UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorvidt det vil være muligt og i overensstemmelse med såvel vore internationale forpligtelser som grundloven at gennemføre et krav om, at udlændinge skal forsørge sig selv, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. september 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 157 (alm. del) efter ønske fra Jan E. Jørgensen (Venstre) til udlæn-

dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 157:

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det vil være muligt og i overensstemmelse

med såvel vore internationale forpligtelser som grundloven at gennemføre et krav

o , at udlæ di ge skal forsørge sig selv ed afsæt i følge de odel: ”Rette til

offentlig forsørgelse skal knyttes til det danske statsborgerskab. Udlændinge skal

mens de bor og arbejder i Danmark tegne en obligatorisk forsikring, som dækker

mod arbejdsløshed og pension. De udlændinge, der bor i Danmark, når Nye bor-

gerliges politik bliver vedtaget som lov, får to år til enten at skabe sig et arbejde

eller finde sig et arbejde. Hvis de herefter ikke har noget forsørgelsesgrundlag i

Da ark, å de rejse hje eller et a det sted he ”. Der he vises til Nye Borgerli-

ges hjemmeside, jf. www.nyeborgerlige.dk/politik/udlaendingepolitik/

Svar:

Det følger af EMRK artikel 14, at

"Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og frihe-

der skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religi-

on, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse,

tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller

ethvert andet forhold."

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen

er accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder, at bestemmel-

sen kun kan anvendes sammen med én eller flere af disse bestemmelser. Heri

ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal være krænket, men derimod

alene et krav om, at den foreliggende situation skal ligge inden for rettighedens

a ve delseso råde ”a bit” .

Artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK omfatter efter Menneskerettighedsdomsto-

lens (EMD) praksis også sociale ydelser, der er baseret på national lovgivning, når

den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage sådanne ydelser,

14. oktober 2019

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 13682

1024863

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorvidt det vil være muligt og i overensstemmelse med såvel vore internationale forpligtelser som grundloven at gennemføre et krav om, at udlændinge skal forsørge sig selv, til udlændinge- og integrationsministeren

hvilket bringer sociale ydelser som f.eks. kontanthjælp mv. inden for anvendel-

sesområdet af artikel 14.

Det følger af EMD’s praksis, at forskelsbeha dli g på gru d af atio alitet eller

karakter af opholdstilladelse er omfattet af EMRK artikel 14, og at en sådan for-

skelsbehandling for så vidt angår hver enkelt diskriminationsgrund derfor skal

kunne begrundes sagligt og være proportional.

Et krav om, at udlændinge ikke er berettiget til at modtage offentlige forsørgel-

sesydelser som f.eks. kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge, vil således

være en forskelsbehandling på baggrund af disse personers nationalitet. Det be-

mærkes i den forbindelse, at den nuværende ordning med integrationsydelse er

baseret på et ikke-diskriminerende opholdskrav.

Det følger af EMD’s praksis, at forskelsbeha dli g på baggru d af statsborgerskab

kræver meget tungtvejende grunde for at kunne anses for retfærdiggjort. Dom-

stolen har dog accepteret, at medlemsstaterne i visse situationer behandler ud-

lændinge forskelligt afhængigt af, hvilket land de kommer fra, når det skyldes, at

medlemsstaten har særlige relationer med visse lande, jf. bl.a. dom af 7. august

1996 i sagen C mod Belgien, der vedrørte forskelsbehandling af klageren i forhold

til borgere fra EU, hvilket ifølge EMD var objektivt og rimeligt begrundet, idet de

stater, der er med i EU, udgør en særlig retsorden.

Der ses ikke at foreligge sådanne tungtvejende grunde til at forskelsbehandle mel-

lem udlændinge og danske statsborgere i forhold til selve retten til at modtage

offentlige forsørgelsesydelser.

På den baggrund er det vurderingen, at den i spørgsmålet angivne ordning ikke vil

kunne gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 14 sammenholdt med

artikel 1 i 1. tillægsprotokol.

Det følger endvidere af flygtningekonventionens artikel 23, at med hensyn til of-

fentlig hjælp og understøttelse skal de kontraherende stater indrømme flygtninge,

der lovligt bor inden for deres område, samme behandling som deres egne stats-

borgere.

En ordning, hvor flygtninge pga. af deres flygtningestatus, stilles ringere end lan-

dets egne statsborgere i forhold til modtagelse af sociale ydelser, vurderes derfor

ikke at kunne gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale for-

pligtelser.

En ubetinget regel om, at udlændinge inden for to år fra ikrafttrædelsen af regler-

ne skal have et forsørgelsesgrundlag i Danmark og i modsat fald ikke længere have

ret til ophold i Danmark, vil ikke kunne gennemføres inden for rammerne af bl.a.

EMRK artikel 8 om ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kor-

respondance.

Endelig følger det af grundlovens § 75, stk. 2, at den, der ikke selv kan ernære sig

eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af

Side

2/3

det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påby-

der. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer, 1. udgave, 2015,

side 485, anfører bl.a. følgende angående personkredsen omfatter af grundlovens

§ 75, stk. 2:

”Det å a tages at følge af gru dlove s § 75,

stk. 2, at bestemmelsen ik-

ke blot omfatter danske statsborgere, men også udlændinge, der ophol-

der sig lovligt her i landet (modsat Ross 1980 s. 785). I U 2012.1761 H

fastslog Højesteret, at en udlænding med opholdstilladelse som flytning

var omfattet af den personkreds, som er beskyttet af grundlovens § 75,

stk. 2. Det er nærliggende, at også andre udlændinge, der opholder sig

mere end rent midlertidigt her i landet, vil kunne være omfattet af be-

stemmelsen. Grundlovens § 75, stk. 2, er ikke til hinder for, at det be-

stemmes, at udlændinge skal udsendes af landet

–

herunder som følge af,

at de ikke er i stand til at forsørge sig selv.

I lyset af ordlyden af grundlovens § 75, stk. 2, og den nyere statsretlige litteratur

er det Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen indebærer, at det påhviler

staten at sikre et eksistensminimum for personer, der opholder sig mere end rent

kortvarig i Danmark, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre. Det gælder også ud-

lændinge uden lovligt ophold. Det vurderes således, at det ikke vil være i overens-

stemmelse med grundlovens § 75, stk. 2, hvis udlændinge, der ikke selv kan ernæ-

re sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, ikke kan modtage

hjælp af det offentlige.

Mattias Tesfaye

Lars von Spreckelsen-Syberg

Side

3/3