Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (2. samling)
S 77
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2019-18908
ALO
14. august 2019
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 77 stillet den 8. august 2019 af
Rasmus Nordqvist (ALT) til udenrigsministeren
Spørgsmål
Demonstranter i Hong Kong kæmper i øjeblikket for deres ytrings- og
forsamlingsfrihed, men ud over et enkelt tweet fra udenrigsministeren, så
har det officielle Danmark undladt at kommentere de vigtige
demonstrationer, kan ministeren bekræfte, at Danmark støtter
demonstranternes krav om, at udleveringsaftalen med Kina droppes, og at
politibrutalitet skal undersøges af en uafhængig enhed?
Svar
Regeringen lægger stor vægt på at værne om ytringsfriheden, der sammen
med forsamlingsfriheden er en grundlæggende forudsætning for en sund
udvikling af samfundet. Jeg har opfordret til, at Hong Kong-regeringen
rækker ud til befolkningen og går i dialog - i respekt for ytrings- og
forsamlingsfriheden.
EU har fra begyndelsen af urolighederne opfordret til, at alle parter udviser
tilbageholdenhed og undgår vold. Senest med en udtalelse fra talspersonen
for EU’s Fælles Udenrigstjeneste d. 13. august 2019, hvor man opfordrer
til en politisk proces med en inklusiv dialog, som er bredt baseret med
inddragelse af alle relevante interessenter. Danmark støtter sammen med
EU fuldt op om princippet om ”et land – to systemer” og dets
implementering.
Jeg noterer mig endelig, at det omtalte lovforslag om ændring af
udleveringsloven i Hong Kong er sat i bero.
Med venlig hilsen