UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: MFU spm. om, hvilke planer ministeren har for tiltag, der skal sikre en mere forudsigelig og retfærdig behandling af sager om opholdstilladelser til børn, så de ikke oplever gentagne midlertidige opholdstilladelser med deraf følgende usikkerhed, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. august 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 113 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU, Signe

Munk, SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 113:

Afgørelser om opholdstilladelse ænder sig markant, når ansøger er fyldt 18 år. I en

række sager meddeles midlertidig opholdstilladelse i mange år frem til ansøger

fylder , so illustreret ed ekse plet o Vasika jf. ”Vasika s liv i Da ark

hæ ger i e ty d tråd”, Midtjylla dsavis.dk de

. ju i

. Me er i istere ,

at det er rimeligt at udskydelser og lange sagsbehandlingstider kan få som konse-

kvens, at børn fylder 18 før de får endelig afgørelse om permanent ophold?

Svar:

Jeg har stor forståelse for, at udlændinge, der opholder sig i Danmark, gerne vil

have en afklaring på deres opholdsgrundlag, herunder muligheden for at opnå

permanent opholdstilladelse.

Dette gælder ikke mindst for den gruppe af udlændinge, der kommer her til lan-

det som uledsagede mindreårige, og for hvem der derfor bør tages et særligt hen-

syn.

Det er derfor væsentligt at fremhæve, at udlændingelovens regler giver adgang til

midlertidigt ophold i Danmark for visse uledsagede mindreårige udlændinge frem

til det fyldte 18. år, hvilket netop er for at tage særlig hensyn til denne gruppe af

udlændinge.

Efter udlændingeloven (§ 9 c, stk. 3, nr. 1) kan der således gives opholdstilladelse

til en uledsaget mindreårig udlænding, hvis der er særlige grunde til at antage, at

udlændingen ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling,

og hvis der er grund til at

antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere

opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller uden mulighed for op-

hold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsitu-

ation.

25. september 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 12677

995055

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: MFU spm. om, hvilke planer ministeren har for tiltag, der skal sikre en mere forudsigelig og retfærdig behandling af sager om opholdstilladelser til børn, så de ikke oplever gentagne midlertidige opholdstilladelser med deraf følgende usikkerhed, til udlændinge- og integrationsministeren

Desuden kan der efter udlændingeloven (§ 9 c, stk. 3, nr. 2) gives opholdstilladelse

til en uledsaget mindreårig udlænding,

der er meddelt afslag på en ansøgning om

asyl, hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjem-

landet eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller

uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive

stillet i en reel nødsituation.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 60 af 29. januar 2003 om ændring af udlæn-

dingeloven og integrationsloven. Det fremgår af forarbejderne til loven, jf. lov-

forslag nr. L 23 af 2. oktober 2002, at bestemmelsen udgør en kodificering af den

særlige praksis for meddelelse af opholdstilladelse til uledsagede mindreårige

asylansøgere, der er beskrevet i Folketingets Retsudvalgs beretning af 16. marts

1993 over forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om social bistand.

Det fremgår endvidere, at retningslinjerne for behandling af asylansøgninger fra

uledsagede mindreårige samt reglerne om meddelelse af opholdstilladelse efter §

9 c, stk. 3, skal sikre, at mindreårige asylansøgere, der kommer til Danmark uden

ledsagelse af deres forældre eller andre myndige personer, der kan være trådt i

forældrenes sted, får en god og tryg modtagelse, der tager hensyn til de særlige

behov, som disse børn naturligt vil have i en sådan situation.

Ved lov nr. 1543 af 21. december 2010 om ændring af udlændingeloven og inte-

grationsloven blev reglerne om meddelelse af opholdstilladelse til uledsagede

mindreårige efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, ændret, således at forlængelse

af opholdstilladelsen fremover ikke kan ske udover udlændingens fyldte 18. år.

Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at det savner mening at behandle

unge mennesker, der er fyldt 18 år, som børn, og at grundlaget for en opholdstil-

ladelse, der er givet til en udlænding, fordi den pågældende er mindreårig og der-

for tilhører en særlig sårbar gruppe, ikke længere er til stede, når den pågældende

bliver voksen.

Lovændringen havde tillige til hensigt at sende et præventivt signal til personer,

der beslutter at sende uledsagede mindreårige til Danmark med henblik på at

søge asyl og få opholdstilladelse her i landet.

Jeg er enig i hensynene bag bestemmelsen og vurderer, at det præventive sigte

med bestemmelsen er særligt vigtigt. På den måde mindsker vi risikoen for, at

personer sender uledsagede mindreårige, der ikke har et asylrelevant beskyttel-

sesbehov, afsted på lange, farlige rejser langt væk fra børnenes familier og vante

omgivelser i hjemlandet. Det, mener jeg, er sund fornuft.

Side

2/3

Jeg finder derfor heller ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for at ændre

reglerne for meddelelse af opholdstilladelse til uledsagede mindreårige efter ud-

lændingelovens § 9 c, stk. 3.

Mattias Tesfaye

Jesper Gori

Side

3/3