UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm., om der i lyset af øget globalisering er behov for nye regler om familiesammenføring for selvstændigt erhvervsdrivende, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. september 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 142 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og in-

tegrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 142:

Vil ministeren kommentere UUI alm. del

–

bilag 32 og oplyse, om reglerne efter

ministerens opfattelse er tidssvarende, hvis de indebærer, at en erhvervsdriven-

de, der i en periode opholder sig fysisk i udlandet og samtidig driver erhvervsvirk-

somhed med danske kunder, og som har fået dispensation fra bortfald af opholds-

tilladelse, efterfølgende får afslag på at få sin udenlandske ægtefælle familiesam-

menført til Danmark med henvisning til, at den udøvede selvstændige erhvervs-

virkso hed ikke er udøvet ”i Da ark”? Mi istere bedes forholde sig til, o der

er behov for nye regler, som på dette punkt i højere grad tager højde for globali-

seringen og erhvervslivets udbredte brug af internettet og andre former for mo-

derne kommunikationsteknologi.

Svar:

Jeg forstår, at spørgsmålet tager udgangspunkt i en konkret sag, hvor en ægtefæl-

le har fået afslag på familiesammenføring, fordi den herboende person ikke opfyl-

der kravet om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selv-

stændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år

forud for ansøgningen om opholdstilladelse.

Som minister på området kan og vil jeg ikke gå nærmere ind i den konkrete sag.

Sådanne sager afgøres af Udlændingestyrelsen i første instans, og der er klagead-

gang til Udlændingenævnet. Hvis jeg gik ind i den konkrete sag, ville det bryde

med et vigtigt princip om ligebehandling og give anledning til vilkårlighed.

Noget andet er, at jeg selvfølgelig gerne vil forholde mig generelt til problemstil-

lingen.

Jeg kan oplyse, at det følger af udlændingeloven, at der som udgangspunkt kun

kan meddeles ægtefællesammenføring med en i Danmark fastboende person, der

har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, hvis den her-

3. oktober 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 13328

1019926

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm., om der i lyset af øget globalisering er behov for nye regler om familiesammenføring for selvstændigt erhvervsdrivende, til udlændinge- og integrationsministeren

boende person opfylder de betingelser, der i dag gælder for at opnå tidsubegræn-

set opholdstilladelse (de overførte betingelser). Det følger af udlændingelovens §

9, stk. 15. En af disse betingelser er beskæftigelseskravet i § 9, stk. 15. nr. 7, hvor-

efter den herboende person skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller

udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de

sidste 4 år forud for ansøgning om opholdstilladelse.

Ved lov nr. 742 af 8. juni 2018 om ændring af udlændingeloven (reform af regler-

ne om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav i stedet for tilknytnings-

kravet, skærpet boligkrav m.v.) blev de overførte betingelser, herunder beskæfti-

gelseskravet, skærpet, så de kom til at afspejle de gældende betingelser for tids-

ubegrænset opholdstilladelse. Således svarer beskæftigelseskravet i forbindelse

med ægtefællesammenføring til det beskæftigelseskrav, der er en af betingelser-

ne for tidsubegrænset opholdstilladelse, og som er indeholdt i udlændingelovens

§ 11, stk. 3, nr. 8.

Af udlændingelovens § 11, stk. 8, fremgår det, at beskæftigelse indgår på følgende

måde ved beregningen af, om en udlænding har været i ordinær fuldtidsbeskæfti-

gelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år, jf. § 11, stk. 3, nr. 8:

1) Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæf-

tigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer (fuldtids-

beskæftigelse), indgår med den fulde varighed.

2) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæftigelse

som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat

virksomhed, en forening eller en organisation, indgår med den fulde varighed,

dog højst med 2 år.

3) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæftigelse, i

forbindelse med at udlændingens ægtefælle eller faste samlever har været ud-

stationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 2, indgår med den fulde

varighed, dog højst med 2 år.

4) Ansættelsesforhold i udlandet, som er væsentlige af hensyn til udlændin-

gens beskæftigelsesforhold her i landet, indgår med den fulde varighed, dog

højst med 1 år.

Udlændingelovens § 11, stk. 8, blev indført ved lov nr. 572 af 18. juni 2012 om

ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstil-

ladelse, ændring af kravene til herboende udlændinge for opnåelse af ægtefælle-

sammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet og langtidsvisum til adoptivbørn).

Som det fremgår af pkt. 3.5.2 i lovforslaget (Lovforslag nr. L 180 af 26. april 2012),

fandt den daværende S-RV-SF-regering ikke, at det beskæftigelseskrav, der var

gældende på det tidspunkt, i tilstrækkeligt grad tog højde for den globaliserede

verden. Der var derfor et ønske om at støtte dem, der som led i deres arbejde

udstationeres eller udsendes til udlandet.

Side

2/3

Muligheden for i et vist omfang at medregne beskæftigelse i udlandet ved vurde-

ringen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, er således netop begrundet i et

ønske om, at vi tager højde for, at vi lever i en globaliseret verden.

Samtidig er vi også nødt til at arbejde for, at de udlændinge, der får ægtefælle-

sammenføring i Danmark, integreres her i landet. Det er derfor, at vi stiller krav til

herboende ægtefæller om bl.a. beskæftigelse her i landet. Når den herboende

ægtefælle er velintegreret, fremmer det integrationen af den udlænding, der æg-

tefællesammenføres.

Efter min opfattelse er der med de gældende muligheder for at medregne be-

skæftigelse i udlandet ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt,

fundet en god balance. Jeg har derfor ikke planer om at ændre reglerne.

Mattias Tesfaye

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

Side

3/3