Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2085873_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 138 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 138:
Det fre går af artikle ”S: Mi t og de 69 a dre udviste bør skal hje til Da -
ark” Dagbladet, de 4. aj
9 , at pige Mi t
siden oktober 2018 har op-
holdt sig i Thailand med sin mor. Vil ministeren fra Udlændingestyrelsen indhente
en udtalelse, der belyser, hvorvidt Mints mor har bevaret sin danske opholdstilla-
delse, og hvor længe hun kan beholde den, mens hun opholder sig i Thailand?
Samtidig ønskes belyst, hvordan Mints mors muligheder er for at generhverve
opholdstilladelsen, hvis hun mister eller har mistet den, og hvor lang tid det i
praksis vil tage at generhverve den, når sagsbehandlingstiden i Udlændingestyrel-
sen tages i betragtning. Endelig ønskes oplyst, hvornår Mint fylder eller fyldte 15
år. Svaret ønskes i fortrolig form.
Svar:
1.
Jeg har stor forståelse for, at spørgeren er optaget af Mints sag om familie-
sammenføring. Sagen var
sammen med andre sager
baggrunden for, at Social-
demokratiet indgik aftale med den tidligere V-LA-K-regering og Dansk Folkeparti
om at fjerne kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med
børn og i stedet indføre en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgningen, når
barnet bor uden for Danmark med den anden forælder.
Jeg kan i den forbindelse henvise til det udkast til lov om ændring af udlændinge-
loven (Afskaffelse af kravet om vellykket integration i sager om familiesammenfø-
ring med børn og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning),
som har været i offentlig høring fra den 23. august til den 20. september 2019.
Mint-sagen er også én af årsagerne til, at regeringen sammen med bl.a. spørge-
rens parti har en politisk forståelse om, at
de ”børn,
der er kommet i klemme på
grund af integrationsvurderingerne fra 2016 og til nu, hjælpes ved, at de får tre
måneder til at ansøge om familiesammenføring ud fra kriterierne i den nye lovgiv-
ning, selvom deres forældre har været her længere”.
4. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 13213
1018193
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm., om Mints mors danske opholdstilladelse, til udlændinge- og integrationsministeren
Det indgår derfor også i lovudkastet, at denne gruppe børn får mulighed for at
indgive en ny ansøgning inden for en 3-månedersfrist. Det er Udlændingestyrel-
sen, der afgør, om den enkelte ansøgning kan føre til en opholdstilladelse. Ud-
lændingestyrelsens afgørelser kan påklages til Udlændingenævnet.
Jeg er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder i de enkelte børns eller
deres forældres sager, da jeg som minister ikke kan eller vil gå ind i enkelte per-
sonsager. Mit fokus er således på de generelle regler. Det gælder også i Mint-
sagen. Grunden til, at jeg ikke vil gå ind i konkrete sager, der er ved at blive eller
har været behandlet af udlændingemyndigheder, er, at det ville sætte udlændin-
gemyndighederne i en situation, hvor der kan rejses spørgsmål om deres uaf-
hængighed, objektivitet og saglighed. Det ville desuden bryde med et vigtigt prin-
cip om ligebehandling og give anledning til vilkårlighed, da jeg i sagens natur ikke
ville kunne gå ind i alle sager.
2.
Som udlændingelovens bortfaldsregler er udformet i § 17, bortfalder en op-
holdstilladelse automatisk i det øjeblik, at én af bortfaldsbetingelserne er opfyldt.
Bortfald forudsætter således ikke, at der træffes afgørelse herom. Udlændinge-
myndighederne er derfor ikke nødvendigvis bekendt med, om en konkret op-
holdstilladelse er bortfaldet. Det kommer typisk til udlændingemyndighedernes
kendskab, når udlændingen opholder sig i udlandet og ønsker at vende tilbage til
Danmark.
Helt overordnet kan en opholdstilladelse bortfalde på følgende to måder:
1) Hvis en udlænding opgiver sin bopæl.
2) Hvis en udlænding opholder sig i længere tid i udlandet.
Den første situation, hvor en udlænding opgiver sin bopæl, sigter til, at udlændin-
gen afslutter sin tilværelse i Danmark. Det vil f.eks. være, hvis udlændingen sælger
eller opsiger sin bopæl, afhænder sit bohave osv. og udrejser af landet. I den situ-
ation bortfalder opholdstilladelsen automatisk allerede ved udlændingens udrejse
af Danmark. Det er således ikke udlændingemyndighederne, der træffer afgørelse
om, at opholdstilladelsen er bortfaldet.
Den anden situation sigter til, at en udlænding opholder sig i mere end 6 måneder
i træk i udlandet og ikke på noget tidspunkt i denne periode befinder sig her i
landet. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold og lovligt har boet her i landet i mere end 2 år, vil opholdstilladelsen dog
først bortfalde, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12
måneder i træk. Også i denne situation bortfalder opholdstilladelsen automatisk
ved udløbet af de nævnte tidsfrister og uden, at udlændingemyndighederne træf-
fer afgørelse herom.
Påtænker en udlænding et udlandsophold i længere tid, end bortfaldsreglerne
tillader, eller er en udlændings opholdstilladelse allerede bortfaldet, kan udlæn-
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm., om Mints mors danske opholdstilladelse, til udlændinge- og integrationsministeren
dingen ansøge om dispensation fra bortfald, eller om at opholdstilladelsen ikke
skal anses for bortfaldet. Dispensation kræver som udgangspunkt, at der forelig-
ger et velbegrundet formål med udlandsopholdet, og skal en opholdstilladelse
ikke anses for bortfaldet, kræver det som udgangspunkt, at udlændingen skal
have været forhindret i at vende tilbage til Danmark inden for tidsfristerne.
Er et længerevarende udlandsophold ikke velbegrundet, eller kan påberåbte
hjemrejsehindringer ikke lægges til grund, konstaterer udlændingemyndigheder-
ne ved en afgørelse, at der ikke er sådanne forhold, der kan begrunde, at opholds-
tilladelsen ikke skal anses for bortfaldet.
3.
I relation til lovudkastet anerkender jeg den mulige problemstilling, at nogle af
de børn, der siden juni 2016 har fået afslag på opholdstilladelse under henvisning
til kravet om vellykket integration, kan være udrejst sammen med den forælder,
der har boet her i landet, og at denne forælders opholdstilladelse derfor kan være
bortfaldet efter udlændingelovens bortfaldsregler.
Det er beskrevet i lovudkastet, at forælderen og barnet i en sådan situation sam-
men vil kunne søge om opholdstilladelse efter de nye regler. Er barnet i mellemti-
den fyldt 15 år, skal forælderens og barnets ansøgning indgives senest 3 måneder
fra lovens ikrafttræden. Det vil i så fald være barnets alder på tidspunktet for den
oprindelige ansøgning, der blev afslået, som vil blive lagt til grund, og barnet vil
således kunne opnå opholdstilladelse efter reglerne om opholdstilladelse til børn
under 15 år. Barnet må dog ikke være fyldt 18 år. Denne situation er omtalt på
side 37 i lovudkastet.
Som det også fremgår af lovudkastet (side 17), er det forudsat, at sagsbehandlin-
gen vil blive tilrettelagt således, at bl.a. sager om familiesammenføring med børn,
hvor der siden den 10. juni 2016 er meddelt afslag på opholdstilladelse under
henvisning til, at der ikke var grundlag for en vellykket integration, og hvor der
indgives en ny ansøgning efter lovens ikrafttræden, behandles hurtigst muligt.
Disse sager vil derfor som udgangspunkt blive behandlet forud for ansøgninger,
hvor der første gang ansøges om familiesammenføring med et barn efter, at loven
er trådt i kraft.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er nu ved at gennemgå høringssvarene,
og jeg må derfor naturligvis tage forbehold for, at udkastet til lovforslag endnu
ikke er fremsat i Folketinget.
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
3/3