
Udvikling i psykisk mistrivsel blandt 0-18-årige
2.2
PPR’s organisering og rolle i samarbejdet om børn og unge i
psykisk mistrivsel
2.3
Snitflader i kommunernes arbejde med målgruppen børn og unge
i psykisk mistrivsel og PPR’s rolle heri
2.4
Kommunale indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel og
PPR’s rolle heri
3
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
Karakteristika ved kommunernes PPR
PPR’s interne organisering og økonomi
Opgaver i PPR
Fordeling af årsværk på opgaver
Personalesammensætning og kompetencer i PPR
Kompetencer
PPR’s indsatser
34
34
37
38
41
43
45
4
4.1
Lettere behandlingstilbud
Lettere behandlingstilbud i kommunerne i dag
63
64
5
Implementering af lettere behandling
67
67
69
72
74
77
5.1
PPR-ledernes vurdering af egne forudsætninger og barrierer for
udbredelsen af lettere behandling i dag
5.2
PPR’s ressourcer/økonomi og øvrige
opgaver
5.3
PPR’s
personalesammensætning og kompetencer
5.4
PPR’s organisering og samarbejdsrelationer
5.5
Betydningen af kommunestørrelse for udbredelsen af lettere
behandling
6
6.1
6.2
6.3
Kortlægning af forskningslitteraturen
Litteraturkortlægning
Narrativ syntese
Opsamlende analyse
81
81
85
93
7
Pejlemærker for god praksis for lettere
behandling i PPR
97
99
7.1
Pejlemærke 1: Tværgående organisering og forskelligartede
samarbejdsflader fremmer indsatsen
2
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
7.2
Pejlemærke 2: Fælles vidensgrundlag som udgangspunkt sætter
retningen
7.3
Pejlemærke 3: Enkle visitationsprocedurer tilgodeser afklaring og
tilgængelighed
7.4
Pejlemærke 4: Systematiske beskrivelser muliggør
overførbarhed, udvikling og gentagelse af indsatser
7.5
Pejlemærke 5: Målrettet praksis skaber progression
7.6
Pejlemærke 6: Evaluering og registrering giver retning for
udvikling
7.7
Pejlemærke 7: Alsidige faglige og personlige kompetencer hos
medarbejdere styrker indsatserne
7.8
Pejlemærke 8: Bredden i lettere behandlingstilbud imødekommer
forskellige behov hos børn og unge
104
105
107
108
110
112
114
8
8.1
8.2
8.3
8.4
Bilag 1: Datagrundlag
Casestudier til kortlægningen
Casestudier til afdækning af god praksis
Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse
Datamæssige usikkerheder forbundet med spørgeskemadata
118
118
119
119
120
9
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
9.6
9.7
9.8
9.9
9.10
Bilag 2 Søgerapport til litteraturkort-
lægningen
Databaser og søgestrenge
In- og eksklusionskriterier
Screening og flowchart
Oversigt over inkluderede studier
Karakteristik af inkluderet forskning
Oversigt over studiernes geografiske forankring
Publikationsår
Forskningsdesign
Individernes alder (flere kodninger er muligt pr. studie)
Samlet antal studier og individer
121
121
123
124
125
130
131
131
131
132
132
3
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0004.png
1 Indledning
Denne undersøgelse giver en bred indsigt i den
nuværende situation for kommunernes PPR og
præsenterer 8 pejlemærker for god praksis og
forudsætninger for implementering af lettere
behandlingstilbud.
1.1
Formål og baggrund
Deloitte, Professionshøjskolen UCN og Professionshøjskolen Absalon har
gennemført en undersøgelse af kommunernes pædagogiske psykologiske
rådgivning (PPR) for Børne- og Undervisningsministeriet, Sundheds- og
Ældreministeriet, Social- og Indenrigsministeriet samt Finansministeriet.
Undersøgelsen er finansieret af og gennemført som led i det tværministerielle
initiativ om en styrket indsats i PPR (jf. boks), der indgik i "Aftale om
satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022". Afrapporteringen af
undersøgelsen har været til kommentering i initiativets faglige arbejdsgruppe
og i sekretariatet for styregruppen.
Initiativet skal bidrage til en styrket indsats i kommunernes PPR gennem
udvikling af og forsøg med implementering af lettere behandlingstilbud i
udvalgte kommuners PPR fra 2020-2022 (jf. boks).
Formålet er, at PPR’s potentiale til at observere og reagere på børn og unge i
psykisk mistrivsel eller tegn herpå udnyttes bedre ved
at styrke PPR’s
mulighed for at tilbyde lettere behandling.
Afsættet for undersøgelsen er, at der mangler viden om, hvordan PPR er
organiseret og anvendt på tværs af kommunerne. I forlængelse heraf har der
været behov for at afdække, hvad et lettere behandlingstilbud i PPR mest
hensigtsmæssigt indebærer, herunder med hensyn til kvalitet, virkning og
samspil med de involverede parter. Endelig mangler der et overblik over
kommunernes forskellige forudsætninger for at implementere lettere
behandling i PPR.
Undersøgelsen bidrager derfor til initiativet ved at give indsigt i kommunernes
nuværende PPR-indsats og deres forskellige forudsætninger for at
implementere lettere behandlingstilbud.
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med en tværministeriel
arbejdsgruppe, og det har været et vilkår for opgaveløsningen løbende at
tilpasse undersøgelsens sigte, så den bedst muligt understøttede
arbejdsgruppens eget arbejde, herunder med at udarbejde anbefalinger
vedrørende lettere behandling i PPR. Ligeledes har det været prioriteret at
sikre en løbende videndeling med arbejdsgruppen.
Undersøgelsen består af 2 dele (jf. læsevejledning i afsnit 1.5):
1. Kortlægning af kommunernes PPR
2. Afdækning af god praksis for lettere behandling i PPR
Initiativ om en styrket indsats i PPR
Elementer i satspuljeinitiativet:
1. Et fagligt arbejde for lettere
behandlingstilbud i PPR baseret på
bedst mulig evidens, viden og
erfaringer på tværs af sundheds-,
social- og undervisningsområdet
2. En ekstern kortlægning af
kommunernes nuværende PPR og
best practice
3. Implementering af lettere
behandlingstilbud i udvalgte
kommuner (2020-2022)
4. Evaluering af de udvalgte
kommuners lettere
behandlingstilbud (2020-2022).
Kilde: Bilag 1 til satspuljeinitiativ om en
styrket indsat i PPR 2019
4
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
Kortlægningen
af kommunernes PPR har til formål at tilvejebringe viden om
PPR og de forskelle, der er på tværs af kommunerne. Kortlægningen
beskæftiger sig med 2 hovedtemaer:
Kommunernes samlede indsats i forhold til børn og unge i psykisk
mistrivsel og PPR’s
rolle
heri
PPR’s opgaver, kompetencer og personalesammensætning, interne
organisering og ressourcer samt indsatser
Afdækningen af god praksis
har til formål at give indsigt i, hvordan
kommunernes PPR bedst muligt kan tilrettelægge lettere behandling af børn
og unge i psykisk mistrivsel. Afdækningen er sammenfattet i en kortlægning
af den danske og den internationale forskningslitteratur vedrørende 23
specifikke indsatser samt i et katalog med 8 overordnede pejlemærker for
god praksis i relation til lettere behandling i PPR. Pejlemærkerne bidrager
med at udpege praksis til videreudvikling, anerkende god praksis og give
inspiration til faglig udvikling i PPR’s arbejde med at etablere og/eller
videreudvikle lettere behandling for børn og unge i psykisk mistrivsel.
1.2
Analysedesign
Kortlægningen af kommunernes PPR i undersøgelsens første del er baseret på
2 primære datakilder: 1) En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt
kommunernes PPR-ledere og 2) casestudier i 10 udvalgte kommuner
bestående af interviews med ledere og fagprofessionelle samt gennemgang af
relevante dokumenter og materialer. Spørgeskemaundersøgelsen og
casestudierne afdækker henholdsvis kvantitative og kvalitative tendenser på
tværs af landets kommuner og PPR-enheder.
Kombinationen af disse datatyper skaber et tværgående overblik over den
samlede PPR-indsats i landets kommuner samtidig med, at casestudierne gør
det muligt yderligere at uddybe og kvalificere tendenser og variationer på
tværs af kommunerne. Spørgeskemadata indebærer dog også en række
usikkerheder, som beskrives nærmere i afsnit 1.3.1.
Analysedesignet til undersøgelsens anden del med afdækning af god praksis
kombinerer kortlægningen i del 1 med detaljeret og dybdegående viden om
god praksis for lettere behandling, som tilvejebringes fra 2 primære
datakilder:
En kortlægning af national og international forskningslitteratur vedrørende
23 indsatser, som arbejdsgruppens indledende kortlægning identificerede
som relevante i PPR-sammenhæng
Casestudier i 5 udvalgte
”god
praksis”-kommuner. Jf. afsnit 1.3.3 er disse
kommuner udvalgt på baggrund af en række nøgleparameter, herunder
registreringspraksis, samarbejdsrelationer, bredde i kompetenceprofilen
mv.
Kortlægningen af den eksisterende forskningsviden på området sker i
forlængelse af en litteraturkortlægning foretaget af arbejdsgruppen med titlen
”Afdækning
og litteraturreview af vidensgrundlag for indsatser til
målgruppen” (2019), hvor nordiske databaser blev afsøgt, og 23 specifikke
indsatser blev identificeret. Kortlægningen er således foretaget med
udgangspunkt i disse 23 identificerede indsatser. Kortlægningen af
forskningslitteraturen er sammenfattet i en analyse, der kigger på tværs af
alle de inkluderede studier, og som dels bidrager med et overblik over, hvilke
af de 23 indsatser der er undersøgt i forskningsmæssige studier, og hvilke
5
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0006.png
resultater disse studier har fundet for de pågældende indsatser
1
, dels
bidrager til det samlede billede af god praksis for lettere behandling i PPR og
de forudsætninger for implementering, der skal være til stede.
Den oparbejdede viden og indsigt fra casestudierne i de 5
”bedste praksis”-
kommuner kombineres med viden fra forskningskortlægningen og viden fra
kortlægningen og kondenseres ned i et katalog med 8 pejlemærker for god
praksis
2
. Disse pejlemærker bygger således på i alt 4 datakilder/analyser
(dog primært de sidste 2). Der redegøres for disse 4 datakilder i næste afsnit.
1.3
Datakilder
I de følgende underafsnit beskrives undersøgelsens 4 primære datakilder og
dataindsamlingsprocessen.
1.3.1
Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse
Der er udsendt en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til
kommunernes PPR-ledere
3
, som er blevet bedt om at vurdere den lokale PPR-
indsats på tværs af undersøgelsens fokusområder. Der eksisterer på
nuværende tidspunkt ikke registerdata, som beskriver den kommunale PPR-
indsats, og spørgeskemaet er derfor det bedste alternativ til indsamling af de
nødvendige data.
PPR-lederne har sammenlagt haft 2 uger til at besvare spørgeskemaet, som
med 2 rykkere har opnået en svarprocent på 72,5% fuldførte og yderligere
11% delvist gennemførte besvarelser.
4
Der har været fokus på at sikre
repræsentativitet gennem telefoniske opfølgninger.
Både ordlyd og relevans i de enkelte spørgsmål og svarkategorier er blevet
kvalificeret og justeret på baggrund af input fra Landssamrådet af PPR-chefer,
samt de involverede ministerier. Der er desuden gennemført pilottests i 2
kommuner, hvor kvalitative interviews har bidraget til at sikre, at
spørgsmålene så vidt muligt fortolkes ens, hvilket er med til at styrke
spørgeskemaets validitet.
Trods disse tiltag vil spørgeskemadata fortsat være forbundet med højere
usikkerhed sammenlignet med registerbaserede data. Det er desuden svært
entydigt at vurdere kvaliteten i spørgeskemadata, som både kan indeholde
tilfældige tastefejl eller systematiske fejl, som skyldes, at respondenterne
bevidst ønsker at fremhæve eller nedtone udvalgte parametre i henhold til
deres individuelle interesser. Dertil kommer, at manglen på registerdata om
PPR betyder, at det ikke er muligt at sammenholde de fleste konklusioner
med andre data. Det er imidlertid vurderingen, at data samlet set giver et
overordnet indblik i kommunernes indretning af PPR på en række parametre.
1
Bemærk, at kontekstuelle faktorer såsom skole- og dagtilbudssystem, forskelle i
konfigurationer af kompetencer, strukturelle mulighedsbetingelser og barrierer,
lovgivning osv. afstedkommer, at der ikke nødvendigvis kan være tale om umiddelbar
overførbarhed i forhold til PPR i en dansk kontekst.
2
Pejlemærkerne for god praksis er desuden formuleret med inspiration
fra SFI’s
publikation
”Indkredsning
af lovende praksis på det specialiserede socialområde”
(Jensen, Pedersen, Pejtersen og Amilion, 2016).
3
I nogle tilfælde har andre medarbejdere bistået med besvarelsen af spørgeskemaet.
4
Vi har af hensyn til svarprocenten valgt i afrapporteringen at medtage alle
besvarelser, dvs. også de delvist gennemførte, hvorfor n under de enkelte figurer vil
variere.
6
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0007.png
1.3.2
Casestudier til kortlægning af PPR i 10 repræsentativt
udvalgte kommuner
Som en del af kortlægningen er der gennemført casestudier i 10 kommuner.
Kommunerne er udvalgt på baggrund af et ønske om at sikre
repræsentativitet på 3 centrale parametre:
1. Geografi
2. Variation i kommunestørrelse
3. Demografi (andel 0-18-årige)
Derudover har der på baggrund af mere specifikke interesseområder været
fokus på at skabe variation i PPR’s organisatoriske forankring (central/
decentral) i kommuneudvælgelsen samt inkluderet kommuner, som har et
familiehus.
Hvert casestudie består af interviews med PPR-leder og ansvarlig
økonomikonsulent
5
samt et fokusgruppeinterview med relevante PPR-
medarbejdere (ofte faglige ledere fra de forskellige faggrupper i PPR) og et
fokusgruppeinterview med
fagchefer fra PPR’s primære samarbejdspartnere
6
.
Interviewene er gennemført som semistrukturerede
7
interviews, hvilket
sikrer, at vi på hvert besøg får opfyldt vores vidensbehov, samtidigt med at vi
i samtalen har skabt fleksibilitet til at forfølge nye perspektiver, som
interviewpersonerne mener er vigtige for deres specifikke PPR-indsats.
Spørgerammerne til interviewene er forud for interviewet blevet kvalificeret
og valideret med inddragelse af Landssamrådet af PPR-chefer samt 2 øvrige
kommuner.
Forud for hvert besøg er kommunerne blevet bedt om at sende materiale om
deres organisation, tilbudsvifte og strategi for udvikling af området, hvilket
sammen med deres besvarelse af spørgeskemaet har gjort det muligt at
identificere centrale temaer i spørgerammen og spørge mere konkret ind til
kommunens PPR-indsats.
Casestudier til afdækning af god praksis for lettere
behandling i PPR i fem kommuner
Casekommunerne til afdækning af god praksis er i samarbejde med
opdragsgiver udvalgt ud fra en række nøgleparametre, der indikerer enten
god praksis i PPR eller giver mulighed for afdækning af interessante
vidensbehov i undersøgelsen (fx betydningen af en meget bred
kompetenceprofil i PPR). Dermed sikres det størst mulige udbytte af
casestudierne.
Da caseudvælgelsen til afdækningen af god praksis er gennemført efter
spørgeskemaundersøgelsen, har det været muligt at anvende PPR-ledernes
besvarelser på relevante spørgsmål i spørgeskemaet i forbindelse med
udvælgelsen.
1.3.3
5
I nogle kommuner har det ikke været relevant at interviewe en økonomikonsulent. I
disse kommuner har PPR-lederen dækket denne rolle.
6
Skole- og dagtilbudsområdet, familieområdet, sundhedsområdet, SSP.
7
I et semistruktureret interview anvender intervieweren en interviewguide med en
række spørgsmål, der ønskes besvaret under interviewet. Spørgsmålenes rækkefølge
kan variere, og der er mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Metoden giver
intervieweren mulighed for at styre interviewet, samtidig med at respondenten frit kan
besvare spørgsmålene.
7
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0008.png
Dette har gjort det muligt at identificere de kommuner, hvor PPR
ifølge
PPR-ledernes besvarelser
har:
1.
2.
3.
4.
de bedste samarbejdsrelationer med øvrige kommunale aktører
den mest omfattende registrerings- og opfølgningspraksis
den bredeste kompetencesammensætning
en opgaveportefølje, hvor lettere behandling fylder mest
Derudover er registerdata fra Uddannelsesstatisk.dk også inddraget som
parametre i udvælgelsen. Disse data har gjort det muligt at identificere de
kommuner, der har
8
:
5. den højeste trivsel i grundskolen
6. det laveste gennemsnitlige fravær i grundskolen
Således er der i alt 6 primære udvælgelsesparametre, som indikerer
elementer af god praksis på PPR-området (1-2), interessante vidensbehov i
PPR (3-4) og gode resultater
inden for PPR’s primære virkeområde
(5-6).
Kommuner, som klarer sig godt på disse 6 parametre, er derfor alt andet lige
interessante at undersøge med henblik på at afdække god praksis for
arbejdet med lettere behandling i PPR.
Samtlige 67 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, er efterfølgende
blevet rangordnet fra 1-67 på de enkelte udvælgelsesparametre, hvorefter
deres gennemsnitlige placering på tværs af alle 6 parametre er blevet
udregnet.
Denne gennemsnitlige placering er anvendt til at sortere kommunerne og
udvælge en bruttoliste med de 20 højest placerede og dermed umiddelbart
mest interessante kommuner til afdækning af god praksis i relation til lettere
behandling i PPR. Ud fra denne bruttoliste er der efterfølgende udvalgt 5
kommuner (se afsnit 8.2 i bilag 1), som afspejler en spredning i geografi,
kommunestørrelse og socioøkonomi. Herefter er det efter opdragsgivers
ønske sikret, at der blandt de 5 udvalgte kommuner er kommuner, hvor PPR
er organiseret sammen med familieområdet eller i et familiehus.
De 5 kommuners praksis blev undersøgt ved casebesøg og kvalitative
interviews og fokusgrupper. I alt er der blevet gennemført 39 interviews med
PPR-ledere, PPR-psykologer med lettere behandlingsfunktion, PPR-
medarbejdere med lettere behandlingsfunktion. Disse kan fx være uddannet
cand.pæd.pæd.psyk., skole-/dagtilbudsleder, pædagoger, lærere og forældre.
Det har igennem udvælgelsen af informanter været tilstræbt at tilvejebringe
forskellige
perspektiver på PPR’s arbejde med lettere behandling. Her er
fokuseret på dels et internt perspektiv repræsenteret ved PPR-leder og PPR-
medarbejdere, dels på et perspektiv fra dem, der har PPR som
samarbejdspartnere, nemlig skoleledere, lærere og pædagoger fra
daginstitutioner.
Endvidere rummer data et forældreperspektiv fra forældre, der selv, eller hvis
børn eller begge dele, har benyttet PPR’s lettere behandlingstilbud. 15
Data er indsamlet på kommuneniveau og er et gennemsnit af data fra skoleåret
2017/2018 og skoleåret 2018/2019. Data er korrigeret for socioøkonomi. Data om
trivsel er det gennemsnitlige trivselsniveau og kommer fra årlige nationale
trivselsmålinger via spørgeskema, hvor eleverne selv vurderer egen trivsel på en skala
fra 1-5. Højeste trivsel er defineret som de kommuner, der har den højeste andel
elever med en trivselsscore på 3-5 (hvor 5 er den bedst mulige trivsel).
8
8
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0009.png
interviews er gennemført som fokusgruppeinterviews med 2-4 deltagere, og
23 er gennemført som enkeltinterviews.
1.3.4 Kortlægning af forskningslitteraturen for 23 identificerede
indsatser
Kortlægningen af forskningslitteraturen fokuserer på national såvel som
international forskningsviden med vægt på sidstnævnte, da der som nævnt i
afsnit 1.2 tidligere er foretaget en kortlægning af nordisk litteratur. Da
genstandsfeltet konstitueres af både en pædagogisk og en
sundhedsvidenskabelig tradition, tager kortlægningen afsæt i et valg af
databaser, der netop tager udgangspunkt i denne tværfaglighed
dog med
en vægtning på pædagogiske databaser set i lyset af, at konteksten netop er
skole, dagtilbud og pædagogisk-psykologisk rådgivning. Der er foretaget
søgninger i følgende 6 databaser: Educational Resources Information Center
(ERIC), PsycInfo, Education Research Complete, Academic Search Premier,
ProQuest samt Den danske forskningsdatabase.
Kortlægningen afgrænses sprogligt til nordiske sprog og engelsk, og
tidmæssigt afgrænses fra 2014 til 2020. Der søges desuden alene efter
fagfællebedømt litteratur. Der anvendes bloksøgning i progredierende
iterationer. Der henvises til bilag 2 for yderligere information om søgestrenge,
in- og eksklusionskriterier og oversigt over inkluderede studier.
1.4
Centrale begreber
Dette afsnit giver en kort introduktion til følgende centrale begreber, som
indgår i undersøgelsen. Definitionerne tager udgangspunkt i den
tværministerielle arbejdsgruppes oprindelige afgrænsning af begreberne:
PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning)
Psykisk mistrivsel
Indsatstrappen
Lettere behandlingstilbud
1.4.1 PPR
Kommunerne er forpligtet til at tilbyde pædagogisk-psykologisk rådgivning i
forbindelse med afgørelser om specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand (jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2). Det indebærer
konkret, at PPR er ansvarlige for at rådgive kommuner og skoler, så de har et
sagligt grundlag, når de skal træffe afgørelser om specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand og tilrettelægge undervisningen for elever
med særlige behov.
Der er dog praksis for, at PPR har en bredere og mere varierende
opgaveportefølje i kommunerne i forhold til børn og unge mellem 0 og 18 år.
PPR samarbejder med kommunernes dagtilbud og skoler om at skabe læring,
udvikling og trivsel for alle børn og unge i inkluderende fællesskaber og
læringsmiljøer og varetager opgaver i forlængelse af opgaverne i dagtilbud og
grundskolen i snitfladen mellem undervisning, det sociale/familieområdet og
sundhedsområdet, herunder henviser PPR i nogle kommuner børn og unge til
den regionale børne- og ungdomspsykiatri. I den forbindelse ligger også
sparring med fagprofessionelle og rådgivning af forældre.
PPR er ofte organiseret i en tværgående forvaltning eller socialforvaltningen
og samarbejder med andre myndigheder om børn og unge samt deres
familier. Hvis PPR støder på en problemstilling, der ligger uden for deres
kompetence- eller ansvarsområde, videregives denne til relevant myndighed,
herunder regionen eller andre forvaltninger i kommunen, som har mulighed
Den
pædagogiske-psykologiske
vurdering
omfatter en vurdering af
elevens kompetencer og et forslag
til den nærmere ordning af den
specialpædagogiske bistand i forhold
til den enkelte elev.
Specialundervisning
er
undervisning i specialskoler og
specialklasser samt undervisning i
den almindelige klasse, hvor eleven
får støtte i mindst 9 ugentlige timer.
Specialpædagogisk bistand
omfatter foranstaltninger, som er
nødvendige for elevernes deltagelse
i undervisningen, eller som
medvirker til at fremme formålet
med undervisningen for eleven.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
9
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0010.png
for at behandle sagen. PPR har således ikke efter lovgivningen beføjelser til at
foretage en formel henvisning til andre tilbud. Der er ofte også praksis for, at
børn og unge først henvises til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien,
når der er foretaget en pædagogisk-psykologisk vurdering.
Figur 1.1.
PPR’s
opgaver og samarbejder
Som led i at understøtte målsætningen om inklusion blev det i
økonomiaftalen for 2011 blandt andet aftalt, at PPR i højere grad skal rådgive
og vejlede skolerne om at tilbyde elever med særlige behov inkluderende
læringsmiljøer i den almene folkeskole.
Folkeskolelovgivningen indeholder ikke bestemmelser om den nærmere
organisering af den pædagogiske-psykologiske rådgivning.
1.4.2 Psykisk mistrivsel
I kortlægningen er den tværministerielle arbejdsgruppes afgræsning af
psykisk mistrivsel anvendt:
”Psykisk
mistrivsel og udviklingen af psykiske lidelser ses som et spektrum af
på den ene side tegn på psykisk mistrivsel og på den anden side begyndende
symptomer på psykiske lidelser og egentlige psykiske lidelser i let grad.
Psykisk mistrivsel kan vise sig ved forskellige adfærdsmæssige, psykiske og
fysiske reaktioner, herunder aggressioner, koncentrationsbesvær, tristhed, at
være irritabel, ængstelig eller nervøs, som ensomhed, lavt selvværd, uro,
søvnbesvær, bekymrende skolefravær, skolevægring
mv.”
1.4.3 Indsatstrappen over indsatser målrettet psykisk mistrivsel
Med udgangspunkt i den tværministerielle arbejdsgruppes bud på lettere
behandling og centrale PPR-opgaver er der udarbejdet en overordnet
indsatstrappe
9
, der inddeler indsatser til forebyggelse og lettere behandling af
psykisk mistrivsel og symptomer på psykiske lidelser blandt børn og unge i 3
kategorier, jf. nedenfor.
Denne indsatstrappe stammer fra den tværministerielle arbejdsgruppe bag projektet.
Indsatstrappen var gældende, da denne undersøgelse blev gennemført og er derfor
anvendt i forklaringstekster i både spørgeskema og casebesøg. Arbejdsgruppen har dog
senere i projektets forløb præciseret indsatstrappen (herunder opdelingen mellem typer
af indsatser), og derfor afviger den nuværende definition på visse mindre punkter fra
den, som er anvendt i denne undersøgelse.
9
10
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0011.png
Indsatstrappen med begreberne forebyggende, foregribende og lettere
indgribende indsatser er endvidere valgt, fordi kommunerne i vid udstrækning
i forvejen kender og arbejder med denne terminologi (selvom der i
kommunerne findes mange udgaver af trappen, herunder med forskel i antal
trappetrin, og at der i andre sektorer anvendes andre terminologier).
Figur 1.2. Figur over forebyggende, foregribende og lettere indgribende indsatser
til børn og unge i psykisk mistrivsel
Lettere indgribende indsatser
Foregribende indsatser
Forebyggende indsatser
Bred målgruppe: alle børn og
unge
Indsatser med fokus på fx trivsel,
tidlig opsporing og åben
rådgivning
Målgruppe: børn og unge i risiko
for psykisk mistrivsel
Målrettede forebyggelsesindsatser
som fx rådgivning og vejledning
og selvhjælpskurser
Målgruppe: børn og unge i psykisk
mistrivsel
Målrettede og specialiserede
indsatser som psykoterapeutisk
behandling, familiebehandling og
gruppeterapi
Lettere behandlingstilbud
I denne indsatstrappe
10
har de
forebyggende indsatser
typisk et bredt
sigte med fokus på en systematisk indsats i almenområdet og identifikation
og opsporing af børn i psykisk mistrivsel. Det kan fx være i form af fokus på
oplysning, generel trivselsunderstøttende tilbud, åbne rådgivningstilbud og
fagpersoners evne til at opspore børn og unge i mistrivsel tidligst muligt på
tværs af social-, sundheds- og undervisningsområdet. Der afgrænses fra de
alment forebyggende indsatser.
De
foregribende indsatser
er tidlige indsatser målrettet børn og unge i
risiko for psykisk mistrivsel og med symptomer på psykiske lidelser, og
målgruppen er derfor smallere end for de forebyggende indsatser.
Foregribende indsatser vil i denne indsatstrappe tage udgangspunkt i det
enkelte barns/den unges behov og være målrettet enten et enkeltindivid
og/eller et fællesskab. Indsatserne kan være tilbud i form af rådgivning og
vejledning til børn eller familier, forældrekurser, bekymringssamtaler eller
mestringskurser for børn eller unge.
De
lettere indgribende indsatser
har til formål at afhjælpe alvorlige
udfordringer og problemer for børn og unge, der modtager indsatsen, fordi
der er et tydeligt behov for det. Indsatsen kræver specialiseret viden, og der
vil ofte være behov for at visitere til indsatsen. Lettere indgribende indsatser
kan i denne indsatstrappe fx bestå af familiebehandling, støtte i hjemmet,
psykoterapeutisk behandling eller gruppeterapi.
Tungere indgribende indsatser (ikke inkluderet i figuren)
varetages
typisk af specialiserede funktioner i sundhedssektoren, særligt i børne- og
ungdomspsykiatrien, hvorfor de ikke indgår i undersøgelsen, der har fokus på
kommunernes arbejde.
Der vil ofte være overlap imellem de 3 indsatsniveauer, og den ene udelukker
ikke den anden, hvorfor indsatstrappen har udgjort en overordnet ramme for
afdækning af kommunale indsatser målrettet børn og unge i psykisk
mistrivsel.
11
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0012.png
1.4.4 Lettere behandling
I denne undersøgelse anvendes en definition af
”lettere
behandling” fra den
tværministerielle arbejdsgruppe bag projektet. Definitionen var gældende, da
denne undersøgelse blev gennemført. Arbejdsgruppens
definition af ”lettere
behandling” er dog senere blevet yderligere præciseret og afviger
derfor på
visse punkter fra den, som er anvendt i denne undersøgelse
11
.
Definitionen er afgrænset til at omfatte indsatser, som tager afsæt i
problemstillinger/risikoadfærd ved det enkelte barn/den unge. Behandlingen
omfatter derfor ikke alment forebyggende indsatser, som har til formål at
fremme trivsel og mental sundhed blandt børn og unge generelt, men tidlige
indsatser målrettet psykiske problemstillinger ved det enkelte barn/unge.
Der tages udgangspunkt i barnets behov og en helhedsorienteret tilgang,
hvor barnets/den unges omgivende miljø inddrages i behandlingsindsatsen
efter behov. Dette kan eksempelvis omfatte indsatser på tværs af familie,
klassefællesskab, fritidstilbud og fagprofessionelle, som har til formål at sikre,
at barnets omgivende miljø er en del af behandlingsindsatsen, så barnet kan
integreres i nærmiljøet og hverdagen. Behandlingstilbuddene skal gives i
forlængelse af PPR’s indsatser
i grundskolen i forhold til at rådgive skoler om
at tilrettelægge et læringsmiljø, der fremmer alle elevers læring og trivsel
samt deltagelse, når der er behov for intensiveret indsats (Satspuljeinitiativ
om en styrket indsats i PPR).
Eksempler på indsatser kan være rådgivning, selvhjælpskurser og
-programmer, henvisning til korrekt viden om problemstillingerne, støtte til
familier eller psykoterapeutisk behandling af barnet (enten i gruppe eller
individuelt), fx kognitiv adfærdsterapi. Indsatsen kan ved inddragelse af det
omgivende miljø yderligere bestå af rådgivning/sparring og undervisning af
de fagprofessionelle omkring barnet med henblik på eksempelvis at styrke
relationskompetencer og bedre at kunne støtte barnet i at overvinde
problemstillingerne samt understøtte et positivt og trygt lærings- og
hjemmemiljø for barnet.
”Lettere behandling forstås som en helhedsorienteret
indsats med en indledende
tidlig vurdering af barnet efterfulgt af en lettere behandlingsindsats, der matcher behov
og ressourcer hos barnet/den unge, herunder graden af problemudviklingen.
Uddybende: Arbejdsgruppen vurderer på baggrund af vidensgrundlaget, at lettere
behandling bør tage udgangspunkt i en terapeutisk baseret indsats, som på
struktureret vis hjælper barnet/den unge med at håndtere psykiske vanskeligheder, fx
indsatser baseret på kognitiv adfærdsterapi, narrativ terapi eller mentaliseringsbaseret
terapi. Behandlingsindsatsen skal være målrettet det enkelte barn/den unge, hvilket
både kan ske ved, at indsatsen er direkte målrettet barnet/den unge eller indirekte
målrettet barnet/den unge (fx behandlingsindsatser med fokus på hjælp til selvhjælp
målrettet barnets/den unges forældre). De lettere behandlingsindsatser, som målrettes
barnet/den unge, kan eksempelvis omfatte kortvarige individuelle samtaleforløb,
selvhjælpskurser og programmer, hvor forældrene inddrages i indsatsen, eller
psykoterapeutisk behandling af barnet/den unge (enten i gruppe eller individuelt).
Indsatsen målrettes ud over barnet/den unge som udgangspunkt også barnets/den
unges omgivende miljø (herunder familie, lærere, pædagoger og gruppefælleskaber),
så indsatsen til at afhjælpe barnets/den unges vanskeligheder også integreres i
barnets/den unges omgivende miljø og hverdag.
Det er afgørende for effekten af den lettere behandlingsindsats, at man som
udgangspunkt inddrager barnets/den unges omgivende miljø, således at den
helhedsorienterede indsats, som også omfatter relevante understøttende indsatser,
integreres på tværs af familie, gruppefællesskaber og fagprofessionelle i barnets/den
unges miljø.”
11
12
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
1.5
Læsevejledning
Kortlægningen består
foruden indledningen
af yderligere 7 kapitler:
Del 1
I kapitel 2 belyses kommunernes samlede indsats over for børn og unge i
psykisk mistrivsel og
PPR’s rolle heri,
hvad angår organisering og
samarbejde, snitflader i kommunernes arbejde med målgruppen og
indsatser.
I kapitel 3 beskrives
karakteristika ved kommunernes PPR i forhold til PPR’s
opgaver, personalesammensætning og kompetencer, PPR’s
ressourceforbrug og PPR-indsatser til målgruppen.
I kapitel 4 beskrives omfanget af lettere behandlingstilbud i kommunerne i
dag og kommunernes forudsætninger for implementering.
Del 2
I kapitel 5 præsenteres en kortlægning af forskningslitteraturen om 23
identificerede indsatser.
I kapitel 6 præsenteres et katalog over god praksis med 8 pejlemærker for
god praksis i relation til lettere behandling i PPR af børn og unge i psykisk
mistrivsel.
13
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0014.png
[Titel]
Del 1: Kortlægning af
kommunernes PPR
14
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0015.png
Mange PPR-ledere oplever, at
udviklingen i børn og unge med psykisk mistrivsel
de seneste 3 år har været
stigende, og at karakteren af psykisk mistrivsel er ændret mod i større grad at omhandle problematikker relateret til
angst, skolevægring og autisme, mens ADHD opleves i mindre grad.
PPR’s organisatoriske forankring
varierer på tværs af kommunerne, men i de fleste kommuner er PPR
organiseret som en central og selvstændig enhed, oftest med stærkest tilknytning til almenområdet, dvs. skole- og
dagtilbudsområdet.
PPR-lederne vurderer, at de har et
godt samarbejde med særligt skole- og dagtilbudsområdet,
mens
samarbejdet med familieområdet og med børne- og ungdomspsykiatrien kan forbedres.
PPR-lederne i de af casekommunerne (cirka halvdelen), der har investeret i samarbejdet med aktører på
sundhedsområdet blandt andet med fokus på koordination og rollefordeling, oplever, at det har forbedret
samarbejdet.
De fleste kommuners PPR tilbyder indsatser på tværs af forvaltningerne, som befinder sig på forskellige niveauer på
indsatstrappen, dog med betydelig variation mellem kommunerne. PPR-lederne vurderer selv, at de har et
overblik
over kommunens samlede tilbud
til børn og unge i psykisk mistrivsel, men kun 3/10 af casekommunerne har på
nuværende tidspunkt udarbejdet en tværgående tilbudsvifte.
Et flertal af PPR-lederne vurderer, at de i høj eller nogen grad
bidrager til kommunens indsatser
på området,
men det er meget forskelligt, hvilken rolle PPR får i samarbejdet.
Kortlægningen af kommunernes PPR afdækker, at:
I langt de fleste kommuner er
PPR en selvstændig økonomisk enhed
med egen leder og budget, som primært
bruger penge på lønudgifter.
Det samlede nationale ressourceforbrug estimeres til
3.673 årsværk,
svarende til
1,97 mia.kr.
Det gennemsnitlige kommunale PPR-forbrug pr. 0-18-årig i kommunen ligger på
1.582 kr. om året.
PPR-lederne vurderer, at ca. 2/3 af PPR-medarbejdernes tid går med
lovgivningsbestemte opgaver
i henhold til
folkeskoleloven. Det er særligt individuel udredning og rådgivning og supervision af fagprofessionelle, som fylder i
det samlede tidsforbrug.
Næsten alle
PPR-enheder består af psykologer og logopæder,
mens over halvdelen har administrative
medarbejdere, pædagoger og pædagogiske konsulenter ansat.
PPR-medarbejderne vurderer, at de overordnet har de nødvendige
kompetencer til at varetage de forskellige
opgavetyper,
men at der er et vist forbedringspotentiale, når det kommer til lettere behandling og
klasserumsinterventioner.
Et flertal af PPR-lederne mener, at PPR-enhedens egen interne
tilbudsvifte er velbeskrevet,
mens kun halvdelen
oplever, at denne matcher målgruppens behov.
PPR-enhederne har et varieret udbud af indsatser, men der er store forskelle, når det kommer til PPR-ledernes
vurdering af, hvilket
trin på indsatstrappen
som fylder mest. I gennemsnit fylder de foregribende indsatser
halvdelen, mens lettere indgribende indsatser fylder mindst (17%).
PPR-enhedernes tilbudsvifter
er meget forskellige, men der er enkelte indsatser, som går igen på tværs af
kommuner. For de forebyggende indsatser er det særligt åbne rådgivningstilbud og supervision af fagprofessionelle,
mens foregribende og lettere indgribende indsatser ofte er angstforløb, psykologsamtaler og foranstaltninger i
henhold til servicelovens § 11, stk. 3
1
.
PPR
registrerer og følger op
på de foregribende og lettere indgribende indsatser, de gennemfører, i et vist
omfang, mens det for de forebyggende indsatser er ret begrænset. Casestudierne vidner generelt om mangel på
systematik i dokumentationen.
Kortlægningen af lettere behandling i PPR afdækker, at:
Lettere behandling udgør en
begrænset del af PPR-enhedernes samlede tidsforbrug.
I gennemsnit på tværs af
kommunerne vurderer PPR-lederne, at de bruger ca. 5% af deres tid på denne opgave. Der er dog en vis variation
kommunerne imellem. Det estimeres på denne baggrund, at ca. 225 årsværk arbejder med lettere behandling i PPR,
svarende til ca. 130 mio.kr. i årlige lønomkostninger.
Det er
særligt udfordringer med angst og depression (98%)
og uro og adfærdsvanskeligheder (60%), der har
givet anledning til at etablere lettere behandlingstilbud i PPR.
Udbredelsen af lettere behandling
ud over en oplevet stigning i antallet af børn og unge med især angst
er
særligt sket som følge af
lokalpolitiske strategier om øget forebyggelse
af psykisk mistrivsel samt for at kunne
holde børnene i almenmiljøet og tilbyde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.
15
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2 Kommunernes
samlede indsats og
PPR’s rolle
Kortlægningen viser, at PPR har en central rolle i
kommunernes forebyggende, foregribende og
indgribende indsatser målrettet børn og unge i
psykisk mistrivsel.
Dette kapitel indledes med kommunernes vurdering af udviklingen i omfang
og karakter af psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Dernæst gives et
overblik over PPR’s organisering og placering i den samlede kommunale
indsats for målgruppen samt
PPR’s
rolle i samarbejdet med øvrige
kommunale aktører og sundhedssektoren. Slutteligt præsenteres et
overordnet overblik over kommunernes samlede indsatser til målgruppen på
tværs af indsatstrappen.
2.1
Udvikling i psykisk mistrivsel blandt 0-18-årige
En stigende andel af børn og unge føler sig stressede og oplever psykisk
mistrivsel. En rapport fra Nationalt Center for Skoleforskning på Aarhus
Universitet konkluderede eksempelvis i 2017, at næsten hvert fjerde barn i
folkeskolen mistrives i en sådan grad, at de har behov for særlig støtte som
følge af især adfærdsproblemer, indlæringsvanskeligheder, ADHD og syns- og
høreproblemer.
Udviklingen i psykisk mistrivsel blandt børn og unge er afdækket via
spørgeskemaet (PPR-ledere) og interviews med PPR-ledere, PPR-
medarbejdere og fagchefer fra andre fagområder end PPR.
Der er tale om subjektive vurderinger, fordi der ikke eksisterer nationale
data, som beskriver udviklingen for målgruppen. Dertil kommer, at langt de
fleste kommuner ikke registrerer alle deres kontaktpunkter med børn og unge
i psykisk mistrivsel. En problemstilling, som uddybes i kapitel 4.
I spørgeskemaundersøgelsen (udsendt i efteråret 2019) er kommunale PPR-
ledere blevet bedt om at vurdere, hvordan de har oplevet udviklingen i
antallet af børn og unge i psykisk mistrivsel over de seneste 3 år. Som det
fremgår af figuren nedenfor, vurderer 97% af PPR-lederne, at udviklingen i
antallet af børn og unge i psykisk mistrivsel er stigende eller markant
stigende, mens ingen PPR-ledere oplever antallet som faldende, og blot 3%
oplever antallet som konstant. Der er altså på tværs af landets kommuner en
udpræget ensartet opfattelse af udviklingen i psykisk mistrivsel blandt børn
og unge.
16
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0017.png
Figur 2.1. PPR-ledernes vurdering af udviklingen i antallet af børn og unge i
psykisk mistrivsel over de seneste 3 år
68%
29%
3%
Markant
stigende
Stigende
Konstant
0%
Faldende
0%
Markant
faldende
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
Dette billede bekræftes ved besøg i de 10 casekommuner, hvor der på tværs
af ledelses- og medarbejderniveau i PPR samt blandt fagchefer fra andre
fagområder, der arbejder med målgruppen, ligeledes konsekvent opleves en
stigning i antallet af børn og unge i psykisk mistrivsel.
2.1.1
Karakteren af psykisk mistrivsel
Tabellen nedenfor illustrerer, hvad der er blevet fremhævet i interviews med
PPR-ledere, PPR-medarbejdere og fagchefer fra øvrige områder i
casekommunerne, når de bliver spurgt til karakteren af den psykiske
mistrivsel blandt kommunens børn og unge.
Tabel 2.1. Karakteren af psykisk mistrivsel blandt børn og unge, som PPR og de
øvrige fagområder er i kontakt med
Karakter af psykisk mistrivsel
Angst
Skolevægring
Autismespektrumforstyrrelser
Udadreagerende adfærd
Skilsmisserelateret
Uden for fællesskaber/trækker sig ind i sig selv
Tristhed og/eller sorgrelateret
Antal kommuner
10/10
8/10
7/10
5/10
5/10
4/10
2/10
Kilde:
Interviews med PPR-ledere og -medarbejdere samt fagchefer i de 10 casekommuner
Interviewpersonerne i casekommunerne beskriver desuden en udvikling i
karakteren af den psykiske mistrivsel blandt børn og unge.
17
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
Her fremhæves særligt en stigning i børn og unge, der har problemer med
angst, skolevægring og autismespektrumforstyrrelser. Derudover fylder
temaer som udadreagerende adfærd, børn der er uden for fællesskabet og
trækker sig ind i sig selv, samt skilsmisserelaterede problemer og sorg og
tristhed. Flere steder henvises der til, at der tidligere var store udfordringer
med ADHD, hvor det nu er angst, der fylder mest i målgruppen.
På baggrund af interviewene, jf. tabel 1, tegner der sig generelt et billede af,
at kommunerne oplever mere komplekse problemstillinger hos målgruppen,
hvor børn og unge i psykisk mistrivsel oftere har mere end én udfordring.
Respondenterne giver samtidig udtryk for, at risikogruppen for psykisk
mistrivsel er udvidet fra primært at omfatte børn og unge fra udsatte familier
til i højere grad at inkludere ressourcestærke familier. Det kan fx være børn
og unge, som er fanget i konfliktfyldte skilsmisser, hvilket fremhæves i
halvdelen af de udvalgte casekommuner. Den voksende gruppe af angstramte
børn og unge består også af en forholdsvis stor gruppe af børn, som ifølge
PPR-medarbejderne klarer sig godt fagligt og umiddelbart er socialt
velfungerende, men som alligevel viser tegn på psykisk mistrivsel i form af
angstsymptomer.
PPR-enhederne har ikke en entydig forklaring på den oplevede stigning i
antallet af børn og unge, der mistrives, men fremhæver en række parallelle
tendenser, som i forskellig udstrækning vurderes af PPR-medarbejderne at
bidrage til udviklingen. En årsag, der fremhæves i flere kommuner (5 ud af
10 kommuner) er en generelt øget opmærksomhed omkring psykiske
problemstillinger blandt både fagprofessionelle og forældre, som kan udgøre
en positiv drivkraft i det tidlige opsporingsarbejde. Det er ikke muligt at
afgøre forklaringsmodellernes individuelle bidrag til udviklingen og derfor
også svært at sige, hvorvidt den oplevede stigning skyldes en øget
opmærksomhed eller en stigning i målgruppen af børn og unge i psykisk
mistrivsel.
PPR’s organisering
og rolle i samarbejdet om børn og unge i
psykisk mistrivsel
I kommunerne samarbejder en række kommunale aktører og fagområder om
målgruppen for børn og unge i psykisk mistrivsel. Som Figur 1.1 i afsnit 1.4,1
illustrerer, placerer PPR sig centralt i dette landskab og har snitflader til
samtlige områder, herunder både decentralt på medarbejderniveau og
centralt på lederniveau.
2.2
Det fremgår af interviewene med både PPR-ledere
og fagchefer for PPR’s
primære samarbejdspartnere, at PPR spiller en særlig rolle i at understøtte
tilknytning til almenområdet og nærmiljøet i dagtilbud og skoler for børn og
unge i psykisk mistrivsel. Det fremhæves desuden, at PPR spiller en central
rolle i kommunens arbejde med målgruppen ved at bygge bro/agere bindeled
mellem dagtilbud og skole og de øvrige kommunale tilbud.
Med henblik på at placere PPR i det kommunale landskab for børn og unge i
psykisk mistrivsel ses der i det
følgende på PPR’s organisatoriske forankring
i
den samlede kommunale organisation og efterfølgende på de væsentligste
samarbejdsrelationer internt i kommunen og ud imod de regionale
sundhedstilbud.
I spørgeskemaundersøgelsen er PPR-lederne blevet spurgt om, hvor
kommunens PPR-indsats primært er forankret organisatorisk. Da det på tværs
18
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0019.png
af kommunerne er forskellige kombinationer af forvaltningsområder, har PPR-
lederne her haft mulighed for at vælge flere områder, fx både familieområdet
og dagtilbudsområdet.
Figur 2.2 viser, at der er betydelig variation mellem kommunerne, når det
kommer til, hvor PPR er organisatorisk forankret. Halvdelen af kommunernes
PPR-ledere har svaret, at PPR primært er forankret i skoleområdet, 48% har
svaret dagtilbudsområdet, 43% har svaret, at PPR primært er forankret som
en tværgående funktion på tværs af børne- og ungeområdet, mens 41% har
svaret familieområdet og 11% har peget på sundhedsområdet. Den oftest
anvendte kombination er skole- og dagtilbudsområdet, som i mange tilfælde
også inkluderer det tværgående børne- og ungeområde.
Figur 2.2. PPR-ledernes vurdering af hvor kommunens PPR-indsats primært er
forankret organisatorisk
Skoleområdet
50%
Dagtilbudsområdet
Tværgående på børne- og
ungeområdet
Familieområdet
48%
43%
41%
Sundhedsomådet
11%
Andet
10%
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 70. PPR-lederne har til spørgsmålet
kunne vælge et ubegrænset antal svarkategorier.
Besvarelserne i ”Andet”
dækker primært over
forskellige organiseringskombinationer med ovenstående områder. I enkelte tilfælde er
”Andet”
anvendt til at angive yderligere områder, som PPR er organiseret sammen med såsom
kulturområdet eller tandplejen.
For at skabe et overblik over de væsentligste arketyper for organisatorisk
forankring af PPR er kommunernes besvarelser fra Figur 2.2 ovenfor
grupperet i henholdsvis almenområdet (PPR er primært forankret på skole-
og/eller dagtilbudsområdet), specialområdet (PPR er primært organisatorisk
forankret på familieområdet) og tværgående (PPR er placeret med et ben i
hver lejr på tværs af de 2 hovedområder i en tværgående konstellation, ofte
som en stabsfunktion).
Det fremgår af Figur 2.3 nedenfor, at 40% af landets kommuner på baggrund
af denne inddeling har PPR forankret på almenområdet, mens 29% af
kommunerne har forankret PPR på specialområdet. Endelig har 31% af
kommunerne en tværgående organisering af PPR.
19
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0020.png
Figur 2.3. PPR-ledernes vurdering af PPR-indsatsens primære organisatoriske
forankring grupperet på hhv. almenområdet, specialområdet og tværgående
Almenområdet
40%
Specialområdet
29%
Tværgående
31%
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 70.
”Andet”-kategorien
fra forrige
figur er her kategoriseret med udgangspunkt i de øvrige områder, som PPR har angivet
samorganisering med samt ud fra fritekstbesvarelser.
PPR er altså organisatorisk oftest knyttet til almenområdet i landets
kommuner. Ses der i forlængelse heraf på, hvorvidt PPR-enheden fortrinsvist
er placeret fysisk i én samlet enhed centralt eller decentralt i fx
skoledistrikter, viser nedenstående figur 6, at 77% af PPR-enhederne
fortrinsvist er placeret centralt i den kommunale forvaltning, mens 23%
fortrinsvist er fysisk placeret decentralt fx på tværs af skoledistrikter.
I praksis vil sidstnævnte betyde, at en PPR-medarbejder har sin arbejdsplads
på eksempelvis en skole.
Figur 2.4. PPR-ledernes angivelse af, hvorvidt PPR fortrinsvist er placeret
fysisk i én central enhed eller decentralt fx på tværs af skoledistrikter
23%
77%
Central
Decentral
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 70
Det fremgår af interviewene
med alle 10 casekommuner, at PPR’s arbejde i
praksis er en kombination, da tværfaglige teams kan være opdelt på distrikter
decentralt, mens monofaglige grupper af fx psykologer placeres centralt og
drøfter sager samt sikrer udvikling inden for afgrænsede fagfelter.
På tværs af de 10 casekommuner er det desuden afdækket, hvorvidt PPR
spiller en rolle i forhold til de såkaldte familiehuse. I 7 ud af 10
casekommuner findes der såkaldte familiehuse (eller børne- og familiehuse).
De er alle forskellige i deres karakter, men fælles for dem er, at PPR-enheden
og det regionale sundhedssystem
ikke
er en del af familiehuset. I stedet for
20
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0021.png
dækker de over alt fra fødselsforberedelse, mødregrupper og forældrecafé,
over uddannelses- og erhvervsvejledning til dagbehandlingstilbud og et
bosted for at undgå anbringelse uden for hjemmet.
I det følgende afdækkes samarbejdet med de kommunale aktører, der
arbejder med børn og unge i psykisk mistrivsel og eksterne aktører på
sundhedsområdet.
PPR’s samarbejdsrelationer
Da der er
forskelle i PPR’s organisatoriske forankring, er der på tværs af
kommunerne også forskel på, hvor velfungerende samarbejdet med de
kommunale forvaltninger og sundhedssektoren vurderes at være.
Figur 2.5 nedenfor viser, at PPR-enhederne ifølge PPR-lederne generelt
samarbejder bedre med aktørerne på almenområdet (skoler og dagtilbud)
end med især børne- og ungdomspsykiatrien og alment praktiserende læger.
Generelt vurderer PPR-lederne, at samarbejdet med de øvrige relevante
kommunale aktører er velfungerende, og kun meget få svarer, at der er tale
om et dårligt eller meget dårligt samarbejde. Henholdsvis 96% og 97% af
PPR-lederne har svaret, at samarbejdet er meget godt eller godt med
dagtilbud og skoler, mens 79% vurderer det samme for sundhedsplejen og
69% vurderer det for familieområdet.
Samarbejdet vurderes knap så godt, når det kommer til sundhedssektoren og
især de alment praktiserende læger. Ingen PPR-ledere svarer, at samarbejdet
med de praktiserende læger kan karakteriseres som meget godt, mens 34%
vurderer, at samarbejdet er dårligt eller meget dårligt. I forhold til
samarbejdet med børne- og ungdomspsykiatrien vurderer 55% af PPR-
lederne, at samarbejdet er godt eller meget godt, mens 10% vurderer, at
samarbejdet er dårligt.
Figur 2.5. PPR-ledernes overordnede vurdering på en skala fra 1-5 af samarbejdet
med de forskellige aktører inden for og uden for kommunen, hvor 1 er
”Meget
dårligt”
og 5 er
”Meget godt”
Dagtilbuddene
Skolerne
Sundhedsplejen
Myndighedssagsbehandlerne på
børne- og ungeområdet
Andre sagsbehandlere på
børne- og ungeområdet
Børne- og ungepsykiatrien
Almenpraktiserende læger
6%
15%
15%
49%
42%
54%
52%
28%
24%
46%
45%
27%
34%
28%
6%
51%
25%
1%
42%
45%
18%
4%
3%
3%
6%
10%
10%
9%
Meget godt
4
3
2
Meget dårligt
Ved ikke
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
Interviews med PPR-ledere og -medarbejdere samt øvrige kommunale chefer
i casekommunerne understøtter billedet af, at samarbejdet med skoler og
dagtilbud fungerer godt.
21
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0022.png
For dagtilbudsområdet fremhæves det, at mange PPR-enheder har fået et
styrket samarbejde med dette område i de senere år som følge af en øget
indsats med tidlig opsporing og større tilstedeværelse i daginstitutionerne.
Interviewene understøtter ligeledes, at der mange steder er et potentiale for
et bedre samarbejde med familieafdelingen.
Samarbejdsrelationen mellem PPR og de øvrige kommunale og regionale
aktører er yderligere afdækket i spørgeskemaundersøgelsen, jf. figuren
nedenfor.
Figur 2.6. PPR-ledernes vurdering af, hvorvidt PPR har et tæt samarbejde
karakteriseret ved hyppig kontakt med følgende samarbejdspartnere
Skolerne
81%
19%
Dagtilbuddene
Myndighedssagsbehandlerne på
børne- og ungeområdet
Sundhedsplejen
Andre sagsbehandlere på
børne- og ungeområdet
Børne- og ungepsykiatrien
6%
76%
19%
4%
34%
46%
16%
3%
25%
51%
10%
3%
24%
36%
22%
7%
10%
46%
24%
21%
3%
Almenpraktiserende læger
6%
21%
37%
34%
1%
Meget enig
Enig
Hverken eller
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
Figuren supplerer billedet af, at der
– som en del af PPR’s decentrale
tilstedeværelse
er en meget hyppig kontakt mellem PPR og
skoler/dagtilbud. Størstedelen af PPR-lederne erklærer sig meget enige eller
enige i, at PPR har et tæt samarbejde karakteriseret ved en hyppig kontakt
med skoler/dagtilbud, hvor 81% erklærer sig meget enige, hvad angår
skoleområdet og 76% i forhold til dagtilbudsområdet. Figuren viser samtidig,
at 34% af PPR-lederne erklærer sig meget enige og 46% er enige i, at PPR
har et tæt samarbejde karakteriseret ved en hyppig kontakt med
myndighedssagsbehandlere på børne- og ungeområdet/familieområdet.
Ses der på samarbejdet med de regionale aktører på sundhedsområdet med
fokus på graden af hyppig kontakt, er billedet noget anderledes. 52% af PPR-
lederne erklærer sig enige elle meget enige i, at de har et tæt samarbejde
med børne- og ungdomspsykiatrien karakteriseret ved hyppig kontakt. 24%
er uenige eller meget uenige heri. Hvad angår de praktiserende læger, er det
kun 6% af PPR-lederne, der er enige i, at samarbejdet er tæt og
karakteriseret af hyppig kontakt, mens 71% er uenige eller meget uenige.
Det fremgår af interviewene med PPR-ledere og medarbejdere i
casekommunerne, at årsagen til, at samarbejdet med den regionale
sundhedssektor ikke er lige så tæt og velfungerende som med de øvrige
kommunale aktører blandt andet skyldes, at der i de 2 sektorer er 2 meget
forskellige syn på børn og unge og deres udfordringer (hvor
sundhedssektoren har et mere individualiseret og behandlingsorienteret blik).
Af interviewene fremgår det desuden, at kommuner (cirka halvdelen), der har
22
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0023.png
investeret i samarbejdet med aktører på sundhedsområdet, blandt andet med
fokus på koordination og rollefordeling, har forbedret samarbejdet.
Casebesøgene i kommunerne understøtter et billede af, at der er et potentiale
for et bedre samarbejde med både børne- og ungdomspsykiatrien samt de
praktiserende læger.
Tekstboksene neden for viser 3 eksempler på initiativer fra casekommunerne,
som sigter på at styrke samarbejde mellem kommunen og praktiserende
læger og børne- og ungdomspsykiatrien.
Boks 2.1. Eksempler på initiativer i samarbejdet med sundhedssektoren
Samarbejde med
alment praktiserende læger
I en kommune har PPR-lederen taget
initiativ til at etablere et samarbejde med
kommunens almenpraktiserende læger.
Tidligere har der ikke være et samarbejde
med lægerne på børne- og ungeområdet,
men nu ved kommunens læger, at de kan
henvise børn og unge i psykisk mistrivsel
til PPR. PPR-lederen oplever, at lægerne i
høj grad gør brug af tilbuddet og de
modtager løbende familier og børn, der er
blevet henvist af egen læge. 80% af de
henvisninger er relevante for PPR, mens
20% er af tungere karakter, hvorfor de
sendes videre til familieforvaltningen.
PPR-lederen fremhæver, at lægen er en
indgang, som forældrene kender og
særligt familier fra anden kulturel
baggrund gør brug heraf. PPR oplever, at
samarbejdet styrker muligheden for tidlig
opsporing.
Samarbejde med børne- og
ungdomspsykiatrien
Fremskudt Funktion er et satspuljeprojekt,
som har til formål at forebygge, at børn og
unge i mistrivsel står uden relevante
indsatser, fordi de ikke tilhører
målgruppen for psykiatrien og samtidig er
svære at løfte for kommunerne uden den
rette sparring fra psykiatrien.
Med afprøvning af en fremskudt funktion
er det ønsket, at disse børn og unge, samt
deres familier, oplever at kunne modtage
hurtig hjælp i nærmiljøet med fokus på
det enkelte barns behov for at kunne
bevare tilknytningen til hverdagslivet.
C a. en gang om måneden samles et
koordinerende sparringsteam bestående af
en fast gruppe af regionale og kommunale
medarbejdere. Det er her muligt for andre
regionale og kommunale medarbejdere at
bringe en sag op til drøftelse og vurdering
af relevant og hensigtsmæssig videre
indsats. Målgruppen er børn og unge i
alderen 6-18 år.
Samarbejde med børne- og
ungdomspsykiatrien
Projektet STIME er et satspuljeprojekt, som
løber i perioden 2018-2021. Projektet
gennemføres i et gensidigt forpligtigende
samarbejde mellem Region Hovedstadens
Psykiatri (RHP), Børne- og
Ungdomspsykiatrisk C enter (BUC ) og
kommunerne Gladsaxe, Gentofte,
Frederiksberg, København, Lyngby-Taarbæk,
Høje Taastrup og Bornholms
Regionskommune. Formålet med projektet er
at fremme trivslen hos børn og unge med
psykiske vanskeligheder, inden de udvikler
mere behandlingskrævende psykiske lidelser.
Projektet stiler mod at kunne tilbyde børn og
unge styrket og vidensbaseret hjælp og
støtte i deres nærmiljø, så de og deres
familier kan bevare tilknytningen til
hverdagslivet med fx skole, uddannelse og
arbejde. Projektet har sit primære fokus på
målgrupperne ADHD, angst, depression,
spiseforstyrrelser og selvskade.
PPR’s
organisatoriske forankring og samarbejdet med
øvrige kommunale aktører
Figur 2.7 nedenfor sammenholder
PPR’s gennemsnitlige ”samarbejdsniveau”
med de 4 vigtigste kommunale samarbejdspartnere fordelt på de 3 typer af
organisatorisk forankring af PPT, jf. kategorisering i Figur 2.3.
2.2.1
23
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0024.png
Figur 2.7. PPR-ledernes vurdering af samarbejdet med de 4 primære
samarbejdspartnere på en skala fra 1-5, hvor 1 er
”Meget dårligt”
og 5 er
”Meget
godt” fordelt på de 3 grupper af kommuner med varierende organisering
4,5
4,4
4,6
4,4
4,4
4,6
4,0
4,1
4,1
3,7
4,0
4,0
Samarbejde med
dagtilbud
Samarbejde med
skoler
Samarbejde med
sundhedsplejen
Samarbejde med
familieområdet
PPR forankret på almenområdet
PPR forankret på specialområdet
PPR er tværgående organiseret
Kilde:
Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til PPR-ledere.
Note:
n = 67. PPR-lederen har
vurderet samarbejdet med de forskellige samarbejdspartnere på en skala fra 1-5, hvor 1 er
”meget
dårligt” og 5 er
”Meget
godt”.
Figuren viser kun mindre forskelle mellem de 3 grupper af kommuner, hvad
angår samarbejdsrelationer. Generelt vurderer PPR-ledere i kommuner med
en tværgående organisering dog deres samarbejdsrelationer marginalt bedre,
mens PPR forankret på almenområdet lader til at have et lidt dårligere
samarbejde med familieområdet end PPR med de 2 øvrige
organiseringsformer, som også på hver deres måde er tættere integreret med
familieområdet organisatorisk set.
Snitflader i kommunernes arbejde med målgruppen børn og
unge i psykisk mistrivsel og PPR’s rolle heri
PPR har som tidligere nævnt en central placering i kommunens arbejde med
målgruppen som et bindeled mellem almenområdet og de mere
specialiserede tilbud i kommunen og det regionale sundhedsområde.
Børn og unge i psykisk mistrivsel kommer typisk i kontakt med PPR gennem
kommunens almenområde i form af skole- eller dagtilbud. I de tilfælde, hvor
en PPR-indsats ikke er tilstrækkelig, viderehenviser PPR til specialiserede
tilbud i kommunen, fx familieafdelingen eller til børne- og
ungdomspsykiatrien.
Målgruppens indgang til PPR
PPR-enhederne modtager primært information om børn og unge i psykisk
mistrivsel fra skoler og dagtilbud. Som det fremgår af figuren nedenfor,
skønner PPR-lederne i gennemsnit, at det gør sig gældende for 72% af
tilfældene, mens 10% af tilfældene kommer fra familie- og socialområdet og
5% kommer fra det regionale sundhedsområde. For 9% af tilfældene oplyses
2.3
24
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0025.png
PPR om børn og unge i psykisk mistrivsel af det pågældende barns eller
unges forældre.
Figur 2.8. Den gennemsnitlige fordeling af de indgange eller områder, hvorfra
PPR-enhederne modtager oplysning om børn og unge i psykisk mistrivsel med
behov for en PPR-indsats
Skoleområdet
Dagtilbudsområdet
Familieområdet
Forældre
Det kommunale sundhedsområde
24%
48%
10%
9%
5%
3%
2%
Almenpraktiserende læger
Det regionale sundhedsområde
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 66
Af casebesøgene fremgår det, at skoler og dagtilbud ofte kontakter PPR, hvis
børnene har trivselsudfordringer, som viser sig som udadreagerende adfærd
samt læringsmæssige vanskeligheder eller fravær. Forældrene henvender sig
i højere grad med udfordringer som tristhed.
Boks 2.2 nedenfor indeholder en casebeskrivelse af, hvordan nogle
kommuner arbejder med at styre indgangen af indstillinger fra især skole- og
dagtilbudsledere.
25
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0026.png
Boks 2.2. Casebeskrivelse af fremskudt tværfagligt møde
Fremskudte tværfaglige møder
Mange kommuner beskriver, at de har succes med
indførelsen af fremskudte tværfaglige møder. Disse møder
har ofte en fast kadence og på mødet kan skole - eller
dagtilbudsleder tage specifikke børnesager op og tidligt i
forløbet få tværfaglig sparring. Deltagerne er udover
institutionslederen ofte psykologer, pædagogiske
konsulenter og logopæder fra PPR samt medarbejdere fra
familieområdet eller sundhedsplejen efter behov. I nogle
kommuner er forældrene til barnet/den unge også med på
mødet (et såkaldt dialogmøde), mens det i andre kommuner
først sker på et efterfølgende tværfagligt møde i samme
kreds. Fælles for disse fremskudte tværfaglige møder, er at
de betragtes som værdiskabende, både fordi det sikrer en
tidlig tværfaglig sparring og en tidlig igangsættelse af
relevante indsatser, men også fordi det har vist sig at være
et godt styringsværktøj, der sikrer, at der kun laves en
officiel indstilling til PPR, når det er relevant. I de fleste
kommuner, er der således indgået klare aftaler om, at
skole- og dagtilbudsledere kun kan indstille til PPR, hvis
sagen har været drøftet på et fremskudt tværfagligt møde.
Viderehenvisning af børn og unge i psykisk mistrivsel fra PPR
Det kan være nødvendigt for PPR at viderehenvise børn og unge i psykisk
mistrivsel til andre kommunale instanser (oftest familieafdelingen) eller til
den regionale sundhedssektor (børne- og ungdomspsykiatrien), hvis
indsatsen i PPR ikke er tilstrækkelig for det pågældende barn, jf. afsnit 1.4.1.
I spørgeskemaundersøgelsen er PPR-lederne blevet bedt om at vurdere, hvor
stor en andel af deres viderehenvisninger der går til forskellige andre
kommunale og regionale aktører, jf. Figur 2.9 nedenfor.
Figur 2.9. Den gennemsnitlige fordeling
af PPR’s viderehenvisninger
Børne- og ungepsykiatrien
Familieområdet
29%
17%
44%
Kommunale behandlingstilbud
Frivillige behandlingstilbud
Almen praktiserende læge
Øvrige
3%
3%
4%
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
Det ses, at der hyppigst henvises til børne- og ungdomspsykiatrien med 44%
af tilfældene, mens 46% af børnene viderehenvises internt i kommunen til
26
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0027.png
enten familieområdet eller til behandlingstilbud hos andre kommunale aktører
(fx SSP eller misbrugsbehandling).
Når PPR viderehenviser til børne- og ungdomspsykiatrien er det typisk, jf.
figuren nedenfor, ved tegn på udviklingsforstyrrelser, som 83% af PPR-
lederne nævner som et af de 3 hyppigste kriterier. 65% af PPR-lederne
fremhæver et behov for en yderligere forståelse af barnets vanskeligheder
som en af de 3 mest hyppige årsager til at viderehenvise. Det understøttes af
interviewene, hvor det særligt i 2 kommuner fremhæves, at PPR typisk først
viderehenviser til børne- og ungdomspsykiatrien, når PPR har arbejdet med
barnet og oplever, at mulighederne internt er udtømte. Et forventet behov for
medicinering er det tredje mest hyppige valgte kriterie.
Figur 2.10. PPR-ledernes primære kriterier for henvisning til børne- og
ungdomspsykiatrien (PPR-leder har prioriteret de 3 mest hyppige kriterier)
Tegn på udviklingsforstyrrelser
Behov for yderligere forståelse…
83%
65%
42%
35%
Behov for medicinering
Uro og adfærdsvanskeligheder
Tegn på angst eller depression
30%
20%
12%
Ønske fra forældre
Tegn på spiseforstyrrelse
Selvskade
8%
0%
5%
Selvværd og/eller ensomhed
Andet
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
Figuren viser ligeledes, at 20% af PPR-lederne fremhæver ønske fra
forældrene som et hyppigt kriterie for at viderehenvise til psykiatrien. Det er
interessant i forlængelse af, at casekommunerne beskriver et øget pres fra
forældre og til dels fagprofessionelle om at få børn og unge i psykisk
mistrivsel diagnosticeret. Interviewpersonerne fremhæver i denne
forbindelse, at ønsket om diagnosticering kan være en barriere for
PPR’s
kontekstuelle/praksisnære arbejde med barnet i det læringsfællesskab, som
barnet indgår i (da det diagnostiske og medicinsk behandlende perspektiv på
børn og unges psykiske udfordringer og tilgangen til dem adskiller sig
væsentligt herfra).
I det følgende behandles de kommunale indsatser til børn og unge i psykisk
mistrivsel samlet set
og PPR’s rolle heri.
Hvad angår de PPR-specifikke
indsatser, henvises til kapitel 4.
Kommunale indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel og
PPR’s rolle heri
PPR er ikke det eneste tilbud rettet mod målgruppen for børn og unge i
psykisk mistrivsel. Der er således på tværs af de kommunale forvaltninger et
bredt udbud af indsatser til samme målgruppe, som PPR-indsatserne typisk er
rettet imod. I det følgende afdækkes kendskabet hos PPR til kommunens
samlede tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, samt hvilke typer af
2.4
27
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0028.png
kommunale indsatser som fagchefer og PPR-lederne peger på som de mest
centrale snitflader til PPR-arbejdet.
Kommunalt overblik over indsatser for børn i målgruppen
PPR-lederne giver udtryk for, at det tværfaglige samarbejde er vigtigt for at
lykkes med at forebygge og gribe ind ved psykisk mistrivsel. Ifølge flere
kommuner er en forudsætning for det gode samarbejde om målgruppen et
tæt og indgående kendskab til de forskellige indsatser til målgruppen på
tværs af fagområder.
Kortlægningens datakilder giver samlet et billede af, at de kommunale
indsatser ofte er mange og varierende og udspringer af forskellige
fagområder afhængigt af den specifikke problemstilling, som ligger bag den
psykiske mistrivsel. Det til trods erklærer 77% af PPR-lederne sig enten enige
eller meget enige i, at de har et fuldt overblik over kommunens indsatser
målrettet børn og unge i psykisk mistrivsel, mens kun 8% angiver, at de
mangler et samlet overblik, jf. Figur 2.11 nedenfor.
Figur 2.11. PPR-ledernes vurdering af, hvorvidt de har fuldt overblik over alle
kommunens indsatser målrettet børn og unge i psykisk mistrivsel
42%
35%
15%
8%
0%
Meget enig
Enig
Hverken eller
Uenig
Meget uenig
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
Oplevelsen af at have overblik over indsatserne på tværs af kommunen deles
ikke af PPR-medarbejderne, som i alle 10 casekommuner giver udtryk for, at
de savner indblik i, hvad de øvrige forvaltninger kan tilbyde børn og unge i
psykisk mistrivsel, og hvilken rolle PPR kan spille i de kommunale indsatser.
Dette indikerer enten, at lederne overvurderer kendskabet til de øvrige
indsatser, eller at koordination og videndeling på lederniveau ikke altid når
medarbejderne, som varetager den daglige kontakt med målgruppen.
I interviewene med fagcheferne på tværs af de tilstødende
forvaltningsområder
12
er der desuden enighed om, at der trods et øget fokus
på helhedsorienterede indsatser med borgeren i centrum, fortsat er en
tendens til silotænkning, hvor initiativer iværksættes uden kendskab til de
tilbud, som familierne indgår i på andre forvaltningsområder.
Det fremgår af interviewene, at 4 ud af 10 casekommuner arbejder
systematisk med at skabe et samlet overblik over kommunens indsatser på
tværs af forvaltningsområder ved at udarbejde kataloger eller samlede
tilbudsvifter baseret på indsatstrappen.
12
Skole- og dagtilbudsområdet, familieområdet, sundhedsområdet, SSP
28
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0029.png
4 ud af 10
casekommuner har
en tilbudsvifte,
som går på tværs
af forvaltninger
At kun 4 ud af 10 kommuner på nuværende tidspunkt har en samlet
tilbudsvifte på tværs af forvaltninger står i kontrast til, at 77% af PPR-lederne
vurderer (jf. Figur 2.11), at de har fuldt overblik over alle kommunens
indsatser målrettet børn og unge i psykisk mistrivsel.
I de kommuner, hvor der er udarbejdet skriftligt materiale, fremhæver ledere
og chefer på tværs af fagområder, at det giver ledelsen et godt overblik over
tilbudsviften. Det fremgår dog af interviewene, at udarbejdelsen af et samlet
overblik ikke nødvendigvis medfører, at alle ledere på området har kendskab
hertil (selvom de mener at kende til de mest relevante tilbud), ligesom det er
en formodning blandt lederne, at mange af deres medarbejdere ikke vil have
overblikket over alle indsatser. Casestudierne har vist, at et manglende
indsatsoverblik kan resultere i, at der tilbydes relativt ens tilbud til den
samme målgruppe i fx PPR og familieafdelingen.
En kommune fremhæver eksempelvis 2 relativt ens tilbud til forældre til børn
med autismespektrumforstyrrelser, der blev udbudt af hver sin afdeling. Efter
at have opdaget dette tilpassede kommunen tilbudsviften, så de 2 tilbud
supplerede hinanden, og borgeren i målgruppen fik derved et mere
sammenhængende tilbud fra kommunen.
2.4.1
Kommunale indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel
På tværs af de 10 casekommuner spiller PPR en central rolle, når det kommer
til en lang række indsatser på tværs af de kommunale forvaltninger målrettet
børn og unge i psykisk mistrivsel. Ifølge fagcheferne udgør PPR en vigtig
sparringspartner, fordi PPR-medarbejderne møder børnene på almenområdet
i en hverdagskontekst og derfor kan spille en vigtig rolle i det tidlige
opsporingsarbejde samtidig med, at PPR-medarbejderne er trænet i at
koordinere, arbejde tværfagligt og mange steder har en tovholderfunktion i
komplekse sager.
Mest fremtrædende er PPR’s rolle, når det kommer til almene indsatser på
skole- og dagtilbudsområdet. Således vurderer henholdsvis 94% og 91% af
PPR-lederne i høj eller nogen grad, at PPR bidrager til kommunens øvrige
indsatser inden for disse 2 områder. En anelse anderledes ser det ud blandt
indsatser forankret på familie- og sundhedsområdet, hvor markant færre
PPR-ledere oplever, at PPR i høj grad yder et konkret bidrag. Dette fund
bekræftes i interviewene med fagcheferne på tværs af
29
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0030.png
forvaltningsområderne
13
, hvor der dog også identificeres en række eksempler
på denne type samarbejder om indsatser
14
.
Figur 2.12. I hvilken grad bidrager PPR i kommunens øvrige indsatser målrettet
børn og unge i psykisk mistrivsel?
3%
Skoleområdet
51%
43%
1%
0%
1%
Dagtilbudsområdet
49%
42%
1%
3% 1%
1%
Familieområdet
18%
52%
12%
9%
7%
1%
Sundhedsområdet
10%
40%
16%
21%
7%
4%
I høj grad
I nogen grad
Hverken eller
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
I Boks 2.3 nedenfor er beskrevet et eksempel på en indsats på
familieområdet, som PPR bidrager til at gennemføre.
Boks 2.3. Eksempler på initiativ i samarbejdet med familieområdet
PPR-indsats i hjemmet
I en kommune tilbyder PPR pædagogisk
familievejledning til familier, som Familierådgivningen
henviser til i henhold til Serviceloven.
Familievejledningen udføres af pædagogisk uddannede
PPR-medarbejdere med pædagogisk specialviden og
erfaring, og der anvendes forskellige
specialpædagogiske redskaber i vejledningen.
Den pædagogiske familievejledning er en indsats, der
som udgangspunkt foregår i familiens hjem og i
familiens hverdag. Familievejledningen har fokus på at
udvikle forældrenes kompetencer i praksis.
Det kommunale udbud af indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel er
bredt og dækker både det forebyggende, foregribende og indgribende niveau
på indsatstrappen. Tabellen nedenfor giver en oversigt over eksempler på
indsatser på de enkelte trin på indsatstrappen fordelt på de
forvaltningsområder, som indsatsen udspringer af.
13
14
Skole- og dagtilbudsområdet, familieområdet, sundhedsområdet, SSP
Herunder eksempelvis: ”Indsats for mødre
med efterfødselsreaktioner”,
hvor PPR
bistår kommunens børnehus (sundhedsplejen), indsats vedrørende spisning, hvor
PPR’s
ergoterapeuter bistår familieplejekonsulenterne i Familieafdelingen, interkulturelt forløb
til flerkulturelle familier,
hvor PPR’s logopæder bistår Familieafdeling.
30
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0031.png
En lang række af de kommunale indsatser går igen i kapitel 4, som beskriver
de indsatser, der udbydes i PPR-regi, hvilket understreger, at det i
kommunerne er meget forskelligt, hvad man betragter som en PPR-opgave,
og hvad der er placeret i andre enheder i de enkelte forvaltninger, hvilket
igen hænger sammen med bredden i den enkelte PPR-enhed. Et eksempel på
dette er, at mens sorg- og skilsmissegrupper i nogle kommuner faciliteres på
skole-
eller familieområdet, vil de i andre kommuner være en del af PPR’s
tilbudsvifte. Det samme gælder forebyggende indsatser såsom åbne
rådgivningstilbud, som i nogle kommuner varetages i de enkelte forvaltninger
og i
andre kommuner udgør en del af PPR’s opgaveportefølje.
På tværs af sektorområderne er der en forskellig vægtning eller tyngde i
indsatserne. Det fremgår af interviewene med fagcheferne i de enkelte
kommuner, at der på social- og familieområdet er en overvægt af de
foregribende og især de indgribende indsatser, hvilket står i kontrast til skole-
og dagtilbudsområdet, hvor der er et større fokus på de tidligere
forebyggende indsatser. Det er eksemplificeret ved, at familieafdelingerne
ofte først kommer i kontakt med børnene og de unge, når der er et behov for
en foranstaltning jf. § 11 i serviceloven
15
.
Tabel 2.2. Eksempler på kommunale indsatser på tværs af fagområder
Forvaltning
/indsatstype
Dagtilbuds-
området
Forebyggende
indsatser
Tidlig opsporing af
tilknytningsproblemer med ADBB
Fælles Indsats (FI)
rådgivningstilbud
Åbent rådgivningstilbud på skoler
Åbent rådgivningstilbud på
ungdomsuddannelserne
Uddannelse af AKT-personale
Foregribende
indsatser
Pædagogisk indsats i dagtilbud
af ressourcepædagog
Indgribende
indsatser
”Småbarnshus”
Gruppeforløb til mødre
med efterfødselsreaktioner
”Bombe-kurser” til
udadreagerende børn
U-turn-indsats ift.
skolevægring
Skoleområdet
Sorggrupper
Bekymringssamtaler i SSP
Co-teaching til børn med autisme
God Skolestart
vurdering og
støtte til skoleparathed
Familieklasser
forældredeltagelse i skolen
Forældretræningsgrupper (COS-
P)
Gruppeforløb til sårbare mødre
DUÅ-forløb
indsats til styrkelse
af forældrekompetencer og
samspil med institutioner
Social- og
familieområdet
Fremskudt socialrådgiver i dagtilbud
Skolesocialrådgivere
”Cool
Kids” og andre
angstgruppeforløb
Tværfaglig
familierådgivning og
familierettede indsatser
efter SEL § 11
Skilsmissegrupper
Gratis psykologhjælp til
unge (forskellige
aldersgrupper fra 15-25)
3D
behandlingstilbud til
unge stofmisbrugere
Sundhedsområdet
inkl.
sundhedsplejen
Anonym ungerådgivning på
sundhedsområdet
En God Start
tilbud til sårbare
gravide
Vejledningsforløb til forældre til
børn med autismediagnoser
Graviditetsteam for tidligt fødte
Morgenfruerne
hjælp til at få
børnene afsted om morgenen
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere og interviews med fagcheferne i de 10
casekommuner.
Note:
n = 67
Der er stor variation, når det kommer til, hvorvidt PPR inddrages i de
kommunale indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel. Der ses flere
eksempler på, at den samme type indsats på tværs af kommunerne kan
Servicelovens §11 tilskriver, at kommunen er forpligtet til at yde en målrettet indsats
til børn og unge med behov for særlig støtte.
15
31
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0032.png
gennemføres med eller
uden inddragelse af PPR. Et eksempel er PPR’s rolle i
tværfaglige indsatser til sårbare mødre, hvor PPR i nogle tilfælde bidrager til
psykologiske screeninger af børnene og bygger bro til daginstitutioner, mens
samarbejdet i lignende indsatser primært foregår imellem familie- og
sundhedsforvaltningerne, jf. eksemplerne nedenfor.
Boks 2.4. To indsatser til sårbare mødre med og uden inddragelse af PPR
Indsats i sundhedsplejen med
inddragelse af PPR
Samarbejde mellem sundhedsplejersken og PPR, hvor
sundhedsplejen foretager en ADBB-screening af børn
på 4 og 8 måneder. ADBB (Alarm Distress BaBy Scale)
er en screeningsmetode, som anvendes af
fagprofessionelle til observation og vurdering af
vedvarende social tilbagetrækning hos spæd- og
småbørn, hvilket er en alvorlig risikofaktor for psykiske
vanskeligheder senere i livet herunder bl.a. sprog-,
adfærds- og tilknytningsforstyrrelser.
Indsats i sundhedsplejen uden
inddragelse af PPR
Forløb for sårbare gravide til kvinder, som er unge,
usikre på den nye rolle og ofte selv har haft det svært
i barndommen/ungdommen, eksempelvis med
mobning, misbrug, vold, ustabile forældre- og
familierelationer, ensomhed og mødre der skal være
alene eller lever i vanskelige parforhold. Tværfaglig
indsats med sundhedsplejerske, familierådgiver og
sygeplejerske, som bl.a. består af hjemmebesøg,
gruppe- og samtaleforløb samt støtte til samarbejde
med andre institutioner i moderens og barnets liv, fx
dagpleje, jobrådgiver og UUV-vejledere.
Det er et flerårigt forløb med hjemmebesøg efter
behov, faste møder med familierådgiver og faste
møder i dagpleje/vuggestue.
Det er et relativt nyt initiativ i kommunen, men PPR
oplever allerede nu en lille stigning i henvendelser til
PPR på baggrund af mistanke om social
tilbagetrækning.
I de kommunale indsatser, hvor PPR deltager, er der desuden stor variation i,
hvilken rolle PPR-medarbejderne får. Mens PPR i nogle tilfælde er en
integreret del af indsatsen med ansvaret for at drive tilbuddet eller løfte
særskilte opgaver, vil de andre steder have en mere konsulterende rolle, hvor
de alene bidrager med faglig sparring eller undervisning efter behov. Nogle
kommuner henviser til det som direkte eller indirekte PPR-involvering.
Figuren nedenfor illustrerer de forskellige strategier, kommunerne kan gøre
brug af i anvendelsen af PPR for indsatser til børn og unge i psykisk
mistrivsel.
Figur 2.13. PPR's varierende roller i kommunale indsatser til børn og unge i
psykisk mistrivsel
Udførende
Konsulterende
Udenfor
PPR som drivende
i en indsats
(direkte)
PPR som faglig
sparringspartner
(indirekte)
PPR er ikke
involveret i
indsatsen
2.4.2
PPR’s organisatoriske
forankring og bidrag til indsatser på
andre områder
I Figur 2.14 nedenfor sammenlignes
omfanget af PPR’s bidrag til indsatser
forankret hos de 4 vigtigste samarbejdspartnere fordelt på de 3 grupper af
kommuner med varierende organisatorisk forankring af PPR. Det
gennemsnitlige omfang
af PPR’s bidrag til øvrige aktørers indsatser for de
3
grupper af kommuner er beregnet på en skala fra 1-5 ud fra PPR-ledernes
besvarelser af, i hvilken grad PPR bidrager til kommunens øvrige indsatser
(hvor
1 er ”Slet ikke” og 5 er ”Meget godt”), jf.
ovenstående Figur 2.12.
32
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0033.png
Figur 2.14. PPR-ledernes vurdering af, i hvor høj grad PPR bidrager til indsatser på
andre områder på en skala fra 1-5, fordelt på 3 grupper af kommuner med
varierende organisering
4,2
4,5
4,5
4,2
4,3
4,5
3,9
3,1
4,0
3,3
2,8
3,5
Bidrag til indsatser på Bidrag til indsatser på Bidrag til indsatser på Bidrag til indsatser på
skoleområdet
dagtilbudsområdet
familieområdet
sundhedsområdet
PPR forankret på almenområdet
PPR forankret på specialområdet
PPR er tværgående organiseret
Kilde:
Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til PPR-ledere.
Note:
n = 67. PPR-lederne har
vurderet, i hvilken grad PPR bidrager i kommunens øvrige indsatser målrettet børn og unge i
psykisk mistrivsel på 4 andre områder. Vurderingen er sket på en fempunktsskala
(”I høj grad”, ”I
nogen grad”, ”Hverken/eller”, ”I mindre grad”, ”Slet ikke”),
og besvarelserne er omsat til numeriske
værdier fra 1-5,
hvor 5 er i ”I høj grad”.
Som det fremgår af figuren, er der kun mindre forskelle mellem de 3 grupper
af kommuner, hvad angår bidrag til indsatser på skole- og
dagtilbudsområdet. Til gengæld vurderer PPR-ledere i kommuner med en
organisatorisk forankring på specialområdet eller med en tværgående
organisering, generelt i lidt højere grad, at de bidrager til familie- og
sundhedsområdets indsatser målrettet børn og unge i psykisk mistrivsel.
Boks 2.5. Centrale fund i kapitlet
33
PPR-lederne oplever stort set alle (97%), at
udviklingen i børn og unge med psykisk mistrivsel
er steget
i de seneste 3 år, og at karakteren af psykisk mistrivsel er ændret mod i større grad at omhandle
problematikker relateret til angst, skolevægring og autisme.
PPR’s
organisatoriske forankring
varierer betydeligt på tværs af kommunerne, men i de fleste kommuner
er PPR organiseret som en central enhed (77%) med stærkest tilknytning til almenområdet, dvs. skole- og
dagtilbudsområdet (40%).
PPR-lederne vurderer overordnet, at de har et godt
samarbejde med de fleste øvrige aktører
på området.
Relationen til skole- og dagtilbudsområdet er dog særligt god (96-97% vurderer det til mindst 4 på en skala
fra 1-5,
hvor 5 er ”Meget godt”), mens samarbejdet med de alment praktiserende
læger er mindre godt
(15%).
Det er også skole- og dagtilbudsområdet, som i de fleste tilfælde
henviser børn til PPR
(72%), mens børne-
og ungdomspsykiatrien fylder mest i
PPR’s viderehenvisninger
(44%).
De fleste kommuner tilbyder en bred række indsatser på tværs af forvaltningerne, som befinder sig på
forskellige niveauer på indsatstrappen. PPR-lederne vurderer generelt selv (77%), at de har et
overblik over
kommunens samlede tilbud
til børn og unge i psykisk mistrivsel, men casestudierne tyder på, at kun en
mindre andel af kommunerne på nuværende tidspunkt har udarbejdet en tværgående tilbudsvifte.
Næsten alle PPR-lederne (>94%) vurderer desuden, at de i høj eller nogen grad
bidrager til kommunens
indsatser
til målgruppen på andre områder, men det er meget forskelligt, hvilken rolle PPR får i samarbejdet.
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0034.png
3 Karakteristika ved
kommunernes PPR
Kapitlet kortlægger kommunernes PPR med fokus
på ressourceforbrug, intern organisering
opgaveportefølje, personalesammensætning og
kompetencer samt indsatser.
3.1
PPR’s interne organisering og økonomi
PPR-enhederne varierer i organisatorisk forankring, jf. kapitel 2, og varierer
også i forhold til, om PPR udgør en selvstændig enhed
defineret som en
enhed med egen leder og eget budgetansvar
eller om PPR er en afdeling i
en større organisatorisk enhed/fagcenter/fagkontor. Dette har stor betydning
for, hvordan enheden afgrænses økonomisk.
Som det fremgår af Figur 3.7 nedenfor, svarer 71% af kommunerne, at PPR
udgør en selvstændig enhed med egen leder og eget budget, mens 29% ikke
udgør en selvstændig enhed.
Figur 3.1. PPR-ledernes angivelse af, hvorvidt PPR er en selvstændig enhed i
kommunen med egen leder og budget
29%
71%
Selvstændig
Ikke selvstændig
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 70
For at afdække, hvilket ledelsesniveau PPR-lederen befinder sig på, er PPR-
lederne i spørgeskemaet blevet bedt om at svare på, hvem deres nærmeste
leder er. Som det fremgår nedenfor, svarer 82%, at deres nærmeste leder er
en centerchef i kommunen fx en skolechef, dagtilbudschef eller familiechef,
mens 18% refererer direkte til en direktør. Dette tyder på, at 82% af PPR-
ledere vil være placeret på afdelingslederniveau, mens 18% selv vil have titel
af centerchef/PPR-chef. Der vil dog være en vis usikkerhed i forhold til
antallet af ledelsesniveauer i den enkelte kommune.
34
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0035.png
Figur 3.2. Titlen på PPR-lederens nærmeste leder
82%
18%
Centerchef
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
Direktør
Budgetlægning
Det fremgår af interviewene og gennemgangen af PPR-enhedernes budgetter
med økonomikonsulenter i forbindelse med casebesøg, at PPR’s budgetter
næsten udelukkende består af løn. Øvrige mindre poster på budgetter består
af midler til kompetenceudvikling og køb af materialer. I langt de fleste PPR-
enheder indgår ikke budgetter til eksterne køb, jf. ovenfor.
Udgangspunktet for budgettet/budgetdannelsen (lønbudgettet) i langt de
fleste af casekommunerne er, at budgetrammen er fast med løbende pris- og
lønfremskrivning.
Det fremgår af interviewene med økonomikonsulenterne, at enkelte
kommuner anvender eller overvejer at anvende demografiregulering af PPR-
enhedens budget som en del af beregningen af budgetgrundlaget. Det
betyder, at budgettet vil stige ved flere unge i 0-6 års-alderen og
skolealderen, mens budgettet omvendt vil blive reduceret ved et fald.
Det, som skaber variationer i PPR-enhedernes budgetter fra år til år, er ifølge
økonomikonsulenter og PPR-ledere i overvejende grad projektmidler fra fonde
og statslige puljer.
Årsværk og omkostninger til PPR
PPR-lederne har i spørgeskemaet angivet, hvor mange årsværk der er ansat i
deres PPR-enhed (ved udsendelsen af spørgeskemaet i efteråret 2019),
hvilket summerer til 2.962 årsværk på tværs af de 70 kommuner, der har
svaret på spørgeskemaundersøgelsen
16
. Med udgangspunkt i registerdata fra
Danmarks Statistik
17
er det udregnet, at de deltagende kommuner udgør
81% af den samlede population af 0-18-årige. Opregnes årsværksforbruget
på denne baggrund til nationalt niveau, estimeres det at udgøre 3.673
årsværk.
16
17
Inklusive medarbejdere ansat for projektmidler
Kommunefordelte data for antallet af 0-18-årige pr. 4. kvartal 2019
35
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0036.png
I forbindelse med de 10 casebesøg er der foretaget en validering af den
pågældende kommunes indberetning af årsværk i spørgeskemaet. Dette er
sket ved, at de angivne antal årsværk på stillingsbetegnelser fra
spørgeskemaet er blevet sammenlignet med lønudtræk for PPR-enheden fra
kommunens økonomisystem. Dette er sket via interviews og gennemgang
med den relevante økonomikonsulent. Gennemgangen viser, at der er høj
grad af overensstemmelse mellem de 2 tal på tværs af de 10 kommuner
(under 5% afvigelse), hvorfor de angivne antal årsværk på landsplan i
spørgeskemaundersøgelsen vurderes at have stor udsagnskraft.
I casekommunerne er der endvidere indhentet gennemsnitlige årsværkspriser
(inklusive pension) for de forskellige personalegrupper i PPR, hvorefter
gennemsnittet af disse er beregnet. De vigtigste af disse beregnede
gennemsnitsårsværkspriser er:
Psykologer (583.500 kr.)
Logopæder (552.000 kr.)
Pædagogiske konsulenter (548.000 kr.)
Administrative medarbejdere (456.000 kr.)
Fysio-/ergoterapeuter (510.000 kr.)
PPR-lederen har i spørgeskemaet også angivet den relative fordeling af
årsværk mellem de forskellige medarbejdergrupper. Disse årsværkstal er
efterfølgende ganget med de respektive årsværkspriser.
Det kan således estimeres, at de 70 kommuner, der har svaret på
spørgeskemaundersøgelsen, har et samlet årligt lønforbrug til PPR på 1,6
mia.kr. i 2019.
18
Opregnes dette tal til nationalt niveau, bliver beløbet 2,0
mia.kr. i 2019.
19
Både casestudier og spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er stor forskel
på, hvilke personalegrupper der er med i PPR-enheden (smal eller bred PPR-
enhed), hvilket selvsagt afspejler sig i ressourceforbruget. Det er derfor
vanskeligt at sammenligne ressourceforbruget på PPR på tværs af kommuner,
da opgaver, som er placeret i PPR i den ene kommune, kan være placeret
andre steder i den kommunale forvaltning i en anden kommune.
Dette afspejles også i Figur 3.6 i afsnit 3.4 om personalesammensætningen i
PPR, hvor det fremgår, at medarbejdergrupper som pædagogiske
konsulenter, ressource- og specialpædagoger, fysio- og ergoterapeuter samt
administrativt personale kun er placeret i PPR-enheden i nogle kommuner
20
.
Kun psykologgruppen er konstant i PPR på tværs af alle kommuner.
Den store variation på tværs af kommunerne i det årlige ressourceforbrug på
PPR pr. 0-18-årig i kommunen, som fremgår af Figur 3.3 nedenfor, skal
Kommunerne har også oplyst om køb af eksterne ydelser, men da dette udgør under
en promille af udgifterne, er det ikke medtaget her.
19
Bemærk, at kun lønudgifter er medtaget, da kortlægningen viste,
at PPR’s eksterne
indkøb (direkte øvrige driftsomkostninger) udgør en ubetydelig andel af de samlede
budgetter (ca. 0,1%.).
Samtidig udgøres PPR’s budget næsten udelukkende
af
lønomkostninger i de fleste kommuner, da overheadudgifter (indirekte og generelle
fællesomkostninger) er placeret på centrale konti/budgetter. Der kan dog eventuelt
indregnes en standardsats på 18-20% af lønomkostninger til dækning af overhead.
20
Pædagogiske konsulenter kan fx ligge særskilt under skole- eller dagtilbudsområdet
som skole- og dagtilbudskonsulenter, fysio- og ergoterapeuter vil ofte ligge spredt flere
andre steder i kommunen, og administrativt personale vil ofte være til stede i større
omfang i store PPR-enheder.
18
36
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0037.png
derfor betragtes med forsigtighed, da en del af variationen kan skyldes
forskellige organisatoriske grænsedragninger.
Figur 3.3. Kommunernes udgifter til PPR-medarbejdernes løn pr. 0-18-årig
4.000 kr.
3.500 kr.
3.000 kr.
2.500 kr.
2.000 kr.
Gns. 1.582. kr.
1.500 kr.
1.000 kr.
500 kr.
0 kr.
Kommuner
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere og interviews med økonomikonsulenter i de 10
casekommuner samt egne beregninger.
Note:
n = 70
Aktivitetsniveau
Det har ikke været muligt at tilvejebringe præcise og valide aktivitetsdata, og
det er således ikke muligt at opgøre, hvor mange børn/unge PPR er i kontakt
med. Det skyldes blandt andet, at kommunerne ikke registrerer disse data
systematisk. Endvidere vil det kræve visse definitionsmæssige afgrænsninger,
da en stor del af PPR’s
arbejde er konsultativ udvikling af fagprofessionelle,
hvor der ikke er et bestemt barn/ung, der modtager en indsats.
3.2
Opgaver i PPR
PPR har en række lovbestemte opgaver, som følger af folkeskoleloven og
”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning
og anden
specialpædagogisk bistand”, ”Bekendtgørelse om folkeskolens
specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt
skolegangen”
samt
”Bekendtgørelse
om specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og
anbringelsessteder”. Der skal således foreligge en pædagogisk-psykologisk
vurdering i forbindelse med en række afgørelser efter folkeskoleloven. Det
gælder afgørelser om specialundervisning, fritagelser for fag og aflæggelse af
prøver på særlige vilkår mv.
37
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0038.png
Hvis forældre eller andre anmoder om specialpædagogisk bistand til et barn,
der ikke har påbegyndt skolegangen, skal der ligeledes udarbejdes en
pædagogisk-psykologisk vurdering.
Hvis en elevs skolesituation giver anledning til bekymring, kan skolens leder
efter samråd med eleven og forældrene anmode om en pædagogisk-
psykologisk vurdering, selvom eleven ikke anses for at have behov for
specialundervisning,
Den pædagogiske-psykologiske vurdering har til formål at belyse elevens
kompetencer med henblik på at yde skolen samt eleven og forældrene
rådgivning om tilrettelæggelsen af og indholdet i en undervisning, der kan
tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger. Forældrene skal altid
medvirke centralt i forløbet, dels fordi de kan bidrage med nødvendige
oplysninger, dels fordi deres medvirken er afgørende for skolens muligheder
for at tilgodese elevens særlige behov.
Et element i vurderingen kan være gennemførelse af en analyse af elevens
særlige behov på grundlag af de foreliggende oplysninger fra det
undervisende personale, forældre og andre personer med betydning for
elevens og klassens faglige og sociale funktion.
Et andet element kan være en grundig og dybtgående undersøgelse af
elevens individuelle faglige og sociale kompetencer og potentialer, hvilket
forudsætter, at eleven selv deltager i undersøgelsen. Undersøgelsens omfang
afhænger af elevens behov og den sammenhæng, som eleven befinder sig i.
PPR kan ikke foretage psykiatrisk udredning af børn og unge i psykisk
mistrivsel og kan ikke udskrive medicin, og PPR viderehenviser derfor til
børne- og ungdomspsykiatrien i disse tilfælde. Ligeledes vil de børn og unge,
hvor den psykiske mistrivsel skyldes mere komplekse, strukturelle
udfordringer i familien, ofte blive henvist til familieafdelingen.
Som led i at understøtte målsætningen om inklusion har PPR fået en
væsentlig opgave i forhold til at rådgive skoler om at tilrettelægge et
læringsmiljø, der fremmer alle elevers læring og trivsel.
Herudover er der som tidligere nævnt en praksis for, at PPR har en bred og
varierende opgaveportefølje i kommunerne i forhold til børn og unge mellem
0 og 18 år, som går ud over de lovbestemte opgaver, herunder opgaver i
forlængelse af opgaverne i grundskolen i snitfladen mellem undervisning, det
sociale område og sundhedsområdet.
3.3
Fordeling af årsværk på opgaver
I spørgeskemaundersøgelsen blev PPR-lederne også bedt om at vurdere, hvor
stor en andel af deres årsværksforbrug der blev anvendt til
lovgivningsbestemte opgaver
21
. Kortlægningen viser, at ud af det samlede
PPR’s lovbestemte opgaver i spørgeskemaet
blev defineret som opgaver beskrevet i
”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand”
og
”Bekendtgørelse om folkeskolens
specialpædagogiske bistand til børn, der
endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Det betyder,
at opgaver vedrørende ”frie
grundskoler og frie fagskoler” samt opgaver i relation til folkeskoleloven og
”Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand efter
folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud
og anbringelsessteder” ikke
fremgik af den
forklarende tekst spørgeskemaet, hvorfor det ikke er entydigt,
om denne del af PPR’s
opgaveportefølje er indregnet i de estimater, som PPR-lederne har angivet. Det er
ligeledes uklart, om PPR-lederne har indregnet lovbestemte opgaver efter serviceloven,
som de måtte løse.
21
38
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0039.png
antal årsværk, som PPR-lederne har angivet i spørgeskemaundersøgelsen,
udgør de lovgivningsbestemte opgaver, som følger de 2 ovennævnte
bekendtgørelser 68%, mens 32% af PPR-årsværkene i kommunerne
anvendes til opgaver, som ikke er lovgivningsbestemte.
Det skal understreges, at fordelingen gælder lovgivningsmæssige opgaver for
PPR. De opgaver, der beskrives som ikke-lovgivningsbestemte opgaver, kan
således være forankret i fx sundheds- eller serviceloven, men er ikke
obligatoriske for PPR.
Figur 3.4. PPR-ledernes fordeling af det samlede antal PPR-årsværk på
lovgivningsbestemte og opgaver, der ligger ud over de lovgivningsbestemte
opgaver
32%
68%
Lovgivningsbestemte opgaver
Ikke lovgivningsbestemte opgaver
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 70
I Figur 3.5 nedenfor ses nærmere på, hvordan kommunernes PPR-
medarbejdere anvender deres tid på de specifikke opgavetyper, som er
defineret i samarbejde med Landssamrådet af PPR-chefer.
Det er ikke muligt at afgrænse de lovbestemte og ikke-lovbestemte opgaver
direkte i forhold til de specifikke opgavetyper i Figur 3.5, ud over at
administrative opgaver og lettere behandling kan betegnes som opgaver, der
ligger ud over de lovgivningsbestemte. Dette skyldes uklarheder og
forskellige fortolkninger på tværs af kommunerne vedrørende den nærmere
afgrænsning af, hvilke specifikke typer af opgaver der falder inden for
kategorien af lovbestemte opgaver. Det vil sige, at de 68%
(lovgivningsbestemte opgaver) og 32% (ikke-lovgivningsbestemte opgaver)
ikke kan genfindes i figuren nedenfor
22
.
Eksempelvis fremgår det af interviewene med især PPR-medarbejderne, at
flere forældre henvender sig direkte til PPR om deres børns adfærd og trivsel,
inden der er tale om en reel sag eller indstilling fra fx skolelederen. Dette skal
også ses i sammenhæng med, at mange af de eksternt finansierede projekter
Det bemærkes desuden, at Figur 3.5 umiddelbart indikerer en anden fordeling af
tidsforbruget på lovgivningsbestemte og ikke-lovgivningsbestemte opgaver, hvor ikke-
lovgivningsbestemte opgaver fylder mere. Det skyldes, at lovgivningsbestemte opgaver
umiddelbart kun omfatter ”Individuel udredning” (22%) og den del af ”Talepædagogisk
bistand” (10%), der vedrører udredning, samt eventuelt en del af ”Rådgivning,
supervision eller sparring med andre fagprofessionelle
om specifikt barn/ung” (17%),
hvilket ikke summerer til 68%.
22
39
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0040.png
(fx forskningsprojektet
”Mind
my Mind”) har givet nye adgange til PPR for
forældrene, hvorfor tidsforbruget til rådgivning af forældre skal ses bredere
end det lovgivningsbestemte.
Figur 3.5. PPR-ledernes vurdering af fordelingen af PPR-medarbejdernes tid på
opgavetyper i gennemsnit over et år
Individuel udredning
Rådgivning, supervision eller sparring med
andre fagprofessionelle om specifikt barn/ung
Administrative opgaver
21%
17%
12%
Rådgivning af forældre
10%
Talepædagogisk undervisning
10%
Klasserumsinterventioner/understøtte og
udvikle læringsmiljøer i specifik klasse
Møder med og undervisning af andre
fagprofessionelle om generel forebyggelse af
mistrivsel
Lettere behandling
5%
8%
7%
Visitation
5%
Andet
4%
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 68
I forhold til de specifikke opgavetyper fremgår det i figuren ovenfor, at
individuel udredning med 21% af det samlede tidsforbrug er den opgavetype,
der anvendes mest tid på, hvor det især er udarbejdelse
af PPV’er
(pædagogiske-psykologiske vurderinger), der fylder. Der er ikke tale om
udredning i relation til lettere behandling.
Rådgivning, supervision og sparring med andre fagprofessionelle om et
specifikt barn udgør 17% af PPR-medarbejdernes tidsforbrug. Her er der især
tale om det decentrale tværfaglige samarbejde, som PPR indgår i omkring
skoler (lærere, pædagoger og ledelse) og daginstitutioner (pædagoger og
ledelse) med deltagelse af medarbejdere fra eksempelvis familieområdet
(særligt fremskudte socialrådgivere) og medarbejdere fra sundhedsplejen.
Administrative opgaver fylder 12% af medarbejdernes tid. Her er der både
tale om administrative opgaver udført af psykologer, logopæder mv. og
administrative medarbejdere.
Herefter følger henholdsvis rådgivning af forældre og talepædagogisk
undervisning udført af logopæder (10%). Endelig følger
40
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
klasserumsinterventioner/udvikling af læringsmiljø i specifikke klasser (8%),
møder med og undervisning af andre fagprofessionelle om generel
forebyggelse (7%), lettere behandling, jf. kapitel 4 (5%), visitation (5%) og
andet/andre opgavetyper (4%). I forhold til sidstnævnte kategori nævnes i
fritekstfelt blandt andet andre behandlingsopgaver.
3.4
Personalesammensætning og kompetencer i PPR
Af Figur 3.6 nedenfor fremgår det:
1. I hvor stor en andel af kommunerne, de enkelte
stillingsbetegnelser/fagligheder er repræsenteret i PPR-enheden
2. Hvordan det samlede antal årsværk i PPR-enhederne er fordelt på
stillingsbetegnelser (andele)
Det fremgår, at psykologer i gennemsnit udgør 45% af medarbejderstaben.
Der er psykologer repræsenteret i alle PPR-enheder.
Psykologerne kan som udgangspunkt indgå i alle førnævnte opgaver med
undtagelse af talepædagogisk undervisning.
Af opgaver fremhæves:
Udredning af børn og unge med henblik på vurdering af behov for
specialpædagogisk bistand og/eller eventuel henvisning til fx børne- og
ungdomspsykiatrien
Rådgivning og vejledning til forældre og personalet i skoler og institutioner
Udvikling af kompetencer i samarbejdet med dagtilbud og skoler
Skabelse af miljøer på dagtilbudsområdet, der ruster børnene skolegang
Talepædagoger/logopæder er ligeledes repræsenteret i næsten alle PPR-
enheder (96%), mens denne faggruppe udgør 24% af det samlede antal
årsværk, der er angivet i spørgeskemaet.
Af opgaver kan fremhæves:
1. Undersøgelser og udredning af børn med sproglige vanskeligheder
2. Tale- og kommunikationsproblemer med iværksættelse af efterfølgende
relevante pædagogiske tiltag
Det fremgår endvidere af figuren, at pædagogiske konsulenter er en del af ca.
3 ud af 4 PPR-enheder (76%), mens de udgør 11% af årsværkene i PPR-
enhederne. De pædagogiske konsulenter kan også udføre en bred vifte af
opgaver i det tværfaglige samarbejde med forskellige faggrupper. PPR-
lederne peger specifikt på, at de pædagogiske konsulenter kan omsætte
psykologiske anbefalinger til pædagogisk praksis.
I 2 ud af 3 kommuner har PPR-enheden administrative medarbejdere ansat,
mens denne faggruppe udgør 6% af de angivne årsværk. Dette skal ses i
forhold til, at 12% af medarbejdernes tid går til administrative opgaver.
Hvad angår den tredjedel af kommunerne, hvor der ikke er ansat
administrativt personale i PPR-enheden, jf. Figur 3.6 nedenfor, vil der være
en sammenhæng til, om PPR-enheden er en selvstændig enhed med eget
budget, jf. Figur 3.1.
Det fremgår endvidere af figuren, at fysio- og ergoterapeuter er
repræsenteret i 57% af alle PPR-enheder, mens denne faggruppe udgør 6%
41
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0042.png
af årsværkene. Endelig skal det fremhæves, at selvom Figur 2.3 viste, at
11% af kommuners PPR er organisatorisk forankret sammen med
sundhedsområdet, så har kun ganske få kommuner sundhedspersonale ansat
i selve PPR-enheden.
PPR-lederne har endvidere haft mulighed for at angive øvrigt personale i
spørgeskemaet. 43% har angivet, at de har øvrigt personale ansat, svarende
til 4% af det samlede antal årsværk. Denne kategori indeholder blandt andet
flersprogskonsulenter, læsekonsulenter, ledelse, udviklingskonsulenter mv.
Figur 3.6. PPR-enhedernes repræsentation af fagligheder og fordeling på det
samlede antal årsværk
Psykologer
Talepædagoger/logopæder
Pædagogiske konsulenter
Administrative medarbejdere
Fysio- og ergoterapeuter
Pædagoger
Socialrådgivere
UU-vejledere
100%
45%
96%
24%
76%
11%
66%
6%
57%
6%
30%
3%
10%
1%
3%
0%
3%
0%
43%
4%
Fordeling af årsværk
Sundhedspersonale, herunder
sundhedsplejersker
Øvrig personale
Fagligheder repræsenteret
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 70
Det skal understreges, at ovenstående gennemgang af
personalesammensætningen udelukkende omhandler PPR-enheden i den
pågældende kommune.
Således kan der
afhængigt af, hvor smal versus bred PPR-enheden er, jf.
kapitel 3
være tilsvarende fagligheder ansat i andre kommunale enheder,
der arbejder med børn og unge i psykisk mistrivsel.
For at give et overblik over variationen i kompetencebredden i PPR på tværs
af kommunerne er PPR-enhederne i figuren nedenfor blevet inddelt i 4
kategorier af bredde i kompetenceprofilen på baggrund af PPR-ledernes
indmeldinger af årsværk på stillingskategorier. Bredden er defineret ud fra,
hvor mange fagligheder der er repræsenteret i PPR-enheden.
Anvendes denne kategorisering, fremgår det, at den mest udbredte
”model”
er en fagligt bred PPR-enhed med 5-6 fagligheder repræsenteret (45% af
PPR-enhederne), mens en fagligt smal model (3-4 fagligheder) følger lige
efter med 38%. Kun 4% af PPR-enhederne råder over 1-2 fagligeder i en
fagligt meget smal model, mens 13% har en meget bred model med 7-8
fagligheder.
42
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0043.png
Figur 3.7. PPR-enhedernes faglige bredde målt på de ansattes faglige baggrunde
45%
38%
13%
4%
Meget smal
Smal
Bred
Meget bred
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 69. Meget smal = 1-2 fagligheder,
smal = 3-4 fagligheder, bred = 5-6 fagligheder og meget bred = 7-8 fagligheder.
3.5
Kompetencer
Ses der i forlængelse af personalesammensætningen i landets PPR-enheder
på kompetencesituationen, fremgår det af nedenstående figur, at PPR-lederne
helt generelt vurderer, at deres medarbejdere har de nødvendige
kompetencer til at løse deres opgaver.
Således er 97% af PPR-lederne enige eller meget enige i, at medarbejderne
har de nødvendige kompetencer til at lave individuel udredning, som primært
indeholder udarbejdelse
af PPV’er samt rådgivning, supervision og sparring
med andre fagprofessionelle om specifikke unge.
94% af PPR-lederne er enige eller meget enige i forhold til rådgivning af
forældre.
Hvad angår disse 3 opgavetyper kan det konstateres, at PPR-lederne i høj
grad vurderer, at deres medarbejdere har de nødvendige kompetencer.
PPR-lederne vurderer også, at de nødvendige kompetencer er til stede i
forhold til at foretage visitation samt afholde møder med og undervise andre
fagprofessionelle, idet henholdsvis 83% og 84% svarer, at de er enige eller
meget enige.
Lidt mere blandet bliver det i forhold til, at medarbejderne besidder de
nødvendige kompetencer i forhold til at arbejde med lettere behandling.
Som det beskrives nærmere i kapitel 5, drejer det sig særligt om
udkantskommuner, der har vanskeligt ved at tiltrække og fastholde erfarne
psykologer med behandlerkompetencer.
73% af PPR-lederne svarer enig eller meget enig i, at medarbejderne har de
rette kompetencer til at yde lettere behandling.
43
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0044.png
I forhold til, om PPR-ledernes medarbejdere har de nødvendige kompetencer
til at udføre klasserumsinterventioner og udvikling af læringsmiljøer i
specifikke klasser, svarer kun 62%, at de er meget enige eller enige.
Figur 3.8. PPR-ledernes vurdering af, hvorvidt der blandt PPR-medarbejderne på
nuværende tidspunkt er de nødvendige kompetencer på tværs af opgavetyper
1%
1%
Individuel udredning
61%
53%
47%
44%
39%
36%
44%
47%
Rådgivning, supervision eller sparring med
andre fagprofessionelle om specifikt barn/ung
Rådgivning af forældre
1%
1%
3%
3%
9% 1% 7%
Visitation
Møder med og undervisning af andre
fagprofessionelle af forebyggende karakter
Lettere behandling
Klasserumsinterventioner/understøtte og
udvikle læringsmiljøer i specifik klasse
16%
37%
30%
46%
43%
47%
19%
23%
11% 4%
6%3%
16% 0%
Meget enig
Enig
Hverken eller
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 70
På casebesøgene er PPR-lederne blevet spurgt om, hvilke kompetencer, de
vurderer, der er størst efterspørgsel efter nu og i de kommende 2-3 år.
Følgende kompetenceområder er fremtrædende på tværs af
casekommunerne:
Evne til at arbejde tværfagligt og decentralt tæt på børnenes
hverdagsliv.
Det kan eksempelvis være i forhold til børn i psykisk
mistrivsel, der har behov for emotionel og motorisk støtte i både skole- og
familiesammenhæng. For at de fagprofessionelle skal kunne løfte opgaven,
er der behov for et fælles sprog for barnets udfordringer og
løsningsmuligheder samt et kendskab til hinandens kompetencer. Særligt
fremhæves evnen til at afkode, hvornår egen faglighed er tilstrækkelig, og
hvornår der er brug for at inddrage andre kompetencer, som væsentlig.
Dette forudsætter ikke blot et kendskab til andre fagprofessionelles styrker
og svagheder, men også til begrænsningerne i egen faglighed. Derudover
forudsætter evnen til at arbejde tværfagligt en grundlæggende viden om
andre indsatser (fx over imod familieområdet og sundhedsområdet).
Proces- og faciliteringskompetencer i forhold til at koordinere og
drive tværfaglige indsatser over for børn og unge.
Det drejer sig
eksempelvis om at planlægge og drive møder, hvor relevante fagligheder
inddrages, og at der træffes aftaler om konkrete initiativer i barnets forløb
og løbende følges op.
Være på forkant med udviklingen og tendenserne blandt børn og
unge i psykisk mistrivsel, fx aktuelt angst,
autismespektrumforstyrrelser og depression.
Når tilbudsviften skal
tilpasses nye udfordringer hos målgruppen, kræver det typisk
kompetenceudvikling i specifikke metoder og tilgange. Det er ofte de mere
erfarne psykologer, der tages ud af driften i den forbindelse, og når der
gennemføres bred opkvalificering, vil der også ofte være et større træk på
erfarne psykologer til at understøtte og sparre med mere uerfarne kolleger.
44
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0045.png
Det betyder, at de erfarne psykologer trækkes længere væk fra den
almindelige drift, herunder udarbejdelse af PPV’er.
Mange kommuner i yderområder har svært ved at tiltrække og
fastholde erfarne psykologer.
Rekrutteringsbasen er primært
nyuddannede psykologer, som ikke har erfaring og derfor ikke tyngde til at
indgå i de meget praksisnære sammenhænge. Endvidere er det svært at
fastholde psykologerne i disse kommuner, når de har oparbejdet erfaring.
Gennemgang af løndata fra casekommunerne viser, at
gennemsnitslønningerne for psykologer i udkantskommuner er lavere end i
kommuner omkring de store byer, hvilket underbygger en lavere
anciennitet.
Selvom halvdelen af kommunerne i casebesøgene giver udtryk for
rekrutteringsvanskeligheder, er det meget få kommuner, som køber ydelser
eksternt hos private leverandører eller i andre kommuner.
Det fremgår af figuren nedenfor, at kun 13% af PPR-enhederne i
kommunerne køber eksterne ydelser, svarende til 9 ud af 67 kommuner. Ses
der nærmere på de angivne beløb, er der alt i alt tale om ca. 1,4 mio.kr. for
de 9 kommuner. Dette skal ses i forhold til samlede lønomkostninger på ca.
2 mia.kr.
Figur 3.9. Procentdel af kommunerne som indkøber eksterne ydelser i regi af PPR
(privat og/eller i andre kommuner)
13%
87%
Ja
Nej
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
Af fritekstfelterne i spørgeskemaet fremgår det, at der især købes eksterne
ydelser til specialiserede kompetencer, eksempelvis privatpraktiserende
psykologer eller psykiatere med speciale inden for specifikke diagnoser som
ADHD og autisme.
3.6
PPR’s indsatser
PPR’s indsatser kan indplaceres på en indsatstrappe
med 3 trin:
forebyggende, foregribende og lettere indgribende indsatser. Kategorierne er
beskrevet nærmere i afsnit 1.4.4, men fremgår også i oversigtsform i Figur
3.10 nedenfor.
45
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0046.png
Figur 3.10: Figur over forebyggende, foregribende og lettere indgribende indsatser
til børn og unge i psykisk mistrivsel
23
Lettere indgribende indsatser
Foregribende indsatser
Forebyggende indsatser
Bred målgruppe: alle børn og
unge
Indsatser med fokus på fx trivsel,
tidlig opsporing og åben
rådgivning
Målgruppe: børn og unge i risiko
for psykisk mistrivsel
Målrettede forebyggelsesindsatser
som fx rådgivning og vejledning
og selvhjælpskurser
Målgruppe: børn og unge i psykisk
mistrivsel
Målrettede og specialiserede
indsatser som psykoterapeutisk
behandling, familiebehandling og
gruppeterapi
Lettere behandlingstilbud
Kortlægningen viser, at ikke alle kommunale PPR er vant til at kategorisere
deres indsatser på denne måde, og selvom indsatstrappen er blevet grundigt
forklaret i både interviews og spørgeskemaundersøgelsen, kan der være
forskel på, hvordan PPR-lederne har forstået trinnene.
Dette fremgår blandt andet af den detaljerede indsatskortlægning i afsnit
3.6.2-3.6.4, hvor PPR-lederne i forskellige kommuner placerer
angstgruppeforløbet
”Cool
Kids” på alle 3 trin på indsatstrappen.
Denne forståelsesmæssige variation i forhold til indsatstrappen vil
sandsynligvis også gøre sig gældende for fordelingen i Figur 3.11 nedenfor og
i de øvrige figurer i dette afsnit, hvor indsatstrappen indgår.
3.6.1
Tilbudsviften generelt
PPR-lederne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at estimere,
hvordan deres indsatser fordeler sig mellem de 3 trin på indsatstrappen.
Resultatet fremgår af Figur 3.11 nedenfor.
23
Denne indsatstrappe stammer fra den tværministerielle arbejdsgruppe bag projektet.
Indsatstrappen var gældende, da denne undersøgelse blev gennemført og er derfor
anvendt i forklaringstekster i både spørgeskema og casebesøg. Arbejdsgruppen har dog
senere i projektets forløb præciseret indsatstrappen (herunder opdelingen mellem typer
af indsatser), og derfor afviger den nuværende definition på visse mindre punkter fra
den, som er anvendt i denne undersøgelse.
46
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0047.png
Figur 3.11. Gennemsnittet af PPR-ledernes estimat for fordelingen af PPR-
indsatser det seneste år fordelt på indsatstrappens trin
50%
32%
17%
Forebyggende indsatser
Foregribende indsatser
Lettere indgribende
indsatser
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
PPR-ledernes besvarelser viser, at cirka en tredjedel af indsatserne i de
kommunale PPR er forebyggende, mens halvdelen er foregribende og en
sjettedel er lettere indgribende. Det er vigtigt at understrege, at ovenstående
fordeling er et gennemsnit af PPR-ledernes besvarelser, og der kan således
være stor variation fra kommune til kommune. I de følgende underafsnit om
henholdsvis forebyggende, foregribende og lettere indgribende indsatser
kommer vi nærmere ind på denne variation.
PPR-lederne er også blevet bedt om at vurdere, hvorvidt deres tilbudsvifte
matcher målgruppens behov, og om den er velbeskrevet. Resultatet fremgår
af Figur 3.12 nedenfor, hvor cirka halvdelen af PPR-lederne har erklæret sig
enige eller meget enige i, at deres tilbudsvifte matcher målgruppens behov.
Samtidig er 25% uenige eller meget uenige. Der lader således til at være
betydelig variation mellem kommunerne, når det kommer til
tilstrækkeligheden
af PPR’s tilbudsvifte.
Dette kan hænge sammen med variationen i PPR’s rolle i den samlede
kommunale organisering og den samlede kommunale indsats over for børn og
unge i psykisk mistrivsel. De kommuner, hvor PPR-ledere oplever egen
tilbudsvifte som utilstrækkelig, kan således råde over en bredere vifte af
indsatser forankret i andre enheder i den kommunale forvaltning, jf. afsnit
2.2.
47
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0048.png
Figur 3.12. PPR-ledernes enighed
i udsagn om PPR’s tilbudsvifte
PPR’s tilbudsvifte matcher
målgruppens behov
12%
40%
22%
24%
1%
Kommunens PPR-enhed har en
velbeskrevet tilbudsvifte
19%
51%
22%
7%
Meget enig
Enig
Hverken eller
Uenig
Meget uenig
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
Figur 3.12 viser også, at 7 ud af 10 kommuner er enige eller meget enige i,
at de har en velbeskrevet tilbudsvifte.
Registrering og opfølgning
PPR-lederne er også blevet bedt om at angive, hvor ofte det registreres, når
et barn modtager en PPR-indsats. Resultaterne viser, at der er betydelige
forskelle på kommunernes registreringspraksis, jf. også afsnit om årsværk og
lønudgifter.
Som det fremgår af Figur 3.13 nedenfor er det især for de mere
forebyggende indsatser vidt forskelligt, om kommunerne registrerer, når et
barn modtager indsatsen. 45% siger, at de i høj eller nogen grad registrerer
gennemførte indsatser, mens 39% siger, at det kun sker i mindre grad eller
slet ikke.
For indsatser af foregribende, lettere indgribende og behandlende karakter er
registreringspraksissen mere ensartet på tværs af kommuner. Disse
indsatstyper registrer ca. 9 ud af 10 kommuner i høj eller nogen grad.
Figur 3.13. PPR-ledernes vurdering af, hvorvidt det altid registreres, når et barn
eller en ung modtager en PPR-indsats på tværs af indsatstyper
Forebyggende indsatser
24%
21%
16%
27%
12%
Foregribende indsatser
58%
31%
6%
4%
Lettere indgribende indsatser
69%
27%
1%
I høj grad
I nogen grad
Hverken eller
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
Kun 2 af de 10 casekommuner har fået opbygget en systematisk
registreringspraksis, hvor ikke bare indsatser, men også henvendelser og
indstillinger registreres.
48
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0049.png
Hvis man ser på, hvordan kommunerne bruger de data der registreres om
indsatser til systematisk at følge op på virkningen af dem, tegner der sig
ligeledes et billede af, at der følges mere systematisk op jo højere op på
indsatstrappen, man kommer, jf. Figur 3.14 nedenfor.
Ligeledes fremgår det, at der er betydelig variation mellem kommunerne,
især med hensyn til de forebyggende indsatser, hvor cirka en tredjedel følger
systematisk op i høj eller nogen
grad, en tredjedel har svaret ”hverken
eller”
og en tredjedel følger op i mindre grad eller slet ikke. For indsatser af
foregribende, lettere indgribende og behandlende karakter er billedet mere
ensartet på tværs af kommuner, hvor ca. 6-7 ud af 10 kommuner følger op i
nogen eller høj grad.
Figur 3.14. PPR-ledernes vurdering af, hvorvidt der følges systematisk op på
virkningen af PPR-indsatser til børn og unge på tværs af indsatstyper
Forebyggende indsatser
4%
28%
34%
30%
1%
1%
Foregribende indsatser
9%
52%
22%
16%
Lettere indgribende indsatser
18%
52%
19%
7%
3%
I høj grad
I nogen grad
Hverken eller
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
De kommunale
PPR’s
begrænsede registrerings- og opfølgningspraksis gør
det vanskeligt at vurdere, hvor omkostningseffektive de forskellige indsatser
er, fx ved anvendelse af SØM (Den Socialøkonomiske Investeringsmodel).
SØM kræver en høj grad af modenhed i kommunernes registreringspraksis
både hvad angår præcise omkostningsdata for de forskellige indsatser,
således at en enhedspris kan beregnes, og kvalificerede estimater for
virkningen af indsatserne, hvilket er vanskeligt at tilvejebringe for de
indsatser, der ikke er evidensbaserede, såsom angstgruppeforløbet
”Cool
Kids”.
De følgende underafsnit beskriver
PPR’s
forebyggende, foregribende og
lettere indgribende indsatser mere detaljeret. Dette gøres primært med
udgangspunkt i en kvalitativ kodning af kommunernes fritekstbesvarelser
vedrørende, hvilke forebyggende, foregribende og lettere indgribende de har
udbudt i det seneste år. I Figur 3.15 er de forskellige indsatser, der beskrives
i disse fritekstbesvarelser, summeret for hver kommune. Det fremgår, at der
er betydelig variation på tværs af kommuner, når det kommer til både det
samlede antal af indsatser, der udbydes, og fordelingen indsatserne på de 3
trin på indsatstrappen.
49
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0050.png
Figur 3.15. Antal forskellige forebyggende, foregribende og lettere indgribende
indsatser, kommunerne udbyder
Antal forskellige indsatser
14
12
10
8
6
Gns. 6 forskellige indsatser
4
2
0
Kommuner
Forebyggende indsatser
Foregribende indsatser
Lettere indgribende indsatser
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67. Antallet af indsatser er baseret på
fritekstbesvarelser fra PPR-lederne, som ikke nødvendigvis udgør en udtømmende liste af PPR-
indsatser for den enkelte kommune. Det overordnede indtryk af kommunernes fristekstbesvarelser
samt indsigter fra de 10 casebesøg giver dog grund til at tro, at der er tale om et forholdsvis præcist
billede af kommunernes tilbudsvifter.
I alt har de deltagende kommuner angivet, at de udbyder 168 forebyggende
indsatser, 144 foregribende indsatser og 105 lettere indgribende indsatser,
svarende til et gennemsnit på 6,2 forskellige indsatser pr. kommune.
Bemærk, at samme indsats ofte udbydes i flere kommuner, hvorfor
ovenstående ikke er antallet af
forskellige
indsatser. Ovenstående giver en
fordeling på 40% forebyggende indsatser, 35% foregribende indsatser og
25% lettere indgribende indsatser. Denne fordeling er således lidt anderledes,
end når de samme PPR-ledere i spørgeskemaundersøgelsen vurderer
fordelingen af antal
gennemførte
indsatser, jf. Figur 3.11.
3.6.2
Forebyggende indsatser
Det fremgår af Figur 3.11,
at PPR’s forebyggende
indsatser i gennemsnit
udgør 32%af de gennemførte indsatser i de kommunale PPR. Men ser man
nærmere på variationen mellem kommunerne, viser der sig visse forskelle.
Hvor cirka halvdelen af kommunernes PPR (32 ud af 67) har et relativt
begrænset fokus på forebyggende indsatser med en andel på 0-25%, fylder
de forebyggende indsatser over 50% i 11 kommuner, svarende til cirka en
sjettedel af kommunerne.
50
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0051.png
Figur 3.16. Antal kommuner fordelt på, hvor stor en andel af deres PPR-indsatser
der er forebyggende
90%
80%
70%
60%
50%
40%
Gns. 32%
30%
20%
10%
0%
Kommuner
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
I spørgeskemaundersøgelsen er PPR-lederne blevet bedt om i fritekstform at
beskrive kommunens 2-3 primære forebyggende indsatser. Mange kommuner
har beskrevet flere indsatser end det (op til 4-7 forskellige forebyggende
indsatser).
De forskellige indsatser er grupperet i 3 hovedgrupper: indsatser rettet mod
et barn, indsatser rettet mod forældre og indsatser rettet mod
fagprofessionelle. Indsatser målrettet et barn vil ofte også involvere barnets
forældre (især indsatser målrettet mindre børn), mens indsatser til forældre
alene inddrager forældrene og ikke børn.
Bemærk, at kortlægningen i de følgende underafsnit bygger på PPR-ledernes
besvarelser, og at der er forskel på, hvordan de fortolker indsatstrappen,
hvorfor ikke alle typer af indsatser der nævnes i de følgende afsnit og figurer
nødvendigvis kan kategoriseres som forebyggende.
Forebyggende indsatser målrettet fagprofessionelle (56%
24
)
Ud over indsatser målrettet børn og forældre udgøres de forebyggende
indsatser også af rådgivning, sparring og kompetenceudvikling af
fagprofessionelle såsom lærere og pædagoger i skoler og dagtilbud. Denne
gruppe af forebyggende indsatser er den største med 56% af de
forebyggende indsatser [i kommunen?].
Den mest udbredte form for forebyggende indsats er forskellige typer af
sparringsmøder i skoler og dagtilbud, som fremhæves af cirka halvdelen af
kommunerne. Denne sparring kan både fokusere på generel trivsel og på
mere specifikke udfordringer med børn eller grupper af børn. Den næstmest
24
Baseret på antallet af forskellige forebyggende indsatser målrettet forskellige
målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.
51
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0052.png
udbredte forebyggende indsats målrettet fagprofessionelle er forskellige typer
af tværfagligt samarbejde med sundhedsplejen om tidlig opsporing (fx med
TOPI-metoden
25
).
Figur 3.17. Andelen af kommunale PPR, som tilbyder forskellige typer af
forebyggende indsatser målrettet fagprofessionelle
Generelt (tværfagligt) samarbejde og
sparringsmøder i skoler/dagtilbud
46%
Tværfagligt samarbejde med bl.a.
Sundhedsplejen med fokus på tidlig opsporing
36%
Åben rådgivning til lærere og pædagoger
24%
Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger
(kurser, workshops, oplæg/undervisning)
18%
Fremskudt tværfagligt møde
13%
Supervision
3%
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67. Fordelingen af indsatser er
baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne
fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis
kan kategoriseres som forebyggende.
Forebyggende indsatser målrettet barnet (26%
26
)
De forebyggende indsatser målrettet børn udgør i alt 26% af det samlede
antal forebyggende indsatser i kommunerne. Indsatserne kan overordnet set
grupperes i 7 hovedtyper af indsatser, hvilket fremgår af Figur 3.18 nedenfor.
Åben anonym rådgivning er den klart mest udbredte forebyggende indsats
målrettet barnet, som kommunerne tilbyder. 46% af kommunerne har
fremhævet denne indsats som en af deres 2-3 primære forebyggende
indsatser.
TOPI (Tidlig OPsporing og Indsats) er en model, der er udviklet i fællesskab af en
række kommuner, Socialstyrelsen og forskningsinstitutioner. TOPI anvendes i dag i
flere danske kommuner som en metode til at forbedre det pædagogiske arbejde med
trivsel på områderne sundhedspleje, dagtilbud, skole, SFO og tandplejen.
Der arbejdes med det enkelte barns trivsel i dialog med forældrene. Relevante
fagpersoner inddrages, når der er grund til et endnu tættere samarbejde om barnet.
26
Baseret på antallet af forskellige forebyggende indsatser målrettet forskellige
målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.
25
52
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0053.png
Figur 3.18. Andelen af kommunale PPR, som tilbyder forskellige typer af
forebyggende indsatser målrettet barnet
Åben anonym rådgivning (0-17 år)
46%
Angstgruppeforløb (fx Cool Kids og Chilled)
9%
Psykologhjælp (15-25 år)
4%
Diamantforløb (vredeshåndtering)
3%
Adfærdsprogrammer som PALS, DUÅ og
CPS
3%
Netværks- eller samtalegrupper efter SEL
§11
3%
Søskendeforløb til børn med handicap
1%
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67. Fordelingen af indsatser er
baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne
fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis
kan kategoriseres som forebyggende.
Forebyggende indsatser målrettet forældre (19%
27
)
Som det fremgår af Figur 3.19 nedenfor tilbyder kommunerne også en række
forebyggende indsatser målrettet forældre. Disse indsatser udgør 19% af det
samlede antal forebyggende indsatser. I de forældrerettede indsatser er det
også den åbne anonyme rådgivning, som er det mest udbredte tiltag
28
, mens
enkelte kommuner også har fremhævet forskellige indsatser målrettet
gravide og nybagte forældre.
Baseret på antallet af forskellige forebyggende indsatser målrettet forskellige
målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.
28
I mange kommuner er der en fælles åben anonym rådgivning for børn og forældre og
i nogle tilfælde også fagprofessionelle (uden anonymitet).
27
53
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0054.png
Figur 3.19. Andelen af kommunale PPR, som tilbyder forskellige typer af
forebyggende indsatser målrettet forældre
Åben anonym rådgivning for forældre
28%
Rådgivningstilbud målrettet nybagte forældre
6%
Tidlig indsats til gravide i risiko
3%
Gruppeforløb til forældre til børn med autisme
1%
Oplæg for forældregrupper om understøttelese
af trivsel eller håndtering af en specifik
diagnose
1%
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67. Fordelingen af indsatser er
baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne
fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis
kan kategoriseres som forebyggende.
3.6.3
Foregribende indsatser
Det fremgår af Figur 3.11,
at PPR’s foregribende indsatser
i gennemsnit udgør
halvdelen af de gennemførte indsatser i de kommunale PPR. Men ser man
nærmere på variationen mellem kommunerne, viser der sig betydelige
forskelle. Hvor de foregribende indsatser udgør maksimalt 25% af de
gennemførte indsatser i 10 ud af 67 kommuner, udgør de mindst 75% i 8
andre kommuner i den anden ende af spektret.
54
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0055.png
Figur 3.20. Antal kommuner fordelt på, hvor stor en andel af deres PPR-indsatser
der er foregribende
90%
80%
70%
60%
Gns. 50%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Kommuner
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
Ligesom for de forebyggende indsatser er PPR-lederne blevet bedt om i
fritekstform at beskrive kommunens 2-3 primære foregribende indsatser.
Mange kommuner har ligesom for de forebyggende indsatser beskrevet
betydeligt flere, således at der ofte nævnes op til 4-6 forskellige foregribende
indsatser.
Ligesom de forebyggende indsatser er de indgribende indsatser grupperet i 3
hovedgrupper: indsatser rettet mod et barn, indsatser rettet mod forældre og
indsatser rettet mod fagprofessionelle.
Bemærk, at kortlægningen i de følgende underafsnit bygger på PPR-ledernes
besvarelser, og at der er forskel på, hvordan de fortolker indsatstrappen,
hvorfor ikke alle typer af indsatser der nævnes i de følgende afsnit og figurer
nødvendigvis kan kategoriseres som foregribende.
Foregribende indsatser målrettet fagprofessionelle (54%
29
)
Ud over indsatser målrettet børn og forældre udgøres de foregribende
indsatser også af rådgivning, sparring, supervision og kompetenceudvikling af
fagprofessionelle såsom lærere og pædagoger i skoler og dagtilbud. Denne
gruppe af foregribende indsatser er den største med 54% af de foregribende
indsatser [i kommunen?].
Som det fremgår af Figur 3.21 nedenfor er den mest udbredte form for
foregribende indsats målrettet fagprofessionelle forskellige typer af
sparringsmøder og åbne rådgivninger i skoler og dagtilbud, som fremhæves
af 40% af kommunerne. Den næstmest udbredte indsats er supervision og
observation af fagprofessionelle i fx en klasserumssituation og eventuelt
Baseret på antallet af forskellige foregribende indsatser målrettet forskellige
målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.
29
55
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0056.png
efterfølgende rådgivning eller udarbejdelse af handleplaner på baggrund af
observationen. Denne indsatstype fremhæves af en femtedel af kommunerne.
Figur 3.21. Andelen af kommuner, som tilbyder forskellige typer af forebyggende
indsatser målrettet fagprofessionelle
Generel (åben) rådgivning, vejledning og
sparing til fagprofessionelle i skoler/dagtilbud
Supervision og observation af fagprofessionelle
Vejlednings- eller handleplansforløb omkring
klasser og det enkelte barn
Kompetencegivende kurser/forløb til
fagprofessionelle
Tværfaglig rådgivningsmøder og samarbejder
20%
40%
14%
14%
11%
Gruppe-, børne- og klasseinterventioner
11%
Sampraksis/Co teaching i skoler/dagtilbud
6%
Rådgivning af fagprofessionelle ifm. et barn
6%
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67. Fordelingen af indsatser er
baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne
fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis
kan kategoriseres som foregribende.
Foregribende indsatser målrettet barnet (15%
30
)
De foregribende indsatser målrettet børn udgør i alt 15% af det samlede
antal foregribende indsatser i kommunerne. Indsatserne kan overordnet set
grupperes i 5 hovedtyper af indsatser. Som det fremgår af Figur 3.22
nedenfor er den mest udbredte indsatstype gruppeangstforløb såsom
”Få
styr
på angsten”,
”Cool
Kids” og
”Chilled”,
som 17% af kommunerne har angivet
som en foregribende indsats, de tilbyder.
Baseret på antallet af forskellige foregribende indsatser målrettet forskellige
målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.
30
56
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0057.png
Figur 3.22. Andelen af kommuner, som tilbyder forskellige typer af forebyggende
indsatser målrettet barnet
Angstforløb (Få styr på angsten 0-6 år, Cool
kids 7-12 år, Chilled 13-18 år)
17%
Samtaler og rådgivningsforløb efter SEL §11
9%
Psykologiske samtaleforløb til barn eller
forældre
5%
God Skolestart-forløb
2%
Skilsmissegrupper
2%
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67. Fordelingen af indsatser er
baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne
fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis
kan kategoriseres som foregribende.
Foregribende indsatser målrettet forældre (31%
31
)
De foregribende indsatser målrettet forældre udgør i alt 31% af det samlede
antal foregribende indsatser i kommunerne. Indsatserne kan overordnet set
grupperes i 8 hovedtyper af indsatser. Som det fremgår af Figur 3.23
nedenfor er den mest udbredte indsatstype forskellige typer af generelle
rådgivnings- og vejledningsforløb til forældre, som 35% af kommunerne har
angivet som en primær foregribende indsats, de tilbyder.
Baseret på antallet af forskellige foregribende indsatser målrettet forskellige
målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.
31
57
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0058.png
Figur 3.23. Andelen af kommuner, som tilbyder forskellige typer af forebyggende
indsatser målrettet forældre
Rådgivning og vejledningsforløb til forældre
Forældre og bedsteforældre kurser til børn
med diagnoser
Logopædiske indsatser
6%
35%
9%
Marte Meo-forløb
DUÅ - De Utrolige År kursus til forældre med
børn ml. 0-12 år
Familieklasser
5%
5%
3%
Kursusforløb til kommende forældre
3%
PREP og KIFF-forløb til forældre med
parforholdsvanskeligheder eller skilsmisse
3%
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67. Fordelingen af indsatser er
baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne
fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis
kan kategoriseres som foregribende.
3.6.4
Lettere indgribende indsatser
Det fremgår af Figur 3.11,
at PPR’s lettere indgribende indsatser i gennemsnit
udgør cirka en sjettedel af de gennemførte indsatser i de kommunale PPR.
Men ser man nærmere på variationen mellem kommunerne, viser der sig
mindre forskelle, jf. Figur 3.24 nedenfor.
58
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0059.png
Figur 3.24. Antal kommuner fordelt på, hvor stor en andel af deres PPR-indsatser
der er lettere indgribende
60%
50%
40%
30%
20% Gns. 17%
10%
0%
Kommuner
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67
De lettere indgribende indsatser kan alene grupperes i henholdsvis børne- og
forældrerettede, hvilket fremgår nedenfor.
Lettere indgribende indsatser målrettet barnet (76%
32
)
De lettere indgribende indsatser målrettet børn udgør i alt 76% af det
samlede antal lettere indgribende indsatser i kommunerne. Indsatserne kan
overordnet set grupperes i 6 hovedtyper af indsatser, jf. Figur 3.25.
Gruppeangstbehandlingsforløb såsom
”Få
styr på angsten”,
”Cool
Kids” og
”Chilled”
er den mest udbredte type af lettere indgribende indsats, de
kommunale PPR tilbyder med 65%. Hertil skal lægges de kommuner, der har
kategoriseret det som enten forebyggende eller foregribende, jf.
ovenstående.
32
Baseret på antallet af forskellige foregribende indsatser målrettet forskellige
målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.
59
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0060.png
Figur 3.25. Andelen af kommuner, som tilbyder forskellige typer af forebyggende
indsatser målrettet barnet
Angstbehandlingsforløb (Få styr på angsten,
Cool kids, Chilled)
Kortere individuelle samtale- og
behandlingsforløb med psykolog (kognitiv
terapi)
Børne- og ungegrupper (sorg, skilsmisse mv.)
17%
65%
43%
Indsatser mod skolevægring
9%
Theraplay (tilknytningsterapi)
6%
Mind-My-Mind (angst, depression og
adfærdsvanskeligheder)
6%
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67. Fordelingen af indsatser er
baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne
fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis
kan kategoriseres som lettere indgribende.
Lettere indgribende indsatser målrettet forældre (24%
33
)
De lettere indgribende indsatser målrettet forældre udgør i alt 24% af det
samlede antal lettere indgribende indsatser i kommunerne. Indsatserne kan
overordnet set grupperes i 6 hovedtyper af indsatser, jf. Figur 3.26 nedenfor.
Den mest udbredte type af lettere indgribende indsats til forældre er
forskellige typer af indsatser igangsat efter serviceloven såsom
familierådgivning. Den næstmest udbredte forældreindsats er forskellige
typer af forældrekurser, fx NFFP (New Forest Parenting Programme).
Figur 3.26. Andelen af kommuner, som tilbyder forskellige typer af forebyggende
indsatser målrettet forældre
Forskellige indsatser igangsat efter SEL (fx
familierådgivning)
Forældrekurser (fx New Forest Parenting
Programme og COS-P)
31%
11%
Spædgrupper til udsatte mødre og børn
2%
Logopædiske indsatser
2%
Skilsmisseindsatser
2%
De Utrolige År
2%
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67. Fordelingen af indsatser er
baseret på en kvalitativ kodning af fritekstbesvarelser fra PPR-lederne. Bemærk, at kommunerne
fortolker indsatstrappen forskelligt, hvorfor ikke alle ovenstående typer af indsatser nødvendigvis
kan kategoriseres som lettere indgribende.
Baseret på antallet af forskellige foregribende indsatser målrettet forskellige
målgrupper identificeret i den kvalitative kodning af fritekstbesvarelserne.
33
60
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0061.png
3.6.5
Tilbudsviftens bredde og tilbudsviftens behovsdækning
Som det fremgår af de foregående afsnit, er der mellem kommunerne stor
forskel på, hvor på indsatstrappen PPR har flest indsatser (selvom det
bemærkes, at en del af variationen kan skyldes forskellige fortolkninger af
trinnene på indsatstrappen). I Figur 3.27 er kommunerne inddelt i 3 grupper,
alt efter hvor stor en andel af deres PPR-indsatser PPR-lederen har vurderet
er forebyggende versus foregribende/lettere indgribende
34
. Derefter er PPR-
ledernes vurdering af,
i hvor høj grad PPR’s tilbudsvifte matcher målgruppens
behov omsat til en skala fra 1-5,
hvor 1 er ”Meget uenig” og 5 er ”Meget
enig”.
Figur 3.27. PPR-ledernes vurdering på en skala fra 1-5 af i hvor høj grad PPR's
tilbudsvifte matcher målgruppens behov fordelt på 3 grupper af kommuner med
varierende andel forebyggende versus foregribende og lettere indgribende
indsatser
3,9
3,3
3,4
Gruppe 1: PPR med
hovedsageligt foregribende og
lettere indgribende indsatser
Gruppe 2: PPR med en
'afbalanceret' tilbudsvifte
Gruppe 3: PPR med
hovedsageligt forebyggende
indsatser
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 67. Opdelingen af kommunerne i de
3 grupper er foretaget, så der er 2 grupper af kommuner, som ligger i hver sin ende af spektret
samt et bredt midterfelt. Gruppe 1 består af 11 kommuner med 0-10% forebyggende indsatser og
90-100% foregribende eller lettere indgribende indsatser. Gruppe 2 består af 45 kommuner med
11-59% forebyggende indsatser og 41-89% foregribende eller lettere indgribende indsatser. Gruppe
3 består af 11 kommuner med 60-95% forebyggende indsatser og 5-30% foregribende eller lettere
indgribende indsatser.
Som det fremgår af figuren ovenfor, svarer PPR-lederne i det brede midterfelt
af kommuner, som tilbyder både forebyggende og foregribende/lettere
indgribende indsatser i et vist omfang, i højere grad, at
PPR’s
tilbudsvifte
matcher målgruppens behov, end de 2 grupper af yderpolkommuner, der
For overblikkets skyld er foregribende og lettere indgribende slået sammen her, da
disse typer indsatser til en vis grad er overlappende, men ofte væsensforskellige fra de
mere generelle forebyggende indsatser.
34
61
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0062.png
enten fokuserer meget entydigt på forebyggende indsatser eller fokuserer
meget entydigt på foregribende og lettere indgribende indsatser.
Boks 3.1. Centrale fund i kapitlet
I langt de fleste kommuner er
PPR en selvstændig økonomisk enhed
(71%) med egen leder og budget,
som primært bruger penge på lønudgifter.
Det samlede nationale ressourceforbrug estimeres til 3.673 årsværk, svarende til 2 mia.kr.
Det gennemsnitlige kommunale PPR-forbrug pr. 0-18-årig i kommunen ligger på 1.582 kr. om året.
PPR-lederne vurderer, at ca. 2/3 af PPR-medarbejdernes tid går med
lovgivningsbestemte opgaver
i
henhold til folkeskoleloven.
Fordeles medarbejdernes tid på opgavetyper, vurderer PPR-lederne, at det særligt er individuel udredning
(21%) og rådgivning og supervision af fagprofessionelle (17%), som fylder i det samlede tidsforbrug.
Fagligt består næsten alle
PPR-enheder af psykologer og logopæder
(96%), mens over halvdelen har
administrative medarbejdere, pædagoger og pædagogiske konsulenter ansat. Stort set alle har minimum 3
fagligheder ansat, mens over halvdelen har en
faglig bredde på minimum 5 fagligheder.
PPR-lederne vurderer generelt, at deres medarbejdere har de nødvendige
kompetencer til at varetage
de forskellige opgavetyper,
men det største forbedringspotentiale fremgår, når det kommer til lettere
behandling og klasserumsinterventioner.
Flere kommuner i yderområderne nævner dog, at de oplever
rekrutterings- og fastholdelsesproblemer
og ofte er nødt til at besætte stillinger med helt nyuddannede og uerfarne psykologer. Det er dog de
færreste kommuner, som køber
ydelser eksternt.
Et overvejende flertal af PPR-lederne (70%) mener, at PPR-enheden har en
velbeskrevet tilbudsvifte,
mens kun halvdelen oplever, at denne matcher målgruppens behov.
PPR-enhederne har generelt et varieret udbud af indsatser. Men der lader til at være store forskelle, når
det kommer til PPR-ledernes vurdering af, hvilket
trin på indsatstrappen
som fylder mest i tilbudsviften
(selvom forskellige tolkninger af trinnene på indsatstrappen også kan have spillet ind). I gennemsnit fylder
de foregribende indsatser halvdelen, mens lettere indgribende indsatser fylder mindst (17%).
PPR-enhedernes tilbudsvifter
er meget forskellige, men der er enkelte indsatser, som går igen på
tværs. Forebyggende er det særligt åbne rådgivningstilbud og supervision af fagprofessionelle, mens
foregribende og lettere indgribende indsatser ofte er angstforløb, psykologsamtaler og foranstaltninger i
henhold til serviceloven.
Angstgruppeforløb
som ”Få styr på angsten” (0-6 år), ”Cool Kids” (7-12 år) og ”Chilled” (13-18
år) er de
klart mest udbredte indsatser i PPR, som over halvdelen af kommunerne tilbyder.
Dokumentation og opfølgning
er ifølge spørgeskemaet udbredt for de foregribende og lettere
indgribende indsatser, mens casestudierne generelt vidner om mangel på systematik.
62
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0063.png
4 Lettere
behandlingstilbud
Dette kapitel beskriver, hvordan PPR tilbyder
lettere behandling i dag for så vidt angår omfang,
behov, primære målgrupper, forudsætninger,
barrierer og potentialer for øget
udbredelse.
Som det fremgår af afsnit 1.4, anvendes der i denne undersøgelse en bred
definition af lettere behandling, som omfatter alle indsatser, der tager
udgangspunkt i et specifikt barn eller ung med psykiske udfordringer,
herunder også rådgivning og støtte til familien samt rådgivning, støtte og
sparring til fagprofessionelle omkring barnet eller den unge. Definitionen af
lettere behandling omfatter dog ikke udredning (herunder udarbejdelse af
PPV’er) og visitation.
Bemærk, at denne definition adskiller sig fra
arbejdsgruppens nuværende definition af lettere behandling
35
.
På baggrund af denne definition vurderer vi, at alle de indsatser der beskrives
som lettere indgribende i afsnit 3.6.4, hovedparten af de indsatser der
beskrives som foregribende indsatser i afsnit 3.6.3, og enkelte af de indsatser
der beskrives som forebyggende indsatser i afsnit 3.6.2 kan kategoriseres
som lettere behandlingstilbud. I angivelsen af den relative andel af
tidsforbruget, der udgøres af lettere behandling i dag, får man dog det
indtryk, at PPR-lederne kan have anvendt en lidt smallere definition af lettere
behandling i afgivelsen af deres estimater, jf. nedenstående.
”Lettere behandling forstås som en helhedsorienteret
indsats med en indledende
tidlig vurdering af barnet efterfulgt af en lettere behandlingsindsats, der matcher behov
og ressourcer hos barnet/den unge, herunder graden af problemudviklingen.
35 35
Uddybende: Arbejdsgruppen vurderer på baggrund af vidensgrundlaget at lettere
behandling bør tage udgangspunkt i en terapeutisk baseret indsats, som på
struktureret vis hjælper barnet/den unge med at håndtere psykiske vanskeligheder, fx
indsatser baseret på kognitiv adfærdsterapi, narrativ terapi eller mentaliseringsbaseret
terapi. Behandlingsindsatsen skal være målrettet det enkelte barn/den unge, hvilket
både kan ske ved, at indsatsen er direkte målrettet barnet/den unge eller indirekte
målrettet barnet/den unge (fx behandlingsindsatser med fokus på hjælp til selvhjælp
målrettet barnets/den unges forældre). De lettere behandlingsindsatser, som målrettes
barnet/den unge, kan eksempelvis omfatte kortvarige individuelle samtaleforløb,
selvhjælpskurser og programmer, hvor forældrene inddrages i indsatsen, eller
psykoterapeutisk behandling af barnet/den unge (enten i gruppe eller individuelt).
Indsatsen målrettes ud over barnet/den unge som udgangspunkt også barnets/den
unges omgivende miljø (herunder familie, lærere, pædagoger og gruppefælleskaber),
så indsatsen til at afhjælpe barnets/den unges vanskeligheder også integreres i
barnets/den unges omgivende miljø og hverdag.
Det er afgørende for effekten af den lettere behandlingsindsats, at man som
udgangspunktet inddrager barnets/den unges omgivende miljø, således at den
helhedsorienterede indsats, som også omfatter relevante understøttende indsatser,
integreres på tværs af familie, gruppefællesskaber og fagprofessionelle i barnets/den
unges miljø.”
63
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0064.png
4.1
Lettere behandlingstilbud i kommunerne i dag
Som det fremgår af Figur 4.1 nedenfor, viser spørgeskemaundersøgelsen, at
lettere behandling kun udgør en meget begrænset del af PPR’s
opgaveportefølje i de fleste kommuner. Der er dog en vis variation på tværs
af kommunerne: cirka en fjerdedel har angivet, at lettere behandling udgør
0% af deres arbejde
36
, cirka halvdelen har svaret 2-5% og for den sidste
fjerdedel udgør lettere behandling 8-21% af arbejdstiden.
Figur 4.1. PPR-ledernes angivelse af, hvor stor en del deres medarbejderes
arbejdstid, der går med lettere behandling
25%
20%
15%
10%
Gns. 5%
5%
0%
Kommuner
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 68
På baggrund af PPR-ledernes vurderinger af den relative andel af
tidsforbruget, der anvendes til lettere behandling, jf. ovenstående figur, kan
det samlede nationale ressourceforbrug på lettere behandling i PPR estimeres
til ca. 225 årsværk, svarende til ca. 130 mio.kr. i årlige lønomkostninger
37
.
Af Figur 4.2 fremgår det, at de kommunale PPR-enheder, der tilbyder lettere
behandling, ofte har et tæt samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien
Der er dog ikke fuldt ud overensstemmelse mellem PPR-ledernes besvarelser af
spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen, hvor 26% har angivet, at de bruger 0% af
arbejdstiden på lettere behandling, mens 15% har angivet, at de
ikke
tilbyder
indsatser, der kan kategoriseres som lettere behandling.
37
Bemærk, at estimaterne for ressourceforbruget til lettere behandling er behæftet
med en vis usikkerhed. Dels bygger de på PPR-ledernes bedste skøn for den relative
fordeling af deres medarbejderes tidsforbrug (der er ikke tale om registreringer), dels
er den gennemsnitlige angivelse på 5% af ressourceforbruget sandsynligvis udtryk for
en relativ smal definition af lettere behandling, da PPR-lederne også skulle fordele
tidsforbruget på en række tilstødende og potentielt overlappende opgaver, herunder
”Rådgivning
af forældre”,
”Rådgivning,
supervision eller sparring med andre
fagprofessionelle om specifikt barn/ung”
og ”Klasserumsinterventioner/understøtte
og
udvikle læringsmiljøer i specifik klasse”. Denne definitionsmæssige usikkerhed kommer
også til udtryk ved, at kun 15% af PPR-cheferne har angivet, at de ikke tilbyder
indsatser, der kan kategoriseres som lettere behandling, mens 26% har angivet
ressourceforbruget på lettere behandling til 0%. Det bemærkes desuden, at
gennemsnitsprisen på et psykologårsværk er anvendt til beregningen, da det typisk vil
være denne medarbejdergruppe, der varetager behandlingsopgaverne i PPR.
36
64
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0065.png
herom, idet 71% af PPR-lederne vurderer, at de i høj eller nogen grad
samarbejder med børne- og ungdomspsykiatrien på dette område.
Omvendt forholder det sig for samarbejdet med privatpraktiserende
psykiatere og psykologer samt alment praktiserende læger, hvor henholdsvis
78%, 75% og 83% af PPR-lederne svarer, at de i mindre grad eller slet ikke
samarbejder om lettere behandlingstilbud til børn og unge i psykisk
mistrivsel.
Figur 4.2. PPR-ledernes angivelse af, hvorvidt PPR samarbejder med
sundhedsfaglige samarbejdspartnere om lettere behandlingstilbud til børn og unge
i psykisk mistrivsel
Privatpraktiserende psykologer
9%
2%
7%
38%
45%
Privatpraktiserende psykiatere
16%
2%
4%
33%
45%
Almenpraktiserende læger
9%
13%
33%
42%
2%
2%
Børne- og ungepsykiatrien
35%
36%
4%
16%
7%
I høj grad
I nogen grad
Hverken eller
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 55
Figur 4.3 nedenfor viser, hvilke typer af psykiske problemstillinger de
kommunale PPR tilbyder lettere behandling til. Næsten alle de kommuner, der
tilbyder lettere behandling, har angivet, at de har indsatser målrettet børn og
unge med tegn på angst eller depression (98%), mens uro og
adfærdsvanskeligheder udgør 60% og selvværd og/eller ensomhed udgør
47% af kommunerne.
Figur 4.3. PPR-ledernes angivelse af, hvilke områder der tilbydes lettere
behandling indenfor
Tegn på angst eller depression
98%
60%
47%
35%
Uro og adfærdsvanskeligheder
Selvværd og/eller ensomhed
Tegn på udviklingsforstyrrelser
Selvskade
Tegn på spiseforstyrrelser
33%
29%
24%
Andet
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 55
65
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
Dette billede stemmer overens med gennemgangen i afsnit 3.6, hvor
kommunerne i særlig grad har fremhævet forskellige typer af angstforløb
såsom
”Cool
Kids” og
”Få
styr på angsten” som eksempler på foregribende og
lettere indgribende indsatser. Ud fra kortlægningen af indsatser i afsnit 3.6
vurderer vi, at langt hovedparten af de 98% vedrører lettere behandling af
angstproblematikker, og at andelen er betydeligt lavere for behandling af
depression. Både fritekstbesvarelser i spørgeskemaundersøgelsen samt
indsigter fra casebesøg afdækker, at flere kommuner har vanskeligt ved at
håndtere depression og savner relevante evidensbaserede indsatser målrettet
depression.
Cirka en fjerdedel af kommunerne (jf. figuren ovenfor) tilbyder lettere
behandling af andre typer af psykisk mistrivsel blandt børn og unge, herunder
blandt andet misbrug, krisehjælp ved særlige hændelser, fastholdelse på
ungdomsuddannelse, sorg, skolevægring, skilsmisseproblematikker og
tilknytningsproblemer.
66
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
5 Implementering af
lettere behandling
I dette kapitel afdækkes opmærksomhedspunkter
og barrierer for udbredelsen af lettere behandling
i kommunernes PPR og forskelle i kommunernes
forudsætninger.
I dette kapitel præsenteres resultaterne af en række kvantitative og
kvalitative analyser baseret på datamaterialet fra henholdsvis
spørgeskemaundersøgelsen og casestudierne i undersøgelsens første del.
Således har kortlægningen af PPR-området i kommunerne også givet indsigt i
en række forhold, som er relevante for implementering af lettere behandling
samt udbredelse og styrkelse af denne fremadrettet.
Kapitlet giver først et overblik over dels PPR-ledernes vurdering af, om de på
nuværende tidspunkt har forudsætninger for at udbrede lettere behandling i
PPR, dels deres vurdering af, hvilke parametre der udgør de største barrierer
for implementeringen. Derefter behandles disse parametre i 3 tematiske
afsnit vedrørende PPR’s:
1. Ressourcer/økonomi og øvrige opgaver
2. Personalesammensætning og kompetencer
3. Organisering og samarbejdsrelationer
Hvert af disse 3 afsnit belyser parametrenes betydning fra 3 analysevinkler:
1. Hvad kendetegner de PPR, der allerede i dag udbyder lettere behandling,
versus de kommuner, der ikke gør i forhold til en given parameter (har
PPR med lettere behandling fx oftere en bestemt organiseringstype)?
2. Hvad er sammenhængen mellem PPR-ledernes egne vurderinger af,
hvorvidt en parameter udgør en barriere og deres nuværende
udgangspunkt i forhold til den givne parameter (er andelen af PPR-ledere,
der ser organisering som en barriere fx højere for PPR med en bestemt
organiseringstype)?
3. Hvordan forklarer PPR-lederne, at de forskellige parametre kan udgøre en
barriere for udbredelsen af lettere behandling i PPR?
Afslutningsvis analyserer vi, hvilken rolle kommunestørrelse spiller i forhold til
betydningen af de enkelte parametre for udbredelsen af lettere behandling i
PPR.
5.1
PPR-ledernes vurdering af egne forudsætninger og barrierer
for udbredelsen af lettere behandling i dag
PPR-lederne er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt deres nuværende
organisering, ressourcer, kompetencer, øvrige opgaver og
samarbejdsrelationer giver gode forudsætninger for at øge brugen af lettere
behandling i PPR-regi.
67
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0068.png
Af Figur 5.1 nedenfor fremgår det, at 6 ud af 10 PPR-ledere erklærer sig
enige eller meget enige i, at den nuværende tilrettelæggelse af PPR-arbejdet i
deres kommune overordnet set giver gode forudsætninger, mens 2 ud af 10
er uenige eller meget uenige.
Figur 5.1. PPR-ledernes vurdering af, hvorvidt den nuværende tilgang til PPR giver
gode forudsætninger for at øge brugen af lettere behandling i PPR-regi
32%
28%
18%
14%
6%
2%
Meget enig
Enig
Hverken eller
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 55
Af Figur 5.2 nedenfor fremgår det, hvad PPR-lederne vurderer, der udgør en
barriere for øget anvendelse af lettere behandling.
Figur 5.2. Andelen af PPR-ledere, der betragter et givent element som en barriere
for øget implementering af lettere behandlingstilbud til børn og unge i psykisk
mistrivsel i PPR-regi (det har været muligt at sætte flere kryds)
Ressourcer
Øvrige opgaver i PPR
46%
29%
18%
12%
89%
Kompetencer
Samarbejdsrelationer
Organisering
Andre barrierer
Jeg ser ingen barrierer
2%
9%
Kilde:
Landsdækkende spørgeskema til PPR-ledere.
Note:
n = 55
Af figuren fremgår det, at især ressourcer (89%) og øvrige opgaver i PPR
(46%) er en udfordring, mens kompetencer (29%), samarbejdsrelationer
(18%) og organisering (12%) kun er en barriere i en mindre andel
kommuner. Kun 2% af PPR-lederne ser ingen barrierer for en øget
implementering af lettere behandlingstilbud i PPR.
68
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0069.png
Deler man kommunerne op i 3 grupper efter, hvor stor
en del af PPR’s
opgaveportefølje der udgøres af lettere behandling, træder interessante
sammenhænge frem.
Figur 5.3. Andelen af PPR-ledere, der betragter et givent element som en barriere
for øget implementering af lettere behandlingstilbud til børn og unge i psykisk
mistrivsel i PPR-regi, fordelt på kommuner med varierende omfang af lettere
behandling
80%
91%
94%
33%
25%
38%
0%
19%
31%
Ressourcer
Kompetencer
Samarbejdsrelationer
PPR uden lettere behandling
PPR med lettere behandling i begrænset omfang (1-8 pct.)
PPR med lettere behandling i et vist omfang (>8 pct.)
Figur 5.3 ovenfor viser en tendens til, at de kommuner, der allerede i dag
tilbyder lettere behandling, ser flere barriere for øget implementering end de
kommuner, der i dag slet ikke har erfaring med lettere behandling. Dette kan
indikere, at nogle barrierer først bliver synlige under implementeringen.
I de følgende tematiske underafsnit vil ovenstående parametre blive
analyseret i 3 hovedtemaer, hvor ressourcer og øvrige opgaver er slået
sammen, ligesom samarbejdsrelationer og organisering er det. Dette skyldes,
at disse parametre er nært forbundne og derfor mest meningsfuldt kan
undersøges samlet.
5.2
PPR’s ressourcer/økonomi og øvrige opgaver
5.2.1
Omfang af lettere behandling og ressourceforbrug
Figur 5.4 viser det årlige ressourceforbrug for PPR for 3 grupper af kommuner
opdelt efter, hvor meget lettere behandling
fylder i PPR’s samlede
opgaveportefølje.
69
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0070.png
Figur 5.4. Kommunernes årlige ressourceforbrug på PPR pr. 0-18-årig tre grupper
af kommuner med varierende anvendelse af lettere behandling
1.640 kr.
1.654 kr.
1.673 kr.
PPR uden lettere
behandling
PPR med lettere behandling PPR med lettere behandling
i et vist omfang (>8 pct.)
i begrænset omfang (1-8
pct.)
Kilde:
Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til PPR-ledere og løndata modtaget fra
økonomikonsulenter og PPR-ledere i de 10 casekommuner.
Note:
n = 65. PPR-lederne har i
spørgeskemaundersøgelsen angivet, hvor mange årsværk de har ansat inden for forskellige
stillingskategorier, og modtagne data for gennemsnitslønninger for forskellige stillingskategorier er
anvendt til at beregne de samlede lønudgifter for hver PPR-enhed. Det angivne ressourceforbrug er
således alene lønomkostninger til PPR og ikke overhead eller fællesomkostninger.
Ressourceforbruget er opgjort pr. 0-17-årig i kommunen.
17 kommuner anvender 0%
af PPR’s ressourcer på lettere behandling, 33 kommuner anvender 1-
8%
af PPR’s ressourcer på lettere behandling
og 16 af kommunerne anvender 10-21%
af PPR’s
ressourcer på lettere behandling.
Som det fremgår af figuren, kan der ikke umiddelbart ses en sammenhæng
mellem omfanget af lettere behandling og PPR’s årlige ressourceforbrug pr. 0-
18-årig i kommunen. De PPR, der udbyder lettere behandling, må således
bruge relativt færre ressourcer på deres øvrige opgaver.
5.2.2
PPR-ledernes vurdering af, om egen ressourcesituation
udgør en barriere for udbredelsen af lettere behandling
Som nævnt anser 9 ud af 10 PPR-ledere egen ressourcesituation som en
barriere for udbredelsen af lettere behandlingstilbud i PPR i deres kommune.
Figur 5.5 viser, hvor stor en andel af PPR-lederne der har angivet egen
ressourcesituation som en barriere for udbredelsen af lettere behandling
fordelt på 3 grupper af kommuner med varierende ressourceforbrug på PPR.
70
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0071.png
Figur 5.5. Den procentvise andel af PPR-lederne, der betragter egen
ressourcesituation som en barriere for udbredelsen af lettere behandlingstilbud,
fordelt på 3 grupper af kommuner med varierende ressourceforbrug på PPR
Kilde:
Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til PPR-ledere.
Note:
n = 65.
Et interessant fund i ovenstående figur er, at andelen af PPR-ledere, der ser
ressourcer som en barriere, faktisk er lidt mindre i gruppen af kommuner
med et relativt lavere ressourceforbrug på PPR (<1.200 kr. pr. år pr. 0-18-
årig i kommunen) end de 2 andre grupper af kommuner med henholdsvis et
relativt gennemsnitligt ressourceforbrug på PPR (1.200-2.000 kr. pr. år pr. 0-
18-årig i kommunen) og et relativt højere ressourceforbrug på PPR (<2.000
kr. pr. år pr. 0-18-årig i kommunen).
5.2.3
PPR-ledernes uddybende forklaringer af, hvordan
ressourcer/økonomi kan udgøre en barriere for lettere
behandling
I spørgeskemaundersøgelsen blev PPR-lederne bedt om at uddybe i
fritekstform, hvordan tilgangen til PPR i deres kommune udgør en barriere for
udbredelse af lettere behandling i PPR-regi.
PPR-ledernes beskrivelser af ressourcesituationens betydning omhandler især
en høj og stigende efterspørgsel efter
PPR’s lovbestemte ydelser (fx
udarbejdelse af PPV’er), der efterlader meget få eller ingen ressourcer til
lettere behandlingstilbud. Herudover nævnes udfordringer med generelle
besparelser på PPR-området. Samme billede af ressourcesituationen kom til
udtryk i casebesøgene, hvor 6 ud af 10 kommuner specifikt fremhævede
ressourcesituationen som en barriere for implementering af lettere
behandlingstilbud.
Herudover beskriver flere kommuner udfordringen med projektmidler, hvor
kommunalbestyrelser, fonde og statslige institutioner afsætter en pulje af
midler til igangsættelse af forskellige typer af indsatser og lettere
behandlingstilbud. Efterfølgende bruges mange ressourcer på at
71
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0072.png
implementere tilbuddene, træne medarbejderne og skabe kendskab til
indsatsen i kommunen. Udfordringen er, at tilbuddene ofte afvikles igen efter
projektafslutning, når tilbuddet er inde i en effektiv driftsfase og viser tegn på
en stærk effekt. Flere kommuner fremhæver, at en effektiv anvendelse af
midler til lettere behandling vil forudsætte en varig ændring, hvor lettere
behandling indføres i den gældende lovgivning om PPR’s virkeområde.
Derudover bemærkes det, at PPR-lederne i en
mindre andel kommuner
(10
ud af 65) eksplicit udtrykker bekymring om, at et øget fokus på lettere
behandlingstilbud
risikerer at tage fokus og ressourcer fra PPR’s konsultative
og generelt forebyggende arbejde. Konkret frygter de, at et øget fokus på
behandling vil indebære en tilbagevenden til et stærkt individfokus i PPR med
indstilling af specifikke børn frem for fokus på forebyggende samarbejde om
udvikling af inkluderende og rummelige fællesskaber og læringsmiljøer.
5.3
PPR’s personalesammensætning og kompetencer
5.3.1
Omfang af lettere behandling og kompetencer
Figur 5.6 nedenfor viser PPR-ledernes egne vurderinger af det generelle og
det behandlingsspecifikke kompetenceniveau blandt deres medarbejdere for 3
grupper af kommuner opdelt efter, hvor meget lettere behandling fylder i
PPR’s samlede opgaveportefølje.
Figur 5.6. PPR-ledernes vurdering på en skala fra 1-5 af deres medarbejderes
generelle og behandlingsspecifikke kompetenceniveau fordelt på 3 grupper af
kommuner med varierende anvendelse af lettere behandling
4,0
3,4
4,2
4,1
4,3
4,1
PPR uden lettere
behandling
PPR med lettere
behandling i begrænset
omfang (1-8 pct.)
PPR med lettere
behandling i et vist
omfang (>8 pct.)
Gennemsnitligt kompetenceniveau på tværs af opgavetyper
Kompetencer specifikt til lettere behandling
Kilde:
Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til PPR-ledere.
Note:
n = 70. PPR-lederne har
vurderet, hvor enige de er i, at deres medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at løse en
række arbejdsopgaver på
en fempunktsskala (”Meget enig”, ”Enig”, ”Hverken/eller”, ”Uenig”,
”Meget uenig”. Besvarelserne er omsat til numeriske værdier fra 1-5,
hvor 5 er
”Meget enig”.
72
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0073.png
Som det fremgår af figuren, lader de PPR, der allerede i dag udbyder lettere
behandling, være kendetegnet af et lidt højere kompetenceniveau. Dette
gælder særligt i forhold til de behandlingsspecifikke kompetencer.
5.3.2
PPR-ledernes vurdering af, om egen kompetencesituation
udgør en barriere for udbredelsen af lettere behandling
I gennemsnit ser 29% af PPR-lederne egne medarbejderes kompetencer som
en barriere for udbredelsen af lettere behandling i PPR i deres kommune.
Figur 5.7 nedenfor viser, hvor stor en andel af PPR-lederne der ser egen
kompetencesituation som en barriere for udbredelsen af lettere behandling
fordelt på 3 grupper af kommuner med varierende bredde i
kompetenceprofilen i PPR
38
.
Figur 5.7. Den procentvise andel af PPR-lederne, der betragter egne
medarbejderes kompetencer som en barriere for udbredelsen af lettere
behandlingstilbud, fordelt på 3 grupper af kommuner med varierende bredde i
kompetencesammensætningen i PPR
50%
25%
29%
PPR med en bred
kompetenceprofil
(< 30 pct. psykologer)
PPR med en gennemsnitlig
kompetenceprofil
(30-60 pct. psykologer)
PPR med smal
kompetenceprofil
(>60 pct. psykologer)
Kilde:
Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til PPR-ledere.
Note:
n = 65.
Der tegner sig et billede af, at PPR-ledere med en medarbejderstab, hvor
psykologer kun udgør en mindre andel, oftere betragter egen
kompetencesituation som en barriere for udbredelsen af lettere
behandlingstilbud. Dette indikerer, at der kan være behov for, at en vis andel
af medarbejderstaben i PPR er psykologer (som også typisk er den
medarbejdergruppe, der forestår behandlingsopgaver i PPR) for at øge
mulighederne for, at lettere behandling kan udbredes.
Bredden i PPR’s kompetenceprofil
er defineret som andelen af medarbejderstaben,
der udgøres af andre medarbejdergrupper end psykologer.
38
73
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
5.3.3
PPR-ledernes uddybende forklaringer af, hvordan
kompetencer kan udgøre en barriere for lettere behandling
En del kommuner angiver, at det i mindre omfang vil kræve
kompetenceudvikling og efteruddannelse inden for specifikke metoder at
implementere lettere behandling, men at det vil kunne gøres relativt hurtigt
og billigt. Enkelte kommuner angiver, at de ikke tilbyder lettere behandling i
dag, og at de af denne grund ikke har de nødvendige kompetencer og
erfaringer til at implementere lettere behandling. Yderligere er visse
udkantskommuner udfordret af en høj medarbejderomsætning og et deraf
følgende lavt kompetenceniveau, som giver anledning til bekymring med
henblik på en eventuel udbredelse af lettere behandlingstilbud.
I interviewene i casekommunerne blev der også lagt vægt på betydningen af
kompetencer for udbredelsen af lettere behandling. I kortlægningen mente 8
ud af 10 kommuner, at de allerede i dag helt eller delvist besidder de
nødvendige kompetencer, men at det kan blive nødvendigt med en vis grad
af efteruddannelse, sidemandsoplæring og supervision i de nye metoder.
Flere kommuner gjorde desuden opmærksom på, at et væsentligt
opmærksomhedspunkt er, at udbredelse af lettere behandling vil betyde, at
PPR-enheden sandsynligvis er nødt til at trække de dygtigste og mest erfarne
psykologer ud af det almindelige driftsarbejde
(fx udarbejdelse af PPV’er).
5.4
5.4.1
PPR’s organisering og samarbejdsrelationer
Omfang af lettere behandling og organisatorisk forankring
af PPR
Figur 5.8 nedenfor viser den organisatoriske forankring for 3 grupper af
kommuner
opdelt efter, hvor meget lettere behandling fylder i PPR’s samlede
opgaveportefølje.
74
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0075.png
Figur 5.8. Den organisatoriske forankring af PPR for 3 grupper af kommuner med
varierende anvendelse af lettere behandling
47%
35%
45%
27% 27%
18%
31%
19%
50%
PPR uden lettere
behandling
PPR med lettere
behandling i begrænset
omfang (1-8 pct.)
Forankring på almenområdet
Forankring på specialområdet
Tværgående organiseret
PPR med lettere
behandling i et vist
omfang (>8 pct.)
Kilde:
Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til PPR-ledere.
Note:
n = 70. Almenområdet
dækker over de kommuner, hvor PPR er organisatorisk forankret i skole- og/eller
dagtilbudsområdet. Specialområdet dækker over de kommuner, hvor PPR er organisatorisk
forankret i familieområdet. Tværgående dækker over de kommuner, hvor PPR er en tværgående
(stabs)funktion, der er organiseret sammen både skole-/dagtilbudsområdet og
familieområdet/sundhedsplejen.
Som det fremgår af figuren, har de PPR, der allerede i dag udbyder lettere
behandling, i et vist omfang oftere en tværgående organisering end de 2
øvrige grupper af kommuner.
5.4.2
PPR-ledernes vurdering af, om egen organisering og
samarbejdsrelationer udgør en barriere for udbredelsen af
lettere behandling
I gennemsnit ser henholdsvis 12% og 18% af PPR-lederne egen organisering
og samarbejdsrelationer som en barriere for udbredelsen af lettere
behandling i PPR i deres kommune. Figur 5.9 nedenfor viser, hvor stor en
andel af PPR-lederne der ser egen organisering og egne samarbejdsrelationer
som en barriere for udbredelsen af lettere behandling fordelt på 3 grupper af
kommuner med varierende organisatorisk forankring af PPR.
75
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0076.png
Figur 5.9. Den procentvise andel af PPR-lederne, der betragter egen organisering
eller samarbejdsrelationer som en barriere for udbredelsen af lettere
behandlingstilbud, fordelt på 3 grupper af kommuner med forskellige
organisatorisk forankring af PPR
24%
24%
15%
11%
6%
14%
Forankring på
almenområdet
Forankring på
specialområdet
Tværgående organiseret
Vores organisering er en barriere for udbredelsen af lettere behandling
Vores samarbejdsrelationer er en barriere for udbredelsen af lettere behandling
Kilde:
Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til PPR-ledere.
Note:
n = 65.
Som det fremgår af figuren, tegner der sig ikke noget klart billede af, at det
særligt er PPR-ledere med en specifik organisatorisk forankring, der ser
organisering og samarbejdsrelationer som en barriere for udbredelsen af
lettere behandling.
PPR-ledernes uddybende forklaringer af, hvordan
organisering og samarbejdsrelationer kan udgøre en
barriere eller forudsætning for lettere behandling
PPR-lederne
fremhæver generelt PPR’s organisering og samarbejdsrelationer
som en forudsætning snarere end en barriere for udbredelsen af lettere
behandling. De lægger særlig vægt på betydningen af den centrale placering,
som PPR har i mange kommuner, hvor de fungerer som brobygger mellem
det almene og specialiserede børneområde og har nære samarbejdsrelationer
til både skoler, dagtilbud, familieområdet, SSP og børne- og
ungdomspsykiatrien.
Denne opfattelse deles af PPR-ledere og medarbejdere i flere af
casekommunerne, hvor halvdelen af kommunerne specifikt fremhæver
PPR’s
centrale placering i den kommunale organisering som en god forudsætning
for at sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats til barnet og for at
sikre, at hovedparten af børn og forældre kun vil opleve én indgang og én
myndighed i deres forløb med psykisk mistrivsel. I 3 ud af 10 af kommunerne
gav fokusgruppeinterviewet
med fagcheferne på PPR’s samarbejdsområder
(skoler, dagtilbud, sundhedsplejen, SPP og familieområdet) indtryk af, at de
ikke nødvendigvis til fulde deler denne opfattelse. De gav udtryk for, at
lettere behandlingstilbud ikke nødvendigvis kun kan placeres ét sted i den
kommunale forvaltning (i PPR), men kan placeres flere steder, og at det skal
være op til den enkelte kommune selv at tilpasse det. Fagcheferne for de
tilstødende områder til PPR understreger desuden, at en øget anvendelse af
5.4.3
76
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0077.png
lettere behandling i PPR-regi forstærker behovet for at udvikle og forbedre
samarbejdet med PPR.
En del af PPR-ledernes besvarelser lægger desuden vægt på, at den unikke
adgang for børn og unges hverdagsliv og en forståelse for den interne logik i
skoler og dagtilbud, som PPR har, ligeledes giver gode forudsætninger for at
udbrede anvendelsen af lettere behandlingstilbud. I disse besvarelser
fremhæves det blandt andet, at PPR har mulighed for at integrere indsatserne
i læringsfællesskaberne i børnenes almenmiljø (så vidt det muligt), hvilket
kan reducere risikoen for stigmatisering af barnet/den unge sammenlignet
med behandlingsindsatser i fx psykiatrien eller på familieområdet. Behovet for
at undgå stigmatisering fremhæves også af 2 af casekommunerne, som
lægger vægt på, at man så vidt muligt bør undgå at
”patientliggøre”
børnene.
5.5
Betydningen af kommunestørrelse for udbredelsen af lettere
behandling
5.5.1
Kommunestørrelse og omfanget af lettere behandling
Opdeles kommunerne efter størrelse kan det i Figur 5.10 observeres, at der
kun er mindre forskelle på omfanget af lettere behandling mellem små,
mellemstore og store kommuner.
Figur 5.10. PPR-ledernes vurdering af, hvor stor en andel af medarbejdernes tid,
der bruges på lettere behandling, opdelt efter kommunestørrelse
5,8%
4,5%
5,6%
Mindre kommuner
(<40.000 indbyggere)
Mellemstore kommuner
(40.000-70.000
indbyggere)
Store kommuner
(>70.000 indbyggere)
Kilde:
Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til PPR-ledere.
Note:
n = 65. PPR-lederne har
angivet, hvor stor en procentvis andel af medarbejdernes tid der bruges på lettere behandling.
5.5.2
Kommunestørrelse og PPR-ledernes vurdering af, om egne
økonomiske ressourcer, kompetencer og
samarbejdsrelationer udgør en barriere for udbredelsen af
lettere behandling
Deler man kommunerne op i små, mellemstore og store kommuner, og ser
man på PPR-ledernes vurdering af barriererne for udbredelsen af lettere
behandling, træder interessante forskelle frem. Som det fremgår af Figur
77
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0078.png
5.11 nedenfor angiver de små kommuner oftere, at ressourcer er en barriere
end de mellemstore og store kommuner. Samtidig angiver de små kommuner
markant oftere, at kompetencer er en barriere, mens de til gengæld
sjældnere ser samarbejdsrelationer som en udfordring.
Figur 5.11. PPR-ledernes vurdering af, om ressourcer, kompetencer og
samarbejdsrelationer er barrierer for udbredelsen af lettere behandlingstilbud,
fordelt på 3 grupper af kommuner efter størrelse
94%
94%
71%
50%
29%
7%
6%
23%
21%
Ressourcer
Mindre kommuner
Kompetencer
Mellemstore kommuner
Samarbejdsrelationer
Store kommuner
Kilde:
Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til PPR-ledere og Danmarks Statistik.
Note:
n =
65. Mindre kommuner (18) = 0-40.000 indbyggere, mellemstore kommuner (33) = 40.000-70.000
indbyggere, store kommuner (14) > 70.000.
78
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0079.png
Boks 5.1. Centrale fund i kapitlet
Lettere behandling udgør i dag en yderst
begrænset del af PPR-enhedernes samlede tidsforbrug.
I
gennemsnit på tværs af kommunerne vurderer PPR-lederne, at de bruger ca. 5% af deres tid på denne
opgave. Der er dog en vis variation kommunerne imellem, hvor en fjerdedel af kommunerne slet ikke
udbyder lettere behandling, mens det udgør 10-21% af tidsforbruget i en anden fjerdedel af kommunerne
og 0-10% i den resterende halvdel.
PPR-lederne svarer, at det
særligt er udfordringer med angst og depression (98%)
og uro og
adfærdsvanskeligheder (60%), der har givet anledning til at etablere lettere behandlingstilbud i PPR.
Ud over det stigende behov for lettere behandling som følge af en oplevet stigning i antallet af børn og unge
med især angst, angiver PPR-lederne, at udbredelsen af lettere behandling i deres kommune særligt er sket
som følge af en
lokalpolitisk strategi om øget forebyggelse
af psykisk mistrivsel samt for at kunne
holde børnene i almenmiljøet og tilbyde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.
79
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0080.png
Del 2: God praksis for
lettere behandling i PPR
80
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0081.png
6 Kortlægning af
forskningslitteraturen
I dette kapitel beskrives resultaterne fra
kortlægningen af forskningslitteratur om lettere
behandlingstilbud.
Kortlægningen viser, at der eksisterer lettere behandlingstilbud med positiv
effekt betydning for både børn og unge i psykisk mistrivsel, og at
gruppeindsatser lader til at være særligt betydningsfulde blandt andet af den
årsag, at de bidrager til barnets eller den unges oplevelse af at høre til
positive fællesskaber. Flere indsatser viser længerevarende, positive
resultater, og flere indsatser leder til positive mestringsoplevelser. Flere
studier fremhæver desuden, at der i forbindelse med implementering af
indsatserne må være en sensitivitet for kontekst og kultur.
Resultaterne uddybes i det følgende.
6.1
Litteraturkortlægning
Kortlægningen af national og international forskningslitteratur tager
udgangspunkt i en indledende litteraturkortlægning med titlen
”Afdækning
og
litteraturreview af vidensgrundlag
for indsatser til målgruppen”
gennemført af
arbejdsgruppen. I denne litteraturkortlægning blev nordiske databaser afsøgt,
og 23 specifikke indsatser
39
blev identificeret:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
39
De utrolige år
Friends for life
Cool Kids
Parent Management Training
Oregon (PMTO)
Coping Power-program
Adapted Aggression Replacement Training (AART)
Caseformuleringsbaseret behandling
ACDC: Adolescent coping with Depression Course
Cope Connect
Chilled
Mind my Mind
Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS)
Back2School
NUSSA
Depresjons-mestring for ungdom
Hemmasittar-program
Mestringskatten
Det mestrende Barn
Emotion
DOORS
Funktions-modellen
Smart
Enkelte af de 23 indsatser kan bedre kategoriseres som overordnede metoder, der
kan indgå i en indsats, herunder fx metakognitiv adfærdsterapi.
81
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0082.png
23. Metakognitiv adfærdsterapi
Formålet med denne litteraturkortlægning, som er nærmere beskrevet i bilag
2
”Søgerapport
til litteraturkortlægningen”, er at kortlægge såvel national
som international forskningslitteratur med fokus på lettere behandlingstilbud
med udgangspunkt i de 23 identificerede indsatser. Litteraturkortlægningen
anvender de begrebsafgrænsninger og målgruppedefinitioner, som refereres i
metodenotat og ovenfor, hvad angår psykisk mistrivsel og lettere
behandlingstilbud.
Da kortlægningen undersøger internationale databaser, vil PPR i mindre grad
kunne indfanges, da PPR i en dansk sammenhæng er udtryk for en særlig og
kontekstsensitiv organisering af pædagogisk-psykologisk
rådgivning. Litteraturkortlægningen rummer derfor eksempler på lettere
behandlingsindsatser, der p.t ikke er tilgængelige i dansk kontekst, jf. Tabel
3. nedenfor, hvorfor der således heller ikke vil findes data herom i forbindelse
med casebesøgene.
Da den systematiske kortlægning af forskningslitteraturen, jf. søgerapport i
bilag 2, har til hensigt at kortlægge viden om lettere behandlingstilbud på
baggrund af de ovenfornævnte identificerede indsatser, samt forhold omkring
forudsætninger og barrierer for implementering, vil der være et antal af de 23
indsatser, hvortil der ikke er identificeret forskningslitteratur. Det skal
understreges, at dette skyldes, at det anvendte kortlægningsspørgsmål, de
specifikke søgeblokke og kombinationen heraf samt kortlægningens in- og
eksklusionskriterier målrettes identifikation af forskningslitteratur, der kan
bidrage med viden om specifikke indsatser rettet mod lettere behandling,
mulig positiv betydning og forudsætninger og barrierer for implementering.
Dette medfører, at det ikke er muligt at identificere forskningslitteratur for
samtlige 23 indsatser, der imødekommer den systematiske
litteraturkortlægnings kriterier. I alt er der identificeret 32 relevante
forskningsstudier, hvoraf 20 af disse studier vedrører de 23 indsatser (dog
fordelt på kun 9 af de 23 indsatser), mens 12 af studierne vedrører andre
indsatser eller overordnede metoder. Disse studier er taget med i
kortlægningen, da de tilbyder viden om blandt andet implementering af
lettere behandlingstilbud.
Nedenstående er en oversigt over de 23 indsatser med angivelse af
identificerede studier, teoretisk forankring og udbredelse i dansk kontekst.
Tabel 3. Oversigt over de 23 indsatser med angivelse af identificerede studier,
teoretisk forankring og udbredelse i dansk kontekst
Indsats
De utrolige år
Identificerede
referencer
Teoretisk forankring
Kategori
Adfærdsproblemer
og mistrivsel
Udbredelse i dansk kontekst
Begrænset udbredelse: Anslås til
ca. 10% af kommunerne.
Lees, et al (2015)
Social læringsteori og
Trillingsgaard, et al (2014) behaviorisme
Lessard, et al (2016)
Leijten, et al (2917)
Ford, et. al. (2019)
Ruttledge, et al (2016)
Pereira, et al (2014)
Burke, et al (2017),
Higgins, et al (2015)
Green, et al. (2016)
Mychailyszyn (2017)
Arendt, et al. (2015)
Kognitiv adfærdsterapi,
copingstrategier
Friends for life
Angst
Ikke udbredt i Danmark.
Trivselsfabrikken tilbyder dog
uddannelse i metoden.
Cool Kids
Kognitiv adfærdsterapi
Angst
Meget udbredt: ml. halvdelen og
2/3 af alle kommuner.
82
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0083.png
Indsats
Identificerede
referencer
Jónsson et al. (2015)
Teoretisk forankring
Kategori
Udbredelse i dansk kontekst
Parent
Sigmarsdottir, et. al.
Management
(2015)
Training
Oregon
(PMTO)
Social læringsteori,
socialøkologisk teori
Adfærdsproblemer
og mistrivsel
Ifølge Socialstyrelsen blev PMTO i
2019 anvendt i ca. 20 kommuner.
Denne indsats vil dog typisk ligge
i familieområdet og ikke i PPR.
Ingen PPR har i
spøgeskemaundersøglesen
angivet PMTO som en indsats, de
tilbyder.
Ikke udbredt i Danmark.
Begrænset udbredelse. CSP
udbyder træning i AART.
Behandlingen med ART
(Aggression Replacement
Training) har været tilbudt i
Danmark siden 2010 og tilbydes
blandt andet til udadreagerende
unge på døgninstitutioner, i
dagbehandlingstilbud og i enkelte
skoler.
Er afprøvet i Danmark af Center
for Angst, Københavns
Universitet, men er ikke udbredt i
kommunerne.
Ikke udbredt i Danmark.
Coping Power
program
Adapted
Aggression
Replacement
Training (AART)
Ludmer, et al (2018)
Helander, et al (2018)
Brännström, et al. (2016)
Social-kognitiv teori
Kognitiv adfærdsterapi
Adfærdsproblemer
og mistrivsel
Adfærdsproblemer
Caseformulerings- Lundkvist-Houndoumadi,
baseret
et al. (2016)
behandling
ACDC: Adolescent Garvik, et al. (2014
coping with
Depression
Course
Cope Connect
Alfredsson, et al. (2018)
Ikke-manuabaseret
kognitiv adfærdsterapi
med formulering af
virksomme mekanismer
Kognitiv adfærdsterapi
Angst
Depression
Gruppebaseret
Adfærdsproblemer
forældreprogram baseret og mistrivsel
på tilknytningsteori
Kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi
Angst
Ikke udbredt i Danmark.
Chilled
Mind my Mind
Ingen referencer
identificeret
Ingen referencer
identificeret
Begrænset udbredelse: Anslås til
ca. 10-20% af kommunerne.
Depression, angst
Igangværende forskningsprojekt
og udadreagerende med deltagelse af 4 kommuner.
adfærd.
Siden 2008 har flere skoler i
Danmark arbejdet med
skoleudviklingsmodellen PALS
(Positiv Adfærd i Læring og
Samspil).
VIA UC er ansvarlig for at udbyde
uddannelsen af PALS i Danmark.
Udbredelsen i PPR er begrænset.
Forskningsprojekt i Aarhus
Kommune.
Begrænset udbredelse i Danmark.
Norsk indsats
ikke udbredt i
Danmark.
Svensk indsats
ikke udbredt i
Danmark.
Norsk indsats
ikke udbredt i
Danmark.
Positiv Adfærd i
Ingen referencer
Læring og Samspil identificeret
(PALS)
Back2School
NUSSA
Depresjons-
mestring for
ungdom
Hemmasittar-
program
Mestringskatten
Ingen referencer
identificeret
Ingen referencer
identificeret
Ingen referencer
identificeret
Ingen referencer
identificeret
Ingen referencer
identificeret
83
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0084.png
Indsats
Det mestrende
Barn
Emotion
DOORS
Funktions-
modellen
Smart
Metakognitiv
adfærdsterapi
Identificerede
referencer
Ingen referencer
identificeret
Ingen referencer
identificeret
Ingen referencer
identificeret
Ingen referencer
identificeret
Ingen referencer
identificeret
En række af de
identificerede
adfærdsterapeutiske
indsatser kan rubriceres
under denne
Teoretisk forankring
Kategori
Udbredelse i dansk kontekst
Norsk indsats
ikke udbredt i
Danmark.
-
-
-
-
-
Kilde:
Litteraturkortlægningen.
Note:
n = 20
Af tabellen nedenfor fremgår desuden yderligere indsatser og metoder, som
blev identificeret i kortlægningen af forskningslitteraturen, som er medtaget,
da de blandt andet kan tilbyde viden om implementering af lettere
behandlingstilbud.
Tabel 4. Oversigt over yderligere indsatser og metoder, som blev identificeret i
kortlægningen
Indsats
Identificerede
referencer
Teoretisk forankring
Kategori
Udbredelse i dansk
kontekst
Ikke udbredt i Danmark.
Resourceful Adolescent Program Mackay, et al
(2017)
1 2 3 Magic
Kognitiv adfærdsterapi og
Depression
interpersonelle perspektiver
på depression
Adfærdsproblemer
mistrivsel
Adfærdsproblemer
Depression
Adfærdsvanskelig-
heder
Adfærdsvanskelig-
heder
Porzig-
Kognitiv adfærdsterapi
Drummond, et al.
(2016)
Breeman et al
(2016)
Shoshani, et al
(2014)
Roskam, et al
(2017)
Duncombe, et al
(2016)
Kognitiv adfærdsterapi
Positiv psykologi
Multiple teoretiske
forankringer
Multiple teoretiske
forankringer
Ikke udbredt i Danmark.
Good Behavior Game
Coping with stress (adapted)
Børneorienteret henholdsvis
forældreorienteret
interventioner
Komparativ undersøgelse af
multisystemisk tidlig
intervention i form af
forældrestøtte som emotionelt
orienteret henholdsvis
adfærdsmæssigt
Ikke udbredt i Danmark.
Ikke udbredt i Danmark.
Screeningspraksis for
Bruhn, et al
emotionelle og adfærdsmæssige (2014)
problemer
Dokumentationspraksis af
skoleelevers psykosociale
sundhed
Clausson, et al
(2015)
-
-
-
-
84
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0085.png
Indsats
Identificerede
referencer
Teoretisk forankring
-
Kategori
-
Udbredelse i dansk
kontekst
Skolepsykologers kompetencer i Shernoff, et al
forhold til at anvende
(2017)
evidensbaserede interventioner
Skolebaseret program rettet
mod elever med symptomer på
depression
Garmy, et al
(2015)
Kognitiv adfærdsteori,
kommunikations-træning
Resiliensteori, mindfulness
Depression
Ikke udbredt i Danmark.
Gruppebaseret og kunstbaseret Coholic, et al
mindfulness
(2016)
Korte forældre-interventioner
Mistrivsel
Adfærdsproblemer
Ikke udbredt i Danmark.
Uvist
det afhænger af
definitionen. Der er en
del kommuner, der
tilbyder forskellige
former for
forældrekurser.
Tully, et al (2016) Multiple teoretiske
forankringer
Kilde:
Litteraturkortlægningen.
Note:
n = 12
En række af de 32 inkluderede studier rapporterer effektstørrelser og er
metodisk forankret i randomiserede lodtrækningsforsøg (RCT) og rummer
viden om specifikke og oplevede betydninger eller effekter.
En række studier i kortlægningen fremdrager solid forskningsviden, der peger
på positive betydninger i forhold til børn og unge i psykisk mistrivsel.
Bemærk, at ovenstående overvejende er international forskningsviden,
hvorfor PPR som særlig dansk kontekst ikke indgår i studierne, men denne
del af den narrative syntese har alene til hensigt at vise, at en række af de
identificerede indsatser viser betragtelige betydninger.
Resultaterne af kortlægningen af forskningslitteraturen bidrager til at
sandsynliggøre en række faktorer, der er medkonstituerende i relation til god
praksis for lettere behandlingstilbud. Nedenstående narrative syntese må
nødvendigvis forstås som en række forhold eller fundamenter, der udgør den
grund, som god praksis og pejlemærkerne står på, og som kan understøtte
de resultater, casestudierne viser.
6.2
Narrativ syntese
I forbindelse med syntetiseringen af viden fra de kortlagte studier anvendes
en
konfigurativ
og
narrativ
syntesetilgang, hvor hensigten er at præsentere
den identificerede viden om hver indsats tematisk
40
. Modsat andre former for
syntetisering søger den konfigurative og narrative tilgang ikke at fremsætte
generaliseringer, men snarere at præsentere den identificerede viden
tematisk for at illustrere mønstre, brud på mønstre
eller ”huller” i
forskningslitteraturen. Den narrative syntese følger her de enkelte
identificerede indsatser som tematikker. Det vil sige, at eksempelvis
”De
utrolige år” er et tematisk delelement i syntesen, hvorunder der fremhæves
identificeret litteratur, der peger på særlige betydningsfulde faktorer eller
andre forhold, der kan bistå en besvarelse af kortlægningsspørgsmålet. Ikke-
indsatsspecifikke fund udgør ligeledes en tematisk delkomponent, der netop
ikke knytter an til specifikke indsatser, men snarere afstedkommer viden om
forhold af betydning omkring specifikke indsatser. Der kunne være valgt
andre tematiske nedslag i forbindelse med den narrative syntese, men det
vurderes hensigtsmæssigt, at den tematiske syntese på specifikke indsatser
Den konfigurative tilgang er blandt andet kendetegnet ved at udforske, finde mønstre
og organisere den viden, der er identificeret i kortlægningen. Den narrative og
tematiske syntese er en del af den konfigurative tradition og er ideel i forbindelse med
studier med forskellige forskningsdesigns.
40
85
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
henholdsvis ikke-indsatsspecifikke forhold er meningsfuld i forhold til at
bidrage med viden, der kan være medkonstituerende i forhold til god praksis
for lettere behandlingstilbud. Valget af indsats eller intervention som tematisk
ramme er velkendt i litteraturen om den narrative synteseform:
As outlined
by Thomas et al. (2012), thematic summaries draws on the conceptual
framework of the review to categorise studies into thematic groups that are
relevant for the intended reader
(Snilstveit et al., 2012).
6.2.1
”De
utrolige år”
Kortlægningen af forskningslitteratur resulterede i 5 studier om indsatsen
”De
utrolige år”.
”De
utrolige år” udgøres af en række evidensbaserede
programmer for børn, forældre og fagprofessionelle og står på en teoretisk
grund af social læringsteori og behaviorisme.
I forhold til positive betydninger ved indsatsen
”De
utrolige år” viser
Lees, et
al (2015),
at
”De
utrolige år” afstedkommer positive resultater i forbindelse
med forbedringer i børnenes adfærd og forældres oplevelse af tilfredshed.
Den ekstra støtte i hjemmet afstedkommer, at familier kan implementere
strategier, der støtter dem i forbindelse med deres forældreskab og deres
engagement i
”De
utrolige år”. Studiet fremdrager, at implementeringen af
Home Parent Support (HPS) i sammenhæng med anvendelsen af
”De
utrolige
år” øger de positive betydninger af indsatsen.
I forhold til en specifik målgruppe, elever med ADHD, peger
Trillingsgaard,
et al (2014)
på fund, der påviser positive betydninger af
”De
utrolige år” i
forhold til elever med ADHD. Eleverne oplever positive betydninger af
interventionen i forhold til oplevede symptomer og adfærd samt i relation
til børnenes sociale og emotionelle regulative kompetencer. Disse resultater
bekræftes i et lignende studie, der ligeledes undersøger anvendelsen af
”De
utrolige år” til elever med ADHD.
Lessard, et al (2016) viser
resultater, der
indikerer, at forældre, der har deltaget i
”De
utrolige år”, anvender mere
proaktive metoder i opdragelsen af deres børn og en mindre streng og
autoritær tilgang. Studiet sammenligner interventioner bestående af
medicinering og telefonstøtte til forældre og medicinering samt anvendelse af
”De
utrolige år”. Studiet viser, at forældre, der har været involveret i
”De
utrolige år”, har en mere positiv attitude og tilgang til forældrerollen
sammenlignet med kontrolgruppen.
Leijten, et al (2917)
præsenterer fund, der viser, at
”De
utrolige år”
reducerer forældres oplevelse af børnenes adfærdsproblemer samt læreres
oplevelse af hyperaktivitet og koncentrationsbesvær i skolen. Endvidere peger
resultater på, at familier med svag socioøkonomisk baggrund engagerer sig i
interventionen på en måde, så denne får positiv betydning. Studiet viser
ligeledes, at de positive betydninger af indsatsen vedligeholdes i forbindelse
med et opfølgningsstudie efter 3 måneder. Studiet peger på, at arbejdet med
undervisning af forældre i forhold til en mere anerkendende og positiv tilgang
til opdragelse og forældrerollen er et kritisk forhold i relation til de positive
betydninger, som studiet rapporterer.
I et implementeringsperspektiv kan det fremdrages, at den ekstra støtte,
forældre får i hjemmet, i forbindelse med
”De
utrolige år”, afstedkommer, at
familier kan implementere strategier, der støtter dem i deres forældreskab og
deres engagement i
”De
utrolige år”. Det vil sige, at der ligeledes kan
arbejdes med implementering i andre systemer end skole og dagtilbud ud fra
et socialøkologisk perspektiv.
86
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
Trillingsgaard, et al (2014)
viser, at programmet
”De
utrolige år” med
succes kan implementeres i dansk kontekst. En række af de inkluderede
studier har da også validering og kontekstualisering som formål, hvilket er
væsentligt, da manualbaserede interventioner nødvendigvis må valideres i
forskellige kontekster og kulturer.
Ford et al. (2019)
viser i et RCT-studie,
at
”De
utrolige år” (Teacher Classroom Management) har en positiv effekt på
elevers mentale sundhed, selvom varigheden af denne effekt vurderes at
være kortvarig, hvilket et opfølgningsstudie efter 9, 13 og 18 måneder
påviser. Studiet konkluderer, at indsatsen er effektiv og omkostningseffektiv
set i et kortere perspektiv.
6.2.2
”Friends
for life”
Kortlægningen af forskningslitteratur resulterede i identificeringen af 5 studier
i forhold til indsatsen
”Friends
for life”.
”Friends
for life” er et evidensbaseret
program, der har til hensigt at styrke resiliens, copingstrategier, emotionelle
og sociale færdigheder samt fremme trivsel.
Ruttledge, et al (2016)
viser,
at programmet
”Friends
for life” afstedkommer positive betydninger for elever
i forhold til trivsel, oplevelser af at høre til skolens fællesskaber og coping-
strategier. Studiet inkluderer 28 skoler og 709 elever. Lærere på de 28 skoler
var uddannet i at varetage aktiviteter i indsatsen og implementerede
indsatsen på de 28 skoler. Studiet viser, at der ikke er nogen signifikant
forskel på, om det er lærere, der er uddannet i at implementere
”Friends
for
life”, eller udefrakommende eksperter, der faciliterer indsatsen. Dette synes
væsentligt i forbindelse med et implementeringsperspektiv. Intensiv todages
undervisning i programmet var af afgørende betydning i forhold til positiv
implementering. Endvidere vises i studiet, at systematisk og manualbaseret
arbejde med at sikre, at lærere praktiserer
”Friends
for life” efter
forskrifterne, afstedkommer effektiv implementering. Studiet finder, at de
pædagogiske psykologers kompetencer har betydning for den positive
implementering.
Pereira, et al (2014)
viser i forbindelse med et studie af indsatsen
”Friends
for life”, at interventionen har en positiv betydning for børnenes oplevelse af
angstsymptomer, der efterfølgende opleves reduceret. På baggrund af et
quasi-eksperimentelt design påvises, at
”Friends
for life” rummer positive
effekter i forhold til oplevelse af angstsymptomer særligt ud fra børnenes
eget perspektiv. I et implementeringsperspektiv understreges, at
”Friends
for
life” og lignende manualbaserede indsatser nødvendigvis må implementeres
med en betragtelig sensitivitet for kontekstspecifikke forhold og faktorer.
Burke, et al (2017),
der har undersøgt
”Friends
for life” i forhold til børn
med autisme, viser at denne gruppebaserede intervention afstedkommer
oplevelser af at høre til fællesskaber, bedre emotionel udtryksevne og styrket
familiekommunikation. Studiet viser imidlertid også, at målgruppen i studiet
ikke rapporterer (kvantitative data) om en reducering i oplevelsen af
angstsymptomer efter deltagelse i indsatsen. Der er således en diskrepans
mellem elevernes subjektive oplevelse og de kvantitative målinger af
oplevelse af angstsymptomer. Studiet konkluderer, at
”Friends
for life” er en
betydningsfuld indsats i forbindelse med elever med autisme.
Higgins, et al (2015)
viser, i et systematisk review af programmet
”Friends
for life”, at indsatsen rummer positive betydninger i forhold til en reducering
af oplevelsen af angstsymptomer med små til medium effektstørrelser.
Opfølgningsstudier viser ligeledes, at de positive betydninger har længere
varighed. Studiet peger på, at den manualbaserede tilgang, muligheden for
uddannelse i forhold til facilitering af indsatsen gør indsatsen, der oprindeligt
er beregnet til kliniske settings, betydningsfuld i en skolekontekst.
87
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
Green, et al (2016)
viser i et studie af
”Friends
for life” implementeret i en
skolekontekst af lærere, at målgruppen ikke oplevede en reduktion i
oplevelsen af angstsymptomer. I et implementeringsperspektiv fremdrager
studiet viden om barrierer i forhold til succesfuld implementering af
”Friends
for life”. Resultaterne peger på, at den manglende reduktion i
angstsymptomer skyldes problemer med implementering blandt andet
grundet manglende tid, dårlige fysiske lokaliteter og manglende kompetencer
hos de fagprofessionelle, der skulle sikre implementeringen. Studiet anbefaler
pædagogiske psykologer til at støtte interventionen.
6.2.3
”Cool
Kids”
Forskningskortlægningen har identificeret 3 studier, der indeholder viden om
”Cool
Kids”, hvor af 2 studier er danske.
”Cool
Kids” er en videnskabeligt
dokumenteret intervention, baseret på kognitiv adfærdsterapi, rettet mod
børn og unge med angst. Et af studierne er et systematisk review og
indeholder gennemgangen af 16 studier, der i alt indbefatter undersøgelser af
1.579
”Cool
Kids”-indsatser.
Mychailyszyn (2017)
præsenterer fund, der peger på, at
”Cool
Kids”-
programmer rummer betragtelige positive betydninger i forhold til reduktion
af angstsymptomer. En central konklusion i forbindelse med det systematiske
review af 16 studier, der undersøger betydninger af indsatsen
”Cool
Kids”, er,
at der findes betragtelige positive betydninger for målgruppen både i forhold
til målgruppens egen selvrapportering og forældrerapportering. Studiet peger
endvidere på, at
”Cool
Kids” kan implementeres i en skolekontekst i forhold til
elever, der er i risiko for at udvikle angst. Indsatsen kan ifølge studiet med
fordel implementeres i multiple kontekster, men der argumenteres imidlertid
for, at
”Cool
Kids” skal undersøges i flere kontekster i forhold til virkning og
muligheder samt barrierer for implementering.
Arendt et al.
(2015) viser i et RCT-studie i dansk kontekst, at en betragtelig
andel af målgruppen for indsatsen oplevede en signifikant reduktion af
angstsymptomer. Såvel selvrapportering som forældrerapportering viser et
fald i oplevelser af symptomer, og de positive effekter af indsatsen var
vedligeholdt i followupstudier efter 3 og 12 måneder. Det fremdrages
endvidere i studiet, at indsatsens korte interventionsperiode kan bidrage til
omkostningseffektivitet. Dog peger studiets kvalitative data på, at en
betragtelig andel af de adspurgte forældre vurderer, at interventionen var for
kort, og at der var for lidt tid mellem de enkelte sessioner til at kunne arbejde
med redskaberne.
Jónsson et al. (2015)
viser en signifikant reduktion i oplevelsen af
angstsymptomer hos de deltagende unge. Studiet viser endvidere, at
interventionen mister noget af effektiviteten, når indsatsen gives i community
settings set i forhold til kliniske settings. Studiet konkluderer, at
gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi som
”Cool
Kids”, der er udviklet i
primært kliniske rammer, kan overføres til community-baserede settings, dog
med en mindre reduktion i effekt.
6.2.4
“Parent
Management Training
Oregon” (PMTO)
Forskningskortlægningen identificerede ét studie, der indeholder viden om
”PMTO”. ”PMTO”
er et evidens- og manualbaseret program rettet mod
træning af forældreevner i forhold til børn med adfærdsvanskeligheder.
Sigmarsdottir, et. al. (2015)
peger på, at
”Parent
Management Training
the Oregon”-model (PMTO) medførte reduktioner i adfærdsproblemer hos
88
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
børnene i indsatsen, og studiet konkluderer således, at
”PMTO”
er effektiv i
forhold til adfærdsproblematikker. Der er tale om en omfattende
implementering af
”PMTO”
i islandsk kontekst, hvor studiet fremhæver, at
”PMTO”
kan implementeres i en nordeuropæisk kultur.
Helander, et al. (2018)
viser, at de positive betydninger af PMT bliver
betragteligt større, når indsatsen kombineres med en gruppebaseret kognitiv
adfærdsterapeutisk indsats og peger således på, at indsatsen Coping Power
fremmer de positive betydninger af PMT.
6.2.5
”Coping
Power”-program
”Coping
Power” er et program rettet mod børn og unge med
adfærdsvanskeligheder og deres forældre. Programmet står på en teoretisk
grund af social-kognitiv teori. Kortlægningen af forskningslitteraturen har
identificeret 2 studier, der vedrører indsatsen
”Coping
Power”.
I en undersøgelse af programmet
”Coping
Power” viser
Ludmer, et al
(2018),
at forældre rapporterer højere grad af mestring og tilfredshed i
forhold til deres børns adfærdsvanskeligheder efter deltagelse i programmet.
Studiet
foretager en komparativ RCT-undersøgelse af det multikomponente
og gruppebaserede program
”Coping
Power” og individualiserede forældre-
barn intervention og viser ingen signifikant forskel mellem det
gruppebaserede forløb
”Coping
Power” og de mere individualiserede forløb.
Forældrenes oplevelse af mestring steg efter det gruppebaserede
”Coping
Power”-forløb og de individbaserede forløb, hvorfor der ikke kunne
dokumenteres en særlig effekt ved
”Coping
Power” i denne sammenhæng.
Ikke desto mindre peger studiets resultater på, at
”Coping
Power” medfører
positive betydninger for forældres oplevelse af mestring i forbindelse med
børn med adfærdsmæssige problemer. Studiet bidrager således med viden,
der i forbindelse med indsatsen
”Coping
Power” viser resultater, der sidestiller
gruppebaserede og indvidbaserede indsatser.
Som nævnt ovenfor, undersøger
Helander, et al. (2018)
betydningerne af
at kombinere
”Coping
Power” med PMT og viser positive betydninger af netop
kombinationen af de 2 indsatser.
”Resourceful
Adolescent Program” (ikke en af de 23
indsatser)
”Resourceful
Adolescent Program” er et evidensbaseret program rettet mod
unge med depression. Programmet har et fokus på resiliens og mental
sundhed og er blandt andet informeret af kognitiv adfærdsterapi.
Kortlægningen har identificeret ét studie i forbindelse med indsatsen
”Resourceful
Adolescent Program”. Indsatsen er medtaget af den årsag, at
studiet indeholder viden om en indsats mod depression og viden om forholdet
mellem det individorienterede og det gruppebaserede.
6.2.6
Mackay, et al (2017)
peger på, at,
”Resourceful
Adolescent Program”
(indsats mod depression) medfører, at børn og unge oplever mere mestring
og emotionel regulering efter interventionen. Således oplevede 80% af
respondenterne bedre at kunne håndtere følelser og affekt efter
interventionen. Resultaterne peger endvidere på, at interventioner på det
individuelle niveau er mindre betydningsfulde end interventioner, der
inkluderer skolemiljø og forældre og således er mere fællesskabsorienteret.
6.2.7
”1
2 3 Magic” (ikke en af de 23 indsatser)
”1
2 3 Magic” er et evidensbaseret behandlingstilbud, der står på en teoretisk
grund af kognitiv adfærdsterapi. Programmet retter sig mod forældre til børn
89
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
med adfærdsvanskeligheder. Studiet bidrager med viden om forholdet mellem
det gruppeorienterede kontra det mere individorienterede.
Porzig-Drummond, et al. (2016)
viser, at det kognitive
adfærdsterapeutiske program
”1
2 3 Magic” rummer positiv effekt i forhold til
børn med adfærdsproblemer, der efter deltagelse i programmet rapporterede
en signifikant reduktion i problemadfærd. Studiet viser, at indsatsen
”1
2 3
Magic” vurderes at være særligt betydningsfuldt, da der er tale om
gruppeintervention til forældre til børn med adfærdsmæssige vanskeligheder.
6.2.8
”Good
Behavior Game” (ikke en af de 23 indsatser)
Kortlægningen har identificeret et studie af interventionen
”Good
Behavior
Game”, der er en indsats mod emotionelle og adfærdsmæssige problemer og
er forankret i kognitiv adfærdsterapi. Studiet er medtaget af den årsag, da
det rummer viden om kompetencer i forbindelse med implementeringen af
indsatsen.
I en undersøgelse af interventionen
”Good
Behavior Game”, viser
Breeman
et al (2016)
moderate resultater i forhold til elevernes emotionelle og
adfærdsmæssige problemer.
Resultaterne peger imidlertid på, at lærerne oplevede en højere grad af
mestring i forhold til at engagere målgruppen i skolen. Implementeringen af
programmet blev monitoreret og støttet af skolekonsulenter, der havde
adækvat uddannelse i programmet, hvilket fremdrages som en betingelse for
succesfuld implementering i skolekontekst. 389 børn er inkluderet i studiet,
og resultaterne peger på, at indsatsen ikke medfører en reduktion i
emotionelle og adfærdsmæssige problemer, men er forebyggende i forhold til
disse problemer. Det vil sige, at indsatsen viste at have stabiliserende
effekter. Afgørende for implementeringen af indsatsen var støtte fra
konsulenter, der var uddannet i indsatsen. Tæt monitorering af lærernes
arbejde med indsatsen og løbende justeringer viste sig væsentlige i et
implementeringsperspektiv.
6.2.9
”Coping
with stress” (ikke en af de 23 indsatser)
”Coping
with stress” er et program rettet mod unge med angst og stress og
bygger blandt andet på kognitiv adfærdsterapi og kommunikationstræning.
Kortlægningen har identificeret et studie, der rummer viden om en
skolebaseret intervention i forhold til angst- og stresssymptomer. Studiet er
inkluderet, da det peger på forhold omkring implementering.
Shoshani, et al (2014)
viser, at positiv psykologisk, skolebaseret
intervention medfører signifikant reduktion af angst- og stresssymptomer hos
gruppen med disse symptomer. I RCT-studiet viste gruppen på 537 elever,
der modtog indsatsen
”Coping
with stress” således en reduktion i oplevede
symptomer, hvilket ikke var tilfældet i kontrolgruppen, hvor disse symptomer
derimod øgedes. Studiet konkluderer, at den evidensbaserede tilgang til
arbejdet med positiv psykologi er mulig at integrere i skolers curriculum og
fungerer som en
”whole-school approach”.
Indsatsen havde blandt andet
fokus på at styrke positivt sprog og positive relationer elever imellem og
mellem lærere og elever. Det antages i studiet, at denne teoretiske
rammesætning har medført de positive betydninger og det forhold, at
tilgangen kan indlejres i skolens curriculum, kultur og dagligdag.
90
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
”Aggression
replacement training”, ART (ikke en af de 23
indsatser)
”Aggression
replacement training” er en intervention, der bygger på kognitiv
adfærdsterapi og har til hensigt at reducere antisocial og aggressiv adfærd.
Kortlægningen identificerede et studie, der har
”Aggression
replacement
training” som genstandsfelt. Der er tale om et systematisk review, der
indsamler og vurderer studier i forhold til indsatsen. Den overordnede
konklusion, som
Brännström, et al (2016)
viser, er, at der ikke er
tilstrækkelig evidens for, at
”ART”
medfører positive betydninger for
selvkontrol eller sociale færdigheder.
6.2.10
6.2.11
”Cope Connect”
(ikke en af de 23 indsatser)
”Cope
Connect” er et program rettet mod forældre i forhold til forældreevner i
relation til børn med vanskeligheder i forhold til mental sundhed. Et enkelt
studie vedrørende indsatsen
”Cope
Connect” er fremkommet i forbindelse
med forskningskortlægningen.
Alfredsson et al (2018)
konkluderer, at de
undersøgte forældreindsatser viser positive betydninger i forhold til oplevelse
af stress hos forældre, reducering af dysfunktionelle forældrestrategier,
reducering af både forældres og unges mentale problemer. Studiet støtter
tidligere forskning på området, der dokumenterer positive betydninger af
forældreindsatser blandt andet
”Cope
Connect” både på kort og længere sigt.
Caseformuleringsbaseret behandling (ikke en af de 23
indsatser)
Caseformuleringsbaseret behandling er forankret i kognitiv adfærdsterapi og
er rettet mod børn og unge med angst.
Lundkvist-Houndoumadi (2016)
viser i forbindelse med et komparativt studie af individorienteret
caseformuleringsbaseret behandling sammenlignet med en manualbaseret
indsats (”Cool Kids”), at de unge rapporterede en væsentlig reduktion i
oplevelse af angstsymptomer, og forældre ligeledes rapporterer en
tilsvarende oplevelse i forhold til deres børn/unge. Forældre vurderer, at den
individorienterede caseformuleringsbaseret tilgang tillader en højere grad af
fleksibilitet sammenlignet med den manualbaserede tilgang, hvilket vurderes
positivt og betydningsfuldt.
”Adolescent
Coping with Depression Course” (ikke en af de
23 indsatser)
”Adolescent
Coping with Depression Course” er et evidensbaseret program,
der er funderet i kognitiv adfærdsterapi og har til hensigt at styrke
mestringsevne. Programmet har også kurser rettet mod forældre.
Kortlægningen har identificeret et studie af indsatsen
”Adolescent
Coping with
Depression Course”.
Garvik, et al. (2014)
påpeger, at indsatsen leder til en
betragtelig reduktion af de unges depressive symptomer, hvilket stemmer
overens med RCT-studier af
”Adolescent
Coping with Depression Course”.
Effektstørrelserne i studiet er moderate til store i forhold til reduktionen af
oplevede symptomer. Studiet konkluderer, at en tidlig gruppebaseret
intervention, der er forankret i kognitiv teori og anvendt i en
hverdagskontekst bidrager til en reduktion af depressive symptomer.
6.2.13
6.2.14
Ikke-indsatsspecifikke fund (ikke en af de 23 indsatser)
Som følge af forskningskortlægningens scope og specifikke bloksøgning er der
fremkommet resultater, der ikke direkte vedrører de 23 ovenfornævnte
indsatser, men desuagtet rummer viden, der vurderes væsentlig i forbindelse
med spørgsmål omkring implementering af lettere behandlingsindsatser.
Disse studier præsenteres nedenfor.
6.2.12
91
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
I forbindelse med en kunst- og gruppebaseret mindfulness-intervention, hvor
deltagerne laver kunstbaserede aktiviteter, der styrker evnen til at forholde
sig konstruktivt til egne tanker og følelser, viser
Coholic, et al (2016),
at de
deltagende børn oplevede positive betydninger af interventionen i forhold til
emotionel regulering, sociale færdigheder, positivt selvbillede, empati og
opmærksomhed og koncentration. I forbindelse med studiet tydeliggøres, at
interventionen netop er betydningsfuld, da den er gruppe- og
fællesskabsorienteret, hvilket medfører betydninger for elevernes emotionelle
regulering, sociale færdigheder, positivt selvbillede, empati og
opmærksomhed og koncentration, der alle er forhold, der stimuleres i
menneskelige fællesskaber under de rette betingelser. Studiet fremdrager
således, at netop den gruppebaserede tilgang er af afgørende betydning i
forbindelse med de positive effekter af interventionen blandt andet af den
årsag, at mestringsstrategier særligt bliver styrket i peer-interaktioner.
I forbindelse med korte forældrekurser (under 8 sessioner) til forældre til
børn med adfærdsproblemer viser
Tully, et al (2016),
at korte
forældreinterventioner rummer positive betydninger i forhold til
forældreevner i håndteringen af adfærdsproblemer og forældres
mestringsoplevelser. I studiet konkluderes det, at uddannelse af supervisorer
er af afgørende betydning i forhold til implementering af programmet, der
med andre ord fungerer som en faktor, der har befordrende betydning for
korte forældrekursers positive effekter. Der er tale om et systematisk review,
der inkluderer 8 studier med i alt 836 deltagende familier.
I forbindelse med en skolebaseret intervention omhandlende forebyggelse af
depression hos børn og unge peger
Garmy, et al (2015)
på resultater, der
viser signifikante positive betydninger i forhold til lavere grad af depressive
symptomer hos de deltagende børn og unge efter interventionen. Studiet har
blandt andet til hensigt at identificere interventioner, der fungerer i
hverdagskontekster såsom skolen. En forklarende faktor i forhold til
indsatsens positive betydning er, at interventionen har medført, at de
deltagende unge har lært nye måder at tænke på i forhold til deres
forståelser og reaktioner. Der er således tale om en kognitiv
adfærdsterapeutisk teoretisk forankring. Der peges på en mulig barriere for
god implementering af skole- og manualbaserede indsatser, der omhandler at
dele af materialet til de unge er for omfattende og for vanskeligt at læse for
flere af de deltagende. Som følge heraf var det nødvendigt at justere
indsatsen, der således i højere grad tog konteksten i betragtning.
Et andet ikke-indsatsspecifikt fund af relevans er en undersøgelse af
betydninger af børneorienterede og forældreorienterede interventioner rettet
mod adfærdsmæssige vanskeligheder.
Roskam, et al (2017)
peger på, at
såvel de børneorienterede som forældreorienterede interventioner er
virksomme, når de er rettet mod specifikke variable såsom social kognition og
mestringsoplevelse, og at intet peger på signifikante forskelle i forhold til
interventionens fokus, der begge vurderes virksomme. Her er ikke
nødvendigvis tale om et kontinuum med fællesskab kontra individ, men
snarere hvilke typer af fællesskaber, interventionerne er rettet mod. De
børnecentrerede interventioner rapporteres at være betydningsfulde, da de
styrker børns sociale kognition og øger impulskontrol og evner til at løse
konflikter. I forhold til de forældrecentrerede interventioner peger studiet på,
at forældre får ændret synet på deres børn og disses opførsel, evner og
vanskeligheder og ligeledes får øget mestringsoplevelser i forhold til
forældrerollen.
92
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
Forskningskortlægningen har identificeret et studie, der rummer central viden
om screeningspraksis i forhold til børn og unge med emotionelle og
adfærdsmæssige problemer. Studiet er inkluderet, da det vurderes at udgøre
en komponent i god praksis omkring lettere behandling.
Bruhn, et al (2014)
undersøger programmer, der skal bistå skoler i at
screene børn og unge med emotionelle og adfærdsmæssige problemer. Alene
12,6% af de adspurgte skoler rapporterede, at de systematisk screener for
emotionelle og adfærdsmæssige problemer. En række faktorer udgør
barrierer i forhold til implementering af screeningsprocesser: Ikke-adækvat
økonomi, ikke-adækvate screeningsinstrumenter, manglende kompetencer i
forhold til at indsamle og fortolke data og modvilje mod at kategorisere
elever.
Et andet forhold omkring mulige komponenter i god praksis omkring lettere
behandling er kompetencerne i anvendelsen af manual- og evidensbaserede
indsatser. I en undersøgelse af skolepsykologers kompetencer, i forhold til at
anvende evidensbaserede interventioner rettet mod mental sundhed,
konkluderer
Shernoff, et al (2017),
at skolepsykologers mange opgaver
(caseload) er en reel barriere i forhold til implementeringen af en mere
evidensbaseret skolepsykologisk praksis. Studiets konklusioner foreslår en
udvidet forståelse af skolepsykologisk praksis, der rummer kvalificeret
uddannelse i anvendelsen af evidensbaserede praksis i forhold til mental
sundhed. Skolepsykologisk praksis skal, i forhold til evidensbaserede praksis,
være fleksibel og sensitiv i forhold til komplekse kontekster.
Slutteligt er der i forskningskortlægningen inkluderet et studie, der rummer
viden om dokumentationspraksis.
Clausson, et al (2015)
understreger,
gennem resultater fra en undersøgelse af udfordringer med dokumentation af
skoleelevers psykosociale sundhed, at der er problemer med manglende
dokumentation/registrering i forhold til arbejdet med børn og unges mentale
sundhed, og studiet konkluderer, at systematisk og troværdig dokumentation
er nødvendig i arbejdet med mental sundhed og trivsel. Anvendelse af en
struktureret registrerings- og dokumentationsmodel vurderes som nødvendig
og effektfuld. Studiet peger på, at udfordringer med korrekt dokumentation af
skoleelevers mentale sundhed i en vis grad hænger sammen med manglende
uddannelse og færdigheder i forhold til at foretage systematisk
dokumentation.
6.3
Opsamlende analyse
Litteraturgennemgangen har været guidet af følgende
undersøgelsesspørgsmål:
Hvad kendetegner betydningsfulde lettere behandlingstilbud, og hvilke
strukturelle mulighedsbetingelser og potentielle barrierer eksisterer i forhold
til implementering af lettere behandlingstilbud?
Som følge af kortlægningens scope, søgestrenge og in- og
eksklusionskriterier er der identificeret, overvejende international,
forskningsviden om 9 af de 23 indsatser, der nævnes ovenfor. For de
resterende 14 indsatser, er der identificeret studier, der mødte in- og
eksklusionskriterierne. Dette kan blandt andet forklares med det forhold, at
søgningen har været konstitueret af både de specifikke indsatser,
kontekstuelle faktorer og behovet for viden om forhold, der fremmer eller
hæmmer implementering. Som nævnt er der vægtige metodiske grunde til, at
ikke samtlige af de 23 indsatser er repræsenteret i kortlægningen af
forskningslitteratur.
93
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
Ovenstående narrative syntese har, gennem en tematisk fremstilling,
fremdraget litteratur, der peger på en række centrale fundamenter for
konstitueringen af god praksis i forhold til lettere behandlingstilbud. Det er af
afgørende karakter at fremhæve, at kortlægningens resultater ingenlunde må
forstås generaliserende, men alene således, at de identificerede studier peger
på forhold og faktorer, der rummer en særlig kontekstualiseret viden om
mulige positive betydninger af specifikke indsatser eller forhold omkring
forudsætninger og barrierer for implementering af disse indsatser. Når der
således i denne opsamlende analyse peges på betydninger af indsatser for
lettere behandling, hviler konkluderende betragtninger på enkelte studier,
hvilket gør sig gældende i denne kortlægnings- og synteseform. Dog skal det
fremhæves, at det samlede antal respondenter i de inkluderede studier
omfatter 19.787, hvilket betyder, at der er tale om et betragteligt materiale,
der styrker grundlaget for konklusioner i forbindelse med
forskningskortlægningen. Således må kortlægningen af forskningslitteraturen
læses med disse metodiske forbehold for øje.
Fem inkluderende studier indikerer, at
”De
utrolige år”
rummer positive
betydninger for såvel børn som forældre. Det er blandt andet fremhævet, at
den ekstra støtte i hjemmet (Home Parent Support) afstedkommer mere
positive betydninger af anvendelse af
”De
utrolige år”, hvilket hænger
sammen med, at mulighedsbetingelserne for implementeringen af gode
strategier øges i hjemmene. Indsatsen viser sig ligeledes positiv for elever
med opmærksomhedsforstyrrelser, hvor forældre i højere grad anvender
proaktive metoder og en mere positiv attitude over for deres børn. Endelig
fremdrager studierne, at anvendelsen af
”De
utrolige år” reducerer forældres
og læreres oplevelser af adfærdsproblemer, og at indsatsen med positiv
betydning kan anvendes målrettet for familier med en svag socioøkonomisk
baggrund.
Tre inkluderede studier viser, at
”Cool
Kids”
medfører særdeles positive
betydninger blandt andet i form af reducering i oplevelsen af
angstsymptomer. Da der blandt andet er tale om et systematisk review, der
inkluderer undersøgelser af 1.579
”Cool
Kids”-indsatser, er evidensvægten
betragtelig. Studierne peger ligeledes på, at
”Cool
Kids” med fordel kan
implementeres i en skolekontekst, men at der må tages højde for lokal kultur
og kontekstspecifikke faktorer. Varigheden af indsatsen vurderes også positiv,
da followupstudier viser effekter efter 3 og 12 måneder. Endvidere tyder
noget på, at interventionens varighed rummer en vis omkostningseffektivitet,
men medfører ligeså, at forældre rapporterer, at interventioner er for korte.
Indsatsen
”PMTO”,
der er afprøvet i en nordeuropæisk kontekst, viser også
positive betydninger i forbindelse med interventioner omkring
adfærdsproblematikker. Studiet synes imidlertid i ringe grad at bidrage med
forklaringer på mekanismerne bag de positive betydninger og advokerer for
mere forskning. Noget tyder imidlertid på, at de positive betydninger af PMT
bliver større, når indsatsen kombineres med en gruppebaseret kognitiv
adfærdsterapeutisk indsats og peger således på, at indsatsen
”Coping
Power”
fremmer de positive betydninger af PMT.
Kortlægningen har også identificeret et studie om den gruppebaserede
indsats
”Coping
Power”.
Studiet peger på, at gruppebaserede forløb om
angst og stress kan have de samme positive betydninger som mere
individrettede indsatser. På samme vis som flere af kortlægningens andre
inkluderede studier rettet mod angst har
”Coping
Power” positive betydninger
for oplevelsen af mestring i forbindelse med børn med adfærdsmæssige
94
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
problemer. Mestringsbegrebet må antages at være centralt, når der skal
peges på betydninger af indsatserne rettet mod angstsymptomer.
Indsatsen
”Resourceful
Adolescent Program”
rummer ligeledes positive
betydninger for de deltagende unges oplevelse af mestring og emotionel
regulering. Resultaterne peger endvidere på, at interventioner på det
individuelle niveau er mindre betydningsfulde end interventioner, der
inkluderer skolemiljø og forældre og således er mere fællesskabsorienterede.
Dette er der således flere af de inkluderede studier, der konkluderer, hvilket
kan benyttes som et pejlemærke for god praksis på området. Dette
begrundes blandt andet i, at de mere gruppebaserede tilgange styrker
interventionerne blandt andet af den årsag, at forhold som
mestringsoplevelser og -strategier og erkendelser af subjektive
vanskeligheder særligt bliver til og styrkes i peer to peer-interaktioner.
I forhold til faktorer, der har betydning for implementering af indsatserne,
fremdrages der blandt andet viden om, i forbindelse med indsatsen
”Good
Behavior Game”,
at støttende funktioner er afgørende i
implementeringshenseende. Fagprofessionelle, der monitorerer
implementeringen af indsatser og sikrer løbende justeringer af interventionen
og implementeringen i en given kontekst, har i forbindelse med flere af
studierne vist sig centralt. Dette handler blandt andet om arbejdet med at
integrere indsatser i eksempelvis skolers curriculum, kultur og dagligdag og
sikre en whole-school approach i forbindelse med implementeringen.
Forskningskortlægningen indbefatter studier, der rummer viden, der kan
forstås konstituerende i forhold til det, der kendetegner elementer i god
praksis om lettere behandling. Dette omhandler blandt andet forhold om
screeningpraksis i forbindelse med børn og unges mentale sundhed og
således kompetencerne til at kunne identificere unge i risiko. Kortlægningen
peger på forhold, der fungerer som barrierer for god screeningspraksis.
Endelig viser kortlægningen, at manglende uddannelse og tid er en
forklarende faktor i forbindelse med mangelfuld dokumentationspraksis i
relation til børn og unge i mistrivsel, samt at psykologers uddannelse i
manual- og evidensbaserede indsatser er af betydning i forhold til god praksis
i forbindelse med lettere behandling.
Der kan således på baggrund af litteraturkortlægningen fremdrages en række
faktorer, der fremmer eller hæmmer implementeringen af lettere
behandlingsindsatser. Det er blandt andet faktorer som økonomiske rammer,
kompetencemæssige vilkår, graden og kvaliteten af undervisning og støtte i
specifikke indsatser.
Et større systematisk review viser, at der ikke er tilstrækkelig evidens for, at
indsatsen
”Aggression
replacement training” (ART)
medfører positive
betydninger for selvkontrol eller sociale færdigheder.
Flere studier peger på varigheden af indsatsernes positive betydninger. I
forbindelse med
”Cope
Connect”
viser kortlægningen, at denne medfører
positive betydninger i forhold til oplevelse af stress hos forældre, reducering
af dysfunktionelle forældrestrategier og reducering af både forældres og
unges mentale problemer. Netop
”Cope
Connect” synes at rumme
betydninger på både kort og længere sigt.
Et studie i kortlægningen anlægger en komparativ tilgang mellem en
manualbaseret indsat i form af
”Cool
Kids” og en individorienteret
caseformuleringsbaseret behandling.
Studiet peger på, at den
95
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
individorienterede caseformuleringsbaseret tilgang tillader en højere grad af
fleksibilitet sammenlignet med den manualbaserede tilgang, hvilket vurderes
positivt og betydningsfuldt.
Kortlægningen viser endvidere, i forbindelse med indsatsen
”Adolescent
Coping with Depression Course”,
at en tidlig gruppebaseret intervention,
der er forankret i kognitiv teori og anvendt i en hverdagskontekst, bidrager til
en reduktion af depressive symptomer.
96
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0097.png
7 Pejlemærker for god
praksis for lettere
behandling i PPR
I dette kapitel præsenteres 8 pejlemærker for god
praksis for lettere behandling i PPR baseret på
den samlede undersøgelse af PPR.
Dette kapitel er at betragte som et katalog med pejlemærker for god praksis
for lettere behandling i PPR. Pejlemærkerne centrerer sig om evnen til at
skabe stærke relationer til kolleger, børn og forældre samt evnen til at
koordinere og samarbejde smidigt og tværfagligt på tværs af myndigheder.
Samtidig er systematik og kontinuitet et gennemgående tema i god praksis,
både i forhold til PPR’s teoretiske fundament,
dokumentation af indsatser og
evalueringspraksis.
Kataloget indeholder 8 pejlemærker, som ifølge caseundersøgelsen er de
mest karakteristiske pejlemærker for god praksis i relation til lettere
behandling i kommunernes PPR. I udviklingen af de 8 pejlemærker er
desuden inddraget viden fra litteraturkortlægningen. Pejlemærkerne er
relevante for
PPR’s arbejde med lettere behandling af alle børn og unge fra
0-
18 år (selvom det typisk vil være børn i skolealderen).
Nedenfor præsenteres de 8 pejlemærker, der kan tjene som en oversigt over
god praksis i PPR i relation til lettere behandling af børn og unge i psykisk
mistrivsel. Hvert enkelt pejlemærke udfoldes yderligere i de følgende afsnit i
kapitel 4.
De 8 pejlemærker præsenteres hver for sig, men skal forstås
sammenhængende og i indbyrdes relation.
Tabel 7.1. Oversigt over de 8 pejlemærker for god praksis i relation til lettere
behandling i PPR
Pejlemærke for god praksis
1) Tværgående organisering og
forskelligartede samarbejdsflader
fremmer indsatsen
Hovedpointer
Organisationsformen i PPR bør bygge på en model, der muliggør tæt
samorganisering med både daginstitutions-/skoleområdet og
familieområdet, da lettere behandlingstilbud ofte kræver en tæt
koordinering mellem disse områder.
PPR bør balancere mellem nærkonsultativ bistand til børn, forældre og
professionelle og en tilpas distance til skolens/dagtilbuddets daglige
praksis. Et øget udbud af lettere behandling kræver en organisation
med høj relationel kapacitet samt velstrukturerede og kontinuerlige
samarbejdsflader, herunder med børne- og ungdomspsykiatrien.
Arbejdet med lettere behandling bør være funderet i et samlet,
veldefineret teoretisk ståsted. Dette skal kunne omsættes i en faglig
2) Fælles vidensgrundlag som
udgangspunkt sætter retningen
97
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0098.png
Pejlemærke for god praksis
Hovedpointer
retning, der indeholder børnesyn, kontekst, børnefællesskaber og det
relationelle samspil.
Det teoretiske udgangspunkt skal
så vidt muligt genspejles hos PPR’s
samarbejdspartnere, så der arbejdes i samme retning, og så
samarbejdsproblemer minimeres.
Visitation til lettere behandlingstilbud bør være enkel, og de
professionelle bør have kendskab til tilbudsviften i kommunen.
Det bør være let for forældre at orientere sig i forhold til tilbudsviften.
Der bør være én indgang til hjælp. Det bør være de professionelle, der
tager ansvar for opgavens placering hos den relevante instans, så
forældrene ikke skal føle sig som “koordinerende sagsbehandlere”.
Det skal være muligt hurtigt at etablere kontakt til PPR, hurtigt at blive
visiteret til et lettere behandlingstilbud og hurtigt at kunne starte i
behandlingen, så barnets tilstand ikke forværres i ventetiden.
Forældrene skal føle sig forstået med deres syn på problemerne. Dette
giver et godt udgangspunkt for det videre arbejde.
Der bør udarbejdes systematiske beskrivelser af indsatser for at sikre
en lettere opstart, gennemførelse og udvikling af indsatser.
Systematiske beskrivelser muliggør desuden en hurtig etablering eller
genetablering af indsatser.
PPR bør arbejde med målrettet praksis og med flere typer af tydelige
og klare mål for at sikre virksom lettere behandling.
Mål bør opstilles i samarbejde med brugere af det lettere
behandlingstilbud for at understøtte en stærkere involvering.
Mål bør justeres undervejs i lettere behandlingsforløb, så de tilpasses
barnets/den unges udvikling.
Der bør anvendes forskellige evalueringsformer til forskellige typer af
indsatser, så evalueringen tilpasses indsatsens mål.
Evaluering bør være struktureret og kontinuerlig.
Evaluering bør anvendes til at justere indsatser undervejs, så det
sikres, at børn og forældre i størst muligt omfang oplever en mærkbar
udvikling og udbytte af indsatsen.
Registreringer på henvendelsesårsag, alder og køn bør anvendes til at
justere tilbudsviften, så der er bedre overensstemmelse mellem de
kategorier af mistrivsel, som børnene oplever, og de eksisterende
lettere behandlingstilbud.
God praksis kræver, at relevante medarbejdere:
Besidder faglig viden og kompetencer samt har specialiseret efter-/
videreuddannelse eller certificering inden for forskellige
behandlingsmetoder.
Har kontinuerlig indsigt i ny forskning samt almenviden om børne-
og ungeområdet, skole- og daginstitutionsområdet samt inklusion
og læreres og pædagogers faglighed.
Har refleksive, relations- og kommunikative kompetencer, der
sættes i spil i forhold til børn, unge, forældre og professionelle.
Har gruppeledelse- og formidlingskompetencer til at varetage
opgaver i forbindelse med psykoedukation og gruppeforløb.
3) Enkle visitationsprocedurer
tilgodeser afklaring og
tilgængelighed
4) Systematiske beskrivelser
muliggør overførbarhed,
udvikling og gentagelse af
indsatser
5) Målrettet praksis skaber
progression
6) Evaluering og
registrering giver retning
for udvikling
7) Alsidige faglige og personlige
kompetencer hos medarbejdere
styrker indsatser
98
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0099.png
Pejlemærke for god praksis
8) Bredden i lettere
behandlingstilbud imødekommer
forskellige behov hos børn og
unge
Hovedpointer
Kommunen
med PPR som central aktør
bør efterstræbe at tilbyde
en bred vifte af forskelligartede, lettere behandlingstilbud, herunder:
Konsultativ bistand til forældre
Gruppetilbud til børn og unge
Individuelle samtaler og forløb
Konsultativ bistand til lærer/pædagoger
Større kommuner vil både økonomisk og praktisk have lettere ved at
tilbyde en bred vifte af indsatser end mindre kommuner. Mindre
kommuner bør overveje muligheden for at gå sammen om at tilbyde
indsatser på tværs af kommunegrænser.
I de følgende 8 underafsnit uddybes hvert enkelt pejlemærke.
7.1
Pejlemærke 1: Tværgående organisering og forskelligartede
samarbejdsflader fremmer indsatsen
7.1.1 Hovedpointer
Organisationsformen i PPR bør bygge på en model, der muliggør tæt
samorganisering med familieområdet, da lettere behandlingstilbud ofte
kræver en tæt koordinering mellem de 2 områder.
PPR bør balancere mellem nærkonsultativ bistand til børn, forældre og
professionelle og en tilpas distance til skolens/dagtilbuddets daglige
praksis.
Et øget udbud af lettere behandling kræver velstrukturerede og
kontinuerlige samarbejdsflader og en organisation med høj relationel
kapacitet samt et intensiveret samarbejde med børne- og
ungdomspsykiatrien.
Analysen viser, at PPR’s placering og organisering i kommunen
ser ud til at
have betydning for, hvordan arbejdsgange i forhold til lettere behandling kan
lettes og udvikles samt understøtte de voksne (forældre, lærere og
pædagoger), der omgiver de involverede børn og unge.
En placering sammen med eller tæt på familieområdet smidiggør udvikling af
arbejdet med lettere behandlingstilbud, som ofte kræver et tæt samarbejde
og gennemført koordinering med familieområdet, hvis der skal sikres
kontinuitet og sammenhæng i indsatsen over for barnet og dets forældre.
Som det fremgår af afsnit 2.2.1 og 2.4.2 ser det desuden ud til, at et sådant
tæt samarbejde med familieområdet kan etableres, uden at dette sker på
bekostning af samarbejdet med skoler og dagtilbud.
7.1.2 Tværgående organisering
For at kunne etablere god praksis af lettere behandling er der identificeret 2
organisatoriske modeller, der samtænker PPR med familieområdet. En
opmærksomhed kan rettes mod at børns behov for lettere behandling kan
have sammenhæng med familiens problematikker, men ikke nødvendigvis har
det, da de også kan have udspring i skole/daginstitution.
Den første model er en samlet enhed med PPR, familieområdet, dele af
sundhedsplejen og behandlingsskole typisk organiseret som et familiehus (se
figur 1). Et familiehus kan sammensættes og organiseres på mange
forskellige måder. I denne model refererer hele familiehuset direkte til
direktøren, og der er en leder af PPR og en chef af familiehuset. Når alt
99
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0100.png
personale er samlet i et fælles hus, smidiggør den fysiske samorganisering
samarbejdet og understøtter udviklingen af relationel kapacitet.
Den anden model skal ses som en overordnet organisationsmodel, som i
praksis kan se ud på forskellige måder. Det primære er, at børn og unge i
psykisk mistrivsel tages hånd om af PPR, familieområdet, sundhed og det
specialpædagogiske område.
Disse 4 enheder håndterer sammen lettere behandling, familieindsatser,
særligt tilrettelagte forløb i dagtilbud og skole og almen skole og dagtilbud.
Organisatorisk er de samlet under samme direktør, men hvert område har en
selvstændig leder. Det er fremmende for udvikling af den relationelle
kapacitet, at områderne er fysisk lokaliseret tæt på hinanden (se figur 2). Det
er kendetegnende for disse organiseringsformer, at de har været organiseret i
siloer, hvor siloer forstås som 2 adskilte systemer med vertikalt samarbejde
og en mindre grad af horisontalt samarbejde. Der ses en opblødning af
silotænkning i forskellige grad, hvilket ses ved et overløb mellem områderne.
Fælles for disse organisationsmåder er, at der er en tilbudsvifte, som går på
tværs af de enkelte enheder, og at det er opgavens art, der bestemmer,
hvem der deltager i opgaven. Skoler og daginstitutioner peger på, at disse
organiseringsformer fungerer, selvom PPR ikke er placeret i skole- og
dagtilbudsområdet.
Disse 2 organisationsformer kan bringe forskellige udfordringer med sig i
forhold til kommunestørrelse, hvor det i små kommuner kan tænkes at være
vanskeligt at have så stor en bredde i medarbejderstaben, at der kan ske en
sikring af specialistkompetencer, og at have tilstrækkeligt med ressourcer og
efterspørgsel til at kunne udbyde en bred vifte af indsatser. Omvendt kan
man forstille sig, at der i store kommuner vil kunne opleves
samarbejdsudfordringer og organisatoriske udfordringer grundet størrelsen.
Dette vil også kunne have betydning for kommunernes muligheder for at
implementere enkle og smidige visitationsprocesser.
100
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
Begge disse 2 modeller kan medvirke til at sikre, at barnet og familien ikke
udsættes for 2 samtidige og eventuelt modsatrettede indsatser. Styrken ved
begge disse 2 organisationsmåder er, at indsatserne kan være koordinerede
og helhedsorienterede og dermed medtænke flere arenaer i barnets liv.
På den måde understøttes familierne, idet de problematikker, som børn og
forældre henvender sig med, ofte er komplekse problemstillinger, der trækker
tråde ud i barnet/den unges forskellige livsarenaer.
Dermed går de lettere behandlingsindsatser på tværs af de klassiske
opdelinger med adskilte skole- og familieproblematikker, hvorfor god praksis
omfavner hele barnets liv og øger udviklingsmulighederne. Det er derfor
vigtigt, at der i højere grad end tidligere tænkes i tværgående
organisationsformer, der muliggør, at de professionelle kan koordinere deres
indsatser. Det er muligt at arbejde med forskellige variationer inden for en
tværgående organisering, og det er derfor muligt at indtænke disse
ændringer i mange af de strukturer, der allerede eksisterer i den enkelte
kommune.
Det kan således hæmme implementering af lettere behandling, hvis skole- og
familieafdelinger arbejder ud fra forskellige lovgrundlag, mindsets og i nogen
tilfælde også forskellige teoretiske grundpositioner. Dette indebærer en risiko
for, at man kommer til at arbejde kontraproduktivt ved at modarbejde
hinanden. En styrket dialog mellem afdelinger kræves derfor, hvis det tætte
samarbejde skal fungere optimalt.
Det fremhæves som fremmende for implementering af lettere behandling, at
der sker en opblødning af silotænkningen, og at der etableres tværfaglige
samarbejdsflader, hvilket samtidig kan være hæmmende, hvis de mange
samarbejdsflader bliver for tids- og ressourcekrævende at vedligeholde. Det
synes fremmende, at der fra ledelsesmæssig side skabes en strukturel
ramme, hvor det gode samarbejde på tværs i kommunen kan udvikles, så det
ikke alene bliver personbåret og dermed skrøbeligt.
7.1.3 Nærhed og distance
Det er kendetegnende for god praksis, at PPR i sin organisationsform kan
balancere mellem nærhed og distance. Der peges på
en praksis, hvor PPR’s
medarbejdere ikke bliver en del af hverdagslivet i skoler/dagtilbud, da en vis
afstand bidrager til at skærpe faglige perspektiver og vurderinger i forhold til
konkrete problemstillinger. Samtidig træder det frem som befordrende med
viden om relevante aspekter, der knytter sig tæt til problemstillingen og den
kontekst, den optræder i.
Dette beskrives som en god praksis med nærkonsultativ bistand til skoler og
dagtilbud og en tilpas distance til skolens/dagtilbuddets daglige praksis.
Det har vist sig fremmende for udviklingen af faglige miljøer, at PPR-
medarbejderne som udgangspunkt er placeret centralt, men at de samtidig
skal være tilgængelige i det decentrale miljø, hvor de er tilknyttet særlige
skoler og dagtilbud.
Der peges fra
PPR’s perspektiv på, at en distance mellem PPR og skole-
og
dagtilbudsområdet kan bidrage til at kvalificere faglige perspektiver samt
fastholde en neutral position i forhold til skolers og daginstitutioners
eventuelle andre problematikker, hvorfor den konsultative bistand kan blive
mere fokuseret.
101
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
Omvendt peges der fra skole og dagtilbud på, at når fx PPR-psykologen ikke
kommer og ser barnet i barnets kontekst(er), eller læreren i sin praksis, kan
det resultere i for “generelle gode råd”, der ikke bliver
virksomme i en
specifik problemstilling. Samtidig ønsker særligt ledere og lærere, at
psykologerne havde en træffetid på skolen, hvor lærerne kunne vende deres
bekymringer og tiltag i relation til børn og unge i psykisk mistrivsel. Samtidig
ønsker lærere og pædagoger, at psykologer i højere grad ser barnet/den
unge i deres kontekster.
Således får det betydning, at PPR-organiseringen kan balancere en
nærkonsultativ bistand og samtidig et perspektiv, der har en tilpas distance til
skolens/dagtilbuddets daglige praksis.
7.1.4 Samarbejdsflader, tværfaglighed og struktur for samarbejde
God praksis indeholder velstrukturerede og kontinuerlige samarbejdsflader og
en organisation med høj relationel kapacitet og et intensiveret samarbejde
med børne- og ungdomspsykiatrien. Disse samarbejder er både monofaglige
PPR’S
egne faggrupper imellem og tværfaglige samt interne og eksterne i
forhold til PPR.
På tværs af interviewdata beskrives det, at de fælles samarbejdsmøder nok
er mange, men at de anses for at være afgørende og nødvendige for at
kunne:
skabe et fælles børnesyn hos de professionelle på tværs af organisationer
udvikle relationel kapacitet i organisationen
udvikle kompetencer hos medarbejderne
skabe helhedsorienterede indsatser, som går på tværs af børnenes
livsarenaer og inviterer forældrene ind som aktive, medansvarlige og
vigtige i børnenes behandlingsforløb
Der italesættes samarbejdsflader, der skal være velstrukturerede og
kontinuerlige, for at der kan etableres god praksis. De kan fx etableres
gennem følgende:
Chefer for børne-/familieområdet, PPR samt skole og dagtilbud har
mødefora, hvor formålet er at afklare og udvikle organisering,
kommandoveje, snitflader og arbejder med kompetenceudvikling på tværs
af de forskellige afdelinger, så der skabes et fælles værdigrundlag og et
fælles teoretisk fundament for arbejdet med børn og unge og deres familier
i mistrivsel. Det bliver således afgørende, at der ledelsesmæssigt skabes
rammer for dette samarbejde.
Faglige mødefora forstået som fagmøder for psykologer, logopæder,
rådgivere, ergoterapeuter mv. Formålet med disse møder er at sikre
fagfaglig sparring og udvikling og derved sikre kvalitet i arbejdet med børn
og unge i psykisk mistrivsel.
Møder internt i PPR, hvor der dels sker en videndeling, supervision og
fælles faglig retning, dels en koordinering af indsatser og fordeling af
arbejdsopgaver.
Tværfaglige mødefora på skoler og daginstitutioner forstået som møder,
der afholdes på tværs af områder og fagligheder. Deltagerne her bør være
psykologer, logopæder, sundhedsplejerske, skoleleder/daginstitutionsleder,
lærere/pædagoger og forældre. Alt efter den konkrete sag inviteres de
relevante mødedeltagerne. På disse møder tages enkelte sager op, der sker
en drøftelse af mulige indsatser og forståelser, og der starter rådgivning og
eventuelt visitation. Formålet med disse møder er derudover, at
102
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0103.png
indsatserne koordineres. Disse tværfaglige møder er med til at sikre
kvalitet i indsatserne, da der kommer flere forskellige faglige perspektiver
på praksis, og de er med til at sikre fremdrift i indsatserne.
Konsultative vejledningsforløb som mødefora, hvor der arbejdes med at
udvikle pædagogisk praksis i relation til et barn eller børnegruppe i
mistrivsel. Deltagere er lærere og pædagoger samt psykologer og
pædagogisk-psykologiske konsulenter
41
. Målet med disse møder er ændret
praksis for barnet såsom øgede deltagelsesmuligheder, øget omsorg og
øget opmærksomhed.
Interviewdata med PPR-ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere peger
på, at det formaliserede samarbejde og samorganiseringen er vigtig, men at
dette suppleres væsentligt af medarbejdernes, lederens og organisationens
relationelle kapacitet.
Med relationel kapacitet menes, at medarbejderne
ud over at være
afklarede omkring deres eget kompetenceområde
også skal have overblik
over kollegers og samarbejdspartneres arbejde og kompetencer. Det kræver,
at der arbejdes med at udvikle og vedligeholde en lang række relationer med
kolleger, både i eget regi og i forhold til andre enheder og organisationer. For
at samarbejdet er effektivt, vil en del af samarbejdet skulle foregå uden for
de formelle samarbejdsstrukturer, gennem personlig kontakt, telefonopkald,
personlige møder osv. Som en del af god praksis bliver det en ledelsesopgave
i PPR at opbygge relationel kapacitet og en kultur, der er åben, transparent
og responsiv.
Det er væsentligt, at de lettere behandlingstilbud er tilgængelige i kommunalt
regi, hvorfor PPR meningsfuldt kan varetage hele eller dele af de lettere
behandlingsindsatser, men det er ikke afgørende, hvor indsatserne er
organisatorisk placeret, så længe organisationen er præget af høj relationel
kapacitet.
7.1.5
Udvikling af samarbejdet med børne- og ungdomspsykiatrien
Det store landsdækkende program om
”Fremskudt
psykiatri” vurderes at
have bragt PPR og børne- og ungdomspsykiatrien tættere på hinanden.
Et tættere samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien bør være en del af
god praksis. De nye samarbejdsflader bidrager ind i tværfaglige vurderinger
af problemstillinger med PPR. Samtidig kan et udbygget samarbejde med
børne- og ungdomspsykiatrien muliggøre, at indsatserne over for det enkelte
barn justeres i forhold til intensitet gennem længerevarende indsatser, og at
børn og familier oplever, at der er en samkoordineret indsats.
Der peges på, at den psykiatriske viden er relevant i forhold til børn i psykisk
mistrivsel, da dels henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien lettes og
kvalificeres, dels at et psykiatrisk perspektiv kvalificerer relevante indsatser
til de børn og unge samt forældre, der har behov for dette. For at kvalificere
dette samarbejde som en del af god praksis, ser der ud til at være et behov
for, at børne- og ungdomspsykiatrien koordinerer indsatserne. Der er behov
for, at dette samarbejde vedligeholdes og videreudvikle, hvis PPR skal have
en større rolle i forhold til lettere behandling.
Det ser ud til at være en hæmmende faktor for en succesfuld implementering
af lettere behandling i PPR, hvis psykiatriens mere medicinske blik med et
mere entydigt individfokus ender med at dominere samarbejdet og indsatsen
103
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0104.png
over for barnet/den unge. PPR’s styrke er blandt andet at se individet
kontekstuelt og systemisk. Denne afbalancering kræver derfor et stort fokus
for opnåelse af succes i den lettere behandling.
7.2
Pejlemærke 2: Fælles vidensgrundlag som udgangspunkt
sætter retningen
7.2.1 Hovedpointer
Arbejdet med lettere behandling bør være funderet i et samlet, veldefineret
teoretisk ståsted. Dette skal kunne omsættes i en faglig retning, der
indeholder børnesyn, kontekst, børnefællesskaber og det relationelle
samspil.
Det teoretiske udgangspunkt skal så vidt muligt genspejles hos PPR’s
samarbejdspartnere, så der i arbejdet kan sikres, at der arbejdes i samme
retning, og så samarbejdsproblemer minimeres.
_________________________________________________
God praksis tager udgangspunkt i, at PPR som enhed har et fælles
vidensgrundlag og et italesat teoretisk grundlag, der kan omsættes til et
veldefineret samlende børnesyn, og som formår at medtage kontekst,
børnefællesskaber og det relationelle samspil i forståelsen og arbejdet med
unikke problemstillinger.
Dette må være beskrevet, så det kan skabe faglig retning for PPR’s praksis
med lettere behandling for børn og unge i mistrivsel. Det skal fremhæves, at
undersøgelsen ikke viser, at ét bestemt, teoretisk grundlag er bedre end et
andet, men snarere, at et fælles, beskrevet, teoretisk grundlag fremmer et
velfungerende fagligt samarbejde.
Samtidig skal praksis i PPR sikre, at der skabes rammer for faglig ledelse og
sparring på en kvalificeret og kontinuerlig måde hos alle medarbejdere, og at
der skabes rammer for, at de valgte faglige retninger kan omsættes i praksis.
Dette gælder internt i PPR, men også i det tværfaglige samarbejde med fx
familie- og sundheds- og almenområdet.
Der ligger en særlig ledelsesopgave i at definere det fælles,
samlende teoretiske ståsted og sikre loyalitet herom blandt
medarbejderne. Det kræver, at medarbejdere har et stærkt og
bredt teoretisk fundament og erfaring, hvilket på den ene side kan
være udfordrende for nyuddannede medarbejdere, men på den
anden side opstiller en ramme for medarbejdernes virke og sikrer
hensigtsmæssig og virkningsfuld praksis.
Systemisk teori som fælles
platform
I en kommune arbejdes der med
systemisk teori som fælles platform for
indsatserne i PPR. Dette har betydet en
fælles referenceramme i samarbejdet
internt. Ligeledes betyder det, at der
er en tydelighed i arbejdsgange og
kommunikation i samarbejdet med
skoler, børn og forældre.
På tværs af interviewdata fremgår det, at det har været, og stadig
er, et stort og udfordrende arbejde at skabe et fælles teoretisk
grundlag på tværs af afdelinger, eftersom perspektivet på
problemstillinger er forskelligt. En for forskelligartet
grundforståelse medvirker til, at der opstår
samarbejdsvanskeligheder. Det forudsætter, at fagligheden
udvikles og vedligeholdes gennem strukturer og møder mellem de
professionelle, hvor der arbejdes med konkrete sager og modeller, og hvor
der arbejdes med en fælles overordnet faglig forståelsesramme i forhold til
udvikling af et fælles mindset og sprog for børn og unge i psykisk mistrivsel.
Et fælles vidensgrundlag hos PPR og hos PPR’s samarbejdspartnere
ser på
den ene side ud til at fremme implementeringen af lettere behandling, da
fælles børnesyn bliver en kommunikativ platform, men på den anden side er
104
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
det et stort og vanskeligt strategisk og ledelsesmæssigt arbejde at fremme og
koordinere et sådan fælles grundlag. Det bliver derfor vigtigt at se på udbytte
i forhold til den samlede ressourceanvendelse.
Det kendetegner god praksis, at medarbejderne arbejder ud fra et fælles,
overordnet teoretisk grundsyn, da det sikrer en vis ensartethed i mødet med
brugere, men at der stadig er plads til individuel faglig refleksion. Samlende
bliver det kendetegnende for god praksis, at der arbejdes med en vis
metodisk bredde, så der fagligt velbegrundet kan selekteres og justeres i
metoder og faglige forståelser. Samtidig er det kendetegnende for god
praksis, at det erkendes, at de behov, børn/de unge og forældre kommer
med, er forskellige og kalder på forskellige interventioner, der har
udgangspunkt i forskellige teoriforståelser og metoder.
Det kendetegner ligeledes god praksis, at denne står på en solid vidensbase.
Det vil sige, at PPR kontinuerligt søger ny, praksisnær og
anvendelsesorienteret viden fra forskning og fra praksis. God praksis er
kendetegnet ved, at man formår at systematisere og operationalisere denne
viden.
7.3
Pejlemærke 3: Enkle visitationsprocedurer tilgodeser afklaring
og tilgængelighed
7.3.1 Hovedpointer
Visitation til lettere behandlingstilbud bør være enkel, og de professionelle
bør have kendskab til kommunens samlede tilbudsvifte målrettet børn og
unge i psykisk mistrivsel.
Det bør være let for forældre at orientere sig i forhold til tilbudsviften.
Der bør være én indgang til hjælp. Det bør være de professionelle, der
tager ansvar for opgavens placering og varetagelse hos den relevante
instans, så forældrene ikke skal føle sig som “koordinerende
sagsbehandlere”.
Det skal være muligt hurtigt at etablere kontakt til PPR, hurtigt at blive
visiteret til et lettere behandlingstilbud og hurtigt at kunne starte i
behandlingen, så barnets tilstand ikke forværres i ventetiden.
Forældrene skal føle sig forstået med deres perspektiv på problemerne.
Dette danner et godt udgangspunkt for det videre arbejde.
____________________________________________
Set fra et forældreperspektiv er det centralt, at det er enkelt og simpelt for
forældre at finde relevante tilbud om støtte og hjælp og en nem adgang til
kontakt. Dette kan fx gøres ved, at der kun er én indgang til alle relevante
instanser og tilbud. Når første kontakt er etableret, bør medarbejderen sikre,
at familien får støtte og løbende opfølgning, særligt i tiden frem mod
opstarten i behandlingstilbud, som opleves som vanskelig for forældrene.
Første kontaktperson bør have et solidt kendskab til kommunens tilbudsvifte,
så henvisning foretages sikkert og målrettet, ligesom visitation/videre
henvisning bør foregå smidigt og hurtigt, da ventetiden er pinefuld og kan
forværre barnets/den unges situation. Et særligt fokus bør rettes på
vanskeligheden i at bede om hjælp, og her viser det sig, at skolens personale
spiller en væsentlig rolle i forhold til forældrenes erkendelsesproces.
7.3.2 Visitationspraksis
God praksis i forhold til visitation til lettere behandling for børn og unge i
mistrivsel adskiller sig fra anden kendt visitationspraksis i PPR, fx visitation til
specialundervisning, da den er væsentlig kortere. Det er kendetegnende for
god praksis, at det er muligt at lave en hurtig og fleksibel visitering uden PPV
105
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
(pædagogisk-psykologisk vurdering) til lettere behandlingstilbud, da barnet/
den unge ikke nødvendigvis har behov for specialundervisning. Det er
kendetegnede ved den gode praksis, at der efter henvendelse til PPR sker en
hurtig visitation til et relevant lettere behandlingstilbud, da tid ofte er af
afgørende betydning for, om barnets tilstand forværres. Samtidig er det
væsentligt, at der kun er én indgang til hjælp i kommunen, så forældrene
ikke oplever at skulle være
“koordinerende sagsbehandlere”.
7.3.3 Kendskab til tilbudsviften
Da børn og unge i psykisk mistrivsel opdages af fx lærere, pædagoger,
sundhedsplejersker, logopæder, akt-vejledere og forældre, er det afgørende
for god praksis, at disse forskellige parter kender tilbudsviften af lettere
behandling i kommunen. Dette er nødvendigt for at kunne lede børn og
forældre mod de relevante tilbud og for at smidiggøre igangsætningen af
tilbud, så det kan ske så hurtigt og effektivt som muligt. På tværs af
interviewene med forældrene forekom det gentagende gange, at de ikke
kendte til de relevante lettere behandlingstilbud i kommunen, og at de brugte
lang tid på at lede efter relevante tilbud på internettet. Det var
gennemgående, at det er lærere, pædagoger, skoleledere eller
sundhedsplejersker, der har kendskab til de lettere behandlingstilbud.
Arbejdet med at finde relevante indsatser kan understøttes af fx foldere eller
tilsvarende let tilgængeligt materiale med beskrivelse af de enkelte tilbud
samt en opdateret og let tilgængelig hjemmeside med tydelig information om
visitationsvej og henvendelsesinformation såsom et telefonnummer og mulige
henvendelsestidsrum.
7.3.4 Én indgang
Det er en central del af god praksis, at forældre oplever, at der er én
indgang, når de søger hjælp til deres barn i psykisk mistrivsel. Det betyder,
at den medarbejder (psykolog, socialrådgiver, psykologisk pædagogisk
medarbejder, sundhedsplejerske el.lign.), der først møder/bliver præsenteret
for problemstillingen, etablerer kontakt til relevante professionelle og
fastholder ansvaret og kontakten, til der er sket en ny kontaktetablering det
relevante sted. Dette ansvar for koordinering af sagen i forhold til relevante
professionelle, som kan være placeret i forskellige forvaltninger, bevirker, at
forældrene ikke
føler sig som “koordinerende sagsbehandlere”. Det bliver
væsentligt, at organiseringen har en intern arbejdsgang, der tilbyder et
medansvar i forhold til at skabe kontakt til relevante tilbud/fagpersoner.
Forældre får dermed en oplevelse af, at det bliver lettere at få adgang til et
relevant
tilbud, når “den, de
først taler med, kender andre, eller ved hvem de
skal spørge”. En tværgående organisering på tværs af forvaltningsområder og
en høj relationel kapacitet i organisationen kan være med til at understøtte
etableringen af én indgang til hjælp for forældre og børn.
7.3.5 Tilgængelighed og hastighed
Tilgængelighed er et gennemgående fund i god praksis vedrørende visitation
til lettere behandling. Tilgængeligheden kan vise sig ved, at skoler og
daginstitutioner, der henvender sig til PPR, har mulighed for at etablere hurtig
kontakt
både i forhold til bekymringer om et barn og ved behovet for
konsultativ bistand. Denne tilgængelighed styrkes ved, at der er faste
træffetider med PPR samt mødedage for tværfaglige møder, som er fastlagte
ved årets start. Tilgængelighed som et væsentligt element i god praksis er
ligeledes beskrevet fra et forældreperspektiv, hvor mange forældre har
oplevet det som en overvindelse at kontakte PPR. Her bliver det væsentligt,
at PPR
opleves som tilgængelig, og “at man ikke glemmes i en bunke”.
106
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
Skoler, daginstitutioner og forældre beskriver, at det kendetegner god
praksis, når PPR sørger for at minimere ventetid. Dette fordi det dels skaber
frustration hos de professionelle over ikke at kunne iværksætte handlinger,
dels fordi barnets mistrivsel forværres i ventetiden.
Da forældre og børn oplever ventetiden som værende
“vanskelig”, fra de
henvender sig i PPR til de starter i eksempelvis et gruppeforløb, bliver det
kendetegnende for god praksis, at PPR i denne periode er informativ om fx,
hvor langt de er med hensyn til at handle på henvendelsen og agere relevant
i forhold til barnets/den unges og familiens behov for hjælp.
7.3.6 At bede om hjælp
Det bliver væsentligt i beskrivelserne fra forældrene, at det har været en
erkendelsesproces at nærme sig lettere behandlingstilbud og bede om og
modtage hjælp.
I henvendelsen og det første møde bliver det betydningsfuldt, at forældrene
oplever sig forstået med deres vinkel på problemerne. Den afklarende del kan
se forskellig ud, men på tværs af interviewdata er billedet, at når
beskrivelserne af barnets problematik bliver genkendt af forældrene, og de
oplever sig forstået i deres bekymringer her og nu og for fremtiden, bliver
dette et godt udgangspunkt for det videre arbejde. Fx beretter forældre om
paradokset ved, at deres børn holder facaden i skolen, men falder sammen,
når de kommer hjem, eller at de fx slet ikke kommer i skole. Det er
afgørende for god praksis, at disse forældre ikke blive mødt med skepsis.
Samtidig spiller ledere, lærere og pædagoger en væsentlig rolle i forhold til
at kunne hjælpe forældrene med en erkendelse af behovet for hjælp.
7.4
Pejlemærke 4: Systematiske beskrivelser muliggør
overførbarhed, udvikling og gentagelse af indsatser
7.4.1 Hovedpointer
Der bør udarbejdes systematiske beskrivelser af indsatser for at sikre en
lettere opstart, gennemførelse og udvikling.
Systematiske beskrivelser muliggør desuden en hurtig etablering eller
genetablering af indsatser.
_________________________________________________
Systematiske beskrivelser af behandling og indsatser styrker såvel en
udvikling og forbedring af disse og som som en hurtigere indsats, udnyttelse
af erhvervede erfaringer og sikring af en god anvendelse af
medarbejderressourcer. De etablerede evidensbaserede programmer har ofte
systematiske beskrivelser indbygget i indsatsen, og det anbefales, at egne
udviklede tiltag sikres en tilsvarende systematik.
7.4.2 Systematiske beskrivelser udnytter ressourcerne
Når lettere behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel bliver
systematisk og omhyggeligt beskrevet, er det mindre ressourcekrævende for
behandlerne at udvikle dem eller udvikle lignende tilbud.
Beskrivelserne af de lettere behandlingstilbud vil desuden føre til, at
udviklede lettere behandlingstilbud kan gentages, i en justeret eller tilpasset
form, både internt i kommunen og i andre kommuner. Derudover bliver de
mindre sårbare over for medarbejderomsætning og i højere grad mulige at
evaluere og justere gennem iterative processer.
107
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
Desuden fremhæver lederne og medarbejderne på tværs, at i en hverdag
præget af højt arbejdspres medvirker beskrivelserne til, at lettere
behandlingstilbud hurtigere kan iværksættes. På den måde udnyttes
kommunernes ressourcer fuldt ud, og især i små kommuner kan det være en
fordel med et tilgængeligt, afprøvet materiale, der kan bruges som
udgangspunkt for nye tiltag.
7.4.3 Udvikling og forbedring af tilbud styrkes
Ved et krav om systematiske beskrivelser af udviklede tilbud ses også, at de
udviklede tilbud er af bedre kvalitet og i stigende grad fremstår som solide og
brugbare. På baggrund af systematiske beskrivelser bliver det desuden muligt
at videreudvikle allerede udviklede og afprøvede tilbud og derved i længden
at forbedre og målrette tilbud til det enkelte barn/den unge gennem brug af
indhentede erfaringer.
I de evidensbaserede programmer er der velbeskrevne manualer, der er let
tilgængelige, og som kan følges. De sikrer en ensartet behandling og ikke
mindst målbeskrivelser og evaluering. Andre indsatser udvikles i PPR enten
på medarbejderniveau eller på chefniveau på tværs af fx familie- og
sundhedsområdet. Det fremhæves i interviewene, at der opleves øget
videndeling og udvikling af indsatser, når der foretages grundige beskrivelser
af disse. Det er derfor anbefalelsesværdigt, at kommunerne sikrer krav om
sådanne beskrivelser på lignende vis, som ofte er indbygget i de
evidensbaserede programmer.
7.5
Pejlemærke 5: Målrettet praksis skaber progression
7.5.1 Hovedpointer
PPR bør arbejde med målrettet praksis og med flere typer af tydelige og
klare mål for indsatser, da dette er virksomt i lettere behandling.
Mål bør opstilles i samarbejde med brugere af det lettere behandlingstilbud
for at understøtte en stærkere involvering.
Mål bør justeres undervejs i lettere behandlingsforløb, så de tilpasses
barnets/den unges udvikling.
_________________________________________________
Mål for lettere behandling er en vigtig del af god praksis. For at mål skal være
brugbare i lettere behandling, skal de rettes mod den specifikke indsats og
være opstillet i samarbejde med de børn/unge og/eller de forældre, der skal
anvende tilbuddet.
I forhold til lettere behandling af børn og unge i psykisk mistrivsel er der
forskellige måder at arbejde med mål på. Der er dels de meget tydelige mål
og tydelige rammer for opfyldelse af målene, som typisk opstilles i forbindelse
med de evidensbaserede programmer såsom
”Cool
Kids” og
”Back2School”,
dels mere overordnede mål, der er centreret omkring, at barnet udvikler
mestringsstrategier, mere livskvalitet og selvstændighed, mål, der giver
forældrene redskaber til at støtte og forstå deres barn.
God praksis skal kunne håndtere forskellige typer af mål for at være sensitiv i
forhold til det enkelte barn og i forhold til forskellige problemstillinger.
7.5.2 Tydelige og klare mål
Der arbejdes med meget tydelige mål og en tydelig tidsramme for opfyldelse
af målene i behandlingen i programstyrede lettere behandling såsom
”Back2School”
og
”Cool
Kids”.
108
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
Disse mål opleves som virkningsfulde af psykologerne, der gennemfører
behandlingen, da der arbejdes med en systematisk praksis i konkrete forløb,
der er evidensbaserede, hvilket understøtter både børn og forældres fokus og
progression og giver mulighed for formidling og tæt koordinering med andre
samarbejdspartnere. Dette opleves som en styrke for en del forældre, som
sammen med deres børn har deltaget i disse programmer, netop fordi det
accelererer børnenes bedring og presser forældrene til at deltage.
Det støtter desuden forældrenes udvikling af en mere hensigtsmæssig
adfærd, eksempelvis i at få dem til at gå fra at ville beskytte til at udfordre og
støtte barnet. Samtidig opleves det som meget meningsfuldt, at mål kan
nedbrydes til mindre delmål, hvorved barnet/den unge og forældre gennem
forløbet oplever, at målene indfries. Disse forældre fremhæver, at det er
afgørende, at målene tager udgangspunkt i netop deres barn og deres
konkrete problematikker.
Det er virksomt i lettere behandlingstilbud, at der målsættes i samarbejde
med brugere, så de føler sig set, hørt og mødt, og at der evalueres, så der
kan justeres i forhold til progression og udvikling. I de tilfælde, hvor målene
ikke nås eller ikke justeres, oplever brugerne, at de bliver overladt til selv at
håndtere problemstillingen, og de lettere behandlingstilbud opleves dermed
som ikke at matche det behov, brugeren kom med. Der bør derfor være fokus
på, at hvis tydelige mål anvendes, skal disse justeres, følges og evalueres for
at undgå frustration i stedet for udvikling.
Samtidig efterspørges der en fleksibilitet og sensitivitet i forhold til at justere
målene, så alle børn opnår en rimelig målopfyldelse, når programmet slutter.
Psykologer og forældre peger desuden samstemmende på, at det er relevant,
at der opsættes mål for barnets videre udvikling, som forældrene skal forestå
efter endt behandling.
7.5.3 Overordnede mål
I andre typer af gruppetilbud såsom tilbud til søskende til handicappede børn,
børn af psykisk syge forældre og børn i sorg, arbejdes der ikke i så høj grad
med faste og tydelige mål som i de evidensbaserede programmer. Disse
gruppetilbud er beskrevet og har en tydelig tidsramme, hvorved de i deres
ramme ligner de evidensbaserede programmer, men de adskiller sig dog i
deres måde at arbejde med mål på. Typen af mål for denne behandlingsform
er mere åben og går typisk på at opnå en større forståelse af sig selv og
andre og opnå større livsmestring. Disse mål opleves som virksomme, men
samtidig vanskeligt dokumentérbare i forhold til tydelige, konkrete mål.
Denne type af mål går igen i vejledning af de professionelle, hvor vejledning
kan have mere overordnede mål såsom at skabe mere struktur, mere
klasseledelse, mere nærvær og flere deltagelsesmuligheder.
Informanter fra interviewene fremhæver, at mistrivsel, og dermed behovet
for lettere behandling, forstås som en sund reaktion på omstændigheder, der
ikke er gode. Hvis der kun bliver arbejdet med barnet, har det ikke stor
effekt. PPR arbejder både med det enkelte barn i vanskeligheder, men også
med den kontekst, der er med til at generere vanskelighederne.
En konkret beskrevet problemstilling vil betyde, at der kan arbejdes med
forskellige mål, i forskellige kontekster, men ud fra samme overordnede mål.
7.5.4 Løbende forhandling af mål
I lettere behandling, hvor forældrene er den primære målgruppe, udgør mål
en særlig sensitiv kategori. Hvis målene skal være brugbare og medvirke til
109
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
en øget progression, peges der på, at disse må sættes, forhandles og gen-
justeres igennem hele forløbet. I data fra interviewene med forældre
fremhæver de, at løbende erkendelsesprocesser, der sker undervejs i
forløbet, eksempelvis på baggrund af psykoedukation eller ændret fokus,
måske bør føre til ændrede mål for interventionen.
7.5.5
PPR’s egne tilbud og målsætning
I forhold til at udføre lettere behandling varetager PPR selv nogle tilbud, som
de derfor kan målfastsætte. I forhold til lettere behandling ifølge § 11 og §
11.3 er det ofte myndighedsområdet, der målfastsætter den overordnede
karakter af disse. Interviewdata peger på, at disse indsatser bliver særligt
virksomme, når PPR-psykologerne har fokus på at konkretisere og justere
disse kontinuerligt og sammen med familierne
7.6
Pejlemærke 6: Evaluering og registrering giver retning for
udvikling
7.6.1
Hovedpointer
Der bør anvendes forskellige evalueringsformer til forskellige typer af
indsatser, så evalueringen tilpasses indsatsens mål.
Evaluering bør være struktureret og kontinuerlig.
Evaluering bør anvendes til at justere indsatser undervejs, så børn og
forældre i størst muligt omfang oplever at møde målene for indsatsen.
Registreringer på henvendelsesårsag, alder og køn bør anvendes til at
justere tilbudsviften, så der er bedre overensstemmelse mellem de
kategorier af mistrivsel, som børnene oplever, og de eksisterende lettere
behandlingstilbud.
_________________________________________________
Evaluering anføres som en væsentlig parameter for vurdering af, om en
indsats virker efter hensigten, om der er progression i forløbet, om målet nås,
og om indsatsen opleves som meningsfuld for barnet/den unge/familien. Som
også de internationale erfaringer viser, skal evaluering være struktureret og
kontinuerlig.
God evalueringspraksis er kendetegnet ved, at der er overensstemmelse
mellem typen af indsats, mål og evalueringsform. Ud fra et
ressourceperspektiv må det overvejes, i hvor høj grad evalueringen bruger
ressourcer på bekostning af selve indsatsarbejdet. Internationale erfaringer
peger desuden på, at systematisk dokumentation er centralt i arbejdet.
7.6.2 Evaluering af evidensbaserede programmer
I forhold til lettere behandlingstilbud er der i de evidensbaserede programmer
såsom
”Cool
Kids” og
”Back2School”
indbygget evaluering, monitorering og
opfølgning.
Dette opleves virksomt og motiverende af forældre til børn, der har benyttet
tilbuddet, da evalueringen betyder, at barn og forældre kan se, at de flytter
sig tættere mod målet undervejs, og at det gennem evalueringen er muligt at
justere indsatsen, så barnet når de opsatte mål.
Det opleves som særligt væsentligt, at der er en opfølgende evaluering et
stykke tid efter, at forløbet er slut, men flere forældre efterspørger mere
opfølgning, end der er beskrevet i de evidensbaserede programmer.
110
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
7.6.3 Evaluering af gruppeindsatser af anden karakter
I gruppeindsatser af anden karakter end de evidensbaserede programmer, fx
sorggrupper og skilsmissegrupper, er der i højere grad tale om løbende
refleksioner i forhold til håndtering af problemstillinger eller emotionelle
udfordringer.
Disse evalueringer er ligeledes centrale og virksomme, da de tydeliggør en
progression og fx mestringsstrategier eller andre udviklingsforhold. Målene i
denne forbindelse kan være (men er ikke nødvendigvis) af mere overordnet
karakter. Der arbejdes i god praksis med flere former for evaluering, som
udarbejdes til de enkelte indsatser, der tilpasses tilbuddet, målet og
målgruppen.
Disse evalueringer er væsentlige i god praksis, da de bruges til at vurdere,
om der er progression i forløbet, til at justere tilbuddene og i forhold til, om
indsatsen opleves som brugbar af børn og forældre.
7.6.4 Evaluering af konsultativ bistand til lærere og pædagoger
Den primære evaluering af indsatser, der går igennem konsultativ vejledning
af de fagprofessionelle, er evalueringsmøder. Lærere og pædagoger oplever,
at denne evaluering er mest virksom, hvis PPR-medarbejdere har været til
stede og observeret de børn, som indsatsen er rettet mod. PPR-
medarbejderne oplever dog omvendt, at det kan være svært for lærerne og
pædagogerne at finde tid til at evaluere indsatserne. Samtidig fortæller
lærere og pædagoger på tværs af data, at evaluering og særligt opfølgning på
de indsatser, de har lavet, er udviklende og hjælpsomme. God praksis fordrer
derfor, at arbejdet kan tilrettelægges sådan, at evalueringen kan finde sted,
og i kommunerne bør man se på, hvordan ændrede strukturelle forhold kan
styrke muligheden for at etablere sådanne evalueringsmøder med højst
muligt udbytte for de involverede parter.
7.6.5 Forskningsbaserede evalueringssystemer
Som en del af god praksis kan det være særligt virksomt at anvende
forskningsbaserede evalueringssystemer, da det sikrer kvalitet i
evalueringerne. Det er gennemgående i casestudiet, at særligt 2
forskningsbaserede evalueringsmetoder fremhæves som relevante for en god
praksis.
For det første Feedback Informed Treatment (FIT) og for det andet Strengths
and Difficulties Questionnaire (SDQ), hvor sidstnævnte ligeledes fylder en del
i de inkluderende studier i litteraturkortlægningen.
Feedback Informed Treatment (FIT) er et redskab der kan anvendes på tværs
af sektorer, hvilket er relevant, da lettere behandling i stadig højere grad
foregår som et samarbejde mellem forskellige afdelinger og typer af
professionelle. FIT har til formål at evaluere og forbedre kvaliteten af
indsatsen, måden den bliver anvendt på, samt forholdet til behandleren ved
at inddrage feedback fra borgeren gennem tilbagevendende anvendelse.
Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) er dels et
afdækningsværkstøj, dels et evalueringsværktøj. Afdækningen har fokus på
graden af børn og unges mistrivsel og vanskeligheder, hvor evalueringsdelen
anvendes til at monitorere, hvorvidt der sker en bedring med barnet eller den
unges trivsel. Der screenes på 5 dimensioner som er hyperaktivitet/
uopmærksomhed, emotionelle problemer, adfærdsproblemer, problemer i
forhold til jævnaldrende og sociale styrker. Redskabet kan, som en del af god
111
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
praksis, anvendes til at vurdere, hvorvidt en indsats har den intenderede
virkning for barnet eller den unge.
7.6.6 Registrering
Som en mere overordnet form for evaluering er god praksis kendetegnet ved,
at PPR foretager registreringer. Dette vil typisk være registrering af
henvendelsesårsag, alder, køn og af anvendte indsatser. Disse registreringer
bruges til ressourceallokering og personaleallokering. Derudover kan
registreringerne anvendes til at analysere og forudsige problemstillinger i
stigning og dermed sikre, at kommunen kan være på forkant med at udvikle
relevante lettere behandlingstilbud. I god praksis vil registreringerne blive
brugt til at justere kommunens tilbudsvifte, så der er bedre
overensstemmelse mellem de aktuelle kategorier af mistrivsel og de
eksisterende lettere behandlingstilbud.
Derudover lægger registrering op til en faglig refleksion over og prioritering af
udbuddet af lettere behandlingsindsatser, der skal udbydes. Eksempelvis har
det været gennemgående i interviewene med de af casekommunerne, der
registrerer data om henvendelser, at registreringerne gør det muligt at
identificere udviklinger i efterspørgslen. De rapporterer fx om en betydelig
stigning i antallet af henvendelser med mistrivsel hos de yngste børn (0-6 år)
og en stigning i henvendelser om skolevægring hos de større børn.
Denne type af information vil i god praksis blive gjort aktiv ved, som ovenfor
beskrevet, at blive inddraget i udviklingen af tiltag målrettet bestemte
kategorier af henvendelser og i forhold til en opmærksomhed på særlige
former for henvendelser, herunder også at fokusere ressourceanvendelsen
mest muligt.
7.7
Pejlemærke 7: Alsidige faglige og personlige kompetencer hos
medarbejdere styrker indsatserne
7.7.1 Hovedpointer
Det bør sikres, at de relevante PPR-medarbejdere:
1. Besidder faglig viden og kompetencer samt har specialiseret efter-
/videreuddannelse eller certificering inden for forskellige
behandlingsmetoder.
2. Har kontinuerlig indsigt i ny forskning samt almenviden om børne- og
ungeområdet, skole- og daginstitutionsområdet samt inklusion og læreres
og pædagogers faglighed.
3. Har refleksive, relations- og kommunikative kompetencer, der sættes i spil
i forhold til børn, unge, forældre og professionelle.
4. Har gruppeledelse- og formidlingskompetencer til at varetage opgaver i
forbindelse med psykoedukation og gruppeforløb.
_________________________________________________
Som et element i god praksis bør der i PPR være fokus på den alsidighed af
kompetencer, der kræves for at arbejde i dette komplekse felt med øje for
børn og unge i deres miljø. Der fordres en række kompetencer såsom
relationskompetence, faglig kompetence, formidlingskompetence,
samarbejdskompetence og gruppeledelseskompetence. Derudover kræves
der viden om børne- og ungeområdet, skole- og daginstitutionsområdet samt
inklusion og lærere og pædagogers faglighed. For at sikre, at PPR-
medarbejderne har disse kompetencer, skal der i PPR arbejdes målrettet med
kompetenceudvikling og kontinuerlig supervision. Det viser sig desuden, at
fokus på medarbejderudvikling har positiv indflydelse på fastholdelse af
medarbejdere, et forhold, der kan spille en rolle for kommunerne.
112
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0113.png
En del af lettere behandlingsindsatser kræver en konkret efteruddannelse
og/eller certificering. Disse kan gives på forskellige vilkår alt efter uddannelse
og kravet til certificering. Således kan medarbejdere med forskellige
uddannelsesbaggrunde
42
arbejde sammen i lettere behandlingsforløb, men på
forskellige vilkår.
7.7.2 Samspil mellem faggrupper
Understøttet af internationale erfaringer er det væsentligt for god praksis, at
medarbejderne hos PPR har kompetencer til at varetage lettere behandling i
forhold til børn i psykisk mistrivsel.
I interviewene fremhæves det netop, at PPR bør være ”en
tværfaglig
udviklingsenhed, hvor alle de ansatte faggrupper har relevans, og hvor der
arbejdes med læringsmiljøer og barnets kontekster i dagtilbud og skoler,
eksempelvis med at kvalificere kompetencer og samspil med børnene”. Der
arbejdes med kropslige, kognitive, sociale samt emotionelle problematikker,
der bevirker mistrivsel hos børn og unge. Som et element i god praksis bør
der i PPR være fokus på den alsidighed af kompetencer, der kræves for at
arbejde i dette komplekse felt med øje for børn og unge i deres miljø.
Derudover kræver det viden om børne- og ungeområdet, skole- og
daginstitutionsområdet samt inklusion og lærere og pædagogers faglighed.
Ud over at medarbejderne, der forestår lettere behandling, må have teoretisk
viden, peges der i de undersøgte PPR på, at medarbejderne må have en
række kompetencer:
1. Relationskompetence:
Relationskompetence og mentaliseringsevne er grundlæggende kompetencer
for at lave god praksis for børn og unge i psykisk mistrivsel. Behandlerne skal
have kompetencer til at forstå og kommunikere med børn, forældre og
samarbejdspartnere omkring børnene og unge. Derudover skal behandlerne
have kompetencer til at justere og inddrage andre metoder eller tiltag i
lettere behandlingstilbud, hvis det vurderes befordrende. Desuden skal de
professionelle have mentalt beredskab til at håndtere afmægtighed hos børn
og unge, der mistrives. Endvidere er det vigtigt, at behandlernes mindset
arbejder med barnet/den unge i en kontekst, og med barnets/den unges
perspektiv for øje, så barnet/den unge får oplevelsen af at blive mødt og
hjulpet i de specifikke vanskeligheder, de står i.
2. Faglige, tekniske kompetencer:
De behandlere, der arbejder med lettere behandling, må have tekniske og
metodiske kompetencer i forhold til at have samtaler med børn og have viden
om og færdigheder i fagligt befordrende metoder, og den enkelte behandler
må kunne sætte sig selv i spil sprogligt såvel som kropsligt.
3. Formidlingskompetencer:
Behandlerne må have viden om den almene udvikling og om særlige
psykologiske problemstillinger. Det er en væsentlig kompetence, at
behandlerne kan formidle denne viden, eksempelvis som psykoedukation til
både børn, forældre og samarbejdspartnere som lærere og pædagoger. Dette
understøttes af den kortlagte forskningslitteratur.
4. Samarbejdskompetence:
Behandlerne må have kompetencer inden for organisation og samarbejde,
som indeholder et overblik over, hvor man skal henvende sig, kunne
For at blive certificeret
som behandler til ”Cool Kids”-forløb
skal man fx være
psykolog eller psykiater. Andre faggrupper kan deltage i, og få bevis for,
kursusdeltagelse, men kan ikke opnå certificering.
42
113
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
orientere sig og skabe samarbejde der, hvor de relevante tværfaglige og
tværprofessionelle kompetencer, der kan bidrage til udvikling, findes. Dette
fremgår på tværs af de gennemførte interviews.
5. Gruppeledelseskompetence:
Det er væsentligt, at behandlerne har kompetencer til at facilitere og lede
grupper i de relevante lettere behandlingstilbud. Denne kompetence har
betydning, da den sikrer kvalitet i at arbejde med fællesskaber, skabe
indhold, rammer og mål, samt i at inddrage aktiviteter til at fremme
udvikling.
Det fremmer implementeringen af lettere behandling, at medarbejderne
grundlæggende har en matchende kompetenceprofil i forhold til de indsatser,
de varetager, og i forhold til den formidling, der eventuelt skal ske til familier
og professionelle.
For at sikre, at PPR-medarbejderne har disse kompetencer, skal der i PPR
arbejdes målrettet med kompetenceudvikling og kontinuerlig supervision.
Efteruddannelse vil desuden ofte være en forudsætning for udbredelsen af
lettere behandling. Således vurderes det, at mange medarbejdere og er godt
klædt på til PPR-arbejdet, men skal lettere behandling udbredes, er det
forventningen, at der skal investeres i en vis grad af opkvalificering til
specifikke behandlingsmetoder.
Derudover peger PPR-lederne samlet på, at de lettere behandlingstilbud er
med til at sikre, at medarbejderne udvikler nye kompetencer. Det ser ud til,
at når PPR får mulighed for at udbyde og gennemføre lettere behandling,
bliver det også lettere for PPR at rekruttere og fastholde kompetente
medarbejder. Det er på denne baggrund en prioritering hos lederne at fordele
opgaverne med lettere behandling mellem deres medarbejdere.
Medarbejderne fortæller, at de oplever, at deres arbejde bliver varieret, og at
de får mulighed for at udvikle og dygtiggøre sig. Medarbejdere oplever det
som kvalificerende at komme tæt på børn og forældre og gøre sig erfaringer,
som kan anvendes igen og videreudvikles.
7.8
Pejlemærke 8: Bredden i lettere behandlingstilbud
imødekommer forskellige behov hos børn og unge
7.8.1
Hovedpointer
Kommunen
med PPR som central aktør
bør efterstræbe at kunne
tilbyde en bred vifte af forskelligartede indsatser og lettere
behandlingstilbud, herunder som minimum indsatser inden for følgende
hovedkategorier:
Konsultativ bistand til forældre
Gruppetilbud til børn og unge
Individuelle samtaler og forløb
Konsultative bistand til lærer/pædagoger
Større kommuner vil både økonomisk og praktisk have lettere ved at
tilbyde en bred vifte af indsatser end mindre kommuner. Mindre kommuner
bør overveje muligheden for at gå sammen om at tilbyde indsatser på
tværs af kommunegrænser.
God praksis ved lettere behandling fordrer, at kommunen samlet kan udbyde
forskellige typer af lettere behandling, som kan imødekomme de
forskelligartede behov. Den ovenstående opdeling af typer af lettere
behandling er fremkommet på baggrund af datamaterialet. På tværs af
114
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
casekommunerne er disse indsatser blevet efterspurgt af forældre, lærere,
pædagoger og PPR-medarbejdere. Disse indsatser og lettere
behandlingstilbud optræder i casekommunerne. Disse kan alle være placeret i
PPR eller delvist være placeret i PPR og andre steder i kommunen. Her peges
desuden på udfordringer i form af manglende og blivende tilbud til fx de
yngste børn, børn med traumer (fx traumatiserede flygtningebørn), børn i
konfliktfyldte miljøer (skilsmisse) samt en særligt sårbar gruppe af unge, der
er ældre end 18 år. Forskellige typer af psykisk mistrivsel kræver forskellige
typer af lettere behandlingsindsatser, både gruppeindsatser og individuelle.
Tilrettede indsatser bør udgøre en del af god praksis. Forældre bør tilbydes
konsultativ bistand, fx gruppetilbud eller individuelle samtaler og forløb.
Personale (lærere/pædagoger) omkring barnet/den unge bør samstemmende
tilbydes konsultativ bistand, som kan indeholde psykoedukation.
Bemærk, at større kommuner både økonomisk og praktisk (fx inden for en
overskuelig tidsramme at samle tilstrækkeligt med børn til et gruppeforløb)
vil have lettere ved at tilbyde en bred vifte af indsatser end mindre
kommuner. Mindre kommuner bør derfor overveje muligheden for at gå
sammen om at tilbyde indsatser på tværs af kommunegrænser. Dette
perspektiv er dog ikke undersøgt nærmere i denne undersøgelse, hvorfor det
ikke beskrives mere detaljeret her.
7.8.2 Konsultativ bistand til forældre
I den konsultative bistand til forældre fremhæves det som værende god
praksis, når der arbejdes med forældrenes forståelse af den udløsende
problematik og dermed barnets/den unges reaktioner, hvilket der er flere
studier i litteraturkortlægningen der også peger på. Dernæst kendetegner det
god praksis, at forældrenes perspektiv bliver anerkendt og medtaget som
betydningsfuld viden til at justere tilbuddet, og sidst peges på vigtigheden af,
at forældre oplever, at ansvaret for, at barnet trives, deles med fagpersoner,
fx ved at de professionelle kan pege på adækvate handlemuligheder.
Som en del af den konsultative bistand kan der tilbydes psykoedukation i de
situationer, hvor barnets/den unges psykiske mistrivsel er sammenvævet
med en psykiatrisk diagnose eller særlige psykiske tilstande. Denne indsats
kan være rettet mod både forældre og barnet/den unge eller andre
professionelle. Igennem psykoedukationen opleves det, at der skabes nye
forståelser og handlemuligheder og derigennem bedre trivsel for barnet/den
unge. En del af de manualbaserede programmer rummer en grad af
psykoedukation (fx
”De
utrolige År”,
”Cool
Kids” og
”Chilled”).
Dette er typisk
programmer, som enten har en kognitiv adfærdsteoretisk grundposition eller
en neuroaffektiv grundposition.
7.8.3 Gruppetilbud til børn og forældre
Udbuddet af forskellige former for gruppeindsatser udgør en del af god
praksis. Gruppetilbud til fx angstproblematikker, skilsmisse, sorg
og pårørende bliver særlig virksomt, når børn og forældre kan genkende sig i
hinanden og i de problematikker, de er fælles om. Det forpligtende i at være i
en gruppe får betydning for at arbejde på at skabe positiv forandring.
Desuden bliver den oplevelse, der kan være af skyld og skam mindsket i de
sammenhænge, hvor man møder andre
”almindelige
mennesker” i samme
situation, hvilket opleves som en lettelse både for børn og voksne.
Forældrene beskriver gennemgående afmægtighed i forhold til barnets
psykiske mistrivsel og i forhold til at få den relevante støtte til at hjælpe
deres børn. Fællesskabet omkring dette skaber dels håb, dels en mulighed for
115
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
at støtte hinanden til at fastholde den positive udvikling efter indsatsens
afslutning.
7.8.4 Individuelle samtaler og forløb
God praksis omfatter indsatser, der er organiseret som individuelle samtaler,
og forløb for enkelte forældre til børn i psykisk mistrivsel og individuelle børn
i psykisk mistrivsel. Det bliver virksomt, når der opleves en positiv forandring
i forhold til den problematik, som familien ønsker hjælp til. Det fremhæves fra
forældrenes perspektiv som særligt virksomt, når der opnås en ny og
anderledes forståelse af barnets situation, bedring i samspillet med barnet
samt gives ideer til og bekræftelse af hensigtsmæssige interventioner og
adfærd.
Det er karakteristisk for god praksis, at forældre og børn ved, at de efter endt
forløb kan henvende sig igen.
7.8.5 Konsultativ bistand til lærere og pædagoger
Når den konsultative bistand til lærere og pædagoger fremhæves som god
praksis i relation til børn og unge i psykisk mistrivsel, peges der i særlig grad
på, at det opleves meningsfuldt at omsætte en psykologisk faglig vurdering i
børn og unges kontekst. PPR’s medarbejdere med faglige
kompetencer
både i det psykologiske vidensområde og i den pædagogiske/lærerfaglige
kontekst
fremhæves som særlig kvalificerede til at omsætte psykologisk
teori og forskningsviden til pædagogisk praksis. I god praksis arbejder
konsulenten både “bagved, ved siden af og foran” læreren/pædagogen. Dette
forstået som, at indsatsen kan være supervision og vejledning med baggrund
i deres praksis, den kan bestå af vejledning med deltagelse i deres praksis,
og endelig kan den foregå som eksemplarisk vejvisning.
Den konsultative bistand skal både rumme en merforståelse bundet i en
anden faglighed end den, skolens eget personale besidder (akt-vejleder og
inklusionsvejleder), fx i form af psykologisk viden om angst, kognition eller
arousal,
og dertil skal den kunne være omsættelig i den kontekst, lærere/
pædagoger arbejder i, med en realistisk forståelse af den kompleksitet, de
selv opfatter som grundvilkåret for deres arbejde.
7.8.6 Fremadrettet indsatsbehov
God praksis indeholder en opmærksomhed på, at mange unge i psykisk
mistrivsel bliver særligt udsatte i overgange. Dette kan fx være fra børnehave
til skole og fra grundskole til ungdomsuddannelse. Der ønskes fra PPR’s side,
at der etableres tilbud, som strækker længere end til 18 år for de særligt
udsatte unge.
Desuden peger medarbejdere på tværs af kommunernes PPR på, at der
mangler et blivende, lettere behandlingstilbud til børn og unge med
skolevægring, en indsats, der arbejder med selvtillidsboost, flere programmer
for de yngste børn, indsatser til børn med traumer (fx traumatiserede
flygtningebørn) samt permanente sorggrupper og grupper for børn i
konfliktfyldte miljøer (skilsmisse). Dette er eksempler på den bredde, der
efterspørges inden for lettere behandlingsindsatser.
PPR’s samlede tilbud skal matche
de behov, børnene og de unge har, hvorfor
det bliver vigtigt med både individuelle, gruppe- og konsultative tilbud.
Derudover skal de være tilgængelige inden for en tidsramme, der ikke
forværrer børnenes tilstand. Det kan være vanskeligt at udbyde og
vedligeholde en relevant vifte af lettere behandlingstilbud, hvis det kræver en
116
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
stor personalekapacitet, der skal justeres og uddannes i takt med ændring i
indsatserne.
117
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
8 Bilag 1:
Datagrundlag
Bilaget giver et overblik over omfanget og
indholdet i 3 af undersøgelsens 4 primære
datakilder, som består af en landsdækkende
spørgeskemaundersøgelse samt casestudier i 10
udvalgte kommuner til kortlægning af PPR og
casestudier i 5 udvalgte kommuner til afdækning
af god praksis.
8.1
Casestudier til kortlægningen
Dataindsamlingen er forløbet gennem fysiske besøg i hver af de 10
casekommuner. På hvert besøg har vi haft et ønske om at gennemføre 4
interviews med hver sin målgruppe for at belyse PPR-indsatsen fra flest
mulige perspektiver.
De udvalgte interviewpersoner inkluderer:
1. PPR-lederen
2. Teamledere og nøglemedarbejdere i PPR
3. Relevante ledere på tværs af undervisnings-, dagtilbuds-, familie- og
sundhedsområdet, herunder skoleledere
4. Økonomikonsulent(er)
Det er lykkedes os at gennemføre alle 10 casebesøg, hvor vi har afholdt i alt
39 interviews. Kun i ét enkelt tilfælde var det ikke muligt at aftale et
tidspunkt med kommunens PPR-medarbejdere inden for
dataindsamlingsperioden.
118
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0119.png
Tabel 7.2. Afholdte interview i hver af de 10 casekommuner
Casekommuner
Esbjerg
Frederiksberg
Greve
Helsingør
Holstebro
Hvidovre
Rebild
Skanderborg
Svendborg
Vordingborg
Interview m.
PPR-lederen
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Fokusgruppe m.
nøglemedarbejdere
X
X
X
X
X
x
x
x
x
x
Fokusgruppe m.
centrale fagchefer
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Fokusgruppe m.
PPR-medarbejdere
x
x
-
x
x
x
x
x
x
x
Under afrapporteringen har vi desuden drøftet centrale hypoteser med PPR-
lederen i Slagelse Kommune, hvilket gør, at det samlede antal interviews
ender på 40.
8.2
Casestudier til afdækning af god praksis
Følgende 5 kommuner blev inviteret til undersøgelsens 2. del om
afdækningen af god praksis for lettere behandling i PPR:
1)
2)
3)
4)
5)
Lemvig
Aarhus
Mariagerfjord
Slagelse
Fredensborg
De 5 kommuners praksis er undersøgt ved casebesøg og kvalitative
interviews og fokusgrupper. I alt er der gennemført 39 interviews med PPR-
chefer, PPR-psykologer med lettere behandlingsfunktion, PPR-medarbejdere
med lettere behandlingsfunktion. Disse kan fx være uddannet
cand.pæd.pæd.psyk., skole-/dagtilbudsledere, pædagoger, lærere og
forældre.
Det har igennem udvælgelsen af informanter været tilstræbt at tilvejebringe
forskellige perspektiver på PPR’s arbejde med lettere behandling. Her er
fokuseret på dels et internt perspektiv repræsenteret ved PPR-chef og PPR-
medarbejdere, dels på et perspektiv fra dem, der har PPR som
samarbejdspartnere, nemlig skoleledere, lærere og pædagoger fra
daginstitutioner.
Endvidere rummer data et forældreperspektiv fra forældre, der selv, eller hvis
børn eller begge dele, har benyttet PPR’s
lettere
behandlingstilbud. 15
interviews er gennemført som fokusgruppeinterview med 2-4 deltagere, 23 er
gennemført som enkeltinterview.
8.3
Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaet er blevet sendt til i alt 91 kommuner, svarende til den fulde
population fraregnet de kommuner, som ikke har en selvstændig PPR-enhed.
119
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0120.png
Det drejer sig i særlig grad om mindre (ø)kommuner, som indkøber PPR-
ydelser fra en større nabokommune.
Af tabellen nedenfor fremgår den samlede population og dennes fordeling på
fuldførte, delvist gennemførte besvarelser og manglende besvarelser.
Tabel 7.3. Spørgeskemabesvarelser opgjort i procent og antal
Spørgeskemabesvarelser
Inviterede
Fuldførte besvarelser
Delvist gennemførte
besvarelser
Ikke besvaret
Procent
(kommuner)
100%
(91 kommuner)
72,5%
(66 kommuner)
11%
(10 kommuner)
16,5%
(10 kommuner)
8.4
Datamæssige usikkerheder forbundet med spørgeskemadata
Der er en række fejlkilder knyttet til anvendelsen af spørgeskemadataene,
som understreger vigtigheden af at behandle resultaterne med forsigtighed.
Dels er der identificeret en række uoverensstemmelser i PPR-ledernes
svarmønstre, fx svarer kun 15% af PPR-lederne, at de ikke tilbyder lettere
behandling, mens 26% af PPR-lederne har angivet, at PPR bruger 0% af tiden
på lettere behandling. Dels har mange PPR-ledere angivet, at de bruger tæt
på 100% af deres ressourcer på lovpligtigt arbejde, mens deres procentvise
fordeling på forskellige arbejdsopgaver giver et andet indtryk. Sammen med
de gennemførte casebesøg giver det samlet set et indtryk af, at
spørgeskemaet i visse tilfælde er besvaret relativt hurtigt og med en vis grad
af tilfældighed med hensyn til den præcise angivelse på en fempunktsskala.
Svarmønstrene og de gennemførte casebesøg har også givet indtryk af, at
der er store forskelle på, hvordan PPR-lederne har fortolket de forskellige
spørgsmål. Fx indgår angstgruppeforløbet
”Cool
Kids” som både en
forebyggende, foregribende og indgribende indsats hos forskellige kommuner.
Der kan desuden især for visse typer af spørgsmål være en iboende
usikkerhed forbundet med, at PPR-lederen skal evaluere egen indsats. Denne
bekymring understøttes af flere af casebesøgene, hvor der sommetider var en
vis grad af divergens mellem PPR-lederens egen oplevelse af fx samarbejdet
med øvrige kommunale aktører, end hvad der kom til udtryk i
fokusgruppemødet med fagchefer fra disse aktører.
120
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0121.png
9 Bilag 2 Søgerapport
til litteraturkort-
lægningen
9.1
Databaser og søgestrenge
I denne litteraturkortlægning søges såvel national som international
forskningsviden med vægt på sidstnævnte, da der som nævnt ovenfor
tidligere er foretaget en kortlægning af nordisk litteratur. Da
litteraturkortlægningens genstandsfelt konstitueres af både en pædagogisk og
en sundhedsvidenskabelig tradition, tager søgningen afsæt i et valg af
databaser, der netop tager udgangspunkt i denne tværfaglighed
dog med
en vægtning på pædagogiske databaser set i lyset af, at konteksten netop er
skole-, dagtilbud og pædagogisk-psykologisk rådgivning.
Der er foretaget søgninger i følgende 6 databaser: Educational Resources
Information Center (ERIC), PsycInfo, Education Research Complete, Academic
Search Premier, ProQuest samt Den danske forskningsdatabase.
Der afgrænses sprogligt til nordiske sprog og engelsk, og tidmæssigt
afgrænses fra 2014 til 2020. Der søges desuden alene efter fagfællebedømt
litteratur. Der anvendes bloksøgning i progredierende iterationer, og i det
følgende redegøres for de forskellige blokke.
BLOK 1
Emne/indsats
“cool Kids” OR “chilled” OR “emotion” OR “self-efficacy” OR “back2School” OR
“coping cat” OR “friends for life” OR “smart” OR “metacognitive behavioral
therapy” OR “ACDC” OR “adolescent coping with depression course” OR “PALS”
OR “NUSSA” OR “doors” OR “parent management training” OR “PMTO” OR “mind
my mind” OR “adapted aggression replacement training” OR “AART” OR
“incredible years” OR “coping power program” OR “cope connect” OR “case
formulation
approach” AND “cognitive-behavior therapy” OR “school refusal
assessment scale” OR “hemmasittarprogram” OR “depresjonsmestring for
ungdom”
AND
AND
“mental health” OR “student health” OR “wellbeing” OR “mental health service*” OR
“anxiety*” OR “depression*” OR “school refusal” OR “at risk”
“daycare” OR “kindergarten” OR “preschool” OR “school” OR “primary education” OR
“primary school” OR “secondary school” OR “K-12” OR "junior high" OR “high school” OR
"primary grade*" OR "secondary grade*" OR "grade* 1" OR "grade*
one" OR “first grade”
OR "grade* 2" OR
"grade* two” OR “second grade” OR "grade* 3" OR "grade* three" OR
“third grade” OR "grade* 4" OR "grade* four" OR "fourth grade" OR "grade* 5" OR
"grade*
five" OR "fifth grade" OR "grade* 6" OR "grade* six" OR "sixth grade" OR "grade* 7" OR
"grade* seven" OR "seventh grade" OR "grade* 8" OR "grade* eight" OR "eighth grade" OR
"grade* 9" OR "grade* nine" OR "ninth grade" OR "grade* 10" OR "grade* ten" OR "tenth
grade" OR "grade* 11" OR "grade* eleven" OR "eleventh grade" OR "grade* 12" OR "grade*
twelve" OR
"twelfth grade" OR “support” OR “supportive practice*” OR “preventive” OR
“interventional”
“implement” OR “implementation” OR ”barriers” OR ”structure*” OR ”sustainability” OR
“strategy” OR “strategies” OR “practice*” OR “policy” OR “policies” OR “effectiveness” OR
“evidence” OR “organization” OR “time” OR “resource*”
BLOK 2
Trivsel/mistrivsel
BLOK 3
Setting/kontekst
BLOK 4
Implementering
AND
121
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0122.png
BLOK 5
Kompetencer
AND
”compentence” OR ”competencies” OR ”training” OR “education” OR “supervision” OR
“Psychologist” OR “school psychologist” OR “therapist” OR “speech therapy*” OR “speech
therapist” OR “counselling” OR “counsellor” OR “advisor”
9.1.1
ERIC
Resultater ved iterativ bloksøgning i ERIC:
Blok 1: 3.578
Blok 2: 6.292
Blok 3: 46.799
Blok 4: 65.163
Blok 5: 80.824
Ved kombineret søgning på alle 5 blokke er resultatet: 186
9.1.2
PsycInfo
Resultater ved iterativ bloksøgning i PsycInfo:
Blok 1: 12.060
Blok 2: 73.516
Blok 3: 103.100
Blok 4: 132.757
Blok 5: 60.986
Ved kombineret søgning på alle 5 blokke er resultatet: 580
9.1.3
Education Research Complete
Resultater ved iterativ bloksøgning i Education Research Complete:
Blok 1: 6.224
Blok 2: 19.527
Blok 3: 85.152
Blok 4: 95.106
Blok 5: 109.740
Ved kombineret søgning på alle 5 blokke er resultatet: 340
9.1.4
Academic Search Premier
Resultater ved iterativ bloksøgning i Academic Search Premier:
Blok 1: 23.768
Blok 2: 229.187
Blok 3: 490.739
Blok 4: 749.288
Blok 5: 209.293
Ved kombineret søgning på alle 5 blokke er resultatet: 1.110
9.1.5
ProQuest
Resultater ved iterativ bloksøgning i ProQuest:
Blok 1: 80.248
Blok 2: 165.711
Blok 3: 514.860
Blok 4: 729.062
Blok 5: 318.692
Ved kombineret søgning på alle 5 blokke er resultatet: 175
9.1.6
SAGE Journals
Resultater ved iterativ bloksøgning i SAGE:
Blok 1: 56.459
Blok 2: 108.562
Blok 3: 339.626
Blok 4: 410.599
Blok 5: 214.984
122
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
Ved kombineret søgning på alle 5 blokke er resultatet: 85
9.1.7
Den danske forskningsdatabase
Der kan ikke, som i tilfældet ved ovenstående databaser, søges i blokke i
forskningsdatabasen, og ligeledes kan søgefunktionen kun håndtere få
søgetermer. Af denne årsag er den oversatte søgestreng reduceret i omfang
og appliceres i iterationer, der over flere søgninger forsøger at indramme de
rette kombinationer af søgeord. De i forskningsdatabasen anvendte iterative
søgestrenge lyder:
”De utrolige år” OR “PALS” OR “Depresjonsmestring for ungdom” OR
“Hemmasittarprogram” OR “Funktionsmodellen” OR “Metakognitiv
adfærdsterapi”
OR “Mestringskatten” OR ”Caseformuleringsbaseret
behandling”
OR “Det mestrerende Barn” OR “Cool Kids” OR “Chilled” OR
“Emotion” OR “mestring” AND “Mental sundhed” OR “mistrivsel” OR “trivsel”
OR “angst” OR “depression” OR “skolevægring”
”De utrolige år” OR “PALS” OR “Depresjonsmestring for ungdom” OR
“Hemmasittarprogram” OR “Funktionsmodellen” OR “Metakognitiv
adfærdsterapi” OR “Mestringskatten” OR ”Caseformuleringsbaseret
behandling” OR “Det mestrerende Barn” OR “Cool Kids” OR “Chilled” OR
“Emotion” OR “mestring” AND “dagtilbud” OR “børnehave” OR “skole” OR
“PPR” OR “pædagogisk-psykologisk rådgivning”
”De utrolige år” OR “PALS” OR “Depresjonsmestring for ungdom” OR
“Hemmasittarprogram” OR “Funktionsmodellen” OR “Metakognitiv
adfærdsterapi” OR “Mestringskatten” OR ”Caseformuleringsbaseret
behandling” OR “Det
mestrerende
Barn” OR “Cool Kids” OR “Chilled” OR
“Emotion” OR “mestring” AND “implementering” OR “barrierer” OR
“muligheder” OR “bæredygtighed” OR “struktur*” OR “strategi” OR “evidens”
OR “effektiv” OR “ressource” OR ”organisering” OR “organisation” OR “tid”
AND “kompetence*” OR “uddannelse” OR “efteruddannelse” OR “supervision”
OR “skolepsykolog” OR “skolepsykologi” OR “pædagogisk konsulent” OR
“talepædagog” OR “logopæd” OR “konsultativ”
Kombinationen af disse søgestrenge resulterede i:
88 resultater
Den indledningsvise bloksøgning og anvendelse af de kombinerede
søgestrenge i den danske forskningsdatabase har således resulteret i 2.564
resultater. Samtlige resultater eksporteres til ProQuest RefWorks og
gennemgås for dubletter. Såvel
”Exact
Match” som
”Legacy
Close Match” blev
anvendt. 745 dubletter blev identificeret og blev følgelig frasorteret i
Refworks. Det vil sige, at 1.819 referencer går videre til screeningsprocessen.
9.2
In- og eksklusionskriterier
I dette afsnit redegøres nærmere for de i litteraturkortlægningen anvendte
kriterier for in- og eksklusion. Følgende inklusionskriterier er anvendt:
1. Litteraturen/studiet indeholder viden om lettere behandlingstilbud.
2. Litteraturen/studiet indeholder viden om forudsætninger og/eller barrierer
for implementering af lettere behandlingstilbud.
3. Litteraturen/studiet indeholder viden, der angår målgruppen 0-18 år.
4. Litteraturen/studiet indeholder viden omhandlende lettere
behandlingstilbud inden for rammerne af dagtilbud, skole, uddannelse og
pædagogisk-psykologisk praksis.
5. Litteraturen/studiet indeholder viden, der kan indikere betydning og
virkningsmekanismer.
6. Litteraturen/studiet har karakter af empirisk forskning og systematiske
reviews/metastudier.
123
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
7. Litteraturen/studiet er publiceret i 2014-2019.
8. Litteraturen/studiet er på engelsk, dansk, svensk eller norsk.
9. Litteraturen/studiet er fagfællebedømt.
Følgende eksklusionskriterier er anvendt:
10. Litteraturen/studiet indeholder ikke viden om lettere behandlingstilbud.
11. Litteraturen/studiet indeholder ikke viden i en kontekst af dagtilbud,
skole, uddannelse og pædagogisk-psykologisk praksis.
12. Litteraturen/studiet indeholder ikke viden, der angår målgruppen 0-18 år.
13. Litteraturen/studiet indeholder ikke viden, der peger på betydning og
virkningsmekanismer i forhold til lettere behandling.
14. Litteraturen/studiet er ikke empirisk forskning, systematiske
reviews/metastudier.
15. Litteraturen/studiet er ikke publiceret i 2014-2019.
16. Litteraturen/studiet er på andre sprog end engelsk, dansk, svensk eller
norsk.
17. Litteraturen/studiet er ikke fagfællebedømt.
9.3
Screening og flowchart
I alt 1.819 studier screenes på titel- og abstraktniveau i ProQuest Refworks.
På baggrund af ovenstående in- og eksklusionskriterier frasorteres 1.703
referencer, hvilket indebærer, at 116 studier går videre til full text screening.
84 studier blev efterfølgende frasorteret enten på baggrund af, at studiet ikke
opfyldte inklusionskriterierne eller af den årsag, at rekvirering af full text ikke
var mulig. 32 studier er således indgået i kortlægningen.
Nedenstående flowchart illustrerer kortlægningsprocessen:
124
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0125.png
Studier identificeret i databasesøgninger
(n = 2.564)
Studier efter frasortering af dubletter
(n = 1.819)
Titel & abstraktscreening
(n =1.819 )
Studier ekskluderet
(n = 1.703)
Full text screening
(n = 116)
Studier ekskluderet
(n = 84)
Studier inkluderet i kortlægning
(n = 32)
9.4
Oversigt over inkluderede studier
Indsats, kontekst
og deltagere
”Cool
Kids”
(N=1.579)
Metode
Fund og relevans
Forfatter og
publiceringsdata
Mychailyszyn, M. P.
(2017). “Cool” youth: A
systematic review and
comprehensive meta-
analytic synthesis of data
from the Cool Kids family
of intervention programs
Mackay, B.; Shochet, I.
og Orr, J. (2017). A Pilot
Randomised Controlled
Trial of a School-Based
Resilience
Intervention to Prevent
Depressive Symptoms for
Young
Adolescents with Autism
Spectrum Disorder: A
Mixed Methods
Analysis
Systematisk Fund indikerer betragtelige effektstørrelser ved brugen af
”Cool
review
Kids” og positive betydninger for elever i forhold til reduktion af
angst
både rapporteret af elever og af forældre. Indsatsen
vurderes lovende i en skolekontekst i forhold til reduktionen af
angst.
Programmet har været implementeret i multiple kontekster.
Undersøger
programmet
”Resourceful
Adolescent” (indsats
mod depression)
Elever med autisme,
alder 6-7 år (N=29)
Mixed
methods
Programmet
”Resourceful
Adolescent Program” (indsats mod
depression) viser, at elever oplever mere mestring og emotionel
regulering efter interventionen.
80% af respondenterne oplevede bedre at kunne håndtere
følelser og affekt efter interventionen.
Studiet peger på, at intervention på det individuelle niveau er
mindre betydningsfuld end intervention, der inkluderer
skolemiljø og forældre.
125
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0126.png
Forfatter og
publiceringsdata
Clausson, E.; Berg, A. og
Janlo, A. (2015).
Challenges of
Documenting
Schoolchildren’s
Psychosocial Health: A
Qualitative Study
Renata Porzig-Drummond,
Richard J. Stevenson &
Caroline Stevenson
(2016) A Preliminary
Evaluation of the 1-2-3-
Magic Parenting Program
in an Australian
Community
Services Setting
Bruhn, A; Woods-Groves,
S. og Huddle, S. (2014).
A Preliminary
Investigation of Emotional
and
Behavioral Screening
Practices in K-12 Schools
Indsats, kontekst
og deltagere
Sundhedsplejersker
(N=33) i skolen og
fokus på
dokumentation
Metode
Fund og relevans
Fokus-
Studiet peger på problemer med manglende dokumentation/
grupper,
registrering i forhold til arbejdet med børn og unges mentale
longitudinelt sundhed.
design
Studiet konkluderer, at troværdig dokumentation er nødvendig i
arbejdet med mental sundhed og trivsel. Anvendelse af en
struktureret registrerings- og dokumentationsmodel vurderes at
være nødvendig.
Præ-post-
evaluering,
survey
Interventionen er gruppebaseret, og 38 forældre til børn med
adfærdsproblemer rapporterede en signifikant reduktion i
problemadfærd.
Programmet
”1
2 3 Magic” vurderes at være betydningsfuld som
gruppeintervention til forældre til børn med adfærdsmæssige
vanskeligheder.
Evaluering af det
kognitive
adfærdsterapeutiske
program
”1
2 3
Magic”. Forældre til
elever med
adfærdsproblemer
(N=38)
Undersøgelse af
skolers (N=454)
systematiske
screeningpraksis i
forhold til børn og
unges mentale
sundhed
Survey
Alene 12,6% af de adspurgte skoler rapporterede, at de
systematisk screener for emotionelle og adfærdsmæssige
problemer.
Følgende barrierer i forhold til implementering af screening er:
Ikke-adækvat økonomi
Ikke de rette screeningsinstrumenter
Ved ikke, hvordan data skal tolkes
Vil ikke kategorisere elever
Ruttledge, R.; Devitt, E.;
Greene, G.; Mullany, M.;
Charles, E.; Frehill, J og
Moriarty, M (2016). A
randomised controlled
trial of the
FRIENDS for Life
emotional resilience
programme delivered by
teachers in
Irish primary schools
Lees, D. og Fersusson, D.
(2015). A study to assess
the acceptability of adding
Home
Parent Support along with
the Incredible Years
parent programme
Burke, M. K.; Prendeville,
P. og Veale, A. (2017). An
evaluation of the
“FRIENDS for Life”
programme among
children presenting with
autism spectrum disorder
Undersøgelse af det
kognitive
adfærdsterapeutiske
program
”Friends
for
Life” i irske skoler
(N=27). Elever
(N=709) fra 9-13 år
RCT-studie
Lærere blev uddannet i programmet af pædagogiske psykologer,
og studiet finder, at de pædagogiske psykologers kompetencer
har betydning for den positive implementering.
”Friends
for Life” blev implementeret på samtlige skoler, og der
rapporteres positive betydninger for elever i forhold til trivsel,
oplevelser af at høre til skolens fællesskaber og coping-
strategier.
Undersøgelse af
forældrestøtte
(N=48) i forbindelse
med anvendelsen af
”De
utrolige år”
Præ-post-
evaluering,
survey
Interventionen forældrestøtte i forbindelse med
”De
utrolige år”
viser positive resultater med hensyn til forbedringer i børnenes
adfærd og forældrenes oplevelse af tilfredshed. Den ekstra
støtte i hjemmet afstedkommer, at familier kan implementere
strategier, der støtter dem i deres forældreskab og deres
engagement i
”De
utrolige år”.
Studiets analyser af de kvantitative data viser ikke umiddelbar
effekt på oplevelsen af angstsymptomer.
De kvalitative analyser viser, at
”Friends
for Life” kan anvendes i
forhold til børn inden for autismespektrummet, og at denne
gruppebaseret intervention afstedkommer oplevelser af at høre
til fællesskaber, bedre emotionel udtryksevne og styrket
familiekommunikation.
Studiet viser, at
”Friends
for Life” kan implementeres i forhold til
denne specifikke målgruppe.
Studiet viser positive betydninger af interventionen fra præ- til
posttest i forhold til oplevede symptomer og adfærd.
Studiet rapporterer ligeså positive effekter i forhold til børnenes
sociale og emotionelle regulative kompetencer.
Evaluering af det
kognitive
adfærdsterapeutiske
program
”Friends
for
Life” i forhold til børn
i almenunder-
visningen (N=7)
inden for
autismespektrummet
Mixed
methods,
pre- og
post-
målinger af
oplevelse af
angst,
forældre-
interview og
observa-
tioner
Pre- og
post-test,
forældre-
interview,
Parent
reports of
child
Trillingsgaard, T.;
Trillingsgaards, A. og
Webster-Stratton, C.
(2014). Assessing the
effectiveness of the
‘Incredible Years parent
training’ to
Undersøgelse af
betydningen af
”De
utrolige års”
forældrestøtte til
børn (N=36) med
ADHD
126
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0127.png
Forfatter og
publiceringsdata
parents of young children
with ADHD symptoms
a
preliminary report
Indsats, kontekst
og deltagere
Metode
Fund og relevans
behavior,
Studiet viser også, at programmet succesfuldt kan
Eyberg Child implementeres i dansk sammenhæng som tidlig intervention.
Behavior
Inventory,
Social
Competence
Scale
Undersøgelse af
betydningerne af
kunstbaserede
mindfulness-grupper
for udsatte børn
(N=47)
Undersøgelse af
litteraturen i forhold
til korte
forældreinterven-
tioner i relation til
børn med
adfærdsproblemer
Undersøgelse af
betydninger af
børneorienterede og
forældreorienterede
interventioner rettet
mod
adfærdsmæssige
vanskeligheder
Præ- og
post-
selvrappor-
tering,
interview
med børn
og forældre
Studiets resultater viser, at de deltagende børn oplevede
positive betydninger af interventionen i forhold til emotionel
regulering, sociale færdigheder, positivt selvbillede, empati og
opmærksomhed og koncentration.
Interventionen er gruppebaseret, hvilket viste sig
betydningsfuldt i forhold til studiets resultater.
Coholic, D. A. og Eys, M.
(2016). Benefits of an
Arts-Based Mindfulness
Group Intervention
for Vulnerable Children
Tully, L. og Hunt, C.
(2016). Brief Parenting
Interventions for Children
at Risk
of Externalizing Behavior
Problems: A Systematic
Review
Roskam, I.; Brassart, E.;
Houssa, M.; Loop, M.;
Mouton, B.; Volckaert, A.;
Nader-Grosbois, N.; Noël,
M. P. og Schelstraete, M.
A. (2017). Child-Oriented
or Parent-Oriented
Focused Intervention:
Which is the Better Way
to Decrease Children’s
Externalizing Behaviors?
Duncombe, M. E.;
Havighurst, S.; Kehoe, C.;
Holland, K.; Frankling, E.
og Stargatt, R. (2016).
Comparing an Emotion-
and a Behavior-Focused
Parenting
Program as Part of a
Multsystemic Intervention
for
Child Conduct Problems
Ludmer, J. A.; Sanches,
M.; Propp, L. og Andrade,
B. (2018). Comparing the
Multicomponent Coping
Power Program
to Individualized Parent–
Child Treatment for
Improving
the Parenting Efficacy and
Satisfaction of Parents of
Children
with Conduct Problems
Systematisk Resultaterne af det systematiske review viser, at korte
review af
forældreinterventioner rummer positive betydninger i forhold til
RCT-studier forældreevner i at håndtere adfærdsproblemer og forældres
mestringsoplevelser.
Uddannelse af supervisorer er af afgørende karakter i forhold til
implementering.
RCT
Studiets resultater indikerer, at såvel de børneorienterede som
de forældreorienterede interventioner er virksomme, når de er
rettet mod specifikke variable såsom social kognition og
mestringsoplevelse.
Studiets resultater viser således ikke nogen signifikant forskel i
forhold til interventionens fokus.
Studiet viser ikke forskelle på individ kontra gruppeorienteret
interventioner.
Komparativ
SDQ,
undersøgelse af
interview
effektiviteten af
multisystemisk tidlig
intervention i form af
forældrestøtte såsom
emotionelt og
adfærdsmæssigt
orienteret i forhold til
børn med
adfærdsvanskelig-
heder (N=320)
Komparativ
undersøgelse af det
multikomponente og
gruppebaserede
program
”Coping
Power” og
individualiserede
forældre-barn-
intervention. Børn
med
adfærdsvanskelig-
heder (N=114) og
deres forældre indgik
i studiet.
Undersøgelse af det
adfærdsterapeutiske
program
”Friends
for
Life” i forhold til børn
(N=38)
RCT, præ-
og post-
selvrappor-
tering
Studiets resultater peger på, at de multisystemiske
interventioner (forældrestøtte) er effektfulde og reducerer
adfærdsmæssige problemer. De forskellige teoretiske
udgangspunkter, emotionelt henholdsvis adfærdsmæssigt, har
ingen betydning i forhold til effekt.
Dette medfører blandt andet, at resultaterne underbygger
valgmuligheder for fagprofessionelle i forhold til intervention.
Interventionerne er gruppebaserede.
Studiets resultater viser, at forældre rapporterer højere grad af
mestring og tilfredshed i forhold til deres børns
adfærdsvanskeligheder.
Der viser sig ingen signifikant forskel mellem det
gruppebaserede forløb
”Coping
Power” og de mere
individualiserede forløb.
Pereira, A.; Marques, T.;
Russo, V. og Barros, L.
(2014). Effectiveness of
the Friends for Life
Program in Portuguese
Quasi-
eksperimen-
tel,
standardi-
seret survey
Resultaterne viser med signifikans, at interventionen har en
positiv betydning for børnenes oplevelse af angstsymptomer,
men samme signifikans findes ikke ved mødrenes post-
rapportering.
127
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0128.png
Forfatter og
publiceringsdata
Schools. Study with a
sample of highly anxious
children
Indsats, kontekst
og deltagere
Metode
til børn og
mødre
Fund og relevans
Der argumenteres i studiet for anvendelsen af gruppebaseret
interventioner frem for mere individbaseret ditto.
Ydermere argumenteres der for, at manualbaserede programmer
implementeres med kontekstsensitivitet og fleksibilitet for øje.
Leijten, P.; Raaijmakers,
M.; de Castro, B.; van den
Ban, E. og Matthys, W.
(2017). Effectiveness of
the Incredible Years
Parenting
Program for Families with
Socioeconomically
Disadvantaged and Ethnic
Minority Backgrounds
Undersøgelse af
RCT
anvendelse af
”De
utrolige år” i
forbindelse med børn
(N=154) med
adfærdsmæssige
vanskeligheder og
deres familier med
svag socioøkonomisk
baggrund
Resultaterne peger på, at anvendelsen af forældrestøtte gennem
”De
utrolige år” reducerer forældrenes oplevelse af børnenes
adfærdsproblemer og lærernes oplevelse af hyperaktivitet og
koncentrationsbesvær.
Familier med svag socioøkonomisk baggrund engagerer sig i
interventionen på en måde, så denne får positiv betydning.
Interventionen er gruppebaseret, hvilket bidrager til de positive
betydninger grundet oplevelser af accept og fællesskab.
Der kan foreligge barrierer for gruppens deltagelse i sådanne
interventioner blandt andet grundet manglende ressourcer til at
få hjælp, negative oplevelser med autoriteter samt angst for
stigmatisering.
Breeman, L.; Van Lier, P.;
Wubbels, T.; Verhulst, F.;
van der Ende, J.; Maras,
A.; Struiksma, C.;
Hopman, J. og Tick, N.
(2016). Effects of the
Good Behavior Game on
the Behavioral, Emotional,
and Social
Problems of Children With
Psychiatric
Disorders in Special
Education Settings
Lessard, J.; Normandeau,
S. og Robaey. P. (2016).
Effects of the Incredible
Years Program in Families
of Children with
ADHD
Garmy, P.; Jakobsson, U.;
Carlsson, K. S.; Berg, A.
og Clausson, E. K. (2015).
Evaluation of a School-
Based Program
Aimed at Preventing
Depressive
Symptoms in Adolescents
Undersøgelse af
betydningen af
programmet
”Good
Behavior Game” for
elever (N=389) med
lettere psykiatriske
diagnoser i skolen.
Lærere (N=58) blev
undervist i
interventionen af
skolekonsulenter.
RCT
Studiet viser kun moderate resultater i forhold til elevernes
emotionelle og adfærdsmæssige problemer. Resultaterne peger
på, at lærerne oplevede en højere grad af mestring i forhold til
at engagere målgruppen i skolen.
Implementeringen af programmet blev monitoreret og støttet af
skolekonsulenter.
Undersøgelse af
anvendelse af
”De
utrolige år” i forhold
til børn (N=77) med
ADHD
RCT
Studiet viser, at forældre, der har deltaget i
”De
utrolige år”,
anvender mere proaktive metoder i opdragelsen af deres børn
og en mindre streng og autoritær tilgang.
Interventionen er gruppebaseret, og en af konklusionerne er, at
en udgiftsreduceret tilgang til
”De
utrolige år” (fx gennem
telefonstøtte) er ikke effektiv.
Undersøgelse af
implementeringen af
et kognitivt
adfærdsterapeutisk
program i skolen i
forhold til elever
(N=62) med
symptomer på
depression. Tutors
(N=7) indgår
ligeledes.
Quasi-
eksperiment
elt design,
Præ-
posttest og
opfølgning
efter 1 år
Studiets resultater viser signifikante positive resultater i forhold
til lavere grad af depressive symptomer efter interventionen.
I forhold til adoption blev interventionen taget vel imod på
deltagende skoler og fik adækvat støtte.
Tutorer angiver oplevelser af, at programmet mangler
fleksibilitet.
Programmet vurderes at være økonomisk fornuftigt og
implementerbart.
Higgins, E. og O’Sullivan,
S. (2015).
“What Works”:
systematic review
of the “FRIENDS for Life”
programme as a universal
school-based intervention
programme for the
prevention of child and
youth anxiety
Undersøgelsens
Systematisk De inkluderede studier underbygger de positive betydninger af
formål er at foretage review
interventionen
”Friends
for Life” med effektstørrelser fra små til
et systematisk
medium effektstørrelser. Followupstudier viser ligeledes
review af
længerevarende positive effekter af programmet.
forskningslittera-
turen bag
Da programmet er manualbaseret, og da interventioner kan
programmet
”Friends
forløbe over kortere perioder, vurderer undersøgelsen, at
for Life”, der er
programmet er implementerbart i en skolekontekst, hvis der
rettet mod børn og
forekommer adækvat undervisning af fagprofessionelle.
unge med
angstsymptomer
128
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0129.png
Forfatter og
publiceringsdata
Shernoff, E. S.; Bearman,
S. K. og Kratochwill, T. R.
(2017). Training the Next
Generation of School
Psychologists to Deliver
Evidence-
Based Mental Health
Practices: Current
Challenges and Future
Directions
Green, S. G. og Atkinson,
S. (2016).
Implementation Issues: a
‘FRIENDS
for life’ course in a
mainstream secondary
school
Indsats, kontekst
og deltagere
Metode
Fund og relevans
Studiet foreslår en udvidet forståelse af skolepsykologisk
praksis, der rummer kvalificeret uddannelse i anvendelsen af
evidensbaseret praksis i forhold til mental sundhed.
Skolepsykologisk praksis skal, i forhold til evidensbaseret
praksis, være fleksibel og sensitiv i forhold til komplekse
kontekster.
Studiet nævner, at skolepsykologers mange opgaver (caseload)
er en barriere for implementeringen af en mere evidensbaseret
skolepsykologisk praksis.
Undersøgelse af
Problem-
skolepsykologers
solving
kompetencer i
framework
forhold til at anvende
evidensbaserede
interventioner rettet
mod mental sundhed
Evaluering af det
kognitive
adfærdsterapeutiske
program
”Friends
for
Life” i en
skolesetting
Single case- Studiets fund indikerer, at der ikke forekom en reduktion i
eksperimen- oplevelse af angstsymptomer.
telt design
Studiets fund peger ligeledes på, at den manglende reduktion i
angstsymptomer skyldes problemer med implementering blandt
andet grundet manglende tid, dårlige fysiske lokaliteter på
skolen og manglende kompetencer hos de fagprofessionelle.
Studiet anbefaler pædagogiske psykologer til at støtte
interventionen.
Ford, T. et. al. (2019).
The
effectiveness and cost-
effectiveness of the
Incredible Years Teacher
Classroom
Management programme
in primary school
children: results of the
STARS cluster
randomised controlled
trial
Sigmarsdottir, M. et. al.
(2015). Treatment
Effectiveness of PMTO for
Children’s
Behavior Problems in
Iceland: Child Outcomes
in a
Nationwide Randomized
Controlled Trial
Undersøgelse af
RCT, SDQ
effektivitet og
omkostningseffek-
tivitet ved
anvendelsen af
”De
utrolige år” på skoler
(N=80)
De utrolige år viser mindre positive effekter målt i SDQ. De
utrolige år viste sig omkostningseffektiv set i et kort
tidsperspektiv.
Undersøgelse af
forældretræning
(”Parent
Management
Training
the
Oregon model”
(PMTO) i forhold til
familier (N=102) til
børn med
adfærdsproblemer i
Island
RCT
Studiets resultater viser, at PMTO reducerede i
adfærdsproblemer hos børnene i forhold til kontrolgruppen.
Studiet konkluderer, at PMTO er effektiv i forhold til
adfærdsproblematikker i en nordisk sammenhæng.
Studiet peger ydermere på, at PMTO kunne implementeres med
succes i en islandsk kontekst.
Shoshani, A. og
Steinmetz, S. (2014).
Positive Psychology at
School: A School-Based
Intervention to Promote
Adolescents’ Mental
Health
and Well-Being
Studiet undersøger
Longitudi-
positiv psykologisk,
nelt design,
skole-baseret
RCT
intervention i forhold
til elever (N=1.038)
Studiets resultater viser en signifikant reduktion af angst- og
stresssymptomer hos gruppen med disse symptomer. Ligeledes
styrkede interventionen elevernes selvtillid, mestringsoplevelser
og optimisme.
Interventionen var en whole-school-tilgang, der blev
implementeret på flere skoler.
Arendt, K., Thastum, M. & Undersøgelse af den
Hougaard, E. (2015).
danske udgave af
Efficacy of a Danish
”Cool
Kids” i forhold
version of the Cool
til unge med angst
Kids program: a
(N=109)
randomized wait-list
controlled trial
Jónsson, H., Thastum, M.,
Arendt, K. & Juul-
Sørensen, M. (2015).
Disorders Group cognitive
behavioural treatment of
Undersøgelse af
gruppebaseret
kognitiv
adfærdsterapi,
”Cool
Kids”, i både kliniske
RCT
En betragtelig andel af målgruppen for indsatsen oplevede en
signifikant reduktion af angstsymptomer (48,2%). Såvel
selvrapportering som forældrerapportering viser et fald i
oplevelser af symptomer. Resultaterne var vedligeholdt i
followupstudier efter 3 og 12 måneder.
Præ- og
post-test,
bench-
marking
Studiet viser en signifikant reduktion i oplevelsen af
angstsymptomer. Studiet viser endvidere, at interventionen
mister noget af effektiviteten, når indsatsen gives i community
settings set i forhold til kliniske settings.
129
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0130.png
Forfatter og
publiceringsdata
youth anxietyin
community based clinical
practice: Clinical
significance
andbenchmarking against
efficacy
Brännström, L.; Kaunitz,
C.; Andershed, A. K.;
South, S. & Smedslund,
G. (2016). Aggression
replacement training
(ART) for reducing
antisocial behavior
in adolescents and adults:
A systematic review
Helander, M.; Lochman,
J.; Högström, J.; Ljótsson,
B.; Hellner, C. &
Enebrink, P. (2018). The
effect of adding Coping
Power Program-Sweden to
Parent Management
Training-effects and
moderators in a
randomized controlled
trial
Alfredsson, E. K.;
Thorvaldsson, V.; Axberg,
U. & Broberg, A. G.
(2018). Parenting
programs during
adolescence: Outcomes
from universal and
targeted
interventions offered in
real-world settings.
Lundkvist-Houndoumadi,
I.; Thastum, M, &
Hougaard, E. (2016).
Effectiveness of an
Individualized Case
Formulation-Based CBT
for Non-responding
Youths with Anxiety
Disorders
Garvik, M.; Idsoe, T. &
Bru, E. (2014).
Effectiveness study of a
CBT-based adolescent
coping with depression
course
Indsats, kontekst
og deltagere
og ikke-kliniske
settings i forhold til
unge med angst
(N=169)
Metode
Fund og relevans
Review af studier om Systematisk Det konkluderes, at der ikke er tilstrækkelig evidens for, at ART
ART i forhold til
review
besidder positive betydninger for selvkontrol og sociale
betydninger for
færdigheder.
adfærd
Undersøgelse af
RCT
tilføjelsen af
”Coping
Power” til
”Parent
Management
Training (KOMET)” i
forhold til elever med
adfærdsproblemer
(N=120)
Studiet konkluderer, at adfærdsproblemer blev reduceret i begge
grupper. Prosocial adfærd blev forbedret i gruppen med de
kombinerede interventioner. Forældreevner blev ligeledes øget i
begge grupper.
Undersøgelse af
forældreindsatser,
herunder Cope
Connect i forhold til
forældre til unge
mellem 10 og 17 år
(N=315)
Survey
Studiet konkluderer, at de undersøgte forældreindsatser viser
positive betydninger i forhold til oplevelse af stress hos forældre,
reducering af dysfunktionelle forældrestrategier, reducering af
både forældres og unges mentale problemer. Studiet støtter
tidligere forskning på området, der dokumenterer positive
betydninger af forældreindsatser blandt andet Cope Connect
både på kort og længere sigt.
Undersøgelse af
individorienteret
caseformulerings-
baseret tilgang i
forhold til unge med
angst og deres
forældre (N=106)
Præ- og
post-test,
survey
Udgangspunktet for studiet var en undersøgelse af
individorienteret caseformuleringsbaseret tilgang sammenlignet
med en ikke-succesfuld manualbaseret indsats (”Cool Kids”).
Studiet konkluderer, at de unge rapporterede en væsentlig
reduktion i oplevelse af angstsymptomer, og forældrene
rapporterede en tilsvarende oplevelse i forhold til deres
børn/unge. Forældrene vurderer, at den individorienterede
caseformuleringsbaserede tilgang tillader en højere grad af
fleksibilitet sammenlignet med den manualbaserede tilgang,
hvilket vurderes positivt.
Studiet finder en betragtelig reduktion af de unges depressive
symptomer, der stemmer overens med RCT-studier af samme
indsats. Effektstørrelser er moderate til store i forhold til
reduktionen af oplevede symptomer.
Undersøgelse af
indsatsen
”Adolescent
Coping
with Depression
Cours”
for
unge med
mild til moderat
depression (N=127)
Præ- og
post-test,
survey
9.5
Karakteristik af inkluderet forskning
I de følgende afsnit foretages en karakteristik af de inkluderede studier.
Formålet med karakteristikken er at give et billede af den forskning, der
indgår i kortlægningen, i forhold til geografisk forankring, publiceringsår,
forskningsdesign og samlet antal studier.
130
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0131.png
Som nævnt tidligere i denne søgerapport er søgningerne afgrænset
tidsmæssigt, sprogligt og geografisk. Da flere af de inkluderede studier
imidlertid er systematiske reviews og metaanalyser, skal det bemærkes, at
der kan indgå studier fra andre lande i disse.
9.6
Land
Danmark
Sverige
Holland
Australien
USA
Israel
Irland
New Zealand
Portugal
Canada
Belgien
Island
England
Norge
Oversigt over studiernes geografiske forankring
Antal studier
4
5
2
4
3
1
3
1
1
3
1
1
2
1
9.7
År
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Publikationsår
Antal studier
5
7
10
6
3
1
9.8
Design
RCT
Forskningsdesign
Antal studier
13
3
4
4
2
6
Quasi-eksperimentalt
Systematisk review og metanalyse
Kvalitativt casestudie
Mixed methods
Survey
131
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0132.png
9.9
Alder
0-3
3-6
6-15
15-18
Individernes alder (flere kodninger er muligt pr. studie)
Antal studier
3
10
23
8
11
Forældre
9.10
Samlet antal studier og individer
Da forskningskortlægningen blandt andet trækker på 3 systematiske reviews
og metaanalyser, er det samlede antal af indgåede studier betragteligt større
end de 27 referencer, der indgår i syntesen. Således er antallet af individer,
der samlet set indgår i materialet, på 19.787, hvilket betyder, at der er tale
om et betragteligt materiale, der ligeledes styrker grundlaget for konklusioner
i forbindelse med forskningskortlægningen.
132
Aktstk. 217 - 2019-20 - Bilag 1: Bilag til aktstykket
2207176_0133.png
Deloitte er en førende global leverandør af revision og erklæringsopgaver, konsulentydelser, finansiel rådgivning, risikostyring,
skatterådgivning og dertil knyttede ydelser. Vores netværk af medlemsfirmaer og tilknyttede virksomheder findes i over 150
lande
og territorier (samlet betegnet ”Deloitte-organisationen”) og servicerer fire ud af fem virksomheder fra listen over verdens
største selskaber, Fortune Global 500®. Læs mere på www.deloitte.com om, hvordan Deloittes omkring 312.000 medarbejdere
gør en forskel.
Deloitte er en betegnelse for et eller flere
af Deloitte Touche Tohmatsu Limiteds (”DTTL”) medlemsfirmaer, dets netværk af
medlemsfirmaer og deres
tilknyttede virksomheder (der samlet betegnes ”Deloitte-organisationen”). DTTL (der
også omtales
som ”Deloitte Global”) og alle dets medlemsfirmaer og
tilknyttede virksomheder udgør selvstændige og uafhængige juridiske
enheder, som ikke kan forpligte hinanden over for tredjemand. DTTL og de enkelte DTTL-medlemsfirmaer og tilknyttede
virksomheder er kun ansvarlige for egne handlinger og/eller udeladelser. DTTL leverer ikke ydelser til kunder. Vi henviser til
www.deloitte.com/about for nærmere oplysninger.
© 2020 Kontakt Deloitte Touche Tohmatsu Limited for yderligere oplysninger.
133