Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
23. september 2019
Svar på spørgsmål nr. S 255 af 13. september 2019 stillet af
Rasmus Nordqvist (ALT)
Spørgsmål
Deler ministeren professor Katarina Juselius’ betragtning om forskning, og hvor-
dan vil ministeren i så fald arbejde for, at empiriske data i højere grad inddrages i
modellerne?
Svar
De beslutningsgrundlag, der udarbejdes i ministerierne, bygger i meget høj grad på
empiriske data og på, at der følges med i både den løbende udvikling i dansk øko-
nomi og erfaringer med virkninger af konkrete politisk-økonomiske tiltag. Denne
viden er også udgangspunktet for udformningen af ministeriernes regnemetoder
og -modeller, som i øvrigt løbende opdateres i takt med, at ny viden bliver tilgæn-
gelig.
Jeg kan således ikke genkende det billede, som Katarina Juselius forsøger at tegne
af grundlæggende
”fejlagtige
og virkelighedsfjerne” regnemetoder og modeller, der
i højere grad bygger på abstrakt teori end på empiriske undersøgelser. På bag-
grund af den efterfølgende offentlige debat om emnet, kan jeg også konstatere, at
jeg ikke står alene med det synspunkt.
1
Det er naturligvis vigtigt, at ministeriernes regnemetoder og -modeller også frem-
over løbende opdateres og forbedres, og at dette sker på baggrund af ny empirisk
orienteret forskning og viden i øvrigt.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
1
Der henvises til artiklerne
Topøkonomer forsvarer regneprincipperne,
Berlingske den 24. august 2019,
Ny finanskritisk bog skyder
både med skarpt og skævt,
Altinget den 8. september 2019, og
Katarina Juselius stoler ikke på mainstreamøkonomer: ”Hvis du torturerer
data, siger de til sidst, hvad du gerne vil have”,
Børsen den 15. september 2019.