Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2072305_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. august 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 92 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 92:
Finder ministeren, at personer, der optages på sanktionslisten for udenlandske
religiøse forkyndere, på tilstrækkelig og tilfredsstillende vis informeres af danske
myndigheder om, at de som følge af deres optagelse på listen i en længere perio-
de vil være afskåret fra lovlig indrejse i Schengen-området?
Svar:
Jeg mener generelt, at personer, der er i kontakt med udlændingemyndighederne,
skal informeres på en tilstrækkelig og ordentlig måde.
Den nationale sanktionsliste giver imidlertid anledning til nogle praktiske udfor-
dringer.
Afgørelse om optagelse på den nationale sanktionsliste vil i almindelighed ikke
kunne meddeles udlændingen via Offentlig Digital Post, da tilslutning hertil forud-
sætter, at personen har bopæl eller fast ophold i Danmark. Udlændinge, der har
opholdstilladelse i Danmark, kan ikke optages på den nationale sanktionsliste. De
udlændinge, der optages på listen, vil derfor i almindelighed have bopæl eller fast
ophold uden for landet.
Der vil endvidere være tilfælde, hvor det ikke er muligt på andre måder at medde-
le optagelsen på den nationale sanktionsliste til en udlænding, der opholder sig
uden fra Schengenlandene, og hvis opholdssted er ukendt, ligesom det i praksis
kan være vanskeligt at sikre sig, at den, der skal meddeles oplysninger til, er den
rette person.
Afgørelse om optagelse på den nationale sanktionsliste træffes derfor uden for-
udgående partshøring, og afgørelsen meddeles ikke direkte til udlændingen,
medmindre udlændingens adresse eller opholdssted er kendt for Udlændingesty-
4. september 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 11800
937457
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om ministeren finder, at personer, der optages på sanktionslisten for udenlandske religiøse forkyndere, på tilstrækkelig og tilfredsstillende vis informeres af danske myndigheder om, at de som følge af deres optagelse på listen i en længere periode vil være afskåret fra lovlig indrejse i Schengen-området, til udlændinge- og integrationsministeren
relsen, således at styrelsen kan sende oplysninger om optagelse på listen og en
beskrivelse af de tilhørende konsekvenser direkte til den pågældende.
Under henvisning til den effektive håndhævelse af ordningen og af praktiske hen-
syn sker optagelse på sanktionslisten derfor ved offentlig bekendtgørelse i Statsti-
dende, ligesom sanktionslisten med nævnelse af navnene på de udlændinge, der
er optaget på listen, offentliggøres på dansk og engelsk på udlændingemyndighe-
dernes hjemmeside www.nyidanmark.dk, hvor der også fremgår oplysninger om
konsekvenserne af optagelsen på sanktionslisten. Optagelse af en udlænding på
den nationale sanktionsliste gælder og har retsvirkning fra tidspunktet for opta-
gelse af meddelelse herom i Statstidende.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.3.2. i bemærkningerne til lovforslag nr. L 48 af 9.
november 2016 om ændring af udlændingeloven (Indførelse af en offentlig sank-
tionsliste over udenlandske forkyndere m.fl., som kan udelukkedes fra indrejse),
vedtaget som lov nr. 1743 af 27. december 2016.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen i alle sager i overensstemmelse med
lovbemærkningerne offentliggør oplysning om optagelse på den nationale sankti-
onsliste og det 2-årige indrejseforbud til Schengenområdet på
www.nyidanmark.dk og i Statstidende, og at styrelsen herudover sender oplysning
om optagelse på listen og en beskrivelse af de tilhørende konsekvenser direkte til
den pågældende, hvis styrelsen er bekendt med den pågældendes adresse.
Set i lyset af de praktiske problemer, der er forbundet med at informere de på-
gældende, synes jeg, at der er fundet en god løsning, der sikrer, at de personer,
der optages på listen, informeres så vidt muligt og derfor på tilstrækkelig og til-
fredsstillende vis.
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2