UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om at paradigmeskiftet ville stå fast under en ny regering og var en del af den såkaldte brede udlændingepolitik, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. juli 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 53 (alm. del) efter ønske fra Mads Fuglede (V) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 53:

Vil ministeren redegøre for, hvordan det hænger sammen, at statsminister Mette

Frederiksen (S) garanterede, at paradigmeskiftet ville stå fast under en ny regering

og var en del af den såkaldte "brede udlændingepolitik", når regeringen nu som

sin første gerning vil lempe netop paradigmeskiftet?

Svar:

Regeringen mener helt grundlæggende, at Danmark skal hjælpe mennesker,

der er på flugt, og som har brug for beskyttelse. Det er og bliver vores medmen-

neskelige forpligtelse. Samtidig mener regeringen, at flygtninge skal vende hjem

igen, når forholdene i deres hjemlande tillader det. Et ophold som flygtning er kun

midlertidigt; det er et helt grundlæggende vilkår i flygtningesystemet.

Den tidligere SR-regering indførte i 2015 bl.a. en ny midlertidig beskyttelsesstatus

i udlændingelovens § 7, stk. 3. Ordningen gav flygtninge, der ikke er individuelt

forfulgte, men som er flygtet på grund af en særlig alvorlig situation i deres hjem-

land præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, ret til midlertidigt

ophold i Danmark (midlertidig beskyttelsesstatus). Desuden udskød den davæ-

rende regering retten til familiesammenføring for denne nye gruppe af flygtninge.

Det er regeringens klare opfattelse, at den tidligere SR-regering hermed tydelig-

gjorde, at princippet om midlertidighed er en grundsten i dansk asylpolitik, idet

denne ordning netop understreger, at flygtninges ophold i Danmark er midlerti-

digt, og at de som det helt klare udgangspunkt skal rejse tilbage til deres hjemland

og bidrage til genopbygningen heraf, når deres beskyttelsesbehov ophører. Det er

ligeledes regeringens opfattelse, at det netop er denne grundsten, som den nu

tidligere VLAK-regering byggede videre på med lov nr. 174 af 21. februar 2019 om

ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige

andre love, som den nuværende regering stemte for.

27. august 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 11237

885841

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om at paradigmeskiftet ville stå fast under en ny regering og var en del af den såkaldte brede udlændingepolitik, til udlændinge- og integrationsministeren

Regeringen mener, at det forhold, at vi møder flygtninge med en grundlæggende

holdning om, at de forhåbentligt kun skal være her midlertidigt, er udtryk for sund

fornuft.

Det har aldrig været meningen med Danmarks asylpolitik, at 9 ud af 10 flygtninge

skal blive i Danmark resten af deres liv. Udlændinge- og Integrationsministeriets

analyse af flygtningegruppen viste således, at knap 9 ud af 10 flygtninge og fami-

liesammenførte til flygtninge, som er indvandret til Danmark i perioden 1997-

2017, fortsat boede i Danmark pr. 1. januar 2018.

Når det er sagt, så anerkender regeringen, at udlændingelovgivningen er sær-

deles kompleks, og at den skal forsøge at håndtere meget forskellige hensyn og

situationer. Derfor er der også behov for at foretage mindre justeringer og tilpas-

ninger af dele af udlændingeloven, herunder af dele af de initiativer, som VLAK-

regeringen gennemførte i seneste folketingssamling.

Det har eksempelvis aldrig været en hemmelighed, at regeringen ikke er tilhænger

af den del af lov nr. 174 af 21. februar 2019, der nedsatte den tidligere integrati-

onsydelse til børnefamilier med 2.000 kr. Regeringen mener, at det gør det svært

at leve et godt børneliv i Danmark. Det følger derfor også af det politiske forståel-

sespapir

–

Retfærdig retning for Danmark

–

der er indgået mellem Socialdemokra-

tiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at der bl.a. med henblik på at bekæmpe

børnefattigdom skal nedsættes en kommission, som skal komme med anbefalin-

ger på ydelsesområdet.

Regeringen ønsker derudover bl.a. at gennemføre enkelte justeringer af den gæl-

dende ordning for midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk.

3, hvilket skyldes, at regeringen er blevet opmærksom på enkelte uhensigtsmæs-

sigheder ved ordningen.

Det drejer sig

for det første

om det forhold, at flygtninge omfattet af udlændinge-

lovens § 7, stk. 3

–

modsat flygtninge, der har ophold efter lovens § 7, stk. 1 eller 2

–

ikke har adgang til at tage en gratis videregående uddannelse, mens de er i

Danmark. Flygtninge omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3 er hovedsageligt

kvinder, mens flygtninge omfattet af § 7, stk. 1 og 2, oftest er mænd (Kilde:

”Tal

og fakta på udlæ di geo rådet”, løbe de årga ge, Udlæ di gestyrelse

). Det

betyder, at vi står med en ligestillingsudfordring, idet de forskellige opholdsord-

ninger indirekte resulterer i, at mandlige flygtninge har en lettere adgang til at

tage en videregående uddannelse end kvindelige flygtninge.

Denne uhensigtsmæssighed vil regeringen gerne gøre noget ved, og regeringen

ønsker derfor at justere ordningen for midlertidig beskyttelsesstatus, så flygtninge

omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, gives samme ret til at tage en gratis vi-

deregående uddannelse som andre flygtninge.

Regeringen ser ikke nogen modsætning mellem, at man som flygtning kan tage en

videregående uddannelse og bidrage til samfundet, mens man opholder sig mid-

Side

2/3

lertidigt i Danmark, og det forhold, at man skal rejse hjem igen, når ens beskyttel-

sesbehov ophører. Regeringen har netop en forventning om, at alle udlændinge

–

også flygtninge på midlertidigt ophold

–

bidrager til samfundet, mens de er her,

enten ved at uddanne sig eller være i beskæftigelse.

For det andet

er det aktuelt uafklaret, hvorvidt flygtninge omfattet af udlændinge-

lovens § 7, stk. 3, kan søge om skilsmisse i Danmark. Det skyldes, at man

–

ifølge

Familieretshusets gældende praksis

–

skal have permanent bopæl eller domicil

her i landet for at kunne få behandlet en skilsmissesag i Danmark. Det har ægte-

par med midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke

ifølge Familieretshuset. Den endelige stillingtagen til spørgsmålet om domicil hø-

rer under domstolene. Det bemærkes i den forbindelse, at der for tiden verserer

en sag herom ved domstolene.

Regeringen ønsker at sikre en klar retstilstand, der betyder, at alle flygtninge, uan-

set deres opholdsgrundlag, kan blive skilt i Danmark. Det synes regeringen kun er

rimeligt.

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål UUI nr. 59 (alm. del),

som Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet udlændinge- og

integrationsministeren den 30. juli 2019 efter ønske fra Mads Fuglede (V).

Mattias Tesfaye

Jesper Gori

Side

3/3