L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
L 1 Bilag 1
Offentligt

Mie Sofie Andersen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Birgit Thode <[email protected]>

11. juli 2019 11:18

[email protected]

Sv: Høring - over nyt lovforslag fra Social- og Indenrigsministeriet (ØIM Id nr.:

111361) (Sagsnr.: 2019 - 1888)

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Birgit Thode

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33969777 T +45 33969798

[email protected] - www.advokatsamfundet.dk

Til:

Fra:

Titel:

E-

mailtitel:

05-07-2019 16:02

Sendt:

Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet ([email protected]),

([email protected]), Dansk Industri ([email protected]),

Valgenheden ([email protected])

Høring - over nyt lovforslag fra Social- og Indenrigsministeriet (ØIM Id nr.: 111361)

Høring over nyt lovforslag fra Social- og Indenrigsministeriet (ØIM Id nr.: 111361)

Høring over udkast til lovforslag fra Social- og Indenrigsministeriet

Se venligst vedhæftede høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af

danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer).

Eventuelle bemærkninger bedes være Social- og Indenrigsministeriet i hænde senest fredag den

2. august 2019

kl.12

og bedes sendt til adressen

[email protected].

Vedhæftet fremsendes høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Med venlig hilsen

Christine Boeskov

Valgkonsulent

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Kommunaljura og Valg

Direkte telefon: 25 16 12 06

Mail:

[email protected]

Mail:

[email protected]

Social- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon: 72 28 24 00

valg.oim.dk

Følg os på

@valgDK

Sådan behandler vi personoplysninger

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K

Valgkonsulent Christine Boeskov

Social- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

22. juli 2019

KDR/krnio

J.nr. 2019 - 3663

Kære Christine Boeskov

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til forslag til lov

om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til

Europa-Parlamentet (Sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer) i

høring.

Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis har be-

skrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser og, om lovforslaget efterlever

principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af lovforslaget gi-

ver på det foreliggende grundlag anledning til følgende bemærkninger:

Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser

Implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på at understøtte,

at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt og understøttes

digitalt.

Sekretariatet noterer sig Social- og Indenrigsministeriets vurdering af, at lovforsla-

get ikke har offentlige implementeringskonsekvenser af betydning.

Konsekvenser for borgerne

Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til den foreslåede § 12 a, stk. 1, 1. pkt.

på side 17, at vælgere, hvis afgivne vælgererklæring kendes ugyldig som følge af

Valgnævnets afgørelse om at udelukke et parti fra fortsat at indsamle vælgererklæ-

ringer, vil være frit stillet til herefter at afgive vælgererklæring for andre partier.

Sekretariatet finder, at Social- og Indenrigsministeriet, i overensstemmelse med

kravet om at vurdere og beskrive lovforslagets implementeringskonsekvenser for

borgerne, kan overveje nærmere at redegøre for, om vælgere, hvis vælgererklæring

kendes ugyldig, vil blive informeret herom. En sådan orientering kunne eksempel-

vis gøre brug af digital post og vil tjene til at sikre, at vælgere ikke uforvarende for-

passer muligheden for at gøre brug af deres ret til at støtte et andet partis opstil-

ling ud fra en fejlagtig antagelse af, at deres annullerede vælgererklæring fortsat er

gældende.

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Side 2 af 3

Databeskyttelse

Sekretariatet finder endvidere, at Social- og Indenrigsministeriet kan overveje at

beskrive, hvilke tekniske foranstaltninger der påtænkes taget i anvendelse for at

sikre, at eventuelle personoplysninger, herunder vælgererklæringer afgivet af et

parti efter den foreslåede § 12 a, stk. 3, 1. pkt., behandles trygt og sikkert. Dette

særligt i forbindelse med Valgnævnets undersøgelse af, om der er grundlag for at

træffe afgørelse om udelukkelse og annullering af partiets indsamling af vælgerer-

klæringer.

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning

skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af prin-

cipperne skal begrundes.

Princip #2 om digital kommunikation

Sekretariatet finder, at Social- og Indenrigsministeriet kan overveje at beskrive, om

de dokumenter og oplysninger, som Valgnævnet bemyndiges til at rekvirere fra

partierne efter den foreslåede § 12 a, stk. 3, 1. pkt. vil kunne indsendes digitalt i

overensstemmelse med princip #2 om digital kommunikation, samt hvordan dette

påtænkes systemunderstøttet.

Princip #5 om tryg og sikker datahåndtering

Sekretariatet finder det positivt, at Social- og Indenrigsministeriet i lovforslagets

afsnit 3.1.4 har anført overvejelser om lovforslagets forenelighed med databeskyt-

telseslovgivningen. Herunder findes det positivt, at ministeriet særligt har forholdt

sig til proportionaliteten i hjemlen til behandling af følsomme personoplysninger

afvejet mod de mål, der forfølges med lovforslaget.

Sekretariatet noterer sig endvidere, at der med lovforslaget sikres adgang til at

sanktionere et partis indsamling af vælgererklæringer, hvis partiet gør sig skyldig i

grove eller gentagne overtrædelser af databeskyttelsesforordningen eller databe-

skyttelsesloven i forbindelse hermed.

Princip #6 om genbrug af offentlig it-infrastruktur

Sekretariatet finder det positivt, at det med lovforslaget karakteriseres som et groft

retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer, hvis partiet i

blot et enkelt tilfælde gør sig skyldig i omgåelse eller manipulation med identifika-

tion af vælgeren herunder med vælgerens NemID eller et eventuelt fremtidigt til-

svarende identifikationsmiddel.

Princip #7 om effektiv it-anvendelse i kontroløjemed

Sekretariatet finder det positivt, at lovforslaget

–

i overensstemmelse med princip

#7 om effektiv it-anvendelse i kontroløjemed

–

etablerer grundlag for sanktion

ved retsbrud i forbindelse med partiers indsamling af vælgererklæringer.

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Side 3 af 3

Sekretariatet noterer sig, at Social- og Indenrigsministeriet blandt en række kon-

krete forhold, der kan give anledning til begrundet mistanke om retsbrud, anfører

uforholdsmæssigt store udsving for centrale parametre for indsamlingen, idet

denne formulering egner sig til at kunne konstateres automatisk ved opsætning af

de rette, digitale kontrolmekanismer.

Der henvises i øvrigt til

Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning

samt til

sekre-

tariatets hjemmeside,

ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet

for råd og vejledning.

Med venlig hilsen

Kristoffer Nilaus Olsen

Specialkonsulent

T 4178 6034

E [email protected]

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til: [email protected]

Kopi til: [email protected]

29. juli 2019

Høring over udkast til lovforslag – Sagsnr. 2019 - 1635

Ved brev af 5. juli 2019 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om

Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag vedrørende

sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer.

Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med behandling af

personoplysninger foranlediget af udkastet.

Datatilsynet bemærker hertil, at efter databeskyttelsesforordningens artikel 5,

stk. 1, litra c, skal personoplysninger være tilstrækkelige, relevante og

begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de

behandles (princippet om dataminimering).

Datatilsynet skal endelig bemærke, at Valgnævnet skal iagttage de øvrige

databeskyttelsesregler, herunder reglerne om de registreredes rettigheder (bl.a.

reglerne om oplysningspligt i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14)

i forbindelse med behandlingen af personoplysninger om bl.a. personer, der

har afgivet en vælgererklæring for et parti.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Rasmus Arslev

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail [email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2019-11-0240

Dok.nr. 115959

Sagsbehandler

Rasmus Arslev

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Mie Sofie Andersen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Kasper Møller Hansen <[email protected]>

2. august 2019 08:56

[email protected]

Karina Kosiara-Pedersen

Bemærkninger til "forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov

om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet"

Angående:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til

Europa‐Parlamentet (Sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer)

Kære Christine,

Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet har følgende bemærkninger til

ovenstående udkast til lov.

Der savnes en straf (bøde el. hæfte) ud over den muligheden for at annullere og udelukkelse fra fortsat indsamling.

Man kan fx sidesætte lovbruddet med at vælgerne misbruger deres stemme. Det vil styrke retsfølelsen, hvis et

lovbrud begås. Desuden er udelukkelse en straf, der nemt kan omgås, idet et nyt parti kan godkendes og de samme

vælgere kan være stillere for det nye forsøg.

Det bør vel også præciseres i bemærkningerne, at de vælgere, som har afgivet deres vælgererklæring ved en evt.

annulleret indsamling, har mulighed for at bruge deres underskrift på ny.

Brug af "grov" synes unødvendigt. Alle lovbrud i denne sammenhæng, som har sætter partiets indsamling i en mere

gunstig position, bør give mulighed for annullering og udelukkelse. Det kan evt. præciseres i bemærkninger, hvor

"grove lovbrud" bliver beskrevet.

Med venlig hilsen

Center for valg og partier, Københavns Universitet

Karina Kosiara‐Pedersen og Kasper Møller Hansen

*********************************************

Professor Kasper M. Hansen, Ph.D.

University of Copenhagen, Department of Political Science

[email protected], www.kaspermhansen.eu, @kaspermhansen

Phone: +45 5124 5005

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

E-mail:

[email protected]

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL +4 5 91 32 57 01

EMTH@HU MA NRIGHT S.DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 19/01891 -2

2. AUGUST 2019

HØRING OVER UDKAST OM ÆNDRING AF LOV OM

VALG TIL FOLKETINGET OG LOV OM VALG AF

DANSKE MEDLEMMER TIL EUROPA-PARLAMENTET

(SANKTIONER FOR RETSSTRIDIG INDSAMLING AF

VÆLGERERKLÆRINGER)

Social- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 5. juli 2019 anmodet

om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til

udkast til forslag til lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske

medlemmer til Europa-Parlamentet (sanktioner for retsstridig

indsamling af vælgererklæringer).

Forslaget har blandt andet til formål at forhindre omgåelse og

manipulation af proceduren for indsamling af vælgererklæringer. De

foreslåede ændringer skal sikre, at partier eller de enkeltpersoner, der

står bag et parti, kan blive sanktioneret, hvis de ikke følger proceduren

for indsamling af vælgererklæringer. Et nyt portalsystem for indsamling

af vælgererklæringer forventes etableret i 2020, hvorefter det ifølge

bemærkningerne ikke vil være muligt at omgå den såkaldte

eftertænksomhedsperiode.

Med udkastet skabes der hjemmel til, at Valgnævnet kan træffe

afgørelse om udelukkelse fra og annullation af et partis indsamling af

vælgererklæringer ved grove eller gentagne retsbrud. Valgnævnet kan

desuden ved begrundet mistanke om grove eller gentagne retsbrud

midlertidigt udelukke partiet fra at indsamle af vælgererklæringer.

Det er e beti gelse, at retsbrudde e sker ”i forbi delse

indsamling af vælgererklæringer.

ed” partiets

Med udkastet sker der en betydelig udvidelse i Valgnævnets

kompetence. I den forbindelse anfører ministeriet i de almindelige

bemærkninger (afsnit 3.1.2.), at partiers udelukkelse fra fortsat

indsamling eller annullationen af indsamlingen af vælgererklæringerne

må anses for at være meget indgribende for det enkelte parti.

Instituttet har følgende bemærkninger:

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

1 MENNESKERETTEN

Retten til at opstille til valg (valgbarhed) er blandt andet beskyttet i

grundlovens § 30. Det følger heraf, at enhver, som kan stemme til valg,

er valgbar til Folketinget, medmindre vedkommende er straffet for en

handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være

medlem af folketinget. Af grundlovens § 33 følger, at Folketinget selv

afgør gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om,

hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.

Grundlovens § 30 indebærer blandt andet, at strafbare forhold ikke i sig

selv afskærer en person fra at opstille til Folketinget. Det afgørende er i

stedet værdighedskravet, som efter § 33 afgøres af Folketinget.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at Artikel 3 i

Tillægsprotokol nr. 1 til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention også omfatter retten til at opstille til

valg (valgbarhed),

herunder at staternes skønsmargin er særlig vid i

forhold til indretningen af deres valgsystem.

I sagen Seyidzade mod

Aserbajdsjan fastslog domstolen, at en begrænsning i retten til at

opstille ikke må fratage retten dens væsentlighed og effektivitet. I

sagen fastslog domstolen desuden, at en regel er forudsigelig, hvis den

er formuleret tilstrækkeligt præcist til, at man kan indrette sin adfærd

efter den.

2 INSTITUTTETS BEMÆRKNING ER

2.1 Forho ldet til Danmarks in ternationale forpligtelser

I udkastet er der ikke redegjort nærmere for forholdet mellem de

påtænkte sanktioner og retten til at opstille til valg, således som denne

er beskyttet i navnlig i artikel 3 i Tillægsprotokol nr. 1 til Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

•

Instituttet anbefaler, at Social- og Indenrigsministeriet foretager

en vurdering af udkastet i lyset af retten til at opstille til valg

beskyttet i Danmarks internationale forpligtelser.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Mathieu-Mohin og

Clerfayt mod Belgien, sagsnummer 9267/81, dom af 2. marts 1987,

præmis 51.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Mathieu-Mohin og

Clerfayt mod Belgien, sagsnummer 9267/81, dom af 2. marts 1987,

præmis 57.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Seyidzade mod

Aserbajdsjan, sagsnummer 37700/05, dom af 3. marts 2009, præmis 33.

2/4

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

2.2 Præcisering af Valgnævnets kompetencer i forbindelse

med strafbare forhold eller m istanke her om

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser

(folketingsvalglovens § 12 a, stk. 1, 1. pkt. (side 14) og Europa-

Parlamentsvalglovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt. (side 33)), at et groft

retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer

også vil foreligge, hvis partiet i forbindelse med indsamlingen af

vælgererklæringer har foretaget en overtrædelse af straffeloven, også

selvom overtrædelsen er enkeltstående.

Det forhold, at Valgnævnet skal vurdere overtrædelser af straffeloven

indebærer efter instituttets opfattelse, at der kan opstå et vist overlap

mellem Valgnævnets kompetence efter udkastet og Folketingets

vurdering af værdighedskravet efter grundlovens § 33 (jf. § 30).

Vurderingen af, om et parti er opstillingsberettiget efter nærværende

udkast er således både tidligere end og forskellig fra den vurdering,

Folketinget efter grundloven foretager og af det enkelte valgte

medlems valgbarhed.

Valgnævnets kompetence indebærer dermed en risiko for, at partier

kan blive afskåret fra at opstille på baggrund af strafbare forhold, som

ikke efter Folketingets vurdering ville have udelukket en valgt person

fra at være medlem.

•

Instituttet anbefaler, at Social- og Indenrigsministeriet redegør

for forholdet mellem grundlovens §§ 30 og 33 og Valgnævnets

kompetence.

Henset til straffelovens brede anvendelsesområde finder instituttet

endvidere, at ministeriet bør præcisere i bemærkningerne til loven,

hvilke overtrædelser af straffeloven, forslaget retter sig imod.

•

Instituttet anbefaler, at Social- og Indenrigsministeriet i

bemærkningerne til loven præciserer, hvilke bestemmelser i

straffeloven, der er omfattet.

I tilfælde, hvor Valgnævnet kan træffe afgørelse om midlertidigt at

udelukke et parti fra fortsat at indsamle vælgererklæringer, følger det

af de særlige bemærkninger (udkastets s. 25), at Valgnævnet alene er

undergivet almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om

saglighed, lighed og proportionalitet.

Der følger af § 10, jf. § 1, stk. 3, i lov om retssikkerhed ved

forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven) en ret til ikke

at inkriminere sig selv mv. Desuden har myndighederne efter samme

lovs § 10, stk. 3, pligt til at vejlede mistænkte om, at vedkommende ikke

3/4

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

er forpligtet til at meddele oplysninger, der kan virke

selvinkriminerende.

•

Instituttet anbefaler, at Social- og Indenrigsministeriet i

bemærkningerne præciserer forholdet mellem udkastet og

retssikkerhedslovens § 10.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1 og § 2 anføres det, at det ved

både grove og gentagne retsbrud er en forudsætning, at handlingen kan

henføres til partiet selv eller til personer, der efter aftale med partiet

foretager indsamlingen, men ikke f.eks. til andre, der uberettiget har

tilegnet sig adgang til partiets indsamling.

Instituttet finder, at der, henset til intensiteten i sanktionerne, bør ske

en præcisering af, hvornår en handling kan henføres til partier eller til

de omfattede personer.

•

Instituttet anbefaler, Social- og Indenrigsministeriet i

bemærkningerne præciserer, hvornår en handling kan henføres

til partier eller den omfattede personkreds.

Der henvises til ministeriets sagsnummer: 2019-1635.

Med venlig hilsen

Emilie Thage

JURIDISK R ÅDGIV ER

4/4