Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. august 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 121 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 121:
På hvilke punkter har Danmark siden maj 2010 ændret visumpraksis i forhold til
statsborgere fra Senegal (der henvises til UUI alm. del
–
bilag 158 (folketingsåret
2018-19, 1. samling))?
Svar:
Udlændinge- og integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Den
1. marts 2017 blev visumbekendtgørelsen ændret, hvilket for Senegal
betød, at landet blev placeret i hovedgruppe 4. Tidligere var Senegal place-
ret i hovedgruppe 1, den såkaldte turistlandegruppe. Hovedgruppeindde-
lingen er fastlagt på baggrund af en generel vurdering af risikoen for, at an-
søgere fra de oplistede lande eller regioner vil forblive i Schengenområdet
efter udløbet af et meddelt visum.
Hovedgruppe 4 omfatter lande og regioner, hvis statsborgere som ud-
gangspunkt vurderes at udgøre en høj grad af risiko for ulovlig indvandring i
Danmark eller andre Schengenlande. Der meddeles som udgangspunkt vi-
sum til statsborgere fra lande i hovedgruppe 4 med henblik på privatbesøg
hos de nærmeste familiemedlemmer samt til forretningsbesøg og kulturelle
og videnskabelige besøg. Som nærmeste familiemedlemmer anses ægte-
fæller/faste samlevere, mindreårige børn og forældre. Ved ansøgninger fra
forældre skal ansøgerens tilknytning til hjemlandet også indgå i vurderingen
af, om ansøgeren udgør en immigrationsrisiko.”
25. september 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 12912
1013964
Mattias Tesfaye
/
Jesper Gori
Side
1/1