Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. juli 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 53 (alm. del) efter ønske fra Mads Fuglede (V) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 53:
Vil ministeren redegøre for, hvordan det hænger sammen, at statsminister Mette
Frederiksen (S) garanterede, at paradigmeskiftet ville stå fast under en ny regering
og var en del af den såkaldte "brede udlændingepolitik", når regeringen nu som
sin første gerning vil lempe netop paradigmeskiftet?
Svar:
1.
Regeringen mener helt grundlæggende, at Danmark skal hjælpe mennesker,
der er på flugt, og som har brug for beskyttelse. Det er og bliver vores medmen-
neskelige forpligtelse. Samtidig mener regeringen, at flygtninge skal vende hjem
igen, når forholdene i deres hjemlande tillader det. Et ophold som flygtning er kun
midlertidigt; det er et helt grundlæggende vilkår i flygtningesystemet.
Den tidligere SR-regering indførte i 2015 bl.a. en ny midlertidig beskyttelsesstatus
i udlændingelovens § 7, stk. 3. Ordningen gav flygtninge, der ikke er individuelt
forfulgte, men som er flygtet på grund af en særlig alvorlig situation i deres hjem-
land præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, ret til midlertidigt
ophold i Danmark (midlertidig beskyttelsesstatus). Desuden udskød den davæ-
rende regering retten til familiesammenføring for denne nye gruppe af flygtninge.
Det er regeringens klare opfattelse, at den tidligere SR-regering hermed tydelig-
gjorde, at princippet om midlertidighed er en grundsten i dansk asylpolitik, idet
denne ordning netop understreger, at flygtninges ophold i Danmark er midlerti-
digt, og at de som det helt klare udgangspunkt skal rejse tilbage til deres hjemland
og bidrage til genopbygningen heraf, når deres beskyttelsesbehov ophører. Det er
ligeledes regeringens opfattelse, at det netop er denne grundsten, som den nu
tidligere VLAK-regering byggede videre på med lov nr. 174 af 21. februar 2019 om
ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige
andre love, som den nuværende regering stemte for.
27. august 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 11237
885841
Side
1/3