Aktstk. 21 Aktstykke om salg af Fiolstræde 4-6.

Af: Boligminister Kaare Dybvad Bek (S)
Folketingsår: 2019-20
Status: Tiltrådt

Spørgsmål 15

Det fremgår af svaret på spørgsmål 2, at begrundelsen for at sælge ejendommen uden offentligt udbud: ”…skyldes hensynet til fortsat at anvende bygningen til et offentligt formål…” . Af et driftsbudget for Domkirkens hus (24. april 2018, det senest udarbejdede) fremgår der en oversigt over de 9 indtægtsgivende aktiviteter, der planlægges at skulle foregå i domkirkens hus og som udgør det økonomiske fundament for driften af domkirkens hus med anslåede årlige indtægter på 8,7 mio. kr. Vil ministeren for hver enkelt af de nedenstående aktiviteter svare på, om den pågældende aktivitet falder ind under betegnelsen offentligt formål: 1. Udlejning til konfirmationsfester - med en deltagerpris (i gennemsnit kr. 800) – og i konkurrence med private udbydere. 2. Udlejning til begravelseskaffe/gravøl-sammenkomster - med en deltagerpris (i gennemsnit kr. 160) – og konkurrence med private udbydere. 3. Udlejning til barnedåbsfester - med en deltagerpris (i gennemsnit kr. 500) - og i konkurrence med private udbydere. 4. Afholdelse af halvdagskonferencer- med en deltagerpris (i gennemsnit kr. 285) – og i konkurrence med private udbydere. 5. Afholdelse af heldagskonferencer - med en deltagerpris (i gennemsnit kr. 400) – og i konkurrence med private udbydere. 6. Receptioner/aftenarrangementer - med en deltagerpris (i gennemsnit kr. 285) – og i konkurrence med private udbydere. 7. Fredagsmiddage - med en deltagerpris (i gennemsnit kr. 900) – i konkurrence med private udbydere. 8. Café – åben alle dage – med en deltagerpris (i gennemsnit kr. 65) – og i konkurrence med private udbydere. 9. Kontorudlejning - til markedspris (1400 kr./m2) – og i konkurrence med private udbydere.
Dato: 11-11-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne: bypolitik

Endeligt svar

Dokumentdato: 17-12-2019
Modtaget: 17-12-2019
Omdelt: 17-12-2019

Aktstk. 21 - svar på spm. 15 om ministeren for hver enkelt af diverse aktiviteter vil svare på, om den pågældende aktivitet falder ind under betegnelsen offentligt formål, fra boligministeren

Svar på FIU aktstk. 21 spm. 15 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 11-11-2019
Modtaget: 11-11-2019
Omdelt: 11-11-2019

Spm. om ministeren for hver enkelt af diverse aktiviteter vil svare på, om den pågældende aktivitet falder ind under betegnelsen offentligt formål, til boligministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version