Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2095211_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. august 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 117 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-
ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 117:
Vil ministeren oplyse, om der gives meldepligt til personer, der efter myndighe-
dernes viden på baggrund af kontrollen af opholdspligtens overholdelse, befinder
sig på Kærshovedgård? I bekræftende fald ønskes oplyst, med hvilket formål den-
ne dobbelte kontrol finder sted, samt hvilke ressourcemæssige konsekvenser,
herunder for politi og domstole, den dobbelte kontrol har?
Svar:
1.
Jeg kan godt forstå, at det umiddelbart kan være svært at se, hvorfor en ud-
lænding skal pålægges flere pligter på samme tid, når de umiddelbart har det
samme formål
nemlig at sikre kendskab til udlændingens opholdssted.
Når det er sagt, er de udlændinge, der er indkvarteret på Udrejsecenter Kærsho-
vedgård, enten kriminelle udviste, udlændinge på tålt ophold eller afviste asylan-
søgere, der ikke medvirker til deres udrejse. Det er med andre ord personer, der
ikke længere har et lovligt ophold her i Danmark, og som burde rejse hjem.
Det er vigtigt, at myndighederne fører en tæt kontrol med udlændinge, der ikke
har lov til at opholde sig i Danmark. Vi er nødt til et vide, hvor de pågældende er,
så vi kan sikre, at de udsendes, så snart det er muligt. Derfor mener jeg, det giver
god mening, at vi har et kontrolregime, der understøtter netop det.
2.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste bliver som udgangspunkt på-
lagt en opholds-, underretnings og meldepligt, og afviste asylansøgere, der ikke
medvirker til deres udrejse, bliver som udgangspunkt pålagt opholds- og melde-
pligt.
28. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 12711
1001829
Side
1/4
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om ministeren vil oplyse, om der gives meldepligt til personer, der efter myndighedernes viden på baggrund af kontrollen af opholdspligtens overholdelse, befinder sig på Kærshovedgård, til udlændinge- og integrationsministeren
Når en udlænding på tålt ophold får ophævet sin opholdspligt, vil denne desuden
blive pålagt en orienteringspligt
dvs. en pligt til at orientere myndighederne om
den pågældendes faste opholdssted, ligesom myndighederne skal tage stilling til,
om den pågældende fortsat skal være pålagt meldepligt.
Opholdspligten indebærer, at udlændingen skal bo på indkvarteringsstedet og
som udgangspunkt overnatte på indkvarteringsstedet hver nat. Underretnings-
pligten supplerer opholdspligten og indebærer, at de pågældende udlændinge
skal give underretning til Udlændingestyrelsen, hvis de pågældende opholder sig
uden for centret mellem kl. 23.00 og 06.00.
Meldepligten indebærer, at udlændingen skal give møde hos politiet på nærmere
angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at politiet har kendskab til
udlændingens opholdssted. Formålet med meldepligten er således at sikre, at
politiet umiddelbart har mulighed for at drage omsorg for udlændingens udrejse,
når dette bliver muligt.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-
målet for så vidt angår de ressourcemæssige konsekvenser indhentet et bidrag fra
Justitsministeriet. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at håndtering af udlændinges
meldepligt på Kærshovedgård ud over Rigspolitiet involverer to poli-
tikredse, Nordsjællands Politi samt Midt- og Vestjyllands Politi.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af, hvilke ressourcemæssige
konsekvenser afvikling af meldepligt på Kærshovedgård har for poli-
tiet, indhentet en udtalelse fra Nordsjællands Politi og Midt- og
Vestjyllands Politi.
Rigspolitiet kan herefter oplyse, at Nordsjællands Politi blandt andet
har til opgave at pålægge en udlænding meldepligt, når betingelserne
herfor er opfyldt. Afgørelser om meldepligt forkyndes af politikred-
sen og registreres i politiets systemer, ligesom politiet herefter kon-
trollerer, om udlændingen overholder den pålagte meldepligt.
I forbindelse med kontrollen af overholdelse af meldepligten registre-
rer politikredsen løbende eventuelle fritagelsesgrunde for meldeplig-
ten, der sammenholdes med oplysninger om, hvilke dage udlændin-
gen er mødt til sin meldepligt.
Hvis udlændingen på en eller flere dage ikke har overholdt sin mel-
depligt, udfærdiger politikredsen en skriftlig anmeldelse for samtlige
overtrædelser, der er begået i en given periode, som indgives til
Midt- og Vestjyllands Politi.
Side
2/4
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om ministeren vil oplyse, om der gives meldepligt til personer, der efter myndighedernes viden på baggrund af kontrollen af opholdspligtens overholdelse, befinder sig på Kærshovedgård, til udlændinge- og integrationsministeren
Endvidere vurderer politikredsen løbende, hvorvidt udlændinge, der
er udeblevet fra Kærshovedgård, skal efterlyses i politiets systemer,
ligesom politikredsen foretager en løbende kontrol af, om efterlyste
udlændinge er genopdukket og skal anmeldes for manglende over-
holdelse af meldepligten.
Nordsjællands Politi foretager herudover juridisk sagsbehandling i
forbindelse med klager over pålagt meldepligt og ansøgninger om di-
spensation fra meldepligten.
Midt- og Vestjyllands Politis opgaver består blandt andet af en poli-
timæssig tilstedeværelse på udrejsecenteret. Politikredsen har en po-
litivagt på stedet, hvor afvikling af meldepligten sker ved, at beboer-
ne på centeret scanner et personligt udleveret biometrisk kort på
scannere opsat nær politivagten. Hvis beboeren ikke kan anvende det
biometriske kort, assisterer politipersonalet ved at foretage en ma-
nuel håndholdt afvikling af meldepligten.
Herudover modtager og behandler politikredsen de af Nordsjællands
Politi indgivne anmeldelser om manglende overholdelse af melde-
pligten.
Efter registreringen af de modtagne anmeldelser fremsendes sagerne
til politivagten på Kærshovedgård, der herefter foretager afhøring og
eventuel sigtelse samt anholdelse af beboeren, ligesom det er politi-
personalet på centeret, der sørger for transport af de sigtede til
fremstilling i et eventuelt grundlovsforhør.
For så vidt angår Rigspolitiets opgaver i relation til afvikling af melde-
pligt på Kærshovedgård, kan det oplyses, at en juridisk enhed bestå-
ende at tre medarbejdere modtager og behandler klager over afgø-
relser om meldepligt truffet af Nordsjællands Politi. Enheden håndte-
rer herudover også andre opgaver.
I forbindelse med ressourceanvendelsen for Rigspolitiet og begge po-
litikredse kan det oplyses, at den samlede tid, som udelukkende an-
vendes i relation til afvikling af meldepligt på Kærshovedgård, ikke
registreres på en særskilt kode i politiets personaleadministrative sy-
stemer, hvorfor det ikke er muligt at opgøre den samlede ressource-
anvendelse i f.eks. årsværk.”
Justitsministeriet har i relation til Rigspolitiets bidrag bemærket, at dette er afgi-
vet den 16. september 2019, og at ressortansvaret for behandling af sager efter
udlændingeloven, der ikke indebærer tvang eller magtanvendelse, på samme dato
er overført fra justitsministeren til udlændinge- og integrationsministeren.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
Side
3/4
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om ministeren vil oplyse, om der gives meldepligt til personer, der efter myndighedernes viden på baggrund af kontrollen af opholdspligtens overholdelse, befinder sig på Kærshovedgård, til udlændinge- og integrationsministeren
”Rigsadvokaten
har til brug for besvarelsen af spørgsmålet foretaget
høring af Midt- og Vestjyllands Politi, der behandler hovedparten af
sager om overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt
(kontrolforpligtelserne).
Midt- og Vestjyllands Politi har skønnet, at der aktuelt anvendes res-
sourcer svarende til ca. 5 juridiske fuldtidsansatte og ca. 3 admini-
strative fuldtidsansatte i forbindelse med den strafferetlige behand-
ling af sager om overtrædelse af kontrolforpligtelserne.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er muligt særskilt at op-
gøre de ressourcemæssige konsekvenser forbundet med behandling
af sager om overtrædelse af meldepligt. Der henvises i den forbindel-
se til Rigsadvokatens bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 118 (Alm.
del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, hvoraf det
fremgår, at et antal fældende afgørelser har vedrørt overtrædelse af
meldepligten, uden at der samtidig har været tale om en overtrædel-
se af opholdspligten. Det fremgår imidlertid også, at det ikke kan
fastslås, om de pågældende personer var indkvarteret på Udrejse-
center Kærshovedgård på gerningstidspunktet for overtrædelsen af
meldepligten, herunder om de på gerningstidspunktet samtidig var
pålagt opholdspligt.”
Endelig har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst:
”Håndteringen
af straffesager vedrørende overtrædelse af meldepligt
og/eller opholdspligt medfører tillige udgifter for domstolene og
i
tilfælde af fældende afgørelser, der medfører frihedsstraf
kriminal-
forsorgen. Rigsadvokaten har imidlertid oplyst, at det ikke ud fra de
foreliggende oplysninger er muligt ved elektronisk datatræk at fast-
slå, i hvilket omfang der har været ført straffesager mod personer,
der har overtrådt meldepligten i en periode, hvor de pågældende
samtidig har overholdt en eventuel opholdspligt. Eventuelle særskilte
udgifter for domstolene og kriminalforsorgen forbundet med sager
om meldepligt i situationer, hvor den pågældende samtidig har over-
holdt en pålagt opholdspligt, kan derfor ikke umiddelbart opgøres.”
Der henvises herudover til Justitsministeriets besvarelse af 23. oktober 2019 af
spørgsmål nr. 313 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Mattias Tesfaye
/
Rebekka Schjellerup
Side
4/4