UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 166: MFU spm. om ministeren vil angive, om og hvornår ministeren vil starte en gennemgang af de sager om humanitært ophold i forhold til Paposhvili-dommen samt angive, hvad ministeren forventer dommen vil betyde for den fremadrettede sagsbehandling og antallet af humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. september 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 165 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina

Lorentzen Dehnhardt (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed

besvares.

Spørgsmål nr. 165:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor der er sket et dramatisk fald i tildelingen af

humanitære opholdstilladelser over de seneste 10 år samt hvilke initiativer, mini-

steren vil tage på området?

Svar:

Jeg kan godt forstå, at en umiddelbar læsning af tallene for meddelte humanitære

opholdstilladelser, jf. tabel 1 i bilag 1 til denne besvarelse, godt kan give det

umiddelbare indtryk, at der er sket markante ændringer af praksis i skærpende

retning. Det er dog ikke tilfældet. Folketinget er endvidere løbende blevet orien-

teret om gældende praksis på området samt om meddelte tilladelser.

Praksis på området fremgår af

”Notat

om Integrationsministeriets praksis for

meddelelse af humanitær opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 b, stk. 1”

af 1. august 2010, Justitsministeriets

”Redegørelse

for praksis for meddelelse af

humanitære opholdstilladelser” af 24. marts 2015 samt

”Tillæg

til redegørelsen

for praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse af 24. marts 2015

–

justering af praksis på baggrund af Paposhvili-dommen” af 9. april 2018, der er

sendt til Folketinget, samt tilgængelige på www.nyidanmark.dk.

Jeg kan oplyse, at praksisnotatet af 1. august 2010 bl.a. indeholdt en stramning af

praksis vedrørende vurderingen af mulighederne for behandling i hjemlandet på

baggrund af gennemført lov. Det fremgår således af bemærkningerne til lov nr.

572 af 31. maj 2010, jf. lovforslag nr. L 188 af 26. marts 2010 (Folketingstidende

2009-10, tillæg A, s. 52-54), bl.a. at:

”

I de senere år er der sket en stigning i antallet af asylansøgere, hvis eneste mo-

9. oktober 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Humanitært Ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 13892

1028646

tiv for at komme til Danmark tilsyneladende er at søge humanitær opholdstilla-

delse for at kunne modtage behandling for en fysisk eller psykisk sygdom. De

pågældende har således ikke et asylretligt beskyttelsesbehov. Disse asylansøge-

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 166: MFU spm. om ministeren vil angive, om og hvornår ministeren vil starte en gennemgang af de sager om humanitært ophold i forhold til Paposhvili-dommen samt angive, hvad ministeren forventer dommen vil betyde for den fremadrettede sagsbehandling og antallet af humanitære opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren

re kommer hovedsageligt fra Balkan-landene, hvor der er behandlingsmulighe-

der til stede, om end størstedelen af de præparater, som de pågældende ud-

lændinge behandles med i Danmark, er ganske dyre dér. De udlændinge, der

opfylder sygdomskriteriet, vil derfor i mange tilfælde opfylde betingelserne for

at få humanitær opholdstilladelse.

Regeringen finder det væsentligt, at sikre asylsystemets legitimitet, og misbrug

heraf bør derfor imødegås. Efter regeringens opfattelse giver udviklingen i profi-

len for ansøgere om humanitær opholdstilladelse anledning til at revidere Inte-

grationsministeriets praksis for vurdering af tilgængeligheden af behandlings-

muligheder i hjemlandet. Praksis bør justeres inden for rammerne af den gæl-

dende lovgivning og Danmarks internationale forpligtelser. En revision af praksis

vil medvirke til at hindre, at det danske asylsystem bliver udnyttet af udlændin-

ge, som ikke har et asylretligt beskyttelsesbehov, men som ønsker at modtage

en bedre

–

eller billigere

–

behandling, end deres hjemland kan tilbyde.”

Med virkning fra den 1. august 2010 blev praksis for nye ansøgninger vedrørende

vurderingen af behandlingen i hjemlandet på den baggrund ændret, således at

det normalt ville være uden betydning, om ansøgeren selv skulle betale for be-

handlingen i hjemlandet, ligesom prisen på behandlingen normalt ville være uden

betydning.

Praksisændringen havde dog ikke betydning for allerede verserende sager om

humanitær opholdstilladelse, hvorfor der fortsat i 2010 og de følgende år er ble-

vet meddelt humanitær opholdstilladelse under henvisning til den tidligere prak-

sis. I tabel 1, bilag 1, kan det ses, at antallet af meddelte humanitære opholdstilla-

delser har været faldende siden 2011.

Tabel 3 i bilag 1 viser endvidere antal meddelte humanitære opholdstilladelser

fordelt på de 10 største nationaliteter siden 2008. Det kan bl.a. ses i tabel 3, at det

samlede antal ansøgere fra Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Serbien, der er med-

delt humanitær opholdstilladelse, og som bl.a. var baggrunden for den nævnte

praksisændring i 2010, hvis det samlede tal omregnes, udgør ca. 43 % af alle de

meddelte humanitære opholdstilladelser i perioden fra 2008 til den 22. septem-

ber 2019.

Justitsministeriet har den 24. marts 2015 til Folketinget redegjort for gældende

praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse, herunder med gennem-

gang af konkrete sager, hvor der er meddelt afslag eller tilladelse.

Tillægget til praksisredegørelsen af 9. april 2018 justerer på ny praksis på området

for humanitære opholdstilladelser i forhold til Paposhvili-dommen og dens præ-

misser, herunder hvornår der foreligger sådanne meget ekstraordinære tilfælde,

at det vil være en krænkelse af artikel 3 i EMRK at udsende en meget alvorligt syg

udlænding.

Antallet af meddelte humanitære opholdstilladelser kan også ses i forhold til an-

tallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, og hvor ansøgerne kommer fra.

Side

2/4

Antallet af asylansøgere er i dag lavere end tidligere. Faktisk skal vi tilbage til 2008

for at finde et lavere asyltal. Det har også betydning for antallet af ansøgninger

om humanitært ophold. Som det kan ses i tabel 2 i bilag 1 har der således også

inden for de senere år været en nedgang i antallet af nye ansøgninger, som har

været faldende siden 2013.

Det kan samtidig oplyses, at hvis en asylansøger får en opholdstilladelse på andet

grundlag, f.eks. efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, er der ikke grundlag for yder-

ligere at meddele humanitær opholdstilladelse.

Antallet af meddelte humanitære opholdstilladelser afhænger dog også af de

konkrete asylansøgernes individuelle sygdomshistorie og muligheden for sund-

hedsbehandling mv. i ansøgernes hjemlande, ligesom de generelle forhold, her-

under sundhedsbehandling, i landene også kan udvikle sig.

Det markante fald, der indtræder i 2016-2017 for antallet af meddelte humanitæ-

re opholdstilladelser jf. tabel 1 i bilag 1, hvor der alene samlet er meddelt seks

humanitære opholdstilladelser i disse to år, bør ses i sammenhæng med disse

forskellige faktorer.

Der kan samtidig henvises til den tidligere udlændinge- og integrationsministers

besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 964, hvor der også stilles spørgsmål til dette

fald, jf. UUI spørgsmål nr. 964 (alm. del), Folketingsåret 2017-18.

Som det også fremgår af den tidligere ministers besvarelse af udvalgsspørgsmål

nr. 152, jf. UUI spørgsmål nr. 152 (alm. del), Folketingsåret 2018-19), hvor der blev

stillet spørgsmål til liggetiden i nogle af de såkaldte Paposhvili-sager, var der før

2018 i det daværende fagkontor, der dengang bl.a. behandlede de konkrete sager

om humanitært ophold, en belastning, som bl.a. medførte, at der gik længere tid,

før konkrete sager om humanitær opholdstilladelse blev færdigbehandlet. Dette

har betydet en generel længere sagsbehandlingstid for humanitære sager, idet

sagsbehandlingen heraf, uanset udfaldet, typisk vil indebære indhentelse af bl.a.

nye aktuelle lægelige oplysninger om ansøgerne samt baggrundsoplysninger om

medicinens tilgængelighed mv. i ansøgernes hjemlande.

Som konsekvens af dette oprettede ministeriet derfor i januar 2018 en ny selv-

stændig enhed, som har haft og har fokus på at behandle sager om humanitær

opholdstilladelse.

På baggrund af ovennævnte forskellige forhold, der hver for sig kan påvirke antal-

let af meddelte humanitære opholdstilladelser, finder jeg ikke behov for at tage

initiativer til at ændre praksis på området for humanitært ophold. Det har altid

været hensigten med bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse, at den har

undtagelsens karakter og ikke skal anvendes til at tiltrække syge udlændinge til at

komme til Danmark for at få behandling. Samtidig skal vi jo fortsat beskytte de

asylansøgere, der er meget alvorligt syge, og som ikke kan behandles i hjemlan-

Side

3/4

det. Det mener jeg også, at Danmark gør med den gældende praksis for humani-

tær opholdstilladelse.

Mattias Tesfaye

Lisbeth A. Kunnerup

Bilag:

Bilag 1 med tabel 1

–

Tabel 1) antallet af meddelte humanitære opholdstilladelser, tabel 2) an-

tal ansøgninger og tabel 3) humanitære opholdstilladelser fordelt på nati-

onalitet, i perioden 2008 til 22. september 2019.

Side

4/4