Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2086015_0001.png
Ministeren
Udenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udenrigsudvalget har den 9. september 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 31
(Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt
(DF) til justitsministeren, som hermed besvares af udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, idet spørgsmålet er blevet omstillet til udlændinge- og integrationsmini-
steren den 19. september 2019.
Spørgsmål nr. 31:
Vil justitsministeren redegøre for, hvilke internationale retskilder der forhindrer,
at Danmark kan fratage statsborgerskab fra personer? Har Danmark tiltrådt disse
konventioner eller erklæringer, og hvad vil konsekvensen være, hvis man vælger
at træde ud af disse aftaler, jf. ministerens udtalelser under besvarelsen af URU
alm. del
samrådsspørgsmål A den 6. september 2019.
Svar:
1.
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlændinge få statsborgerskab uden
ved lov. Dermed er det lovgiver, der bestemmer, hvem der skal erhverve dansk
statsborgerskab. Regler om frakendelse af dansk statsborgerskab findes i indføds-
retsloven.
Danmark har påtaget sig en række internationale forpligtelser på statsborger-
skabsområdet, som Danmark skal agere inden for rammerne af, hvis Danmark skal
overholde sine internationale forpligtelser.
2.
Statsborgerretskonventionen, som Danmark har tiltrådt og ratificeret, fastsæt-
ter udtømmende, i hvilke situationer en stats lovgivning må indeholde regler om
fortabelse af statsborgerskab. Det følger således af statsborgerretskonventionens
artikel 7, stk. 1, at fortabelse kun kan komme på tale i tilfælde af:
a) frivillig erhvervelse af fremmed statsborgerret,
b) erhvervelse af statsborgerret i den kontraherende stat gennem bedrage-
risk handlemåde, urigtige oplysninger eller fortielse af relevante forhold
fra ansøgerens side,
c) frivillig fremmed militærtjeneste,
d) handlemåde, som er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale
interesser,
7.oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 13800
1027464
Side
1/3
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm. om, hvilke internationale retskilder der forhindrer, at Danmark kan fratage statsborgerskab fra personer, til udlændinge- og integrationsministeren
e) et manglende reelt tilknytningsforhold mellem den kontraherende stat og
en statsborger med fast bopæl i udlandet,
f) hvor det fastslås i løbet af et barns mindreårighed, at de i landets nationa-
le lovgivning fastsatte betingelser, som førte til barnets ex lege erhvervel-
se af statsborgerret i den kontraherende stat, ikke længere er opfyldt,
g) adoption af et barn, hvis barnet erhverver eller er i besiddelse af den ene
eller begge adoptivforældrenes fremmede statsborgerret.
Efter statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 3, må en stats nationale lovgiv-
ning ikke indeholde bestemmelser om, at statsborgerretten fortabes i medfør af
artikel 7, stk. 1, hvis den pågældende person derved ville blive statsløs, dog med
undtagelse af tilfælde, hvor erhvervelse af statsborgerret i den kontraherende
stat er sket gennem bedragerisk handlemåde, urigtige oplysninger eller fortielse
af relevante forhold fra ansøgerens side (pkt. b), dvs. ved svig.
Det følger af statsborgerretskonventionen, at enhver kontraherende stat på et-
hvert tidspunkt kan opsige hele konventionen eller blot kapitel VII (Værnepligt i
tilfælde af dobbelt statsborgerret) ved en meddelelse til Europarådets generalse-
kretær.
En sådan opsigelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter ud-
løbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modta-
gelse af meddelelsen.
3.
Det følger af Statsløsekonventionen, som Danmark har tiltrådt, at en kontrahe-
rende stat ikke må fratage nogen person statsborgerretten, hvis en sådan frata-
gelse ville gøre den pågældende statsløs. En person kan dog fratages statsborger-
ret i en kontraherende stat bl.a., hvor statsborgerret er opnået ved urigtige an-
bringender eller svig.
Det følger endvidere af statsløsekonventionen, at en kontraherende stat når som
helst kan opsige konventionen ved skriftlig notifikation til De forenede Nationers
generalsekretær. En sådan opsigelse træder i kraft for den pågældende kontrahe-
rende stat et år efter, at generalsekretæren har modtaget den.
4.
Hvis Danmark opsiger en eller flere konventioner, vil Danmark ikke længere
være bundet af de pågældende konventioner, når opsigelserne har fået virkning.
En konvention kan dog fortsat have betydning for behandling af senere sager, der
vedrører forhold, som er indtrådt før opsigelsen fik virkning.
5.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen oplyst følgende:
”Rette til statsborgerskab er ikke udtrykkeligt o talt i De Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), men fratagelse af
statsborgerskab kan i visse tilfælde rejse spørgsmål i forhold til
EMRK artikel 8, der bl.a. beskytter retten til respekt for privatlivet.
Side
2/3
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm. om, hvilke internationale retskilder der forhindrer, at Danmark kan fratage statsborgerskab fra personer, til udlændinge- og integrationsministeren
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har således i flere sa-
ger fundet, at EMRK artikel 8 yder en vis beskyttelse både i forhold
til tildeling og fratagelse af statsborgerskab.
Ved vurderingen af, om en fratagelse af statsborgerskab er i strid
med EMRK artikel 8, har Domstolen vurderet, om fratagelsen var
vilkårlig, og hvilke konsekvenser fratagelsen har for den pågælden-
de, herunder om fratagelsen fører til statsløshed.
Det er således Justitsministeriets vurdering, at EMRK artikel 8 be-
skytter mod fratagelse af statsborgerskab i tilfælde, hvor den på-
gældende ikke har statsborgerskab i et andet land eller er beretti-
get hertil.
For så vidt angår konsekvenserne af en dansk opsigelse af EMRK
henvises der til Justitsministeriets besvarelse af 26. oktober 2017 af
spørgs ål r.
fra Folketi gets Retsudvalg.”
6.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 26. oktober 2017 af
spørgsmål nr. 1023 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er der kun ét eksempel
på, at et medlemsland har meldt sig ud af den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention. I 1969 opsagde Grækenland, der på det tidspunkt var under militær-
styre, konventionen. Grækenland valgte samtidig at udtræde af Europarådet, in-
den Ministerkomitéen nåede at stemme om militærstyrets konsekvenser for Græ-
kenlands medlemskab. Grækenland genindtrådte i Europarådet og Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonvention i 1974, da landet igen fik en demokratisk re-
gering.
7.
Det bemærkes, at det er min opfattelse, at en opsigelse af internationale kon-
ventioner ikke er en løsning på de udfordringer, vi står over for. Danmark er et lille
land, og vi er bedre tjent med en regelbaseret international orden i stedet for, at
det alene bliver de stærkeste, der bestemmer. Samtidig har Danmark en klar inte-
resse i et stærkt og effektivt internationalt samarbejde, der kan sikre fælles løs-
ninger på en lang række globale udfordringer, som verden står over for.
Det må endvidere forventes, at en dansk udtrædelse af konventioner vil have en
negativ indvirkning på Danmarks internationale anseelse, deltagelse i det multila-
terale samarbejde samt muligheder for at fremme danske mærkesager i bl.a. EU
og FN.
Til orientering vedlægges Justitsministeriets besvarelse af 26. oktober 2017 af
spørgsmål nr. 1023 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
3/3