URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 6. september 2019 om syrienskrigere med dansk statsborgerskab, til udenrigsministeren og justitsministeren

Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Tale til brug for udenrigsministeren ved besvarelse af URU, samrådsspørgsmål A,

den 6. september 2019

URU alm. del, samrådsspørgsmål A

Samrådsspørgsmål A: Ministrene bedes redegøre for regeringens holdning til såkaldte

syrienskrigere med dansk statsborgerskab, herunder redegør for den proces, der ledte

frem til, at en 13-årig dreng blev hentet ud af en lejr i Syrien. Ministrene bedes også

svare på, hvem der traf den endelige beslutning om at hente drengen ud, om den

tidligere regerings ministre var involveret, og/eller om den kongelige undersøger var

involveret? Hertil bedes ministrene redegøre for, om forældre får større mulighed for

at komme til Danmark, når deres børn først er hjulpet hertil?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Espersen (DF)

Det er aftalt, at udenrigsministeren indleder besvarelsen med en gennemgang af forløbet i den

konkrete sag, hvorefter justitsministeren får ordet med henblik på at fremlægge regeringens linje

over for fremmedkrigere. Herefter gives ordet tilbage til udenrigsministeren for en nærmere

uddybning af regeringslinjen i forhold til børn.

Besvarelse

Tak for samrådsspørgsmålene og for ordet.

Det er aftalt, at jeg starter med at besvare den del af spørgsmålet,

der omhandler evakueringen af den 13-årige dreng.

Herefter vil justitsministeren redegøre for regeringens linje over

for fremmedkrigere, der er udrejst fra Danmark.

Afslutningsvis vil jeg knytte nogle bemærkninger til regeringens

linje i sagerne med tilbageholdte børn i det nordøstlige Syrien.

Men lad mig som sagt starte med at besvare den del af spørgsmålet,

der omhandler evakueringen af en 13-årig alvorligt såret dreng

med dansk statsborgerskab.

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 6. september 2019 om syrienskrigere med dansk statsborgerskab, til udenrigsministeren og justitsministeren

[Evakueringen af en 13-årig dansk dreng]

Beslutningen om evakuering af drengen blev truffet medio juni af

Udenrigsministeriet efter en grundig belysning af sagens

humanitære, sikkerhedsmæssige og retlige aspekter. Belysningen

blev foretaget med input fra øvrige relevante myndigheder i

Myndighedsgruppen vedrørende fremmedkrigere udrejst fra

Danmark. Belysningen skete på grundlag af de kriterier, som den

tidligere regering fremlagde på to åbne samråd den 27. marts i år i

henholdsvis

Udenrigsudvalget

Udlændinge-

Integrationsudvalget.

I belysningen indgik ud over de sikkerhedsmæssige og retlige

aspekter også det humanitære hensyn, at drengen havde akut behov

for medicinsk behandling, som ikke kunne tilbydes i det

nordøstlige Syrien. Uden denne behandling ville drengens tilstand

have udviklet sig livstruende. Den medicinske evakuering skete

med morens samtykke.

Jeg forstår, at de daværende, fungerende ministre for de

myndigheder som indgår i Myndighedsgruppen vedrørende

fremmedkrigere udrejst fra Danmark på forhånd blev orienteret om

beslutningen. Det vil sige udenrigsministeren, justitsministeren

udlændinge- og integrationsministeren samt forsvarsministeren.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt forhandlingslederen var

involveret i beslutningen, skal det indledningsvis understreges, at

en forhandlingsleder ikke har kompetence til at træffe beslutninger

på de fungerende ministres områder.

Statsministeriet har oplyst, at en forhandlingsleder efter praksis

orienteres om forskellige væsentlige sager, som der træffes

beslutning om i tiden efter et valg, og indtil en ny regering er

dannet. Det gælder også sager af fortrolig karakter.

Baggrunden herfor er den særlige parlamentariske situation, hvor

regeringen er et forretningsministerium.

Statsministeriet har oplyst, at Statsministeriet af principielle

grunde ikke finder at burde oplyse nærmere om indholdet af

drøftelser med og orienteringer af en forhandlingsleder.

Endelig spørges der til, om

forældre får større mulighed for at

komme til Danmark, hvis først deres børn er hjulpet hertil?

Først og fremmest er det vigtigt, at slå fast, at Danmark ikke har

nogen generel retlig forpligtelse til aktivt at arbejde for at bringe

danske fremmedkrigere til Danmark. Det gælder også for

forældre, uanset om deres børn måtte være blevet hjulpet til

Danmark.

Det kan dog ikke afvises, at der i helt særlige konkrete tilfælde

kan opstå en situation, hvor danske myndigheders bistand til at

bringe et barn af en fremmedkriger til Danmark kan skabe en

forpligtelse til også at yde bistand til barnets forælder.

Det vil dog høre til de absolutte undtagelser, og vil forudsætte at

der består et helt særligt afhængighedsforhold mellem barnet og

den pågældende forælder. Det kan efter omstændighederne være

tilfældet i forhold til en mor til et spædbarn, der stadig ammes. I

en sag med et ældre barn vil der derimod næppe være et sådant

afhængighedsforhold.

[Ordet gives til Justitsministeren]

Jeg vil nu give ordet til justitsministeren.

[Efter

justitsministerens

besvarelse

gives

ordet

til

udenrigsministeren for en beskrivelse af regeringens linje ift.

tilbageholdte børn]

Lad mig afslutningsvis knytte et par ord specifikt til de sager, hvor

der er børn involveret. De sager gør ondt.

Lad mig slå fast: Der findes ingen tilgivelse for de forældre, som

tog deres børn med ned til Islamisk Stats dødsrige, eller som har

fået børn dernede. De har påført deres børn den værst tænkelige

start på livet. Det er en situation, som forældrene har skabt, og som

forældrene nu må tage ansvaret for. De har vendt Danmark ryggen.

Det kan ikke udelukkes, at den helbredsmæssige situation for det

enkelte barn i nogle tilfælde vil kunne udvikle sig på en måde, der

ekstraordinært kan give anledning til handling fra dansk side. Et

barn, der er ledsaget af dets mor vil dog som udgangspunkt alene

søges evakueret, hvis barnet befinder sig i en alvorlig

helbredssituation, som ikke kan behandles lokalt, og som

ubehandlet enten kan udvikle sig livstruende eller kan volde

alvorlige, permanente mén. Et sådant eksempel så vi i sagen med

den sårede dreng med dansk statsborgerskab, der blev evakueret i

juni. Men evakuering af et barn, der opholder sig i en af lejrene

med sin mor, vil have undtagelsens karakter og kræve at moderen

samtykker til adskillelsen fra sit barn.

Nogle børn er særligt sårbare. Det gælder forældreløse, der i sagens

natur har helt særlige beskyttelsesbehov, som ikke kan

imødekommes dér, hvor de befinder sig. Disse børn skal vi hjælpe,

i det omfang det er muligt uden at kompromittere Danmarks

sikkerhed. Det gælder børn af danske statsborgere og børn, hvis

nærmeste slægtninge er i Danmark, og hvor barnet kan opnå lovligt

opholdsgrundlag her i landet efter gældende regler.

De svære sager med børn er vi ikke alene om. Vi kan samtidig

konstatere, at andre lande i EU og i den nordiske kreds har tilgange,

der i hovedtræk flugter med den måde, Danmark håndterer sagerne

på. Men området er komplekst. Derfor prioriterer vi naturligvis en

god og tæt dialog med andre lande om håndtering af de svære sager

med børn. Det gælder ikke mindst vores nordiske naboer.

Tak for ordet.