S 164 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på S 164: Mener ministeren, at det er rimeligt, at kommunerne skal skære i antallet af valgsteder og i værste fald foretage besparelser på børne- og ældreområdet for at finansiere et nyt it-system til afholdelse af valg, som kommunerne ikke selv har valgt at anskaffe?

Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
S 164
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2019 - 4425

Doknr.

126183

Dato

02-09-2019

Medlem af Folketinget Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) har d. 26. august 2019 stillet

følgende spørgsmål nr. S 164 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 164:

”Mener

ministeren, at det er rimeligt, at kommunerne skal skære i antallet af valgste-

der og i værste fald foretage besparelser på børne- og ældreområdet for at finansiere et

nyt it-system til afholdelse af valg, som kommunerne ikke selv har valgt at anskaffe?”

Svar:

Det it-system, der omtales i spørgsmålet, er kommunernes kommende valgadministra-

tionssystem, der skal understøtte de opgaver, som kommunerne varetager på valgom-

rådet. Systemet skal erstatte kommunernes nuværende valgadministrationssystem.

Det er kommunernes it-fællesskab, KOMBIT, der anskaffer systemet på vegne af alle

kommuner. Der er således ikke tale om et system, som staten har pålagt kommunerne

at anskaffe.

Jeg har indhentet nedenstående udtalelse fra KOMBIT, som jeg henviser til:

”Ifølge

den danske valglovgivning skal kommunerne varetage de praktiske opga-

ver ifm. afholdelse af valg i Danmark. I den forbindelse har kommunerne, som en

del af monopolbruddet og kommunernes udbudspligt, i fællesskab besluttet at

indkøbe et nyt administrativt valgsystem, der skal afløse KMD Valg. Dermed

hjemtager kommunerne ejerskabet af det danske valgsystem fra den private it-

leverandør KMD A/S. KOMBIT har, på vegne af KL og kommunerne, fået til op-

gave at indkøbe det nye system og styre it-leverandørernes opgaver med udvik-

ling, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af det nye valgsystem. Alle 98

kommuner underskrev i 2016 en tilslutningsaftale om indkøb af et nyt valgsy-

stem.

Indkøbet af det nye valgsystem vil ikke nødvendigvis betyde en øget udgift for

kommunerne sammenlignet med i dag, og dermed vil mange kommuner ikke

skulle finde ekstra finansiering til afholdelse af valg efter idriftsættelsen af det nye

system. Dels vil den løbende betaling til valgsystemet blive mindre fremadrettet,

og dels vil udgifterne til indkøb af nyt it-udstyr afhænge af, i hvilket omfang

kommunerne ønsker at udnytte muligheder for at anvende digitale valglister til

registrering af vælgerfremmøde.

Løbende betaling for valgsystemet

Kommunernes løbende betaling for det nye valgsystem bliver på kr. 5,30 pr. bor-

ger pr. år, baseret på 1,5 valg pr år i gennemsnit over en 10-årig periode. Med det-

S 164 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på S 164: Mener ministeren, at det er rimeligt, at kommunerne skal skære i antallet af valgsteder og i værste fald foretage besparelser på børne- og ældreområdet for at finansiere et nyt it-system til afholdelse af valg, som kommunerne ikke selv har valgt at anskaffe?

te udgangspunkt vil kommunerne opnå en besparelse på 10-15% i forhold til det

eksisterende valgsystem. De første 6 år afskrives omkostningerne til udviklingen

af systemet, hvorefter kommunernes betaling forventes nedsat.

Herudover skal den enkelte kommune fortsat afholde udgifter til print og distri-

bution af valgkort.

Udgifter til afstemningssteder der benytter digitale valglister

Udover den løbende betaling skal kommunerne påregne engangsudgifter til it-

udstyr ifm. med afholdelse af test af det nye valgsystem (prøvevalg og skygge-

valg), og når det nye valgsystem går i drift. Udstyr indkøbt til test af det nye valg-

system vil kunne genbruges, når systemet går i drift. Disse udgifter blev varslet i

den oprindelige kommunale tilslutningsaftale, der blev udsendt i november 2016,

og blev yderligere specificeret i notatet "Kommunernes ressourceforbrug ved af-

vikling af prøve- og skyggevalg samt udgifter til indkøb af it-udstyr", der første

gang blev sendt til de berørte myndigheder d. 18. maj 2018. Notatet er løbende

opdateret efterhånden, som udviklingen af systemet er skredet frem.

I notatets afsnit 3.1 omtales behovet for digitale valglister og dermed behovet for

at indkøbe og installere it-udstyr på afstemningsstederne. Digitale valglister må

ikke forveksles med digital afstemning, der ikke bliver en del af det nye valgsy-

stem. Med digitale valglister registreres en vælgers fremmøde ved at scanne væl-

gerens valgkort frem for at registrere vælgerens valgkort ved afkrydsning på en

papirliste.

Selvom digitale valglister som standard stilles til rådighed for alle kommuner med

det nye valgsystem, vil kommunerne også fremover kunne fravælge, om de vil be-

nytte digitale valglister på alle afstemningssteder. Det gælder fx, hvis en kommu-

ne ikke ligger inde med eller ønsker at indkøbe det nødvendige it-udstyr, som di-

gitale valglister kræver, til alle afstemningssteder.

Det betyder, at de afstemningssteder, der vælger at fortsætte med manuel frem-

møderegistrering, ikke får behov for at indkøbe og installere det it-udstyr, der er

beskrevet i ovennævnte notat. Dermed vil kommuner, der kun ønsker at benytte

digitale valglister på større afstemningssteder, kunne nøjes med indkøb af en

mindre mængde it-udstyr. I mange tilfælde vil kommunerne allerede i dag have

internetadgang til rådighed på større afstemningssteder og vil kunne genbruge al-

lerede indkøbt it-udstyr. Hvis der indkøbes nyt it-udstyr, vil dette udstyr også

kunne benyttes til andre opgaver i kommunen mellem to valg.

Fordele ved digitale valglister

Det skal bemærkes, at anvendelsen af digitale valglister giver en effektivisering af

valgadministrationen. Fx vil brug af digitale valglister automatisere indberetnin-

gen af valgkort til Danmarks Statistik, som beskrevet i det efterfølgende, og der

bliver mulighed for, at valgdeltagelsen kan opgøres og publiceres løbende. Desu-

den kan valgresultater overføres digitalt fra afstemningssteder til det centrale

valgsystem, hændelser på et valgsted kan registreres direkte i valgsystemet, og det

er muligt at printe erstatningsvalgkort på afstemningsstedet i løbet af valgdagen.

Endelig kan afstemningsbogen dannes automatisk og underskrives direkte på af-

stemningsstedet.

Nyt indberetningskrav fra Danmarks Statistik

I forbindelse med overgangen til det nye valgsystem er KOMBIT blevet informe-

ret af Danmarks Statistik (DST) om, at DST som noget nyt ved ibrugtagningen af

det nye valgsystem vil stille krav om, at kommunerne skal indrapportere data om,

hvem der har stemt til Kommunalvalg, Regionsrådsvalg, Folketingsvalg, Euro-

paparlamentsvalg og Folkeafstemninger.

For kommuner, der benytter digitale valglister, foregår denne overførsel af data

automatisk, mens kommuner, der vælger at fortsætte med manuelle valglister på

et eller flere valgsteder, skal indrapportere oplysninger om, hvem der har stemt,

via en manuel proces. Det foregår ved, at kommunen umiddelbart efter et valg

scanner de fysiske valgkort fra afstemningssteder, hvor der er blevet brugt manu-

elle valglister, og valgsystemet efterfølgende overfører data til DST.

Denne efterregistrering og scanning af valgkort kan foregå et centralt sted i kom-

munen (fx rådhuset), hvor det nødvendige it-udstyr i forvejen er til rådighed

(scanner, pc, netværk m.m.).

Kommuner, der ikke ønsker at benytte digitale valglister på alle afstemningsste-

der og dermed kan reducere indkøb af it-udstyr, kan således via ovennævnte

scanningsproces opfylde DST’s krav om indrapportering af vælgerdata.”

Med venlig hilsen

Astrid Krag