Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
S 251
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
23. september 2019
Svar på spørgsmål nr. S 251 af 13. september 2019 stillet af
Rasmus Nordqvist (ALT)
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at de ubalancer, der peges på i professor Katarina Juselius’
nye bog »Økonomi og Virkelighed«, eksisterer, og hvad agter ministeren at gøre
for at rette op på den ustabile tilstand?
Begrundelse
Katarina Juselius peger i sin
bog, ”Økonomien og virkeligheden” på en række
ubalancer i økonomien, herunder boligmarkedet, aktiemarkedet og husholdnin-
gerne gæld.
Svar
Katarina Juselius peger på en række velkendte mulige ubalancer, der i perioder kan
opstå i økonomien. Fx kan der opstå ubalancer på arbejds-, kredit- og boligmarke-
det, ligesom priserne på aktiver i almindelighed
herunder aktier
i perioder kan
være påvirket af overoptimistiske eller
–pessimistiske
forventninger, der efterføl-
gende viser sig ikke at være berettigede.
I tilrettelæggelsen af den økonomiske politik er der i høj grad fokus på vurderin-
gen af sådanne mulige ubalancer. Eksempelvis er risikoen for ubalancer på bolig-
markedet årsagen til at reglerne for kreditgivning til boligkøb er strammet i de se-
nere år. Og det bidrager til, at det aktuelle opsving i dansk økonomi er balanceret.
Det er Finansministeriets vurdering, at der under den nuværende konjunkturfrem-
gang indtil nu ikke er opbygget betydelige ubalancer. Den vurdering har Dan-
marks Nationalbank også i deres seneste konjunkturvurdering, september 2019.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. S 256 af 13. september 2019.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister