Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2071091_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-1501
EUN
31. august 2019
UUI alm. del
svar på spørgsmål 85 fra Rosa Lund (EL) stillet
den 12. august 2019 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere artiklen "Jagd auf Migranten" (Der Spiegel, nr.
31, 27. juli 2019, side 71)
herunder oplysningerne om, at Tyrkiet på en
enkelt uge i anden halvdel af juli 2019 har tvunget 1.000 syriske flygtninge
til at rejse til Syrien, og at den tyrkiske indenrigsminister Süleyman Soylu
har bebudet 80.000 udvisninger af syriske flygtninge inden årets afgang?
På baggrund af disse oplysninger ønskes det oplyst, om regeringen fortsat
anser EU's flygtningeaftale med Tyrkiet for holdbar og for overholdt fra
tyrkisk side.
Svar
Den tyrkiske regering fastholder, at Tyrkiet overholder folkeretten og ikke
tvangshjemsender syrere under midlertidig beskyttelse i Tyrkiet. Den
tyrkiske indenrigsminister Soylu har til gengæld udtalt, at Tyrkiet i 2019
agter at hjemsende ca. 80.000 illegale migranter. Dette forventes især at
omfatte afghanere og pakistanere, som udgør størstedelen af illegale
migranter i Tyrkiet. Ifølge de tyrkiske myndigheder er syriske flygtninge
selv begyndt at vende tilbage til Syrien, hvilket sker på baggrund af en
underskreven erklæring om, at hjemrejsen sker frivilligt.
FN’s Flygtningehøjkommisariat, UNHCR, kan ikke bekræfte, at der skulle
ske systematiske tvangshjemsendelser af syriske flygtninge fra Tyrkiet.
UNHCR har oplyst, at man ikke har haft mulighed for at verificere alle
tilfælde af frivillig tilbagevenden, men man har som udgangspunkt ikke
fundet anledning til at betvivle frivilligheden. UNHCR har på det seneste
konstateret en stigning i antallet af syrere, der ønsker at vende frivilligt
tilbage til Syrien.
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om ministeren vil kommentere oplysningerne om, at Tyrkiet på en enkelt uge i anden halvdel af juli 2019 har tvunget 1.000 syriske flygtninge til at rejse til Syrien, og at den tyrkiske indenrigsminister Süleyman Soylu har bebudet 80.000 udvisninger af syriske flygtninge inden årets afgang, til udenrigsministeren
2
Regeringen anser
fortsat EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet som holdbar
og overholdt fra tyrkisk side. Der er bred enighed i EU-kredsen om, at
denne aftale er nødvendig og til gavn for både EU, Tyrkiet og de syriske
flygtninge.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod