UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm., om lovligheden af integrationskravet for børn, jf. EU-domstolens afgørelse i sag C-89/18, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. september 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 152 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-

ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 152:

Udlændinge- og Integrationsministeriet konkluderer i sit notat, at dommen i sag

C-89/18 rejser tvivl om, hvorvidt integrationskravet for børn i udlændingelovens §

9, stk. 20, er foreneligt med associeringsaftalekomplekset, når den herboende

forælder er en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger. Det nævnes samtidig, at rege-

ringen planlægger at fremsætte et lovforslag om afskaffelse af bestemmelsen

i efteråret 2019 (jf. UUI alm. del - bilag 23).

Vil ministeren forklare, hvorfor Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke er

kommet med en klar udmelding om, at integrationskravet for børn i udlændinge-

lovens § 9, stk. 20, må anses for ulovligt, når den herboende forælder er en øko-

nomisk aktiv tyrkisk statsborger, og at alle de sager, hvor der er givet afslag på

familiesammenføring i medfør af denne bestemmelse, derfor vil blive genopta-

get?

Svar:

Sag C-89/18, A mod Udlændinge- og Integrationsministeriet, ved EU-Domstolen

vedrørte fortolkningen af artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 i for-

hold til det tidligere tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring i udlændingelo-

vens § 9, stk. 7. Tilknytningskravet blev ophævet den 1. juli 2018 og erstattet med

det gældende integrationskrav i udlændingelovens § 9, stk. 8.

Det fremgår af den juridiske vurdering af 26. august 2019 af EU-Domstolens dom i

sagen (UUI alm. del - bilag 23

–

s. 5), at det forhold, at et ægtepars samlede til-

knytning til et andet land i medfør af tilknytningskravets kriterier er størst, i EU-

Do stole s optik ikke har oge større i dvirk i g på A’s uligheder for (fre -

adrettet) at opnå en vellykket integration her i landet. I den forbindelse henviser

EU-Domstolen til generaladvokatens beskrivelse af karakteren af størstedelen af

de forhold, der lægges vægt på ved vurderingen af tilknytningskravets opfyldelse,

so bagudrettede forhold ude for A’s i dflydelse.

11. oktober 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 13722

1025680

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm., om lovligheden af integrationskravet for børn, jf. EU-domstolens afgørelse i sag C-89/18, til udlændinge- og integrationsministeren

Som det endvidere fremgår af den juridiske vurdering af 26. august 2019 (s. 12),

kan det i lyset af dommen give anledning til tvivl, om EU-Domstolen i en eventuel

fremtidig sag om familiesammenføring med børn vil finde, at kravet i udlændinge-

lovens § 9, stk. 20, er foreneligt med associeringsaftalekomplekset, når den her-

boende forælder er en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger.

Således fremgår det af den juridiske vurdering (s. 12), at vurderingen af, om der er

udsigt til en vellykket integration

–

ligesom tilknytningskravet

–

er en skønsmæs-

sig vurdering, der hviler på elementer omtalt i bestemmelsens forarbejder. Der

skal bl.a. lægges vægt på barnets alder, længden og karakteren af barnets ophold i

bl.a. hjemlandet, om barnet taler dansk og/eller hjemlandets sprog, om den her-

boende forælder løbende har haft kontakt til barnet og bidrager til barnets for-

sørgelse i hjemlandet, og om barnet under sit ophold i øvrigt er blevet præget af

danske værdier og normer i en sådan grad, at barnet har eller har mulighed for at

opnår en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integra-

tion her i landet.

På den baggrund kan det set i lyset af dommen give anledning til tvivl, om EU-

Domstolen i en eventuel fremtidig sag vil finde, at barnets tilknytning til hjemlan-

det har nogen større indvirkning på sandsynligheden for en vellykket integration i

Danmark, jf. dommens præmis 37, og om kravet gør det muligt at vurdere mulig-

heden for barnets integration i Danmark, jf. dommens præmis 38. Set i lyset af

dommen kan der endvidere ifølge den juridiske vurdering være tvivl om, hvorvidt

EU-Domstolen i en sådan sag vil finde, at vurderingen af kravet hviler på diffuse og

upræcise kriterier, der medfører forskelligartet og uforudsigelig praksis, jf. dom-

mens præmis 41.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker dog, at EU-Domstolen i sin

tidligere dom af 12. april 2016 i sag C-561/14, Genc, som vedrørte udlændingelo-

vens § 9, stk. 13 (nu § 9, stk. 20), har anerkendt, at vellykket integration kan udgø-

re et tvingende alment hensyn i relation til associeringsaftalekomplekset. Kravet

kan således også finde anvendelse i forhold til tyrkiske statsborgere, der er omfat-

tet af associeringsaftalekomplekset, og som ansøger om familiesammenføring

med et barn, der er bosat i udlandet.

Under henvisning hertil samt til det forhold, at tilknytningskravet og kravet om

vellykket integration ikke er identiske, finder Udlændinge- og Integrationsministe-

riet ikke entydigt at kunne konkludere, at integrationskravet for børn i udlændin-

gelovens § 9, stk. 20, er i strid med associeringsaftalekomplekset.

Som jeg tidligere har givet udtryk for, ønsker regeringen af politiske grunde at

afskaffe kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med

børn, da det har ført til nogle resultater, som er svære at forklare og forsvare poli-

tisk. Jeg vil derfor inden for kort tid fremsætte et lovforslag om afskaffelse af kra-

vet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og indfø-

relse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning. Dette lovforslag udmøn-

ter til dels den aftale, som blev indgået i februar 2019 mellem den tidligere V-LA-

Side

2/3

K-regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og til dels den politiske forstå-

else fra juli 2019 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten,

og har således ikke en direkte sammenhæng med dommen i A-sagen.

Mattias Tesfaye

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

Side

3/3