BOLIGMINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. december 2019
2019-6566
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 7. november stillet mig følgende spørgsmål, som
jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov
(KF).
Spørgsmål nr. 14:
Vil ministeren uddybe forklaringen på, hvorfor salget af bygningen ikke sendes
i udbud når man har valgt ikke at overdrage ejendommen til statens ejendoms-
salg Freja ejendomme A/S?
Svar:
Statslige bygninger, der ikke mere skal anvendes til statslige formål, indskydes
som udgangspunkt i Freja jf. Budgetvejledningens regler herom. Bygningssty-
relsen undersøger dog forud for indskud i Freja, om der er en anden offentlig
myndighed, der ønsker at overtage bygningen, så den fortsat kan anvendes til
et offentligt formål.
Hvis det er tilfældet, indgås en købsaftale med en pris, der sikrer, at staten ikke
lider tab, og en gevinstklausul, så staten får andel af en gevinst ved et eventuelt
senere videresalg. Aftalen betinges af Finansudvalgets godkendelse, idet af-
hændelse uden offentligt udbud skal forelægges Finansudvalget, jf. BV pkt.
2.2.16.1. Dette er eksempelvis sket i forbindelse med afhændelse af en nedlagt
politistation til Gladsaxe kommune, jf. akt 16 af 30. januar 2018.
Vor Frue Sogns menighedsråd har ønsket at købe ejendommen på Fiolstræde
4-6. Indskud i Freja er derfor fravalgt i denne sag. Da alternativet til en over-
dragelse ved godkendelse i Finansudvalget netop er at indskyde ejendommen i
Freja, har det ikke været relevant at foretage et generelt udbud.
Der er indgået en købsaftale betinget af Finansudvalgets godkendelse. Hvis
Finansudvalget ikke tiltræder aktstykket, annulleres købsaftalen, og bygningen
indskydes i stedet i Freja.
Det bemærkes i denne forbindelse, at domprovst i Vor Frue Sogn Anders Gade-
gaard den 11. december 2019 har oplyst til Bygningsstyrelsen, at Domkirken
har et tilsagn fra A.P. Møllerfonden om støtte på 11,4 mio. kr. til istandsættelse
af Fiolstræde 4-6. Tilsagnet udløber den 15. februar 2020.