Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 20
Offentligt
2108915_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
20. november 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 14. november 2019, efter ønske fra Sofie Carsten
Nielsen (RV), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 7 (Aktstykke nr. 20), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
”Hvorfor justeres medieskatten ikke, så der ikke spares på DR?”
Svar:
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en ny medieaftale til erstatning for
Medieaftale 2019-2023, som blev indgået i juni 2018 af Venstre, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, og som der ikke længere er flertal bag i
Folketinget.
Regeringen har på den baggrund
såvel i forbindelse med finanslovforslaget for 2020
og i nærværende aktstykke om medielicensen for 2020
fundet det mest
hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i den i Medieaftale 2019-2023 forudsatte
økonomiske ramme til medieformål i 2020, som bl.a. er afspejlet i den gældende public
service-kontrakt med DR og i den af DR udarbejdede og iværksatte spare- og
udviklingsplan for årene 2019-2021.
Nærværende aktstykkes formål er ikke at fastlægge den økonomiske ramme for DR
eller øvrige licensfinansierede medieformål, men at etablere hjemmel til opkrævning af
licens på et niveau, der svarer til det forudsatte finansieringsbehov.
Dok. nr. 19/01710-57
Aktstk. 20 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvorfor medieskatten ikke, justeres så der ikke spares på DR, til kulturministeren
2108915_0002.png
Radio- og fjernsynsloven fastlægger, at licensen fastsættes for et eller flere år ad gangen
af kulturministeren og med Finansudvalgets tilslutning. Det pt. gældende aktstykke
fastsætter alene licensen for 2019. Derfor er nærværende aktstykke nr. 20 nødvendigt
for at sikre hjemlen til at opkræve licens for 2020 på det forudsatte niveau.
Politiske ønsker til prioriteringer på medieområdet kan bringes op som led i de
kommende medieforhandlinger.
Det bemærkes i øvrigt, at der ikke eksisterer nogen medieskat, jf. mit svar af 11.
november 2019 på spørgsmål 4 til aktstykket.
Rasmus Prehn
Side 2