UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om ministeren, eventuelt med bidrag fra social- og indenrigsministeren, vil kommentere artiklerne i Politiken »Myndighed afviser skilsmisser trods byretsafgørelse« fra 6. maj 2019 og »Flygtninge med midlertidigt ophold får nej til skilsmisse« fra 24. april 2019, samt oplyse hvor mange personer, der er blevet nægtet skilsmisse, til social- og indenrigsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2019 - 4934

Doknr.

135983

Dato

02-10-2019

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har d. 4. september 2019 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 132 (Alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Spørgsmål nr. 132:

”Vil

ministeren, eventuelt med bidrag fra social- og indenrigsministeren, kommentere

artiklerne i Politiken »Myndighed afviser skilsmisser trods byretsafgørelse« fra 6. maj

2019 og »Flygtninge med midlertidigt ophold får nej til skilsmisse« fra 24. april 2019,

samt oplyse hvor mange personer, der er blevet nægtet skilsmisse?

Svar:

De to artikler, der henvises til i spørgsmålet, vedrører danske myndigheders internati-

onale kompetence til at behandle sager om skilsmisse i relation til ægtefæller, der som

flygtninge har ret til ophold i Danmark efter § 7 i udlændingeloven.

Jeg kan oplyse, at en anmodning om skilsmisse skal indgives til Familieretshuset, der

indledningsvist skal vurdere, om der er international kompetence til at behandle sa-

gen.

Det fremgår af § 43 a i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, at Familieretshuset

har kompetence til at behandle en ansøgning om skilsmisse, hvis betingelserne i § 448

f i retsplejeloven er opfyldt. Efter denne bestemmelse kan en sag om skilsmisse bl.a.

behandles i Danmark, hvis sagsøgte har bopæl her, eller hvis sagsøgeren har bopæl her

og enten har boet her i de seneste 2 år eller tidligere har haft bopæl her.

I bemærkningerne til § 448 f er bopælsbegrebet i bestemmelsen beskrevet således:

”Det

bemærkes, at begrebet bopæl i § 448 c [nu § 448 f] i retsplejeloven fortol-

kes som domicil. Ved domicil forstås efter dansk ret den stat eller det territoriale

retsområde, hvor en person har bopæl eller ophold i den hensigt varigt at forbli-

ve der eller i det mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal være rent mid-

lertidigt. Domicilbegrebet består af et objektivt og et subjektivt element. I rets-

praksis lægges vægt på de faktiske omstændigheder og parternes erklæringer

om hensigten med og udstrækningen af opholdet i et bestemt land. Dette bety-

der bl.a., at man kan opretholde sit domicil i Danmark, selv om man bliver ud-

stationeret til et andet land og i den forbindelse opgiver sin bopæl i Danmark.”

Det følger af § 7, stk. 1 og 2, i udlændingeloven, at der efter ansøgning kan gives op-

holdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til udlændinge, der er omfattet af

FN’s flygtningekonvention (konventionsstatus), eller som ved en tilbagevenden til

deres hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf (beskyttelsesstatus).

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om ministeren, eventuelt med bidrag fra social- og indenrigsministeren, vil kommentere artiklerne i Politiken »Myndighed afviser skilsmisser trods byretsafgørelse« fra 6. maj 2019 og »Flygtninge med midlertidigt ophold får nej til skilsmisse« fra 24. april 2019, samt oplyse hvor mange personer, der er blevet nægtet skilsmisse, til social- og indenrigsministeren

Det er almindeligt antaget, at sådanne flygtninge har domicil i Danmark i relation til at

blive skilt i Danmark.

Efter § 7, stk. 3, i udlændingeloven kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

med henblik på midlertidigt ophold i tilfælde omfattet af § 7, stk. 2, hvor risikoen for

dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget

af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile (midlertidig beskyttelsesstatus).

Flygtninge, der meddeles opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i udlændingeloven, er såle-

des i modsætning til flygtninge med opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, som er individu-

elt forfulgte, på flugt fra generelle forhold i deres hjemland og har således ikke en kon-

kret konflikt i hjemlandet. Derfor har denne gruppe

–

generelt set

–

et mere midlerti-

digt behov for beskyttelse end individuelt forfulgte, idet situationen i hjemlandet hur-

tigt kan ændre karakter i retning af mere fredelige forhold.

Dette ændrer imidlertid ikke ved, at der efter udlændingeloven gælder samme regler

for, under hvilke betingelser en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, § 7,

stk. 2, og § 7, stk. 3, i udlændingeloven kan forlænges eller inddrages, og for adgangen

for sådanne flygtninge til at opnå tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse.

Flygtninge omfattet af § 7, stk. 1-3, i udlændingeloven har et beskyttelsesbehov, idet

asylmyndighederne har vurderet, at Danmarks internationale forpligtelser er til hinder

for, at sådanne flygtninge kan henvises til at tage ophold i deres hjemland på grund af

de generelle forhold i hjemlandet eller som følge af individuelle forhold.

På denne baggrund er det min opfattelse, at også opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i

udlændingeloven kan danne grundlag for at have domicil i Danmark i relation til at

blive skilt i Danmark.

Det bemærkes dog, at den endelige afgørelse om adgangen efter § 448 f i retsplejelo-

ven til at blive skilt i Danmark henhører under domstolene. Som det fremgår af de

artikler, der henvises til i spørgsmålet, verserer der for tiden en retssag herom.

Lad mig understrege, at vi ikke må komme i en situation, hvor kompetencereglerne i

skilsmissesager betyder, at vi fastholder mennesker med bopæl her i landet

i ulykkelige ægteskaber. Det er derfor min holdning, at alle flygtninge skal kunne blive

skilt i Danmark på lige fod med andre, og jeg er parat til at tage lovgivningsmæssige

initiativer for at sikre dette, hvis der viser sig behov for det, når den førnævnte retssag

er afsluttet.

Familieretshuset har oplyst, at der ikke føres statistik over, hvor mange skilsmissesa-

ger der afvises under henvisning til manglende international kompetence, herunder

sager hvor en ægtefælle har opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i udlændingeloven. Fa-

milieretshuset har dog oplyst, at der er tale om et meget lille antal sager.

Endelig bemærkes, at der i den vedlagte besvarelse af spørgsmål UUI Alm. del nr. 111,

stillet den 6. november 2018, er henvist til en byretskendelse af 13. december 2018 om

adgangen til at blive skilt for flygtninge med midlertidig opholdstilladelse efter § 7, stk.

3, i udlændingeloven. Det fremgår af besvarelsen, at Statsforvaltningen (nu Familie-

retshuset) havde kæret kendelsen. Jeg kan hertil oplyse, at landsretten af processuelle

grunde inden besvarelsen af spørgsmålet havde afvist at behandle denne kære.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag 1: Besvarelsen af 14. januar 2019 af spørgsmål nr. 111, stillet den 6. no-

vember 2018 af Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.