UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om ministeren, eventuelt med bidrag fra social- og indenrigsministeren, vil kommentere artiklerne i Politiken »Myndighed afviser skilsmisser trods byretsafgørelse« fra 6. maj 2019 og »Flygtninge med midlertidigt ophold får nej til skilsmisse« fra 24. april 2019, samt oplyse hvor mange personer, der er blevet nægtet skilsmisse, til social- og indenrigsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19

UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 111

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. november 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 111 (Alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 111:

Vil ministeren redegøre for, om personer, der er meddelt ophold efter § 7, stk. 3,

har mulighed for at lade sig skille, og om personen har en anden retsstilling end

personer omfattet af § 7, stk. 1 og stk. 2?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

bidrag fra Børne- og Socialministeriet, der har oplyst følgende:

”Børne-

og Socialministeriet kan oplyse, at en anmodning om separation el-

ler skilsmisse skal indgives til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen skal ind-

ledningsvist vurdere, om der er international kompetence til at behandle

sagen.

Det fremgår af § 43 a, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, at Stats-

forvaltningen har kompetence til at behandle en ansøgning om separation

eller skilsmisse, hvis betingelserne i retsplejelovens § 448 c, stk. 1, nr. 1, 2

eller 4, er opfyldt.

Efter § 448 c, stk. 1, kan en sag om ægteskab behandles her i riget, såfremt,

1) sagsøgte har bopæl her,

2) sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de sidste to år eller tid-

ligere har haft bopæl her,

3) …

4) begge parter er danske statsborgere, og sagsøgte ikke modsætter sig

indbringelse for dansk domstol.

14. januar 2018

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 19455

572748

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om ministeren, eventuelt med bidrag fra social- og indenrigsministeren, vil kommentere artiklerne i Politiken »Myndighed afviser skilsmisser trods byretsafgørelse« fra 6. maj 2019 og »Flygtninge med midlertidigt ophold får nej til skilsmisse« fra 24. april 2019, samt oplyse hvor mange personer, der er blevet nægtet skilsmisse, til social- og indenrigsministeren

Efter praksis fortolkes ” opæl” so ”do i il”. Baggru de herfor er et ø -

ske om, at parterne skal have en særlig stærk tilknytning til Danmark for at

kunne få behandlet en separations- eller skilsmissesag her.

Ved domicil forstås efter dansk ret den stat eller det territoriale retsområ-

de, hvor en person har bopæl eller ophold i den hensigt varigt at forblive

der eller i det mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal være rent mid-

lertidigt. Domicilbegrebet består af et objektivt og et subjektivt element. I

retspraksis lægger domstolene vægt på de faktiske omstændigheder og

parter es erklæri ger o he sigte

ed og udstræk i ge af ”opholdet” i

et bestemt land. Efter dansk ret kan man kun have ét domicil.

Afviser Statsforvaltningen at behandle en anmodning om separation eller

skilsmisse, fordi Statsforvaltningen vurderer, at betingelserne i retsplejelo-

vens § 448 c, stk. 1, ikke er opfyldt, kan sagen efter anmodning fra en af

parterne indbringes for retten. Domstolene kan således i den enkelte sag

tage stilling til, om der er international kompetence til at behandle en sepa-

rations- eller skilsmissesag i Danmark.

Det er tilstrækkeligt for at behandle en sag i Danmark, at en af ægtefæller-

ne har domicil her. Det er uden betydning, hvor den anden ægtefælle op-

holder sig.

Statsforvaltningen har oplyst, at ægtepar, hvis opholdstilladelse er meddelt

efter § 7, stk. 3, i udlændingeloven, efter Statsforvaltningens opfattelse ikke

har domicil i Danmark. Statsforvaltningen har derfor afvist at behandle sa-

ger om separation og skilsmisse, hvor ægtefællerne ikke har haft tættere

tilknytning til Danmark end opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i udlændinge-

loven.

Begrundelsen for, at opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i udlændingeloven

ikke medfører domicil, er, at opholdstilladelse efter bestemmelsen medde-

les ” ed he lik på idlertidigt ophold”, og at opholdstilladelse efter §

19, stk. 1, nr. 1, i udlændingeloven kan inddrages, når grundlaget for op-

holdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når de

forhold, der begrundede opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan

måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse. Det er efter Stats-

forvaltningens opfattelse af reglerne uden betydning herfor, at opholdstil-

ladelse efter § 7, stk. 3, i udlændingeloven ikke er begrænset til at gælde i

en bestemt periode.

Statsforvaltningen har afslutningsvist oplyst, at Statsforvaltningens afvis-

ning af at behandle en sag om separation, under henvisning til at ægtefæl-

lerne ikke havde domicil i Danmark, fordi de alene havde opholdstilladelse

efter § 7, stk. 3, i udlændingeloven, er blevet stadfæstet ved dom afsagt

den 15. august 2018. I en sag med tilsvarende baggrund, er der den 13. de-

cember 2018 afsagt en kendelse, hvor byretten har vurderet, at der er in-

Side

2/3

ternational kompetence til at behandle sagen i Danmark, selvom begge æg-

tefæller er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i udlændingeloven.

Statsforvaltningen har kæret byrettens afgørelse til landretten.

Statsforvaltningen vil administrere området i overensstemmelse med den

endelige retsafgørelse i sagen.

Børne- og Socialministeriet kan henholde sig til det af Statsforvaltningen

oplyste.”

Inger Støjberg

Lars Lichtenstein

Side

3/3