Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
L 1 Bilag 4
Offentligt
2071249_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019 - 1635
Doknr.
126597
Dato
02-09-2019
Opfølgning på forskellige spørgsmål rejst under Folketingets
førstebehandling af lovforslag nr. L 1 om sanktioner for retsstridig
indsamling af vælgererklæringer
Jeg vil indledningsvis meget gerne benytte lejligheden til endnu engang at takke alle
ordførerne for en god og konstruktiv debat i forbindelse med Folketingets
førstebehandling af lovforslag nr. L 1 om sanktioner for retsstridig indsamling af
vælgererklæringer.
Under førstebehandlingen blev der bl.a. rejst følgende to spørgsmål:
1. Forholdet mellem lovforslag nr. L 1 om sanktioner for retsstridig
indsamling af vælgererklæringer og partistøttelovgivningens regler om
udbetaling og anvendelse af offentlig partistøtte
Lovforslag nr. L 1
Lovforslag nr. L 1 om sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer vil
som
noget nyt give hjemmel til at tildele partier et ”rødt kort” og et ”gult kort” i
forbindelse med deres indsamling af vælgererklæringer.
Det ”røde kort” går ud på, at Valgnævnet efter anmodning fra social-
og
indenrigsministeren i tilfælde af grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et
partis indsamling af vælgererklæringer kan træffe afgørelse om at udelukke partiet fra
fortsat at indsamle vælgererklæringer og annullere partiets indsamling af
vælgererklæringer til brug for indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget parti
til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg.
Det ”gule kort” går ud på, at Valgnævnet efter anmodning fra social-
og
indenrigsministeren i tilfælde af en begrundet mistanke om grove eller gentagne
retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer kan træffe
afgørelse om at udelukke partiet midlertidigt fra fortsat at indsamle vælgererklæringer
med henblik på Valgnævnets undersøgelse af, om der er grundlag for at træffe
afgørelse om at tildele partiet et rødt kort.
Det fremsatte lovforslag regulerer således ikke spørgsmål om udbetaling og
anvendelse af offentlig partistøtte til partier, der har deltaget i folketingsvalg.
 L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Opfølgning på forskellige spørgsmål vedr. L 1, fra social- og indenrigsministeren
2071249_0002.png
Spørgsmål om udbetaling og anvendelse af offentlig partistøtte til partier, der har
deltaget i folketingsvalg, er i stedet reguleret i partistøtteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 973 af 11. august 2017, og partiregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 7.
februar 2019.
Partistøttelovgivningen
Partier, der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg og fået mindst 1.000
stemmer ved valget, er berettiget til partistøtte til partiets politiske arbejde her i
landet.
Partier, der første gang opstillede til folketingsvalget den 5. juni 2019 og fik mindst
1.000 stemmer ved valget, er berettiget til partistøtte fra udgangen af juni 2019 til og
med det kalenderår, hvor det næste folketingsvalg afholdes. Hvis partiet genopstiller
til det kommende folketingsvalg, vil partiet fortsat være berettiget til partistøtte, hvis
partiet får mindst 1.000 stemmer ved det pågældende valg.
Partistøtten skal anvendes til ”politisk arbejde”. Politisk arbejde er i loven defineret
som enhver aktivitet, der tager sigte på at fremme valg her i landet af en eller flere
kandidater eller fremme et bestemt resultat af en folkeafstemning her i landet ved:
1)
2)
3)
4)
at udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter,
at etablere og drive organisationer,
at samarbejde med andre organisationer eller
på anden måde.
Der er således tale om en bred definition af begrebet politisk arbejde.
For at få udbetalt partistøtte, skal partiet årligt ansøge herom, og partistøtten
udbetales én gang årligt.
Der stilles lidt færre krav til ansøgningen fra partier, der ikke tidligere har modtaget
partistøtte. Disse partier skal i 2019 som betingelse for modtagelse af partistøtte bl.a.
indsende en erklæring med oplysning om, hvilke udgifter partiet påregner at afholde
til politisk arbejde i 2019. Afgivelse af urigtig erklæring straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder.
Såfremt partiet i 2020 ansøger om partistøtte på ny, skal partiet ud over ovenstående
erklæring bl.a. indsende en erklæring om, hvilke udgifter partiet mindst har afholdt til
politisk arbejde i seneste kalenderår, hvor partistøtte er modtaget, dvs. i 2019.
Afgivelse af urigtig erklæring straffes ligeledes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder.
Hvis partistøtten ikke anvendes til politisk arbejde
Hvis det viser sig, at et parti, der har modtaget offentlig partistøtte, har anvendt
støtten eller en del heraf på en aktivitet, der ikke er omfattet af partistøttelovens
definition af politisk arbejde, skal beløbet som udgangspunkt fradrages i det følgende
års partistøtte. Hvis partiet ikke ansøger om udbetaling af partistøtte i det følgende år,
vil partistøtten alternativt skulle tilbagebetales særskilt til statskassen.
Som nævnt ovenfor er erklæringerne om påregnede og afholdte udgifter strafbelagte,
og det vil således være muligt at straffe den, der har afgivet urigtig erklæring. Der kan
også pålægges partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar.
2
 L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Opfølgning på forskellige spørgsmål vedr. L 1, fra social- og indenrigsministeren
2071249_0003.png
Endelig bemærkes, at rigsrevisor direkte fra et parti, der har modtaget statslig
partistøtte, kan kræve forelagt regnskabsmateriale vedrørende den ydede partistøtte,
som efter rigsrevisors skøn er af betydning for gennemgangen af, om betingelserne for
at yde partistøtte er opfyldt, og om partistøtten er anvendt i overensstemmelse med
partistøtteloven.
Partierne Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs
Partierne Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs er begge blevet berettiget til
partistøtte på grundlag af deres deltagelse i folketingsvalget den 5. juni 2019. Begge
partier har ansøgt om og fået udbetalt partistøtte i 2019. Partierne har fået udbetalt en
forholdsmæssig del af det årlige partistøttebeløb, regnet fra udgangen af juni, hvor
folketingsvalget blev afholdt.
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at begge partier i pressen har udtalt sig
om, hvad de vil anvende partistøtten eller en del heraf til. Ministeriet har på denne
baggrund i forbindelse med udbetalingen af partistøtten til begge partier gjort særskilt
opmærksom på, hvad der i partistøttelovgivningens forstand forstås ved politisk
arbejde.
Partiet Klaus Riskær Pedersen
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at partiet Klaus Riskær Pedersen til
pressen har oplyst, at partiet ikke vil genopstille til kommende folketingsvalg, men i
stedet vil oprette en tænketank og give partistøtten til børnene på Sjælsmark.
Det følger
–
som nævnt ovenfor
–
af partistøtteloven, at partiets politiske arbejde skal
tage sigte på at fremme valg her i landet af en eller flere kandidater eller fremme et
bestemt resultat af en folkeafstemning her i landet. Det er således en forudsætning for
at være berettiget til den udbetalte partistøtte, at partiet arbejder for eller ønsker at
opstille kandidater til kommende folketingsvalg.
Det vil dermed ikke inden for partistøttelovens rammer være muligt for et parti, der
ikke arbejder for eller ønsker at opstille kandidater til kommende folketingsvalg, at
give partistøtten til et almennyttigt formål som f.eks. børnene på Sjælsmark.
Partiet Klaus Riskær Pedersen har ikke over for Social- og Indenrigsministeriet oplyst
nærmere om partiets fremtid. Partiet har imidlertid erklæret, at partiet påregner at
anvende den udbetalte partistøtte, som partiet efter partistøtteloven er berettiget til, til
politisk arbejde.
Social- og Indenrigsministeriet vil følge op på ovenstående over for partiet Klaus
Riskær Pedersen.
Partiet Stram Kurs
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at lederen af Stram Kurs, Rasmus
Paludan, til pressen har udtalt, at han vil anvende partistøtten til at aflønne sig selv på
samme niveau som et medlem af Folketinget.
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det vil være i overensstemmelse
med partistøtteloven at anvende partistøtten på lønninger til partiets formand og
øvrige ansatte. Det er også ministeriets opfattelse, at det vil være i overensstemmelse
med partistøtteloven at anvende partistøtten til at aflønne en partiformand, der ikke er
valgt til Folketinget, på samme niveau som et medlem af Folketinget.
3
 L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Opfølgning på forskellige spørgsmål vedr. L 1, fra social- og indenrigsministeren
2071249_0004.png
Rasmus Paludans udtalelser til pressen giver således ikke Social- og
Indenrigsministeriet anledning til at følge op på ovenstående over for partiet Stram
Kurs.
2. Om sagsgange og tidsfrister i forbindelse med Valgnævnets behandling
af sager om sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer
Valgnævnet er uafhængigt og kan ikke modtage instruktion fra regeringen eller
Folketinget. Valgnævnet ledes for tiden af højesteretsdommer, professor, dr.jur. Jens
Peter Christensen.
Social- og indenrigsministeriet stiller sekretariatsbetjening til rådighed for
Valgnævnet. Valgnævnets sekretariat er alene undergivet instruktion fra Valgnævnet
og dets formand.
I bekendtgørelse nr. 1065 af 20. august 2018 om forretningsorden for Valgnævnet er
det i § 5 fastsat, at Valgnævnet holder møde på de dage, som Valgnævnet vedtager, og i
øvrigt så ofte, som formanden finder det nødvendigt.
I lovforslag nr. L 1, side 13, fremgår desuden følgende lovbemærkninger om sagsgange
og tidsfrister i forbindelse med Valgnævnets behandling af sager om sanktioner for
retsstridig indsamling af vælgererklæringer:
”Valgnævnet
skal tilrettelægge sagsbehandlingen af sager om udelukkelse og
annullation af et partis indsamling af vælgererklæringer under hensyn til sagens
indgribende karakter for det enkelte parti, særligt hvis partiet er udelukket
midlertidigt fra fortsat at indsamle vælgererklæringer efter det foreslåede § 12 a,
stk. 2, 1. pkt.
Bliver Valgnævnet af social- og indenrigsministeren anmodet om at tage stilling
til udelukkelse og annullation af et partis indsamling af vælgererklæringer tæt
på udløbet af valgperioden for Folketinget, eller er valg til Folketinget allerede
udskrevet, skal Valgnævnet udvise rimelige bestræbelser på at træffe afgørelse
om udelukkelse og annullation af partiets indsamling af vælgererklæringer eller
træffe beslutning om at indstille undersøgelsen hurtigst muligt med henblik på
–
hvis undersøgelsen indstilles
–
at partiet fortsat har mulighed for at indsamle
det fornødne antal vælgererklæringer inden fristen for partianmeldelse, der er
kl. 12 femten dage før valgdagen, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 1, 1. pkt., eller
at social- og indenrigsministeren vil kunne behandle en sag om partianmeldelse
inden fristen for partiernes kandidatanmeldelser, der er kl. 12 elleve dage før
valgdagen, jf. folketingsvalglovens § 33, 1. pkt.”
Der er
–
ligesom for Valgnævnets behandling af andre sager
–
ikke fastsat en tidsfrist
for Valgnævnets behandling af sager om udelukkelse og annullation af et partis
indsamling af vælgererklæringer eller om midlertidig udelukkelse af et partis
indsamling af vælgererklæringer.
Som det fremgår af de ovenfor citerede lovbemærkninger, er det imidlertid forudsat, at
Valgnævnet tilrettelægger sagsbehandlingen under hensyn til sagens indgribende
4
 L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Opfølgning på forskellige spørgsmål vedr. L 1, fra social- og indenrigsministeren
2071249_0005.png
karakter for det enkelte parti og i øvrigt udviser rimelige bestræbelser på at behandle
sagen hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
5