Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 159
Offentligt
2199007_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.:
E-mail:
www.stil.dk
CVR nr.:
Svar på spørgsmål 16 (Aktstykke 159):
I brev af 14. maj 2020 har udvalget efter ønske fra Troels Lund Poulsen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 16:
Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 3 redegøre for rimelig-
heden i, at et kosttilbud ikke modtager mere end et dagtilbud, og vil mi-
nisteren redegøre for sine overvejelser om, hvorfor der ikke differentie-
res mellem disse tilbud, og er det blot udtryk for manglende velvilje, idet
udmøntningsmodellen velsagtens kunne have været oprettet som en an-
søgningspulje i stedet, hvor netop oplysninger, som dem, ministeriet ikke
kan indhente, kunne have været bedt udleveret?
Svar:
Det fremgår af svaret på spørgsmål 3, at for de gymnasier, erhvervssko-
ler, fri- og privatskoler, der har tilknyttet en kostafdeling, hvor kosttil-
buddet ikke en integreret del af selve uddannelsen, kompenseres for den
ekstra rengøring på den tilknyttede kostafdeling.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorfor tilskuddet ikke er udmøntet
som en ansøgningspulje, så er modellen for udmøntning valgt under
hensyn til, at institutionerne dermed umiddelbart efter aktstykkets tiltræ-
delse vil modtage et ekstraordinært tilskud uden at blive pålagt en unødig
administrativ byrde.
En ansøgningspulje ville bl.a. kræve, at de mere end 1.000 institutioner,
der er omfattet af tilskuddet, hver især skulle indsende en ansøgning med
et estimat for de forventede rengøringsudgifter. Herefter skulle Børne-
og Undervisningsministeriet behandle hver enkelt af de mere end 1.000
ansøgninger individuelt. Ansøgningerne ville skulle leve op til de gæl-
dende retningslinjer i Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse, rapporte-
ring og revision vedrørende Børne- og Undervisningsministeriets pulje-
midler. Heri fremgår blandt andet regler om regnskabsaflæggelse og rap-
portering for tilskud samt eventuel tilbagebetaling af midler, som ikke er
19. maj 2020
Sags nr.: 20/10322
Aktstk. 159 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvad ministeren mener med den efterfølgende fornødne sagsbehandling, til børne- og undervisningsministeren
anvendt. Først når ansøgningen er færdigbehandlet, ville institutionerne
kunne modtage tilskuddet.
Hvis ansøgningspuljen skulle indrettes således, at tildeling af tilskuddet
skulle bero på institutionernes faktiske ekstra udgifter til rengøring, ville
hvert bilag fra institutionerne skulle revisorpåtegnes som en faktisk eks-
traudgift i forhold til normalt afholdte rengøringsudgifter, og midlerne
ville først kunne udmøntes i 2021, når omfanget af ekstraudgifter for
hele 2020 ville være opgjort.
En ansøgningspulje vil i sagens natur forsinke udbetalingen af tilskuddet
til institutionerne betydeligt og indebære ekstra administrativt arbejde for
institutionerne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2