L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
L 1 Bilag 1
Offentligt

Sagsnr.

2019 - 1635

Doknr.

112946

Dato

12-08-2019

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

OVER

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af dan-

ske medlemmer til Europa-Parlamentet

(Sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget blev den 5. juli 2019 sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk

Ungdoms Fællesråd, Danske Regioner, Datatilsynet, DI Digital, Digitaliseringsstyrel-

sen, DIT

–

Dansk IT, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Institut for Menneskeret-

tigheder, IT-politisk forening, ITU/Demtech, KL, Københavns Universitet (Datalogisk

Institut og Institut for Statskundskab), PROSA, Rådet for Digital Sikkerhed, Teknolo-

girådet, Valgnævnet og Aarhus Universitet (Institut for Datalogi og Institut for Stats-

kundskab).

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Advokatrådet, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder

og Københavns Universitet (Institut for Statskundskab).

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Høringssvarene

Advokatrådet har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder og Køben-

havns Universitet (Institut for Statskundskab) har afgivet bemærkninger til lovforsla-

get.

2.1. Strafferetlig sanktion

Københavns Universitet, Institut for Statskundskab,

anfører bl.a. i sit hø-

ringssvar, at der ud over muligheden for at annullere og udelukke et parti fra fortsat

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

indsamling af vælgererklæringer bør indføres en strafhjemmel (bøde eller friheds-

straf). Efter instituttets opfattelse vil det styrke retsfølelsen, hvis et lovbrud begås.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Formålet med lovforslaget er at forhindre omgåelse, manipulation eller tilvirkning af

proceduren for indsamling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af nye partier

til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Social- og Indenrigsministeriet anser

fuldt ud dette formål for opfyldt med lovforslaget, der giver Valgnævnet adgang til at

annullere og udelukke et parti fra fortsat indsamling af vælgererklæringer samt mid-

lertidigt at udelukke et parti herfra. Ministeriet anser det derfor ikke for nødvendigt

derudover at fastsætte en hjemmel til at straffe overtrædelse af proceduren for ind-

samling af vælgererklæringer. Endvidere kan der efter omstændighederne være

hjemmel i anden lovgivning til at strafforfølge retsbrud i forbindelse med partiernes

indsamling af vælgererklæringer. F.eks. kan en person, der uberettiget skaffer sig ad-

gang til en andens datasystem eller data, som er bestemt til at bruges i et datasystem

(hacking), straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens §

263, stk. 1. Straffen kan under særligt skærpende omstændigheder stige til fængsel

indtil 6 år, jf. straffelovens § 263, stk. 3.

Høringssvaret giver derfor på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i

lovforslaget.

2.2. Forholdet til menneskerettighederne og grundloven

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler bl.a. i sit høringssvar, at Social- og

Indenrigsministeriet foretager en vurdering af lovforslagets indhold i forhold til Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder særligt forholdet til retten til at opstille til

valg som omhandlet i artikel 3 om retten til frie valg i første tillægsprotokol til Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Lovforslaget fastsætter sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer ved,

at Valgnævnet gives adgang til

annullere og udelukke et parti fra fortsat indsamling

af vælgererklæringer samt midlertidigt at udelukke et parti herfra. De foreslåede reg-

ler om sanktionering for overtrædelse af reglerne for indsamling af vælgererklæringer

–

gælder alene for anmeldelse af partier som opstillingsberettiget til valg til Folketin-

get henholdsvis Europa-Parlamentet. Reglerne gælder hverken for opstilling som kan-

didat uden for partierne eller for opstilling som kandidat for partierne.

Der gælder efter artikel 3 om retten til frie valg i første tillægsprotokol til Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention en ret til at opstille til valg (valgbarhed). Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol anerkender, at der i bestemmelsen er forud-

satte begrænsninger, og at valgbarhed kan underkastes nærmere regulering. I denne

forbindelse har medlemsstaterne en bred skønsmargen (”margin

of appreciation”).

Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det indgår i

vurderingen af, om en begrænsning af retten til at opstille til valg er i overensstemmel-

se med bestemmelsen, om begrænsningen indskrænker retten på en sådan måde og i

et sådant omfang, at retten bliver uden indhold og effektivitet. Det afgørende er såle-

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

des, om begrænsningen er vilkårlig eller uforholdsmæssig og påvirker befolkningens

frie meningstilkendegivelse. Social- og Indenrigsministeriet har vurderet, at lovforsla-

get ikke rejser spørgsmål i tilknytning hertil. Social- og Indenrigsministeriet har derfor

fundet, at der ikke er anledning til at vurdere lovforslagets indhold nærmere i forhold

til Danmarks internationale forpligtelser.

Høringssvaret giver derfor på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i

lovforslaget.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler endvidere i sit høringssvar, at Social-

og Indenrigsministeriet redegør for forholdet mellem udvidelsen af Valgnævnets kom-

petence og grundlovens §§ 30 og 33.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget udvides Valgnævnets kompetence til også at omfatte afgørelser om

udelukkelse og annullation af et partis indsamling af vælgererklæringer eller om at

udelukke et parti midlertidigt fra fortsat at indsamle vælgererklæringer. Efter lov-

forslaget kan Valgnævnet træffe disse to typer af afgørelser i tilfælde af grove eller gen-

tagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer henholds-

vis en begrundet mistanke herom.

Grundlovens § 30 fastsætter betingelserne for valgbarhed til valg til Folketinget. Det

følger af grundlovens § 30, stk. 1, at valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret

til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt om-

dømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget. Efter lovforslagets indhold

fastsættes alene sanktioner, der vil gælde for anmeldelse af partier og ikke for opstil-

ling af kandidater

–

hverken uden for eller for partierne. Social- og Indenrigsministe-

riet har derfor vurderet, at der ikke er anledning til at vurdere lovforslagets indhold i

forhold til grundlovens § 30.

Ifølge grundlovens § 33 afgør Folketinget selv gyldigheden af sine medlemmers valg

samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed. Efter Social- og

Indenrigsministeriets opfattelse følger det heraf

–

og af folketingsvalglovens § 88 om

valgklager

–

bl.a., at der kan indgives klager til Folketinget over valghandlingen i vide-

ste forstand, indbefattende valgets forberedelse, kandidatopstillingen, afstemningen

og opgørelsen. På den baggrund anses Folketinget for at være kompetent til at behand-

le klager vedrørende ministeriets behandling af partianmeldelser. Dette lovforslag

ændrer ikke herved. Social- og Indenrigsministeriet har derfor vurderet, at lovforsla-

gets indhold ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 33.

Høringssvaret giver derfor på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i

lovforslaget.

2.3. Om retsbrud

Københavns Universitet, Institut for Statskundskab,

anfører bl.a. i sit hø-

ringssvar, at brug af ordet

”grov”

synes unødvendigt. Efter instituttets opfattelse bør

alle lovbrud i denne sammenhæng, som sætter partiets indsamling i en mere gunstig

position, give mulighed for annullering og udelukkelse.

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er det en indgribende retsfølge at

udelukke et parti permanent eller midlertidigt fra at indsamle vælgererklæringer og

dermed blive opstillingsberettiget til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Ud

fra en proportionalitetsafvejning bør en sådan retsfølge dermed alene anvendes i de

tilfælde, hvor et parti har gjort sig skyldig i grove eller gentagne retsbrud i forbindelse

med partiets indsamling af vælgererklæringer, og f.eks. ikke i de tilfælde, hvor der

alene foreligger en enkelt mindre væsentlig og eventuelt undskyldelig tilsidesættelse af

rene ordensprægede forskrifter uden betydning for indsamlingshastigheden. Med

henvisning til lovforslagets formål om at forhindre omgåelse, manipulation eller til-

virkning af proceduren for indsamling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af

nye partier til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg er det imidlertid væsentligt for

ministeriet effektivt at kunne udelukke partier, der ikke følger den fastsatte procedure.

På den baggrund er

begrebet ”grove

eller gentagne retsbrud” i lovforslagets bemærk-

ninger defineret bredt, dog under hensyntagen til retssikkerheden for partierne. Der

henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1 (folketingsvalglovens §

12 a, stk. 1), og § 2, nr. 1 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a, stk. 1).

Høringssvaret giver derfor på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i

lovforslaget.

Institut for Menneskerettigheder

anfører bl.a. i sit høringssvar, at Social- og In-

denrigsministeriet, henset til straffelovens brede anvendelsesområde, i bemærknin-

gerne til lovforslaget bør præcisere, hvilke bestemmelser i straffeloven der er omfattet.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Social- og Indenrigsministeriet har efterkommet Institut for Menneskerettigheders

opfordring til at beskrive, hvilke bestemmelser i straffeloven der kan karakteriseres

som retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer. Ministeriet

har i den forbindelse angivet en række eksempler herpå, men har dog ikke foretaget en

udtømmende opregning heraf. Beskrivelsen heraf fremgår af de specielle bemærknin-

ger til lovforslagets § 1, nr. 1 (folketingsvalglovens § 12 a, stk. 1), og § 2, nr. 1 (Europa-

Parlamentsvalglovens § 11 a, stk. 1), hvortil der henvises.

Institut for Menneskerettigheder

anfører bl.a. i sit høringssvar, at Social- og In-

denrigsministeriet i bemærkningerne til lovforslaget bør præcisere, hvornår en hand-

ling kan henføres til et parti eller den omfattede personkreds.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Social- og Indenrigsministeriet har efterkommet Institut for Menneskerettigheders

opfordring og har i bemærkningerne til lovforslaget angivet en række eksempler på,

fra hvilke personer en handling vil kunne henføres til partiet. Beskrivelsen heraf frem-

går af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1 (folketingsvalglovens § 12 a,

stk. 1), og § 2, nr. 1 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a, stk. 1), hvortil der henvises.

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Institut for Menneskerettigheder

anfører bl.a. i sit høringssvar, at Social- og In-

denrigsministeriet i bemærkningerne til lovforslaget bør præcisere forholdet mellem

lovforslaget og retssikkerhedslovens § 10 om retten til ikke at inkriminere sig selv m.v.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Social- og Indenrigsministeriet har efterkommet Institut for Menneskerettigheders

opfordring og har i bemærkningerne kort beskrevet forholdet til retssikkerhedslovens

§ 10. Beskrivelsen heraf fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1

(folketingsvalglovens § 12 a, stk. 3), og § 2, nr. 1 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a,

stk. 3), hvortil der henvises.

2.4. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning

Digitaliseringsstyrelsen

anfører bl.a. i sit høringssvar, at lovforslagets efterlevelse

af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning skal beskrives i bemærkningerne

til lovforslaget, og at en eventuel fravigelse af principperne skal begrundes.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Social- og Indenrigsministeriet har efterkommet Digitaliseringsstyrelsens anmodning

om at beskrive lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning. Beskrivelsen heraf fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger,

afsnit 4, hvortil der henvises.

2.5. Implementeringskonsekvenser for borgerne

Københavns Universitet, Institut for Statskundskab,

anfører bl.a. i sit hø-

ringssvar, at det bør præciseres i bemærkningerne, at de vælgere, som har afgivet de-

res vælgererklæring til et parti, hvis indsamling af vælgererklæringer bliver annulleret,

har mulighed for at afgive en vælgererklæring til et andet parti.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, at når

Valgnævnet i forbindelse med en afgørelse om at udelukke partiet fra fortsat at ind-

samle vælgererklæringer træffer afgørelse om at annullere partiets indsamling af væl-

gererklæringer, vil en sådan afgørelse bl.a. indebære, at de digitale vælgererklæringer,

som partiet hidtil har indsamlet, vil være ugyldige, dvs. uden retsvirkning for både

partiet og vælgeren, at de digitale vælgererklæringer, som partiet har indsamlet, vil

blive slettet i det digitale vælgererklæringssystem, og at det herefter vil stå vælgeren

frit for at afgive vælgererklæring for et andet parti.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1 (folketingsvalglo-

vens § 12 a, stk. 1), og § 2, nr. 1 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a, stk. 1).

Høringssvaret giver derfor på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i

lovforslaget.

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Digitaliseringsstyrelsen

anfører bl.a. i sit høringssvar, at ministeriet i lovforslaget

bør overveje at redegøre for, om vælgere, hvis vælgererklæring som følge af Valgnæv-

nets afgørelse om udelukkelse af et parti fra fortsat at indsamle vælgererklæringer

kendes ugyldig, vil blive informeret herom, idet vælgeren herefter vil være frit stillet til

at afgive vælgererklæring for et andet parti.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Social- og Indenrigsministeriet kan overordnet tilslutte sig, at det må anses for hen-

sigtsmæssigt, at vælgerne bliver informeret, hvis deres vælgererklæring bliver ugyldig,

idet de som følge heraf kan afgive en vælgererklæring for et andet parti.

Social- og Indenrigsministeriet vil derfor på ministeriets hjemmeside informere om en

afgørelse fra Valgnævnets side om at annullere et partis indsamling af vælgererklærin-

ger.

Den nuværende digitale løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer kan ikke

systemunderstøtte, at der udsendes en individuel meddelelse til alle de vælgere, der

har afgivet en vælgererklæring for det pågældende parti.

Social- og Indenrigsministeriet er opmærksom på den nævnte problemstilling og vil i

det fremadrettede arbejde med at tilvejebringe en ny digital løsning til brug for ind-

samling af vælgererklæringer overveje, om en sådan funktion skal indbygges i det nye

system og evt. kommende versioner af systemet.

Høringssvaret giver derfor på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i

lovforslaget.

2.6. Persondataretlige aspekter

Datatilsynet

har i sit høringssvar foreslået enkelte tilføjelser i afsnittet vedrørende

forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Social- og Indenrigsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Datatilsynet ind-

arbejdet de foreslåede ændringer i de relevante afsnit i lovforslaget.

Digitaliseringsstyrelsen

anfører bl.a. i sit høringssvar, at det kan overvejes at be-

skrive i lovforslaget, hvilke tekniske foranstaltninger der påtænkes taget i anvendelse

for at sikre, at eventuelle personoplysninger, herunder vælgererklæringer afleveret til

Valgnævnet efter den foreslåede § 12 a, stk. 3, 1. pkt., behandles trygt og sikkert. Digi-

taliseringsstyrelsen fremhæver særligt Valgnævnets undersøgelse af, om der er grund-

lag for at træffe afgørelse om udelukkelse og annullering af partiets indsamling af væl-

gererklæringer.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.4 om forholdet til databe-

skyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen beskrevet, at lovforslaget pålægger

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

social- og indenrigsministeren og Valgnævnet at behandle oplysninger om personer,

der har afgivet vælgererklæring for et parti, der indsamler vælgererklæringer til brug

for anmeldelse som nyt parti til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Det er

Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at den behandling af personoplysninger,

som lovforslaget indebærer i forbindelse med undersøgelse af et partis indsamling af

vælgererklæringer og i forbindelse med undersøgelse af beskaffenheden af de enkelte

vælgererklæringer, er saglig og nødvendig for at sikre overholdelse af proceduren for

indsamling af vælgererklæringer, og at behandlingen står i rimeligt forhold til de mål,

der forfølges med lovforslaget.

Det er herunder forudsat, at den nødvendige behandling af personoplysninger skal ske

på tilstrækkelig sikker vis, idet databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen

stiller krav herom.

Høringssvaret giver derfor på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i

lovforslaget.

3. Øvrige ændringer af lovforslaget

Ud over de ændringer, der er nævnt ovenfor, har Social- og Indenrigsministeriet fun-

det anledning til at foretage en række lovtekniske ændringer af lovforslaget efter hø-

ringen.