Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2080590_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. august 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 102 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 102:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23. juli 2019 fra Inge Christoffersen
(UUI alm. del bilag 13) og redegøre for den i henvendelsen omtalte flygtnings mu-
ligheder for repatriering?
Svar:
Helt generelt er det min holdning, at vi skal sikre gode muligheder for repatriering,
så de flygtninge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland, også får den nød-
vendige støtte til det.
Der er i relation til en konkret sag spurgt til mulighederne for hjælp til repatrie-
ring, herunder når den pågældende borger har en gæld til Skatteforvaltningen. Jeg
vil ikke kommentere på den konkrete sag, men jeg kan oplyse mere generelt om
repatrieringsordningen, og hvad der gælder i forhold til modregning af eventuelle
restancer i repatrieringsstøtten.
Repatrieringslovens tilbud om støtte til repatriering er baseret på frivillighed, og
at støtten gives efter ansøgning til kommunen. Repatrieringslovens personkreds
omfatter flygtninge, familiesammenførte til flygtninge, og andre familiesammen-
førte udlændinge. Loven omfatter endvidere udlændinge, som er meddelt op-
holdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983,
eller som er født her i landet som efterkommere af disse. Siden 1. marts i år har
også danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med
repatriering løses fra deres danske statsborgerskab, mulighed for at ansøge om
støtte efter loven.
En ansøgning om hjælp til repatriering indgives til kommunen. Dette vil typisk ske,
efter at den pågældende person har modtaget individuel rådgivning om repatrie-
ring hos Dansk Flygtningehjælp, som varetager rådgivningsopgaven om repatrie-
ring på vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet.
20. september 2019
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
963135
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelsen af 23. juli 2019 fra Inge Christoffersen (UUI alm. del bilag 13) og redegøre for den i henvendelsen omtalte flygtnings muligheder for repatriering, til udlændinge- og integrationsministeren
Kommunen træffer på baggrund af ansøgning afgørelse om hjælp til repatriering.
Det indgår i vurderingen af ansøgningen, om den pågældende person har egne
midler hertil, og om der er tale om en frivillig repatriering med henblik på at tage
varig bopæl i hjemlandet.
I tilfælde, hvor en person har gæld til kommunen, vil kommunen vurdere, om der
kan og skal foretages modregning i kommunens udbetaling. Hvis gælden er over-
givet til inddrivelse, så er det restanceinddrivelsesmyndigheden (Skatteforvaltnin-
gen), der træffer afgørelse i konkrete sager om eventuel modregning med gæld i
udbetalinger fra det offentlige. I dette tilfælde har kommunen dog mulighed for at
tilbagekalde kravet med henblik på eventuelt selv at foretage modregning med et
eget krav mod personen.
Modregning er som udgangspunkt ulovbestemt og sker i overensstemmelse med
dansk rets almindelige modregningsregler, der hviler på retspraksis og sædvane
og giver en vid adgang til modregning. Der findes enkelte regler i særlovgivningen
om modregning, der i loven enten kan være tilladt, selv om de almindelige mod-
regningsbetingelser ikke er opfyldt, eller afskåret, selv om disse betingelser er
opfyldt. Det antages, at modregning er udelukket, hvis der ifølge loven gælder et
forbud mod kreditorforfølgning. Repatrieringsloven indeholder imidlertid ikke
noget forbud mod kreditorforfølgning, herunder modregning.
Udgangspunktet er derfor, at der kan ske modregning i repatrieringsydelsen, for-
udsat at de almindelige modregningsbetingelser er opfyldt. Selv om alle modreg-
ningsbetingelser er opfyldt, antages det, at et behov for effektiv betaling efter
omstændighederne kan begrunde, at der skal afstås fra at gennemføre modreg-
ning. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvor fordringen mod det offentlige har et
specielt formål, der efter en konkret vurdering vil forspildes, hvis der gennemføres
modregning, herunder f.eks. støtte, der ydes til et særligt formål.
Det er kommunen eller restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. ovenfor, der træffer
afgørelse om, hvorvidt der skal ske modregning. Det bør indgå i denne vurdering,
om formålet med udbetalingen
at yde støtte til repatrieringen
efter en konkret
vurdering forspildes, hvis der gennemføres modregning. Det vil således kunne tale
imod hel eller delvis modregning i repatrieringsstøtte, såfremt denne vurderes at
være en forudsætning for, at den pågældende borger vælger frivillig hjemrejse.
Helt generelt vil jeg opfordre til, at en borger, der mener, at der er foretaget
uretmæssig modregning i den pågældendes repatrieringsstøtte, indgiver en klage
herom til Ankestyrelsen.
Mattias Tesfaye
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2