Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
L 1
Offentligt
2071038_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 4553
Doknr.
129591
Dato
02-09-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. august 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 3 vedrørende lovforslag nr. L 1 til social- og indenrigsministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil
regeringen overveje at ændre sammensætningen i Valgnævnet, så der udvides
med en dommer yderligere?”
Svar:
Jeg vil gerne indlede min besvarelse med at kvittere for dette spørgsmål vedrørende
lovforslag nr. L 1, der bl.a. har givet mig anledning til på ny at overveje spørgsmålet
om Valgnævnets sammensætning. Når jeg alligevel gerne vil holde fast i Valgnævnets
nuværende sammensætning, skyldes det bl.a. følgende overvejelser:
I sager om godkendelse af nye partinavne består Valgnævnet af en formand og tre
andre medlemmer. Formanden skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og
et andet medlem skal være kyndigt i statsforfatningsret. Det statsforfatningsretskyndi-
ge medlem har hidtil været en nuværende eller tidligere universitetsprofessor med
virkefelt inden for statsforfatningsret. Det forudsættes, at medlemmet har den fornød-
ne uafhængighed i forhold til centraladministrationen og ikke er embedsmand. Det
tredje medlem har hidtil været en embedsmand fra Social- og Indenrigsministeriet
med valgfaglig ekspertise.
Det
fjerde medlem
som alene deltager i nævnets behand-
ling af partinavnesager og ikke af sagerne om optagelse af udlandsdanskere på folke-
tingsvalglisten
skal være kyndigt i navne- og varemærkerettigheder. Medlemmet har
hidtil været en nuværende eller tidligere universitetsansat eller en advokat med virke-
felt inden for navne- og varemærkeretten. Det forudsættes, at også dette medlem har
den fornødne uafhængighed i forhold til centraladministrationen og ikke er embeds-
mand.
I lovforslag nr. L 1, side 8, fremgår følgende lovbemærkninger om Valgnævnets sam-
mensætning i sager om sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer:
”Det
foreslås endvidere, at Valgnævnet i de sager, hvor nævnet foreslås tillagt
kompetence til at træffe afgørelse om udelukkelse og annullation samt midlerti-
dig udelukkelse i forhold til et partis vælgererklæringer, suppleres med et fjerde
medlem, der skal være kyndigt i navne- og varemærkerettigheder. Herved sik-
res, at nævnet i de nævnte sager får samme sammensætning som i de sager,
hvor nævnet har kompetence til at godkende et partinavn og forlænge godken-
L 1 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at ændre sammensætningen i Valgnævnet, så der udvides med en dommer yderligere, til social- og indenrigsministeren
2071038_0002.png
delsen heraf, og at nævnet får den fornødne sagkundskab, også ved behandlin-
gen af disse sager.”
At stoppe en indsamling af vælgererklæringer er en alvorlig sag, og derfor er det selv-
følgelig vigtigt at overveje, om det organ, der skal træffe beslutningen, er godt nok
rustet til dette. I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har Social- og Inden-
rigsministeriet derfor overvejet, om Valgnævnet burde udvides med et ekstra (femte)
medlem. Som det fremgår af det ovenfor citerede afsnit i lovforslaget, vurderes det
imidlertid, at Valgnævnet har en sammensætning, hvor uafhængigheden er sikret, og
hvor der samtidig er de rigtige kompetencer med henblik på at behandle disse sager.
Derudover er der en god symmetri i, at det er den samme personkreds, der først god-
kender et partinavn med henblik på en indsamling af vælgererklæringer, som eventu-
elt senere vil skulle tage stilling til, om den skal stoppes på grund af snyd.
Hertil kommer, at en udvidelse af Valgnævnets sammensætning med en ekstra dom-
mer i praksis ville kunne komme til at trække i modsat retning af et andet væsentligt
modstående hensyn, nemlig at Valgnævnet i sager om sanktioner for retsstridig ind-
samling af vælgererklæringer bør kunne indkaldes med kort varsel med henblik på at
træffe afgørelse i sagen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2