URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, opgørelse over udviklingen i dansk import af soja i perioden 2009-2019, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt

KØBENHAVNS UNIVERSITET

INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI

IFRO UDREDNING

Opgørelse over import af soja og andre

landbrugsprodukter fra Brasilien.

Notat vedr. oplysninger til besvarelse af spørgsmål stillet til ministeren for

fødevarer, fiskeri og ligestilling.

IFRO Oktober 2019

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, opgørelse over udviklingen i dansk import af soja i perioden 2009-2019, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Omslag

Dette notat er udarbejdet i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi og Miljø-

og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening, uden for det årlige arbejdsprogram.

Notatet vedrører oplysninger til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål 49-

51 (URU alm. del) stillet den 27. september 2019 efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).

Spørgsmålene forholder sig til følgende tre områder:

- en opgørelse over udviklingen i dansk import af soja i perioden 2009-2019. Opgørelsen må gerne give et

overblik over importeret soja pr. år, landet sojaen er importeret fra, samt en vurdering af hvilke lande

sojaen er produceret i.

- en opgørelse over import af henholdsvis soja, kød og andre landbrugsprodukter fra Brasilien i perioden

2009-2019, samt en opgørelse over, hvor meget brasiliansk kød og soja, der importeres via andre lande,

herunder Tyskland og Holland.

- en vurdering af, hvor stor en del af den soja, der i dag importeres til Danmark, der er certificeret, og hvilke

certificeringsordninger der i så fald er tale om.

IFRO Udredning 2019/ xx

Opgørelse over import af soja og andre landbrugsprodukter fra Brasilien.

Forfattere: Morten Gylling, Aske Skovmand Bosselmann, Frederik Lehman Olsen, Astrid Hagelund

kvalitetssikring: Jesper Sølver Schou har foretaget faglig kommentering. Ansvaret for udgivelsens indhold er

alene forfatternes.

Udarbejdet i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi og Miljø-og

Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Afventer udgivelse.

Se flere myndighedsaftalte udredninger på

www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/udredninger/

Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi

Københavns Universitet

Rolighedsvej 25

1958 Frederiksberg

Opgørelse over udviklingen i dansk import af soja i perioden 2009-2019

Importen af sojaskrå/kage har svinget mellem ca. 1,4 mio. tons i 2009 til ca. 1,75 mio. tons i 2015, hvor den

toppede. Importen var i 2018 på 1,7 mio. tons. Dette fremgår af nedenstående Tabel 1, der desuden viser

hvilke lande soja skrå/kagen er importeret fra.

Tabel 1 Dansk import af oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie, Tons

2009

Argentina

Brasilien

Canada

Kina

Holland

Paraguay

Tyskland

USA

Resten af

verden

1.048.956

127.463

98.133

3.771

91.498

68.347

2010

1.160.097

283.119

2.734

55.032

2.512

47.453

32.823

18.270

2011

1.212.861

208.840

21.501

7.848

92.170

82.934

45.139

33.771

2012

829.949

222.977

18.444

13.613

73.670

128.586

119.137

21.206

2013

493.343

241.922

23.791

18.280

88.869

13.000

340.734

232.768

12.232

2014

576.980

191.681

19.440

20.358

96.490

54.499

356.447

244.817

30.582

2015

832.568

117.552

22.253

84.592

41.116

457.675

170.881

22.796

2016

579.422

63.609

15.151

35.367

42.971

120.550

666.575

39.900

63.083

2017

541.591

185.268

20.922

55.738

85.763

45.448

544.972

123.858

2018

496.258

179.530

21.198

67.793

52.598

63.651

629.513

36.000

161.117

I alt

1.438.168 1.602.040

Statistikbanken 2019 - KN8Y

1.705.064 1.427.582 1.464.942 1.591.294 1.749.433 1.626.628 1.603.564 1.707.658

Argentina var frem til 2016 det største eksport land, importen var i 2009 på godt 1 mio. stigende til godt 1,2

mio. tons i 2011, herefter er importen faldet jævnt til lige knapt 0,5 mio. tons i 2018. Frem til 2013 var

Brasilien det næststørste eksportland. Der er samlet set sket mere end en halvering af den direkte import

fra Argentina og Brasilien i perioden 2010

–

2018. Fra 2013 og frem til 2018 er importen fra Tyskland steget

jævnt fra godt 340.000 tons til knapt 630.000 tons i 2018. Tyskland har fra 2016 været det land, hvorfra den

største andel soja er kommet til Danmark fra. Importen fra Holland har ligget mellem 42.000 og knap

100.000 tons i perioden, og er på ca. 52.000 tons i 2018.

Det er her vigtigt at være opmærksom på, at importen fra både Tyskland og Holland er reeksport og en del

af denne reeksport oprindeligt stammer fra Brasilien og Argentina. I 2018 var hhv. 47 % og 76 % af

Tysklands og Hollands import af sojaskrå fra Brasilien. Antages det, at den sojaskrå der reeksporteres fra

Tyskland og Holland har den samme geografiske sammensætning som den importerede sojaskrå til hhv.

Tyskland og Holland, vil der i 2018 være en indirekte import til Danmark fra Argentina og Brasilien på i alt

405.000 tons. Heraf ca. 336.000 tons med oprindelse i Brasilien og ca. 69.000 tons med oprindelse i

Argentina. Dermed bliver den samlede direkte og indirekte import af sojaskrå fra Brasilien på i alt ca.

515.000 tons, svarende til ca. 30 % af den samlede danske import.

Dette estimat er naturligvis behæftet med en usikkerhed. Både Holland og Tyskland har en betydende

produktion af sojaolie og dermed også sojakager på basis af importerede sojabønner, og en del af den

dansk importerede sojaskrå fra de to lande vil også kunne stamme fra oliemøllerne. Det har dog ikke været

muligt at estimere, hvor stor en mængde der kunne være tale om. Andelen af brasilianske sojabønner i

råvaren til oliemøllerne i begge lande er faldet væsentligt fra omkring 2/3 i 2014 til 1/3 i 2018, hvor

anvendelsen af amerikanske sojabønner er steget tilsvarende. Andelen af sydamerikansk soja i denne

sojaskrå vil således være lavere end for den reeksporterede sojaskrå som Danmark importerer fra de to

lande. Derudover kommer ca. 1/3 af Tyskland import af sojaskrå er fra Holland, og dermed kan der være

tale om en varestrøm fra Brasilien via Holland og Tyskland til Danmark, hvilket også skaber usikkerhed

omkring vores estimat.

Der har i perioden fra 2010 været en stigende import af sojaskrå fra Kina, hvor en stor del er certificeret

økologisk.

Opgørelse over import af henholdsvis soja, kød og andre landbrugsprodukter fra Brasilien i perioden

2009-2019.

Soja

Den danske import af landbrugsvarer fra Brasilien omfatter soja, oksekød, appelsiner og kaffe.

Importen af soja fra Brasilien var, som det fremgår af Tabel 1, stigende i perioden 2009 frem til 2013, mens

importen fra 2014 0g frem til 2018 er faldet til knapt 180.000 tons. Som det fremgår i afsnittet ovenfor kan

dette fald ses i sammenhæng med en øget import fra Tyskland.

Oksekød

Som det fremgår af Tabel 2 er importen af oksekød fra Brasilien faldet jævnt fra knapt 1.700 tons i 2009 til

817 tons i 2018.

Tabel 2 Dansk import af Oksekød fra Brasilien samt andre relevante lande, tons

2009

1.674

31.288

29.820

5.134

6.519

4.325

8.632

2010

1.410

41.782

29.959

6.068

6.739

4.442

11.912

2011

1.347

40.122

26.732

7.180

5.591

5.681

12.562

2012

1.442

34.915

30.330

6.795

6.686

6.920

10.588

2013

1.287

34.827

28.664

7.929

9.286

6.436

10.110

2014

1.143

33.180

29.271

9.911

7.745

6.313

10.605

2015

1.219

32.841

32.248

7.123

9.492

7.275

11.139

2016

1.346

29.169

32.636

5.963

8.932

6.440

14.090

2017

1.494

25.828

32.743

5.574

9.797

6.530

15.633

2018

817

26.439

26.783

5.543

8.382

6.960

19.896

Brasilien

Tyskland

Holland

Irland

Polen

Italien

Resten af

verden

Ialt

87.392

102.312

99.215

97.676

98.539

98.618

97.337

96.576

97.599

95.164

Statistikbanken 2019 - KN8Y

Den danske import af oksekød har i perioden 2009

–

2018 ligget på mellem 90.000 og 100.000 tons. Den

danske produktion af oksekød har i samme periode ligget på mellem 134.000 tons i 2010 og 119.000 tons i

2015, produktionen var i 2018 på 129.000 tons. Den danske eksport af oksekød var i 2010/2011 på 86.000

tons og har efterfølgende svinget mellem 71.000 tons (2015) og 81.000 tons (2014), eksporten var i 2018 på

godt 79.000 tons. Det danske forbrug af oksekød har i perioden 2009

–

2017 ligget mellem 156.000 tons i

2011 og faldende til 136.000 tons i 2017.

Som det fremgår af Tabel 2, er Tyskland og Holland de lande hvorfra vi har den største import af oksekød

med godt 26.000 fra begge lande i 2018. Der er en omfattende handel med oksekød, og der vil i denne

sammenhæng typisk kunne ske en reeksport mellem landene. Både Tyskland og Holland har i perioden

importeret oksekød fra Brasilien, i 2018 var der tale om knapt 6.800 tons til Tyskland og godt 17.000 tons til

Holland. Det er vanskeligt at lave en eksakt opgørelse over hvordan dette påvirker reeksporten af

brasiliansk oksekød til f.eks. Danmark. Antages det, at det importerede oksekød indgår i de to landes

eksport med den andel, som importen af det brasilianske oksekød udgør af landenes samlede eksport, vil

det for Tysklands vedkommende svare til 1 % af den samlede eksport, mens det for Hollands

vedkommende vil svare til 10 % af den samlede eksport. Der vil således under denne antagelse være en

reeksport af brasiliansk oksekød til Danmark på 264 tons fra Tyskland og på 2.678 tons fra Holland.

Appelsiner

Der har i perioden 2011

–

2016 været en import af appelsiner. Importen af friske appelsiner steg fra 434

tons i 2011 til godt 2.200 tons i 2014, hvorefter importen faldt til 223 tons i 2017 og 2018.

Tabel 3 Dansk import af appelsiner fra Brasilien samt andre relevante lande, Tons

2009

Brasilien

Grækenland

Italien

Nederlandene

Spanien

Sydafrika

Tyskland

Resten af verden

6.343

1.566

6.042

20.532

1.920

1.390

4.432

2010

13.530

3.117

5.083

13.999

2.532

1.451

4.813

46.525

2011

434

7.885

2.531

5.348

18.970

1.221

2.044

620

37.053

2012

690

7.397

1.933

6.840

19.108

1.409

1.758

228

39.363

2013

1.382

6.533

1.903

6.208

23.009

885

2.068

726

42.714

2014

2.228

4.866

2.959

5.211

18.960

1.042

2.640

860

39.766

2015

1.596

4.129

3.042

6.283

22.774

1.095

2.971

650

42.540

2016

297

7.092

4.342

4.715

20.089

1.831

2.769

1.244

42.379

2017

223

4.341

2.082

6.360

18.080

1.377

2.473

2.353

37.288

2018

223

5.398

3.709

5.842

22.415

3.767

2.346

13.409

57.110

Ialt

42.225

Statistikbanken 2019 - KN8Y.

Det har ikke været muligt at finde tal for eksporten af friske appelsiner til vores andre samhandelspartnere,

som er vist i tabel 3. Dette skyldes, at den tilgængelige statistik ikke omfatter friske appelsiner, men kun

forarbejdede produkter som forskellige typer af juice.

Kaffe

Foruden soja, kød og appelsiner, importerer Danmark også kaffe fra Brasilien. I perioden 2009 til 2018 har

den årlige direkte import af grøn kaffe (ikke ristet) svinget mellem 7.017 tons (2016) og 3.725 tons (2017).

Importen fra Brasilien udgør mellem 25 og 35 % af den samlede import af grøn kaffe i perioden. Danmark

importerer også relativ store mængder grøn kaffe fra Tyskland, som det eneste land der ikke selv

producerer kaffe. Tyskland importerer mellem 30 og 35 % af deres kaffe fra Brasilien. Formodes det at

samme andel er gældende i Tysklands eksport til Danmark, bliver den samlede danske import af grøn kaffe

fra Brasilien på 4.632 ton i 2018 (se Tabel 4).

Tabel 4 Danmarks import af grøn og ristet kaffe i perioden 2009 til 2018. Alle tal er i grøn-kaffe-ækvivalenter, dvs. ristet kaffe er

regnet om til grøn kaffe vægt med en multiplikator på 1,19.

2009

Grøn kaffe, import i

alt (tons)

Grøn kaffe, import

fra Brasilien (tons)

Grøn kaffe, import

Brasilien via Tyskland

(tons)

Grøn kaffe, Import

Brasilien i alt (tons)

33.962

6.216

6.296

2010

35.094

5.738

5.990

2011

22.408

5.570

1.890

2012

17.914

4.690

224

2013

16.175

4.243

346

2014

16.581

5.378

307

2015

17.087

6.294

587

2016

19.457

7.017

360

2017

15.081

3.725

268

2018

17.019

4.190

442

12.512

11.728

7.459

4.914

4.589

5.685

6.881

7.377

3.993

4.632

Ristet kaffe, import i

alt (tons)

15.859 16.686 24.250 28.997

Ristet kaffe, import

Brasilien via partner

5.789

5.591

7.203

7.210

(tons)

Samlet kaffeimport

fra Brasilien (tons)

18.301 17.319 14.662 12.124

Baseret på data fra Statistikbanken.dk og UN Comtrade.

30.017

8.453

25.638

8.694

25.290

8.250

26.080

8.148

26.631

7.436

25.507

7.390

13.042

14.379

15.131

15.526

11.429

12.023

Siden 2009 er den danske import af grøn kaffe faldet væsentligt. Det er i vid udstrækning erstattet af en

stigende import af ristet kaffe samt kaffe-koncentrater til kaffemaskiner (sidstnævnte er ikke inkluderet i

Tabel 4, men importen i 2018 var på ca. 3.300 tons). Omkring 90 % af Danmarks import af ristet kaffe

kommer fra Sverige, Tyskland og Holland.

Antages det, at den ristede kaffe der reeksporteres fra Sverige, Tyskland og Holland har den samme

geografiske sammensætning som den importerede grønne kaffe til hhv. Sverige, Tyskland og Holland, vil

der i 2018 være en indirekte import til Danmark fra Brasilien på 6.210 tons ristet kaffe, svarende til 7.390

tons grøn kaffe (se Tabel 4).

Samlet set har Danmarks import af grøn og ristet kaffe fra Brasilien, inkl. direkte og indirekte import, ligget

på mellem 12.000 og 15.500 tons/året de seneste 7 år (i grøn kaffe ækvivalenter).

Andelen af sojaimporten, der er certificeret, samt hvilke certificeringsordninger der anvendes

I henhold til det hollandske initiativ for bæredygtig handel (IDH) og IUCN Hollands rapport

European Soy

Monitor

(april 2019) opgøres Danmarks nettoimport af soja i 2017 til 1,556 mio. tons, hvor 29% opfylder

den europæiske foderorganisations (FEFAC)

Soy Sourcing Guidelines.

Heraf er de 20 % (hovedsageligt) Arlas

indkøb af

Roundtable for Responsible Soy

(RTRS) kreditter, mens de resterende 9 % er et bedste bud fra

brancheforeningen for korn- og foderstofhandelen i Danmark (DAKOFO) for andelen af fysisk import af soja

som opfylder FEFAC

Soy Sourcing Guidelines.

Danmark importerer også mindre mængder af ProTerra og

økologisk certificeret soja. Det har ikke været muligt at finde tal for denne import. Størstedelen af den

kinesiske soja på knapt 70.000 tons i 2018 anses for at være certificeret økologisk. Den resterende del af

importen af sojaskrå er ikke certificeret.

RTRS

–

Roundtable on Responsible Soy.

RTRS blev oprettet i 2006 af forskellige aktører i og udenfor sojasektoren og stiller sociale og miljømæssige

krav til produktionen, inkl. forbud mod rydning af skov eller andre naturtyper med høj bevaringsværdi efter

maj 2009. RTRS opererer hovedsagligt i Sydamerika og har siden 2011 handlet med RTRS kreditter og mass-

balance RTRS soja. Én kredit svarer til ét tons soja produceret af en RTRS certificeret producent, og giver

virksomheder mulighed for via køb af kreditter at kompensere for deres indkøb af soja fra konventionelle

handelsstrømme. Den fysisk certificeret soja indgår i den konventionelle handel og producenten godtgøres

via salg af kreditter. I mass-balance indgår den certificerede soja også i den konventionelle handel, men

følges af et papirspor, så det altid er muligt at spore hvor stor en andel af en given sojavare, der er RTRS

certificeret. 100 % fysisk segregeret RTRS soja besværliggøres af manglende sporbarhed, en endnu relativt

lille andel certificeret soja versus konventionelt produceret soja og en generel lang værdikæde fra

primærproducent til slutbruger. Et nyt tiltag fra RTRS er såkaldte regionale kreditter, der skal gøre det

nemmere for geografisk afgrænsede områder at blive 100% RTRS certificeret, hvilket vil lette transitionen

til handel med fysisk segregeret RTRS soja fra den pågældende region. Den samlede produktion af RTRS

soja var i 2018 på lige under 4,5 mio. tons, heraf var 1,55 mio. tons mass-balance certificeret; resten var

kreditter. Salget var i 2018 2,8 mio. tons, heraf 0,32 mio. tons mass-balance; resten var kreditter. RTRS

tillader brug GM soja, men findes også i en GMO fri plus-udgave.

ProTerra

ProTerra er oprettet af CERT-ID og omfatter ligeledes krav til social og miljømæssige forhold samt

udelukker GM afgrøder. ProTerras krav vedrørende skovrydning sætter 2004 som skæringspunkt.

Produktionen af ProTerra certificeret soja var i 2016 på omkring 3,98 mio. tons, langt størstedelen

produceret i Brasilien.

Andre certificeringsordninger inkluderer økologiske ordninger og International Sustainability and Carbon

Certification (ISCC +, for biobrændstoffer). Sidstnævnte er relevant for sojaolie i den udstrækning olien

bruges til biodiesel, hvilket ikke er tilfældet for biodiesel produceret i Danmark. Den danske import af

økologisk sojaskrå til foder var i 2013 på 25.700 tons, ud af en samlet import af sojaskrå på ca. 1,5 mio.

tons.

FEFAC Soy Sourcing Guidelines

FEFAC (European Feed

Ma ufa turers’ Federatio ) la erede i

et sæt ret i gsli jer for

minimumskravene til standarder for ansvarligt produceret soja; FEFAC Soy Sourcing Guidelines. FEFAC SSG

er dermed ikke en standard i sig selv, men skal ses om et sæt anbefalinger til udformning af kriterier i

eksisterende og nye standarder, først og fremmest med fokus på opfyldelse af lokal lovgivning, men også

mht. krav indenfor sociale og miljømæssige forhold; blandt andet har FEFAC SSG som krav at national

lovgivning ift. afskovning overholdes, dvs. lovlig afskovning umiddelbart tillades. Sammen med

International Trade Center, har FEFAC udviklet en metode til benchmarking af soja standarder, som afgør

hvorvidt en specifik standard er kompatibel med FEFAC SSG. RTRS og ProTerra opfylder FEFAC SSG, hvilket

også er tilfældet for flere af de internationale handelshuses standarder for ansvarlig/bæredygtig soja, f.eks.

fra ADM, Bunge, Cargill og LDC. Modsat RTRS og ProTerra, kræver FEFAC SSG ikke tredjepartsverificering af

den certificerede producent, så længe et internt verificeringssystem godkendes af uvildig tredjepart hvert

andet år og en tredje- eller anden part foretager stikprøvekontrol af producenters egenkontrol.

Den hollandske virksomhed Profundo B.V. har på foranledning af IUCN Holland lavet en sammenligning af

forskellige standarder for ansvarlig soja baseret på standardernes krav til beskyttelse af skov, vådområder

og biodiversitet samt standardernes niveau af verificering og forsikring af krav-overholdelse (Figur 1;

Profundo, 2019). Ifølge Profundo er det RTRS og ISCC+ der samlet set har et tilfredsstillende niveau.

Figur 1. Evaluering og sammenligning af forskellige standarder for ansvarligt produceret soja. Kilde: Profundo (2019)

Dansk import af ansvarlig soja

Mens data vedrørende handel med sojavarer er forholdsvis lettilgængelige, er situationen en ganske anden

for handel med certificeret soja. Blandt de forskellige certificeringsordninger for soja er det kun RTRS, der

offentliggør data for handel med såkaldte RTRS kreditter. Den mest tilgængelige opgørelse over handel

med certificeret, ansvarligt produceret soja er en rapport fra hollandske IDH (The Sustainable Trade

Initiative) og IUCN Holland fra april 2019, baseret på data og information fra 2017. Heri fremgår det, at

Danmark i 2017 havde en netto-import af sojabønner, -skrå og -olie på 1,556 mio. tons, hvoraf 29 %

overholder FEFAC SSG ret i gsli jer. De 9 % udgøres hovedsageligt af Arla’s opkø af

RTRS

kreditter, der svarer til 20 % af den samlede danske netto-import og som i IDH rapporten også beskrives

som Danmarks samlede import af afskovningsfri soja. Dette betyder, at det ikke er den fysiske soja

importeret til Danmark, der overholder FEFAC SSG eller er garanteret afskovningsfri, men importen

kompenseres delvist gennem opkøb af RTRS kreditter. Det fremgår ikke af IDHs rapport, hvordan de

resterende 9 % opfylder FEFAC SSG, men der henvises til DAKOFO. Ifølge DAKOFO er det et bedste bud for

dansk import af soja, der opfylder FEFAC SSG som følge af importørernes egne indkøbspolitikker og

kommunikation med leverandører. Det har i forbindelse med indeværende udredning ikke været muligt at

finde data til at verificere mængden af certificeret soja importeret til Danmark, foruden RTRS kreditterne.

Foruden Arla, opkøbte Coop Danmark 211 RTRS kreditter i 2019, mens 3 nordiske og europæiske

virksomheder med tilstedeværelse i Danmark også har opkøbt kreditter: HK Scan (54.086 i 2018), Lidl

(211.746 i 2018), og Atria Scandinavia (5.000 i 2018).

RTRS kreditter giver ikke mulighed for direkte at tackle afskovningsproblematikker mm. i forbindelse med

sojaproduktionen, da varestrømmene for den certificerede soja og konventionelt dyrket soja ikke kan

adskilles. Dermed kan selve forbruget af den fysiske soja ikke adskilles fra den evt. problematiske

produktion. Britiske supermarkedskæder, der ellers har været blandt de første store virksomheder til at

opsætte mål for 100 % indkøb af ansvarligt producerede råvarer, har fornyligt måtte medgive overfor

avisen The Guardian, at den manglende sporbarhed for soja produceret i Argentina ikke tillader garantier

for afskovningsfri soja. Til samme avis bekræfter eksportører og repræsentanter fra Argentinas nationale

fødevaresikkerheds- og kvalitetsservice (SENASA) denne situation.

Kreditterne er på den anden side med til at finansiere producenter, der dyrker soja i overensstemmelse

med RTRS standarden, styrker selve initiativet og er med til at udvikle markedet for ansvarligt produceret

soja indtil værdikæden, sporbarhed og mekanismer for transparens er udviklet og implementeret. Med

RTRS’ udvikli g side la eri ge i

og ed egy de de salg af ass-balance

RTRS soja er det

forventeligt et spørgsmål om tid før også fysisk segregeret RTRS soja bliver tilgængeligt, lige som det

allerede er tilfældet ed ProTerra ertifi eret soja. RTRS’ ye regio ale kreditter, Soy Bra ds, er et led i

de e udvikli g. Arla’s fortsatte kø af kreditter i kluderer

nu 50 % Soy4Brands, hvilket ifølge Arla er det

bedste alternativ til fysisk segregeret RTRS soja.

En række danske virksomheder, interesseorganisationer og offentlige kontorer er deltagende eller

støttende medlemmer i det nyoprettede Dansk Alliance for Ansvarlig Soja, med DIEH i spidsen. Alliancen

har til formål at fremme ansvarligt produceret soja gennem etablering af og forpligtigelse til

fremdriftsplaner for indkøb af ansvarligt produceret soja. Alliancen henviser her til RTRS, ProTerra, ISSC +,

samt økologi. Alliancens arbejde kan muligvis også være med til at kvantificere dansk import af ansvarligt

produceret soja, så det fremadrettet bliver muligt at følge udviklingen baseret på data.

Referencer

ARLA. Pers. kommunikation. 11. oktober 2019.

Bosselmann, A.S., Jensen, M.V., Gylling, M., 2015. Proteinforbrug i danske konventionelle og økologiske

Husdyrproduktioner. IFRO Udredning Nr. 2015/02, s. 13.

DAKOFO. Pers. Kommunikation. 11. oktober 2019.

Guardian artikel: Tesco and M&S likely to have soya linked to deforestation in supply chains. 5. oktober

2019.

IDH, IUCN-NL, 2019. European Soy Monitor. Insights on the European supply chain and the use of

responsible and deforestation-free soy in 2017.

ITC 2018. The state of sustainable markets 2018. Statistics and Emerging Trends. International Trade Centre

(ITC), International Institute for Sustainable (IISD), Research Institute of Organic Agriculture (FiBL).

Oktober Geneve.

Profundo (2019). Setting the bar for deforestation-free soy in Europe. Marts 2019, H

RTRS.

http://www.responsiblesoy.org/mercado/compradores-de-creditos/