Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2083835_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 135 (alm. del) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 135:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt alle kommuner overholder den med L 140
(Folketingsåret 2018-19, 1. samling) vedtagne ophævelse af retskravet på perma-
nente boliger til flygtninge? Såfremt der er kommuner, der på trods af lovændrin-
gen stadig tilbyder flygtninge permanente boliger efter de gamle regler, bedes
ministeren redegøre for, hvordan ministeren agter at få det standset.
Svar:
Jeg er helt enig i, at flygtninges ophold i Danmark er midlertidigt. Flygtninge skal
som det helt klare udgangspunkt rejse tilbage til deres hjemland og bidrage til
genopbygningen heraf, når deres beskyttelsesbehov ophører.
Det er regeringens klare opfattelse, at princippet om midlertidighed er en grund-
sten i dansk asylpolitik. Det er også regeringens opfattelse, at det netop er denne
grundsten, som den nu tidligere VLAK-regering byggede videre på med lov nr. 174
af 27. februar 2019 om ændring af bl.a. integrationsloven, som den nuværende
regering stemte for.
Med denne lov blev nyankomne flygtninges særlige krav på en permanent bolig
efter integrationsloven ophævet og kommunernes pligt til at anvise en permanent
bolig afskaffet. Ophævelsen blev bl.a. foreslået med henblik på at understrege, at
flygtninges ophold her i landet som udgangspunkt er midlertidigt.
Kommunerne skal fortsat finde et midlertidigt opholdssted, indtil den enkelte
flygtning selv har fundet en bolig, eller kommunen har anvist en bolig.
Det betyder, at kommunerne ikke længere i medfør af integrationsloven har
pligt
til, når det er muligt, at anvise en bolig til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen
visiterer til en kommune pr. 1. marts 2019 og derefter.
Dog har kommunerne med de nye regler i integrationsloven fortsat
mulighed
for
at anvise en bolig. Dermed har kommunerne en øget fleksibilitet og et større spil-
lerum for modtagelsen og boligplacering af flygtninge.
2. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 -13378
1020701
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorvidt alle kommuner overholder den med L 140 (Folketingsåret 2018-19, 1. samling) vedtagne ophævelse af retskravet på permanente boliger til flygtninge, til udlændinge- og integrationsministeren
Det afgørende for mig er, at der er ens regler for alle. Hvis man som nyankommen
flygtning ikke selv har mulighed for at finde en bolig, så vil spørgsmålet om, hvor-
vidt kommunen skal anvise en bolig
udover de særlige regler om et midlertidigt
opholdssted
skulle afgøres efter de almindelige principper og regler for løsning
af kommunale boligsociale opgaver.
Mattias Tesfaye
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2