UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om brugen af GPS-fodlænker, i dag er løst, så disse nu vil kunne anvendes som alternativ til opholdspligt på et udrejsecenter i forbindelse med myndighedernes kontrol med tålt ophold-personers opholdssted, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. august 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 96 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og inte-

grationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 96:

Det fremgik af den daværende udlændinge- og integrationsministers svar på

spørgsmål 10 og 13 til L 51 (2016-17) i januar og februar 2017, at der på daværen-

de tidspunkt var så store tekniske problemer med GPS-fodlænker, at disse ikke

ville kunne anvendes som alternativ til opholdspligt på et udrejsecenter i forbin-

delse med myndighedernes kontrol med tålt ophold-personers opholdssted. Det

fre går af artikle ”På i tet tidspu kt var jeg e i dsat, so skabte proble er”

(Politiken, 11. august 2019), at en i artiklen omtalt prøveløsladt person bærer

GPS-fodlænke som et vilkår ved prøveløsladelsen. Vurderer Direktoratet for Kri-

minalforsorgen og ministeren, at de tekniske problemer, der i 2017 knyttede sig til

brugen af GPS-fodlænker, i dag er løst, så disse nu vil kunne anvendes som alter-

nativ til opholdspligt på et udrejsecenter i forbindelse med myndighedernes kon-

trol med tålt ophold-personers opholdssted?

Svar:

I 2016 indgik den daværende regering sammen med Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om strengere

kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.

Jeg har i aftalekredsen selv søgt svar på spørgsmålet om muligheden for at anven-

de GPS-fodlænker i forbindelse med myndighedernes kontrol med udlændinge på

tålt ophold, der ikke længere er pålagt opholdspligt, netop fordi jeg også er opta-

get af, at vi har den bedst mulige kontrol med personer, der ikke har et lovligt

ophold her i Danmark.

Derfor vil jeg også tage spørgsmålet om anvendelsen af fodlænker med i det vide-

re arbejde, når jeg i løbet af efteråret vil kigge nærmere på, hvordan vi generelt

kan styrke indsatsen over for personer, der ikke længere har lovligt ophold i Dan-

mark. I den forbindelse vil vi selvfølgelig trække på erfaringen fra kriminalforsor-

gens igangværende forsøg, som omtales nedenfor.

9. september 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Forkontor - AM- og FO-afdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 11751

936463

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om brugen af GPS-fodlænker, i dag er løst, så disse nu vil kunne anvendes som alternativ til opholdspligt på et udrejsecenter i forbindelse med myndighedernes kontrol med tålt ophold-personers opholdssted, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har for så vidt angår anvendelsen af

fodlænker som et vilkår ved prøveløsladelsen indhentet bidrag fra Justitsministe-

riet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, som har oplyst følgende:

”Direktoratet for Kri i alforsorge ka oplyse, at et pilotforsøg ed

brug af elektronisk overvågning ved hjælp af GPS-fodlænke blev

igangsat den 5. april 2018. Forsøget er fastsat til at ophøre med ud-

gangen af december 2019 og vil herefter blive evalueret.

Ifølge straffuldbyrdelseslovens § 89 b kan justitsministeren fastsætte

forsøgsordninger, hvor det som vilkår for prøveløsladelse eller ud-

gangstilladelse fra en eller flere institutioner kan fastsættes, at den

dømte skal undergive sig elektronisk overvågning af sin færden.

Pilotforsøget er reguleret ved Justitsministeriets bekendtgørelse nr.

351 af 3. april 2019 om forsøgsordning med vilkår om elektronisk

overvågning ved udgang og prøveløsladelse. I denne forsøgsordning

kan fastsættes vilkår om overvågning med GPS-fodlænke, hvis det

findes formålstjenligt for at skærpe kontrollen med, at den indsatte

overholder et andet vilkår, der fastsættes for udgangen eller prøve-

løsladelsen, og som indebærer begrænsninger i den dømtes adgang

til færden, herunder for at undgå at den dømte har kontakt med be-

stemte personer. Forsøgsordningen omfatter dømte, hvor politiet

skønner, at den pågældende har en tilknytning til en gruppe af per-

soner, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet.

I pilotforsøget er GPS-vilkår bl.a. fastsat for at kontrollere, at den

dømte overholder vilkår om ikke at have kontakt med andre personer

med tilknytning til en rocker-/bandegruppering. Det er derfor en for-

udsætning, at den dømtes position og bevægelser til enhver tid vil

kunne fastslås ved hjælp af GPS-overvågningen. Den dømtes bevæ-

gelser følges ikke løbende af personale. Derimod indgår der alarmer

fra overvågningssystemet, hvis den dømte f.eks. bevæger sig ind i en

på forhånd fastlagt eksklusionszone, eller der sker udfald i overvåg-

ningen. Alarmeres kriminalforsorgen om udfald i overvågningen, er

det nødvendigt straks at undersøge årsagen til udfaldet med henblik

på at sikre eller genetablere overvågningen. Udfald i overvågningen

kan f.eks. skyldes det tekniske udstyr, geografiske forhold eller be-

vidst unddragelse.

Baseret på kriminalforsorgens hidtidige erfaringer med GPS-

fodlænker er det på nuværende tidspunkt direktoratets vurdering, at

der fortsat er de samme tekniske udfordringer ved brug af GPS-

fodlænker, som der blev peget på i 2017. Det skal dog i den forbin-

delse understreges, at der

–

som nævnt

–

først vil blive foretaget en

Side

2/3

evaluering af pilotforsøget vedrørende anvendelse af GPS-fodlænker

ved udgang og prøveløsladelse, efter forsøget er ophørt.

Den foreløbige konklusion i 2017 viste, at teknologien formentlig for-

trinsvis ville være egnet til en passiv eller semipassiv overvågning

med relativt store inklusions- og eksklusionszoner, og at den vil være

forbundet med et forholdsvist højt personaleforbrug til overvågning

og opfølgning.

Uanset at pilotforsøget endnu ikke er ophørt og evalueret, kan det

dog allerede nu konstateres, at afklaring af årsagen til udfald i over-

vågningen samt sikring eller genetablering af denne står for en bety-

delig andel af forbruget af personaleressourcer.”

Mattias Tesfaye

Rebekka Schjellerup

Side

3/3