UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren kan oplyse, om paradigmeskiftet gælder de af regeringen planlagte kvoteflygtninge, så de kan returneres til deres hjemland, når/hvis disse hjemlande igen bliver sikre at bebo, og i bekræftende fald, hvordan dette forventes effektueret, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. august 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 99 (Alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 99:

Kan ministeren oplyse, om de kvoteflygtninge, ministeren ønsker at hente til

Danmark er så udsatte, at det overhovedet er realistisk, at de bliver selvforsør-

gende og i bekræftende fald, hvordan skulle det kunne lade sig gøre?

Svar:

Regeringen har den klare holdning, at flygtninge, som kommer her til landet, skal

være villige til at bidrage til samfundet.

For os er det afgørende, at udlændingepolitikken

–

og det gælder også kvoteord-

ningen

–

i videst muligt omfang bidrager til at styrke integrationen og det forhold,

at mennesker, uanset hvor kort eller lang tid de opholder sig i Danmark, bidrager

til samfundet, lærer sproget og kommer i beskæftigelse. Det skylder vi også den

enkelte flygtning.

Samtidig mener regeringen også, at Danmark skal hjælpe de svageste flygtninge,

der ikke selv kan, men har mest brug for beskyttelse.

Det er regeringens klare opfattelse, at et bredt flertal af befolkningen er enigt

heri, og jeg tror og håber på det bredest mulige samarbejde i Folketinget om den-

ne retfærdige og realistiske linje, herunder gerne med spørgerens parti.

Med det afsæt ønsker regeringen at holde fast i, at der ved udvælgelsen af kvote-

flygtninge også lægges vægt på den enkeltes integrationspotentiale.

Regeringen ønsker samtidig at holde fast i, at der ved udvælgelsen af kvoteflygt-

ninge som subsidiært kriterium

–

dvs. i tillæg til behovet for international beskyt-

telse som primært kriterium

–

som udgangspunkt lægges vægt på udlændingenes

mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder de

sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold,

netværk, alder og motivation (det såkaldte integrationspotentialekriterium).

3. september 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 11876

946130

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren kan oplyse, om paradigmeskiftet gælder de af regeringen planlagte kvoteflygtninge, så de kan returneres til deres hjemland, når/hvis disse hjemlande igen bliver sikre at bebo, og i bekræftende fald, hvordan dette forventes effektueret, til udlændinge- og integrationsministeren

Dette udgangspunkt ændrer ikke ved, at der heller ikke i dag stilles krav om an-

vendelse af integrationspotentialekriteriet over for de allersvageste kvoteflygtnin-

ge, dvs. bl.a. den mindre gruppe af kvoteflygtninge med særlige behandlingskræ-

vende sygdomme (de såkaldte Twenty or More-sager).

Samtidig skal vi ikke tage så mange flygtninge, at sammenhængskraften trues i

vores land. Derfor skal der være den rette balance mellem antallet af flygtninge,

som Danmark samlet modtager, og kommunernes evne til at integrere de pågæl-

dende.

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 98 (UUI alm.

del).

Mattias Tesfaye

Jesper Gori

Side

2/2