URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 26. september 2019 om kræft og misdannede børn som følge af sprøjtning af soja til svinefoder importeret fra Argentina, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Fødevareministerens besvarelse af alm. del samrådsspørgsmål G,

stillet den 23. august 2019 af Christian Juhl (EL).

Deltagere: Åbent samråd i Udenrigsudvalget

Budskab: At besvare samrådsspørgsmål, som lyder:

Samrådsspørgsmål G

”Danske

bønder importerer hvert år tusindvis af tons soja fra

Argentina til svinefoder. Landmændene bruger ubegrænsede

mængder af sprøjtegifte. Det har medført et stort antal af

kræfttilfælde hos landarbejderne og misdannelser af deres børn i

Argentina. Korn- og foderstofimportøren DLG har for adskillige år

siden lovet at gøre noget ved tingene, men der sker tilsyneladende

intet, jf. artikel fra Danwatch: ”Sådan hænger danske

grise sammen

med misdannede børn i Argentina” dateret den 9. april 2019.

Ministeren bedes redegøre for, hvad han vil gøre ved de

uacceptable forhold?

Baggrundsmateriale: https://danwatch.dk/undersoegelse/saadan-

haenger-danske-grise-sammen-med-misdannede-boern-i-

argentina/”

Svar

Tak for spørgsmålet.

Først og fremmest vil jeg slå fast, at de produktionsforhold, som

pressen har omtalt, er dybt uacceptable. Befolkningerne i andre

lande skal ikke sætte deres helbred på spil, blot for at vi kan købe

deres varer.

Jeg vil for klarhedens skyld forsøge at besvare spørgsmålet under to

overskrifter: en om dansk og international regulering af

sprøjtemidler, og en anden om danske handlemuligheder i

forbindelse med import af soja.

I forhold til regulering af sprøjtemidler kan jeg ikke stille krav om

produktionen i andre lande. Jeg vil dog oplyse om, hvordan

Danmark arbejder i EU regi for at skærpe kravene til pesticider i

foder.

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 26. september 2019 om kræft og misdannede børn som følge af sprøjtning af soja til svinefoder importeret fra Argentina, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

TALEPAPIR

Når det gælder import af varer, så skal vi forholde os bredt til

bæredygtighed. Soja er ikke et onde i sig selv. Soja er faktisk den

afgrøde, der giver det største udbytte af planteprotein pr.

arealenhed. Danmark kan fx via handelsaftaler i EU, større fokus

på certificering og ved at øge mængden af danskproduceret protein

påvirke importen i en mere bæredygtig retning.

1. Regulering af sprøjtemidler

Når det gælder sprøjtemidler er princippet i Danmark og EU, at der

ikke må være en risiko, når et pesticid godkendes til brug. Vi har

dog begrænset indflydelse på hvilke stoffer, der må anvendes i

lande udenfor EU. Kun hvis der er tale om svært nedbrydelige

organiske miljøgifte, de såkaldte POP-stoffer, kan der indføres et

internationalt forbud under Stockholmkonventionen.

Danwatch nævner, at der i produktionen af soja blandt andet

anvendes chlorpyrifos, paraquat, glyphosat og atrazin. Ingen af

disse stoffer er svært nedbrydelige organiske miljøgifte, og kan

derfor ikke forbydes via Stockholmkonventionen.

Jeg kan heller ikke lave et dansk forbud mod enkelte stoffer i

importeret foder, med mindre der er en risiko for forbrugerne ved

at spise kød fra dyr, som er fodret med det importerede foder.

På EU-niveau sættes der grænser for restkoncentration af

pesticider i fødevareafgrøder og for afgrøder, som bruges både til

fødevarer og foder. Indirekte kan disse grænseværdier påvirke

pesticidforbruget i lande uden for EU. Grænseværdierne er nemlig

de facto

med til at sætte en grænse for, hvor meget sprøjtemiddel,

der må bruges på afgrøderne.

For nuværende sættes der ikke grænseværdier i rene

foderprodukter som fx sojakager. Men Danmark vil

–

i henhold til

pesticidstrategien 2017-2021

–

arbejde for, at det bliver et EU-krav,

at der også fastsættes grænseværdier for pesticidrester i afgrøder,

der kun bruges til foder. Vi har allerede meldt dette forslag ind til

EU-Kommissionen i forbindelse med Danmarks ønsker til den

kommende revision af forordningen om pesticidrester i

vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer.

Det mener jeg vil være et skridt i den helt rigtige retning. EU-

grænseværdier for pesticidrester i foder kan være med til at styre

markedet i den rigtige bæredygtige retning.

TALEPAPIR

2. Bæredygtig sojaimport

I forhold til sojaimporten, så vil jeg igen understrege, at

sojaproduktionen selvfølgelig ikke skal føre til misdannelser og

kræft hos børn. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke undlade at

importere soja, da vi har behov for store mængder protein, men

bl.a. de danske virksomheder har et moralsk ansvar, som jeg gerne

vil drøfte med dem. Og vi har faktisk en række muligheder for at

påvirke produktionen i en mere bæredygtig retning.

Internationalt

–

EU-handelsaftaler og udtalelse fra kommissionen

At Danmark importerer ca. 1,6 millioner tons soja årligt gør os

internationalt set til en lille spiller. Det er ikke et argument for at

fralægge sig et ansvar. Det er et argument for at samarbejde i EU

om at fremme en mere bæredygtig sojaproduktion. EU er nemlig en

relativt stor spiller, der importerer over 30 millioner tons soja

årligt, blandt andet fra Sydamerika.

Et vigtigt greb er

EU’s frihandelsaftaler.

Vi skal sikre os, at de

kobles sammen med bæredygtighedsforpligtelser. Det er

regeringens klare prioritet.

EU er nået til politisk enighed om en frihandelsaftale med

Mercosur. Denne aftale skal nu forelægges EU-medlemsstaterne og

Europa-Parlamentet til godkendelse. EU har blandt andet arbejdet

for, at aftalens bæredygtighedskapitel er stærkt og robust, hvilket

indebærer at parterne forpligtiger sig til ikke at sænke eller undlade

at implementere national miljølovgivning ud fra

konkurrencehensyn, eller med henblik på at fremme handel og

investeringer.

Der skal være mulighed for, at EU kan rejse relevante spørgsmål i

forhold til bæredygtig udvikling, f.eks. brugen af pesticider.

Frihandelsaftalen er Udenrigsministerens ressort, og ikke temaet

for dagens samråd. Men jeg vil gerne understrege, at Danmark vil

lægge pres på Kommissionen for, at man udnytter de håndtag, der

ligger i handelsaftalen.

Det er herudover glædeligt, at EU-Kommissionen i juli 2019

offentliggjorde en meddelelse om

”intensivering

af EU's indsats for

at beskytte og genoprette verdens skove”,

som

blandt andet

tilskynder til bæredygtighed i landbrugets værdikæder.

Danmark er med i det såkaldte Amsterdam Declarations

Partnership, hvor vi sammen med Storbritannien, Frankrig, Italien,

TALEPAPIR

Nederlandene, Tyskland og Norge arbejder for at fremme import af

bæredygtige og afskovningsfri landbrugsråvarer. Danmark havde

formandskabet for partnerskabet i sidste halvår af 2018, hvor den

daværende miljø- og fødevareminister skrev til EU-Kommissionen

og opfordrede til en EU handlingsplan mod afskovning og et mere

bæredygtig landbrug.

Det er vigtige og gode skridt! Vi skal fortsat arbejde for, at

bæredygtighed omfatter alle verdensmålene og dermed også

sundhed i forhold til brugen af sprøjtemidler

Nationalt

–

dansk produceret foderprotein og certificering

Vi kan også gøre noget i Danmark. Det Nationale Bioøkonomipanel

har sat som mål, at op mod en tredjedel af den importerede

foderprotein skal erstattes med dansk produceret foderprotein

inden for en kortere årrække.

Ministeriet fulgte i efteråret 2018 op med en handlingsplan om nye

bæredygtige proteiner, der skal sætte skub i udviklingen.

Målet er, at vi i fremtiden kan få dækket en langt større del af vores

foderproteinbehov fra fx flerårige græsser. Det vil muliggøre, at vi

kan reducere vores sojaimport, nedbringe udvaskningen af kvælstof

til vores vandmiljø og reducere brugen af sprøjtemidler i dansk

landbrug.

Jeg ser etableringen af partnerskabet

”Dansk Protein Innovation”

som et klart signal fra de danske fødevare- og

ingrediensvirksomheder, foderindustri og vidensinstitutioner om,

at de tror på et bæredygtigt proteinalternativ..

Men vi kommer formentlig stadig til at importere soja i mange år

fremover.

Jeg er derfor rigtigt glad for, at der nu er oprettet en Dansk Alliance

for Ansvarlig Soja under Dansk Initiativ for Etisk Handel. Miljø- og

Fødevareministeriet deltager i arbejdet sammen med bl.a.

supermarkedskæder, brancheorganisationer og NGOer.

Jeg mener, at vi skal være mere ambitiøse, sådan at der, i

produktionen af det foder, der importeres til Danmark, ikke bruges

stoffer, der i EU er vist at være kræftfremkaldende, skadelige for

forplantning eller lignende.

TALEPAPIR

Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre de relevante danske

virksomheder til at udarbejde og offentliggøre ambitiøse

handlingsplaner på området. Så der efterspørges certificeret soja,

der stiller krav til, hvordan sprøjtemidler udbringes og håndteres

forsvarligt, samt at man ikke må bruge de værste organiske

miljøgifte.

Nogle virksomheder i Danmark har allerede taget ansvar og er gået

forrest. De bør inspirere resten af branchen.

3. Afslutning

Så for at svare på spørgsmålet: Jeg vil som fødevareminister i

forhold til anvendelsen af sprøjtemidler og bæredygtig import af

soja arbejde for:

1) at de værste miljøgifte bliver forbudt under

Stockholmkonventionen, samt at der i EU fastsættes krav 0m

grænseværdier for importeret foder.

2) at Danmark lægger pres på Kommissionen for at man udnytter

de håndtag, der ligger i handelsaftalen.

3) at Danmark er dagsordenssættende i Europa gennem aktiv

deltagelse i Amsterdam Declarations Partnership (ADP) og at der

kommer ambitiøse EU-tiltag der kan sikre, at soja produceres

ansvarligt og afskovningsfrit.

4) at dansk bioraffinering styrkes, så der bliver udviklet

bæredygtige proteinalternativer fra bl.a. flerårige græsser.

5) at danske virksomheder og brancheorganisationer løbende

opfordres til at bakke op om certificeret soja, fx som del af Dansk

Alliance for Ansvarligt Soja, og arbejde for at kravene bliver mere

ambitiøse omkring brugen af sprøjtemidler.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen arbejder for

en mere bæredygtig fødevareproduktion, og vi vil løbende se på,

hvordan vi kan fremme denne udvikling bedst muligt. Vi er langtfra

i mål, men som jeg nu har skitseret, så arbejder vi på flere fronter

med at hæve niveauet.