UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om ministeren vil oplyse, om der gives meldepligt til personer, der efter myndighedernes viden på baggrund af kontrollen af opholdspligtens overholdelse, befinder sig på Kærshovedgård, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. august 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 117 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-

ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 117:

Vil ministeren oplyse, om der gives meldepligt til personer, der efter myndighe-

dernes viden på baggrund af kontrollen af opholdspligtens overholdelse, befinder

sig på Kærshovedgård? I bekræftende fald ønskes oplyst, med hvilket formål den-

ne dobbelte kontrol finder sted, samt hvilke ressourcemæssige konsekvenser,

herunder for politi og domstole, den dobbelte kontrol har?

Svar:

Jeg kan godt forstå, at det umiddelbart kan være svært at se, hvorfor en ud-

lænding skal pålægges flere pligter på samme tid, når de umiddelbart har det

samme formål

–

nemlig at sikre kendskab til udlændingens opholdssted.

Når det er sagt, er de udlændinge, der er indkvarteret på Udrejsecenter Kærsho-

vedgård, enten kriminelle udviste, udlændinge på tålt ophold eller afviste asylan-

søgere, der ikke medvirker til deres udrejse. Det er med andre ord personer, der

ikke længere har et lovligt ophold her i Danmark, og som burde rejse hjem.

Det er vigtigt, at myndighederne fører en tæt kontrol med udlændinge, der ikke

har lov til at opholde sig i Danmark. Vi er nødt til et vide, hvor de pågældende er,

så vi kan sikre, at de udsendes, så snart det er muligt. Derfor mener jeg, det giver

god mening, at vi har et kontrolregime, der understøtter netop det.

Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste bliver som udgangspunkt på-

lagt en opholds-, underretnings og meldepligt, og afviste asylansøgere, der ikke

medvirker til deres udrejse, bliver som udgangspunkt pålagt opholds- og melde-

pligt.

28. oktober 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 12711

1001829

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om ministeren vil oplyse, om der gives meldepligt til personer, der efter myndighedernes viden på baggrund af kontrollen af opholdspligtens overholdelse, befinder sig på Kærshovedgård, til udlændinge- og integrationsministeren

Når en udlænding på tålt ophold får ophævet sin opholdspligt, vil denne desuden

blive pålagt en orienteringspligt

–

dvs. en pligt til at orientere myndighederne om

den pågældendes faste opholdssted, ligesom myndighederne skal tage stilling til,

om den pågældende fortsat skal være pålagt meldepligt.

Opholdspligten indebærer, at udlændingen skal bo på indkvarteringsstedet og

som udgangspunkt overnatte på indkvarteringsstedet hver nat. Underretnings-

pligten supplerer opholdspligten og indebærer, at de pågældende udlændinge

skal give underretning til Udlændingestyrelsen, hvis de pågældende opholder sig

uden for centret mellem kl. 23.00 og 06.00.

Meldepligten indebærer, at udlændingen skal give møde hos politiet på nærmere

angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at politiet har kendskab til

udlændingens opholdssted. Formålet med meldepligten er således at sikre, at

politiet umiddelbart har mulighed for at drage omsorg for udlændingens udrejse,

når dette bliver muligt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-

målet for så vidt angår de ressourcemæssige konsekvenser indhentet et bidrag fra

Justitsministeriet. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udta-

lelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at håndtering af udlændinges

meldepligt på Kærshovedgård ud over Rigspolitiet involverer to poli-

tikredse, Nordsjællands Politi samt Midt- og Vestjyllands Politi.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af, hvilke ressourcemæssige

konsekvenser afvikling af meldepligt på Kærshovedgård har for poli-

tiet, indhentet en udtalelse fra Nordsjællands Politi og Midt- og

Vestjyllands Politi.

Rigspolitiet kan herefter oplyse, at Nordsjællands Politi blandt andet

har til opgave at pålægge en udlænding meldepligt, når betingelserne

herfor er opfyldt. Afgørelser om meldepligt forkyndes af politikred-

sen og registreres i politiets systemer, ligesom politiet herefter kon-

trollerer, om udlændingen overholder den pålagte meldepligt.

I forbindelse med kontrollen af overholdelse af meldepligten registre-

rer politikredsen løbende eventuelle fritagelsesgrunde for meldeplig-

ten, der sammenholdes med oplysninger om, hvilke dage udlændin-

gen er mødt til sin meldepligt.

Hvis udlændingen på en eller flere dage ikke har overholdt sin mel-

depligt, udfærdiger politikredsen en skriftlig anmeldelse for samtlige

overtrædelser, der er begået i en given periode, som indgives til

Midt- og Vestjyllands Politi.

Side

2/4

Endvidere vurderer politikredsen løbende, hvorvidt udlændinge, der

er udeblevet fra Kærshovedgård, skal efterlyses i politiets systemer,

ligesom politikredsen foretager en løbende kontrol af, om efterlyste

udlændinge er genopdukket og skal anmeldes for manglende over-

holdelse af meldepligten.

Nordsjællands Politi foretager herudover juridisk sagsbehandling i

forbindelse med klager over pålagt meldepligt og ansøgninger om di-

spensation fra meldepligten.

Midt- og Vestjyllands Politis opgaver består blandt andet af en poli-

timæssig tilstedeværelse på udrejsecenteret. Politikredsen har en po-

litivagt på stedet, hvor afvikling af meldepligten sker ved, at beboer-

ne på centeret scanner et personligt udleveret biometrisk kort på

scannere opsat nær politivagten. Hvis beboeren ikke kan anvende det

biometriske kort, assisterer politipersonalet ved at foretage en ma-

nuel håndholdt afvikling af meldepligten.

Herudover modtager og behandler politikredsen de af Nordsjællands

Politi indgivne anmeldelser om manglende overholdelse af melde-

pligten.

Efter registreringen af de modtagne anmeldelser fremsendes sagerne

til politivagten på Kærshovedgård, der herefter foretager afhøring og

eventuel sigtelse samt anholdelse af beboeren, ligesom det er politi-

personalet på centeret, der sørger for transport af de sigtede til

fremstilling i et eventuelt grundlovsforhør.

For så vidt angår Rigspolitiets opgaver i relation til afvikling af melde-

pligt på Kærshovedgård, kan det oplyses, at en juridisk enhed bestå-

ende at tre medarbejdere modtager og behandler klager over afgø-

relser om meldepligt truffet af Nordsjællands Politi. Enheden håndte-

rer herudover også andre opgaver.

I forbindelse med ressourceanvendelsen for Rigspolitiet og begge po-

litikredse kan det oplyses, at den samlede tid, som udelukkende an-

vendes i relation til afvikling af meldepligt på Kærshovedgård, ikke

registreres på en særskilt kode i politiets personaleadministrative sy-

stemer, hvorfor det ikke er muligt at opgøre den samlede ressource-

anvendelse i f.eks. årsværk.”

Justitsministeriet har i relation til Rigspolitiets bidrag bemærket, at dette er afgi-

vet den 16. september 2019, og at ressortansvaret for behandling af sager efter

udlændingeloven, der ikke indebærer tvang eller magtanvendelse, på samme dato

er overført fra justitsministeren til udlændinge- og integrationsministeren.

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

Side

3/4

”Rigsadvokaten

har til brug for besvarelsen af spørgsmålet foretaget

høring af Midt- og Vestjyllands Politi, der behandler hovedparten af

sager om overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt

(kontrolforpligtelserne).

Midt- og Vestjyllands Politi har skønnet, at der aktuelt anvendes res-

sourcer svarende til ca. 5 juridiske fuldtidsansatte og ca. 3 admini-

strative fuldtidsansatte i forbindelse med den strafferetlige behand-

ling af sager om overtrædelse af kontrolforpligtelserne.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er muligt særskilt at op-

gøre de ressourcemæssige konsekvenser forbundet med behandling

af sager om overtrædelse af meldepligt. Der henvises i den forbindel-

se til Rigsadvokatens bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 118 (Alm.

del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, hvoraf det

fremgår, at et antal fældende afgørelser har vedrørt overtrædelse af

meldepligten, uden at der samtidig har været tale om en overtrædel-

se af opholdspligten. Det fremgår imidlertid også, at det ikke kan

fastslås, om de pågældende personer var indkvarteret på Udrejse-

center Kærshovedgård på gerningstidspunktet for overtrædelsen af

meldepligten, herunder om de på gerningstidspunktet samtidig var

pålagt opholdspligt.”

Endelig har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst:

”Håndteringen

af straffesager vedrørende overtrædelse af meldepligt

og/eller opholdspligt medfører tillige udgifter for domstolene og

–

tilfælde af fældende afgørelser, der medfører frihedsstraf

–

kriminal-

forsorgen. Rigsadvokaten har imidlertid oplyst, at det ikke ud fra de

foreliggende oplysninger er muligt ved elektronisk datatræk at fast-

slå, i hvilket omfang der har været ført straffesager mod personer,

der har overtrådt meldepligten i en periode, hvor de pågældende

samtidig har overholdt en eventuel opholdspligt. Eventuelle særskilte

udgifter for domstolene og kriminalforsorgen forbundet med sager

om meldepligt i situationer, hvor den pågældende samtidig har over-

holdt en pålagt opholdspligt, kan derfor ikke umiddelbart opgøres.”

Der henvises herudover til Justitsministeriets besvarelse af 23. oktober 2019 af

spørgsmål nr. 313 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Mattias Tesfaye

Rebekka Schjellerup

Side

4/4