Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2066862_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. august 2019
Internationalt Politikon-
tor
Andreas Dinesen Hansen
2019-0032/40-0320
1170473
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del), som Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. juli
2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Kenny Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, i hvor mange personsager har dansk politi kommunikeret med og udleveret personfølsomme oplysninger til det konsulat, der omtales i artiklen Politiet hjemsendte afviste asylansøgere til DR Congo via for længst nedlagt konsulat i tøjbutik, til justitsminiteren
Spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”I hvor mange personsager har dansk politi kommunikeret med
og udleveret personfølsomme oplysninger til det konsulat, der
omtales i artiklen "Politiet hjemsendte afviste asylansøgere til
DR Congo via for længst nedlagt konsulat i tøjbutik" (Berling-
ske, 9. april 2019)? Svaret ønskes opdelt på personsager vedrø-
rende congolesiske statsborgeres frivillige udrejse, congolesiske
statsborgeres tvangsmæssige udsendelse og andre personsager
vedrørende congolesiske statsborgere.”
(Spørgsmålet har tidligere været stillet som UUI alm. del-
spørgsmål 587, folketingsåret 2018-19, 1. samling)
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Nordsjællands Politi, der varetager de landsdækkende operative
driftsopgaver bl.a. i relation til udsendelsesområdet.
”Nordsjællands Politi har på baggrund af datatræk
af 16. juli 2019 fra Politiets Sagsstyringssystem
(POLSAS) oplyst, at der pr. denne dato var regi-
streret ni udlændinge i aktuel udsendelsesposition
til DR Congo.
Efter en manuel gennemgang af disse ni personers
sager har Nordsjællands Politi oplyst, at der for tre
af de pågældende udlændinges vedkommende si-
den den 29. juni 2016, hvor det honorære congo-
lesiske konsulat ophørte med at være konsulat i
Danmark, er sket fremstilling af de pågældende
for det tidligere honorære congolesiske konsulat. I
den forbindelse er der udvekslet personoplysnin-
ger med det tidligere konsulat. Alle fremstillin-
gerne var frivillige.
Herudover er der i én af de ni personers sager si-
den 29. juni 2016 sket udveksling af personoplys-
ninger med det tidligere honorære congolesiske
konsulat i forbindelse med en sag, hvor der forelå
en kendelse om fremstilling, men der blev ikke
iværksat fremstilling, idet politiet blev bekendt
med, at der ikke længere var et honorær congole-
sisk konsulat i Danmark.
2
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, i hvor mange personsager har dansk politi kommunikeret med og udleveret personfølsomme oplysninger til det konsulat, der omtales i artiklen Politiet hjemsendte afviste asylansøgere til DR Congo via for længst nedlagt konsulat i tøjbutik, til justitsminiteren
På den baggrund er der derfor i fire ud af de ni sa-
ger vedrørende udlændinge i aktuel udsendelses-
position til DR Congo sket udveksling af perso-
noplysninger med det tidligere honorære konsulat
efter den 29. juni 2016.
På baggrund af datatræk af 16. juli 2019 fra
POLSAS har Nordsjællands Politi endvidere op-
lyst, at der pr. denne dato var registreret fire ud-
lændinge som udsendt til DR Congo i perioden fra
den 1. januar 2016 til den 16. juli 2019.
Efter en manuel gennemgang af disse fire sager
har Nordsjællands Politi oplyst, at der i tre af sa-
gerne er udvekslet personoplysninger med og sket
fremstilling af udlændingene for det tidligere ho-
norære congolesiske konsulat efter den 29. juni
2016, hvor det honorære congolesiske konsulat
ophørte med at være konsulat i Danmark. Alle
fremstillingerne var frivillige. Nordsjællands Po-
liti oplyser endvidere, at alle tre udlændinge er ud-
sendt tvangsmæssigt af Danmark.”
Rigspolitiet har herudover ved en søgning i POLSAS den 16.
juli 2019 identificeret yderligere seks personer, hvor der er ud-
vekslet personoplysninger med det tidligere congolesiske kon-
sulat efter 29. juni 2016, som led i fremstilling eller udsendelse,
men hvor de pågældende pr. 16. juli 2019 ikke længere var i ak-
tuel udsendelsesposition eller var udsendt. De pågældende er på
nuværende tidspunkt fortsat hverken i aktuel udsendelsesposi-
tion eller blevet udsendt, idet to er efterlyst, mens fire er med-
delt opsættende virkning på ansøgninger om opholdstilladelse.
Det bemærkes, at ovennævnte oplysninger som nævnt ovenfor
er fremkommet på baggrund af træk fra POLSAS. Oplysnin-
gerne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er
et journalisering- og sagsbehandlingssystem og ikke et egentlig
statistiksystem. Det bemærkes hertil, at oplysningerne ikke er
endelige, idet der kan forekomme efterregistreringer.”
3