UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 127: MFU spm. om ministeren vil redegøre for de nationale og internationale retlige rammer for sagsbehandlingstiden på familiesammenføringsområdet, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. september 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 127 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Anni

Matthiesen (V) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 127:

Vil ministeren redegøre for de nationale og internationale retlige rammer for

sagsbehandlingstiden på familiesammenføringsområdet?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der ikke er en generel

regulering af myndighedernes sagsbehandlingstid i den danske lovgivning, herun-

der forvaltningsloven. Endvidere er der ikke fastsat sagsbehandlingstider i loven

på familiesammenføringsområdet.

Imidlertid er det et grundlæggende krav til forvaltningen, at afgørelser skal træf-

fes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt, jf. bl.a. pkt. 200 og 205 i vejledning

om forvaltningsloven og cirkulæreskrivelse nr. 73 af 4. juni 1997 om mål for hurtig

sagsbehandling m.v.

Af pkt. 200 i vejledning om forvaltningsloven fremgår bl.a. følgende:

”[…]

I kravet om en så enkel sagsbehandling som muligt ligger bl.a., at

sagsbehandlingen ikke bør tynges ved unødig formalisme, herunder

f.eks. unødvendige krav om skriftlighed, hvor f.eks. en telefonisk

henvendelse kan anvendes i stedet med samme sikkerhed. Det bør

også i øvrigt i videst muligt omfang sikres, at der ikke pålægges den

enkelte borger processuelle pligter, f.eks. med hensyn til sagens op-

lysning, eller egentlige formkrav, der kun vil kunne opfyldes af borge-

re med særlige forudsætninger i form af uddannelse og lignende, el-

ler som nødvendiggør, at borgeren må søge sagkyndig bistand.

[…]

25. september 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 12966

1014749

Side

1/6

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 127: MFU spm. om ministeren vil redegøre for de nationale og internationale retlige rammer for sagsbehandlingstiden på familiesammenføringsområdet, til udlændinge- og integrationsministeren

Myndigheden bør så vidt muligt bistå med tilvejebringelse af de nød-

vendige oplysninger til sagens behandling, herunder i fornødent om-

fang vejlede om, hvordan oplysningerne kan tilvejebringes lettest

muligt.

I kravet om, at sagsbehandlingen skal tilrettelægges så økonomisk

som muligt, ligger ikke alene, at der med hensyn til behandlingen af

de enkelte sagstyper skal foretages en vurdering af, hvilke ressourcer

myndigheden skal sætte ind på løsningen af opgaven, men også på,

hvilken økonomisk betydning en hurtig og smidig sagsbehandling kan

have for den pågældende borger. I sager, hvor det er af væsentlig

økonomisk betydning for den pågældende borger, at der hurtigt

meddeles afgørelse i sagen […] bør dette også tages i betragtning.

Endelig ligger der i kravet om en hurtig sagsbehandling, at unødig hø-

ri g af a dre y digheder bør u dgås …”

Af pkt. 205 i vejledning om forvaltningsloven fremgår bl.a. følgende:

”[…]

Derimod kan der på baggrund af folketingets ombudsmands udtalel-

ser om, hvad der med hensyn til sagsbehandlingstiden må antages at

følge af almindelig god forvaltningsskik, gives nogle vejledende regler

om sagsbehandlingens tilrettelæggelse, herunder om underretning til

den, der er part i en sag, om den forventede sagsbehandlingstid.

Ombudsmanden har i nogle afgørelser også peget på, at myndighe-

derne med henblik på at sikre, at sager ikke henligger i længere tid,

inden afgørelse træffes, og at sager ikke bliver glemt og derfor ikke

afgjort, bør oprette tilstrækkeligt EFFEKTIVE ERINDRINGSSYSTEMER.”

Af cirkulæreskrivelsen om mål for hurtig sagsbehandling m.v. fremgår bl.a. føl-

gende:

”[…]

Spørgsmålet om, hvor hurtigt en forvaltningsmyndighed kan behand-

le sine sager, er bl.a. et spørgsmål om, hvilke sagsbehandlingsrutiner

myndigheden følger.

Generelt bør myndighederne tilrettelægge sagsbehandlingen således,

at der hurtigst muligt efter modtagelsen af en henvendelse foretages

en første gennemgang og vurdering af sagen bl.a. med henblik på at

afklare, om man er rette myndighed, eller om henvendelsen skal vi-

deresendes til en anden del af den samme myndighed eller eventuelt

til en anden myndighed. Er man rette myndighed, må der tages stil-

ling til, hvilke sagsbehandlingsskridt sagen giver anledning til.

Side

2/6

Med en sådan screening eller visitation, der foretages hurtigt efter

modtagelsen, kan det sikres, at der ikke indtræder unødige forsinkel-

ser f.eks. ved, at en henvendelse ligger i lang tid, inden den videre-

sendes til rette vedkommende, eller ved, at myndigheden først lang

tid efter sagens modtagelse indhenter udtalelser til brug for sagens

behandling. En sådan fremgangsmåde giver også mulighed for en

hurtig afklaring af, om sagen er af hastende karakter og derfor bør

prioriteres.

Det kan næppe lade sig gøre at opstille absolutte regler om, hvor hur-

tigt en myndighed skal behandle sine sager. Selv inden for de enkelte

typer af sager, som en myndighed beskæftiger sig med, vil der kunne

være forhold, der gør, at en sag trækker ud. Det kan f.eks. skyldes, at

det er nødvendigt at fremskaffe vanskeligt tilgængelige oplysninger

eller at foretage mere generelle og principielle overvejelser.

Efter regeringens opfattelse vil det imidlertid generelt set være hen-

sigtsmæssigt, at en myndighed opstiller nærmere målsætninger for,

hvor hurtigt man tilstræber at kunne behandle sine sager. Selv om

sådanne målsætninger som nævnt næppe kan være absolutte, kan de

virke som en yderligere ansporing og inspiration til at imødekomme

kravet o hurtig sagsbeha dli g.”

Det kan endvidere oplyses, at Folketingets Ombudsmand tager stilling til klager

over en myndigheds sagsbehandlingstid efter god forvaltningsskik.

Ved vurderin-

gen af sagsbehandlingstiden i en konkret sag tages der udgangspunkt i en række

forhold, herunder sagens karakter, omfanget af de undersøgelser, som myndig-

heden skal foretage, de løbende ekspeditioner i sagen, den sædvanlige sagsbe-

handlingstid for sagstypen, myndighedens eventuelle udmeldinger om en forven-

tet sagsbehandlingstid, sagens faktiske og retlige kompleksitet, om sagen giver

anledning til principielle overvejelser, og om sagen af hensyn til parten eller andre

private eller offentlige interesser må anses for mere eller mindre hastende.

Som nævnt ovenfor fremgår det af cirkulæreskrivelsen om mål for hurtig sagsbe-

handling m.v., at det kan være hensigtsmæssigt, at en myndighed opstiller nær-

mere målsætninger for, hvor hurtigt man tilstræber at kunne behandle sine sager.

Der er for bl.a. Udlændingestyrelsen, som træffer afgørelser i første instans på

familiesammenføringsområdet, udarbejdet årligt mål- og resultatplaner, der bl.a.

indeholder nærmere målsætninger for sagsbehandlingstiden. Formålet med de

fastsatte mål for maksimale sagsbehandlingstider på familiesammenføringsområ-

det er at udmelde realistiske mål for, hvor lang tid borgerne må forvente at skulle

vente på en afgørelse. Det fremgår af mål- og resultatplan for 2019, at det er Ud-

lændingestyrelsens mål at overholde en maksimal sagsbehandlingstid på 10 må-

neder i minimum 90 pct. af familiesammenføringssagerne.

Af mål- og resultatplanen for Udlændingenævnet, der bl.a. er klageinstans på fa-

miliesammenføringsområdet, fremgår det, at målet for nævnets gennemsnitlige

Side

3/6

sagsbehandlingstid for alle afgjorte sager

–

bortset fra genoptagelsessager

–

2019 er 200 dage. Nævnet har i 2019 fokus på en gennemsnitlig sagsbehandlings-

tid, der afspejler et ønske om på den ene side en grundig og faglig korrekt sagsbe-

handling og på den anden side en effektiv og hurtig sagsbehandling.

Det bemærkes, at mål- og resultatplanerne

ikke

er udtryk for retlige krav eller

rammer, men for målsætninger for opfyldelse af sagsbehandlingstidsmål.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at unionsborge-

res og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlems-

staternes område er reguleret i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdi-

rektivet), der også fastlægger visse overordnede processuelle rammer for værts-

landets behandling af sager om opholdsret efter EU-reglerne, herunder for så vidt

angår den tidsmæssige ramme for sagernes behandling.

Efter opholdsdirektivets artikel 8, stk. 1, kan værtslandet, ved ophold ud over tre

måneder, kræve, at unionsborgere lader sig registrere hos de kompetente myn-

digheder. Bevis for registrering skal i medfør af bestemmelsens stk. 2 udstedes

straks.

Bestemmelsen om den tidsmæssige ramme for udstedelse af registreringsbevis til

unionsborgere er i dansk ret implementeret ved § 34, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

318 af 27. marts 2019 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af

Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen).

Familiemedlemmer, der ledsager en unionsborger eller slutter sig til denne, og

som ikke selv er statsborgere i en medlemsstat, skal ansøge om et opholdskort til

dokumentation for deres opholdsret efter direktivet, hvis opholdet forventes at

vare mere end tre måneder, jf. opholdsdirektivets artikel 9. Efter direktivets arti-

kel 10, stk. 1, skal værtslandet udstede opholdskortet senest seks måneder efter

ansøgningens indgivelse.

Bestemmelsen om den tidsmæssige ramme for udstedelse af opholdskortet til

medfølgende familiemedlemmer er i dansk ret implementeret ved § 34, stk. 2, i

EU-opholdsbekendtgørelsen.

I Kommissionens meddelelse om retningslinjer for en bedre gennemførelse og

anvendelse af opholdsdirektivet (KOM (2009) 313), er det i afsnit 2.2.2 bl.a. an-

ført, at tidsfristen vedr. udstedelse af opholdskort til familiemedlemmer skal for-

tolkes i lyset af EF-traktatens artikel 10 (nu EU-traktatens artikel 4) om princippet

om loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne, og at udnyttelse af fristen på

seks måneder efter Kommissionens opfattelse kun er berettiget i tilfælde, hvor

behandlingen af ansøgningen trækker ud på grund af hensyn til den offentlige

orden. I overensstemmelse hermed har Kommissionen i en tidligere meddelelse

tilkendegivet, at fristen på seks måneder er undtagelsesvis og kun relevant i til-

fælde, hvor der er en særlig grund til at undersøge, om der findes forhold, der

berettiger til iværksættelse af foranstaltninger i forhold til den pågældende be-

grundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. Kommissi-

onens meddelelse om særlige foranstaltninger med hensyn til unionsborgeres

Side

4/6

rejse og ophold, som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed

eller sundhed (KOM (199) 372), afsnit 3.2.

EU-Domstolen har i sin dom af 27. juni 2018 i den præjudicielle sag C-246/17,

Diallo, tilkendegivet, at tidsfristen vedr. opholdskort til familiemedlemmer er

ufravigelig, og at opholdskortet i tilfælde af positivt svar på ansøgningen skal være

udleveret til ansøgeren inden fristen. I tilfælde af negativt svar på ansøgningen

følger det af dommen, at myndighedernes afgørelse om afslag skal være meddelt

ansøgeren inden fristen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endelig oplyse, at der er praksis fra

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), som vedrører sagsbehand-

lingstiden på familiesammenføringsområdet.

Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8,

at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korre-

spondance, og at ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af den-

ne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nød-

vendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den of-

fentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller for-

brydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte an-

dres ret og frihed.

I sager om udlændinges ret til indrejse og ophold i tilfælde, hvor den pågældende

udlænding har et familieliv med en eller flere personer i den pågældende stat, har

EMD indfortolket

processuelle garantier

i EMRK artikel 8. Det betyder, at den na-

tionale beslutningsproces skal overholde processuelle garantier om smidighed,

hastighed og effektivitet.

Dommene Tanda-Muzinga v. France (no. 2260/10), Mugenzi v. France (no.

52701/09) og Senigo Longue and others v. Frankrig (no. 19113/09) vedrører alle

sagsbehandlingen i forbindelse med udstedelse af visum til familiesammenføring i

Frankrig.

I Tanda-Muzinga v. France og Mugenzi v. France, der omhandlede flygtninge om-

fattet af Flygtningekonventionen, udtalte EMD, at der er konsensus på internatio-

nalt og europæisk plan om flygtninges behov for en mere gunstig familiesammen-

føringsprocedure, jf. præmis 75 i Tanda-Muzinga v. France og præmis 54 i Mugen-

zi v. France. I sagerne fandt Domstolen, at familiesammenføringsprocesser på

henholdsvis 3,5 år og 5 år var for lange henset til klagernes særlige situationer. Ud

fra en samlet vurdering konkluderede Domstolen, at de nationale beslutningspro-

cesser i sagerne ikke havde overholdt de processuelle garantier og dermed var i

strid med artikel 8.

Endvidere fandt Domstolen i Senigo Longue and others v. Frankrig, at en familie-

sammenføringsproces på 4 år var urimelig lang, især med hensyn til princippet om

barnets bedste, jf. præmis 73. Domstolen fandt, at beslutningsprocessen ikke

Side

5/6

havde overholdt de garantier for smidighed, hastighed og effektivitet, der var

nødvendige for at realisere klagernes ret til beskyttelse af familielivet efter artikel

8, jf. præmis 75.

Omvendt fandt EMD ikke en krænkelse af artikel 8 i dommen Mehemi v. France

(No.2) (no. 53470/99). Sagen vedrørte de franske myndigheders bestræbelser på

at foranstalte, at en udvist person kunne vende tilbage til sin familie i Frankrig,

efter at EMD havde afsagt dom om, at udvisningen havde udgjort en krænkelse af

artikel 8. Domstolen bemærkede, at der var behov for en særlig ekspedition af

sagen, men at forsinkelser på højst 3,5 måned ikke krænkede klagers ret efter

artikel 8.

Som det fremgår ovenfor, sætter både dansk og international ret nogle rammer

for sagsbehandlingstiden på familiesammenføringsområdet. Udlændingemyndig-

hederne er bekendt hermed og tager hensyn hertil i forbindelse med tilrettelæg-

gelse af sagsbehandlingen.

Mattias Tesfaye

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

Side

6/6