Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. august 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 89 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 89:
Finder ministeren, at sanktionslisten for udenlandske religiøse forkyndere lever op
til de ønsker og mål, Socialdemokratiet havde, da partiet i sin tid støttede opret-
telsen af listen?
Svar:
Jeg mener, at det er vigtigt, at vi har et redskab som sanktionslisten. Listen er med
til at forhindre, at omrejsende hadprædikanter rejser til Danmark med det ene
formål at prædike had og intolerance og forsøge at undergrave grundelementerne
i vores samfund. Problemet er nemlig, at der lyttes til de omrejsende prædikanter,
fordi de har en særlig autoritet i deres menigheder.
Det er også min opfattelse, at reglerne for ordningen er klare og til at forstå, og
jeg har fuld tiltro til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvem der skal være på
listen, og hvem der ikke skal.
Når det er sagt, så er jeg enig med spørgeren i, at det er naturligt løbende at over-
veje, om sanktionslisten fungerer, sådan som vi ønskede, da vi i sin tid indførte
den. Jeg har derfor inviteret de partier, der står bag aftalen fra foråret 2016 om
initiativer rettet mod religiøse forkyndere, til et statusmøde, hvor vi vil drøfte, om
lovgivningen virker efter hensigten.
4. september 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 11789
936843
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
1/1