Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Folketingets Udenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 5110
Doknr.
132984
Dato
04-10-2019
Folketingets Udenrigsudvalg har d. 9. september 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
32 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Anne Sophie Callesen (RV).
Spørgsmål nr. 32:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder Danmark har for at
tvangsfjerne børn
jf. servicelovens bestemmelser, hvis forældrene opholder sig uden for Danmark, som
f.eks. børn af fremmedkrigere, der opholder sig i lejre i Syrien og Irak? Vil ministeren
oplyse, om det er nødvendigt at indhente forældrenes samtykke, hvis børn, der er i
åbenlys mistrivsel, skal hentes hjem fra lejre i Syrien, jf. besvarelsen af URU alm. del
–
samrådsspørgsmål A den 6. september 2019?”
Svar:
I første del af spørgsmålet bliver jeg bedt om at svare på, hvilke muligheder Danmark
har for at tvangsfjerne børn jf. servicelovens bestemmelser, hvis forældrene opholder
sig uden for Danmark, som f.eks. børn af fremmedkrigere, der opholder sig i lejre i
Syrien og Irak.
Hertil kan jeg oplyse, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp
efter serviceloven, jf. servicelovens § 2. Kravet om, at man skal have lovligt ophold her
i landet, handler både om, at man fysisk skal opholde sig i landet, og at man skal have
lovligt ophold.
Danske myndigheder kan derfor ikke efter servicelovens regler træffe afgørelse om
anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndig-
hedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år (tvangsanbringelse), når barnet eller
den unge og forældremyndighedsindehaveren opholder sig i et andet land, herunder
f.eks. i lejre i Syrien eller Irak.
Har barnet eller den unge lovligt ophold her i landet alene eller med forældremyndig-
hedsindehaveren, kan der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden
samtykke efter servicelovens regler, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Dvs.
hvis der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller
udvikling på grund af f.eks. manglende omsorg for eller behandling af barnet eller den
unge, og problemerne ikke kan løses, under barnets eller den unges fortsatte ophold i
hjemmet.
I helt særlige tilfælde vil der kunne træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet
uden samtykke af et barn eller en ung, der opholder sig midlertidigt i udlandet. Det
kan alene ske, hvis forældremyndighedsindehaveren opholder sig lovligt her i landet,