URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 5. september 2019 om arbejdsforholdene i tøjindustrien, til ministeren for udviklingssamarbejde og erhvervsministeren

Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål B-E om tekstilsektoren

TALEPUNKT

Til:

Udviklingsministeren

Enhed:

BVB

Dato:

23. august 2019

Sag:

2019-32642

Lad mig indlede med at sige, at ordentlige arbejdsvil-

kår og arbejdstagerrettigheder er et område, som ligger

mig meget på sinde og afgørende for at skabe bære-

dygtig udvikling og mere lighed i verdens fattigste

lande.

Jeg ser mig selv som solidaritetsminister. Et stærkt in-

ternationalt samarbejde om at løfte vilkårene for fatti-

ge og udsatte grupper er afgørende. Og som jeg nævn-

te under det foregående samråd, er jeg glad for, at Ud-

valget har kaldt os i samråd for at drøfte et vigtigt

spørgsmål.

Der er stillet fire spørgsmål i alt. Jeg vil først besvare

spørgsmål B, D og E. Herefter giver jeg ordet til er-

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 5. september 2019 om arbejdsforholdene i tøjindustrien, til ministeren for udviklingssamarbejde og erhvervsministeren

hvervsministeren for hans bidrag til besvarelse af

spørgsmål B, C og E.

[Spørgsmål B: Hvad mener ministrene, at der kan gø-

res for at rette op på de alvorlige forhold i tøjindustri-

en? Der henvises til, at fattigdommen i tøjindustrien

ikke er ved at forsvinde men forværres

[…]]

Vi taler om en sektor som gennem mange år har haft

store udfordringer, og hvor der er behov for at sikre

ordenlige forhold for de mange millioner mennesker,

der arbejder i produktionen.

Det er en kompleks udfordring og løsningen er derfor

også kompleks, og desværre ikke en, der alene kan lø-

ses med dansk udviklingsbistand.

Det gør en forskel, når forbrugerne, stiller spørgsmål

til, hvor og hvordan tøjet er produceret. Og skubber på

for, at det skal ske under forhold, der tager hensyn til

både mennesker og miljø.

Jeg er optimistisk

–

for jeg oplever at solidaritet er på

mode

–

ikke mindst blandt unge. Og det vil jeg jo ger-

ne skubbe lidt på. Så når jeg er ude og tale med de un-

ge om udviklingssamarbejdet, så understreger jeg og-

så, at hvis vi skal opfylde Verdensmålene, så er mål 8

om anstændige jobs en væsentlig del af ligningen, og

her har de også en indflydelse.

Der er også brug for et bredt internationalt samarbejde

for at forbedre forholdene og understøtte virksomhe-

dernes og myndighedernes indsatser i produktionslan-

dene.

FN’s arbejdsorganisation - ILO - har i en nylig rapport

i klart sprog fortalt verdenssamfundet, at med det nu-

værende tempo er det usandsynligt, at verdensmål 8,

som er central for fattigdomsbekæmpelse, kan nås in-

den 2030. Det gælder hele verden, men lande i Afrika

er særligt langt fra målet.

ILO fremhæver social dialog og partnerskaber, som en

af nøglerne

–

det gælder ikke mindst i tekstilsektoren.

Her har Danmark særlige erfaringer og kompetencer at

byde ind med.

Regeringen er i arbejdstøjet, og jeg er i gang med at se

på, hvor vi vil justere inden for udviklingssamarbejdet.

Jeg ser frem til en tættere dialog med ordførerne fra de

øvrige partier i den forbindelse. Og jeg ser frem til at

melde de udviklingspolitiske prioriteter ud inden læn-

ge.

Samrådet i dag har været en god lejlighed for mig til at

danne mig et overblik over det arbejde, der er i gang

allerede i tekstilsektoren fra dansk side.

Lad mig give nogle eksempler på indsatser, jeg synes

er vigtige:

Danmark støtter ILO med et årligt bidrag til organisa-

tionens arbejde med at fremme arbejdstagerrettigheder

og anstændigt arbejde globalt.

Vi støtter samtidig

ILO’s

flagskibsprogram målrettet

tekstilsektoren - Better Work - med 20 mio. kr. for pe-

rioden 2018-2022. Better Work har fokus på at forbed-

re arbejdsforholdene og respekt for arbejdstagerret-

tigheder, så flere arbejdere på sigt f.eks. kan organise-

re sig i en fagforening og samtidig styrke producenter-

nes arbejdsgange og produktivitet.

Indtil nu er Better work nået ud til 3 millioner arbejder

med indsatser i en række lande - Bangladesh, Cambo-

dja, Haiti, Indonesien, Jordan, Nicaragua, Vietnam og

Etiopien. Better Work forventer at nå 8 millioner ar-

bejdere og deres familier frem til 2022.

Også FN’s Global Compact, som Danmark støtter

over udviklingsbistanden, spiller en central rolle i at

støtte virksomheder med konkrete redskaber til at dri-

ve virksomhed ansvarligt, ikke mindst hvad angår re-

spekt for arbejdstagerrettigheder.

I produktionslande lande som Bangladesh og Myan-

mar, hvor Danmark har et bilateralt udviklingssamar-

bejde, har vi indsatser som adresserer tekstilsektoren.

Danmark arbejder her sammen med EU og ILO og an-

dre partnere på at forbedre forholdene i tekstilindustri-

en. Dels gennem bilaterale indsatser og myndigheds-

samarbejdet med det danske arbejdstilsyn. Dels gen-

nem dialog med landenes regeringer og sektorens par-

ter.

Myndighedssamarbejdet om arbejdsmiljø i Myanmar

suppleres af støtte til en dialogindsats, der gennemfø-

res i et partnerskab mellem Dansk Initiativ for Etisk

Handel, 3F, Bestseller og Ålborg Universitet støttet

gennem Danida Market Development Partnerships: På

en række tekstilfabrikker arbejder partnerne for at

styrke dialog mellem ledelse og medarbejdere.

Herudover bringer vi også danske erfaringer fra ar-

bejdsmarkedsparter i spil gennem Arbejdsmarkeds-

konsortiet

–

et samarbejde mellem Ulandssekretariatet,

3F og Dansk Industri. Konsortiets partnere bidrager til

at styrke arbejdsmarkedsparter i de enkelte lande og til

at fremme social dialog. Fx i Bangladesh, hvor 3F un-

derstøtter kapacitetsopbygning af fagforeninger med

særligt fokus på tekstilsektoren.

Endelig spiller også handelspolitikken en vigtig rolle,

når vi taler om at styrke arbejdstagernes rettigheder.

EU’s frihandelsaftaler skal indeholde solide forpligtel-

ser om bæredygtighedsspørgsmål

–

det gælder ift. ar-

bejdstagerrettigheder, men også ift. miljø og klima.

Det er en prioritet fra regeringens side, at aftalerne

som minimum indeholder forpligtigelser til ratifikation

og implementering af grundlæggende ILO-

konventioner.

EU’s

frihandelsaftale med Vietnam er et godt eksem-

pel på, at udsigten til en aftale har lagt pres på de viet-

namesiske myndigheder for hurtig ratifikation af ude-

stående ILO-konventioner og reform af arbejdsmar-

kedslovgivningen.

Og så skal vi sikre os, at EU udnytter de muligheder

for håndhævelse, der findes i indgåede handelsaftaler.

Ellers kan vi ikke regne med, at der sker reelle frem-

skridt.

For at opsummere: Jeg mener, at vi fra dansk side har

en række gode indsatser i gang. Jeg mener også at i fht

verdensmål 8, og ikke mindst i tekstilsektoren, står

verdenssamfundet over for en enorm og vigtig opgave.

Jeg vil som led i regeringens kommende overvejelser

og prioriteringer have fokus på, hvor dansk udvik-

lingspolitik bedst kan bidrage yderligere. Og jeg lytter

meget gerne.

***

[Spørgsmål D: Vil ministrene tage initiativ til at æn-

dre dansk udviklingsbistand, så der sættes større fokus

på arbejderrettigheder, faglig organisering og ar-

bejdsmiljø og sikkerhed

–

og så dette område styr-

kes?]

Regeringen ønsker helt grundlæggende, at vilkårene i

de fattigste dele af verden forbedres. Det er både et

spørgsmål om solidaritet og i vores egen interesse.

Verdensmålene er et udtryk for en solidaritetspagt, for

mig at se, og udgør en ekstremt vigtig ambition for

verden. Det er afgørende, at det internationale sam-

fund i fællesskab indfrier verdensmålene, hvor an-

stændigt arbejde indgår som et centralt element (ver-

densmål 8). Det vil jeg bidrage til gennem udviklings-

samarbejdet. Det handler ikke bare om at skabe jobs,

men gode jobs.

Som solidaritetsminister er det min klare ambition at

styrke arbejdstagerrettigheder. Jeg har indledt en god

dialog med relevante partnere, ikke mindst den danske

fagbevægelse om, hvordan vi bedst griber det an.

Tilsvarende planlægger jeg også at have en dialog med

ILO om, hvordan vi bedst styrker vores støtte til deres

arbejde.

Regeringen vil fremlægge sine udviklingspolitiske

prioriteter på det kommende finanslovsforslag 2020,

som jeg forventer fremsat ultimo september. Overve-

jelser omkring den danske indsats for at fremme ar-

bejdstagerrettigheder og anstændige arbejdsvilkår vil

–

som sagt - være en naturlig del af den proces.

***

[Spørgsmål E: Hvad vil ministrene gøre for at fremme,

at der globalt gøres en effektiv i indsats for at sikre

ordentlige arbejdsforhold i tøjbranchen, og hvilke ini-

tiativer vil regeringen tage i EU, OSCE og FN?]

En global indsats gennem organisationer som ILO [i

FN-regi] og EU er central. Ingen tvivl om det.

ILO er en nøglespiller i forhold til at fremme ordentli-

ge forhold i tekstilsektoren, som jeg allerede har været

inde på.

I forhold til EU er fremme af arbejdstagerrettigheder

og anstændigt arbejde en integreret del af

EU’s

udvik-

lingspolitik. Det støtter vi fuldt og helt op om fra

dansk side.

EU har et omfattende samarbejde med ILO som også

omfatter tekstilbranchen. EU har med over 280 mio.

amerikanske dollar været den største donor

ILO’s

ud-

viklingssamarbejde i perioden 2012 til 2018. Det er

midler, der bl.a. kommer fra

EU’s

fællesskabsbistand,

som Danmark årligt bidrager med omtrent 2 mia. kr.

til.

Hvad angår OECD [Organisationen for Økonomisk

Samarbejde og Udvikling] vil det fremgå af erhvervs-

ministerens svar.

Der foregår kort sagt en række vigtige indsatser i både

FN og EU. Og det arbejde skal naturligvis fortsætte.

Og så skal vi lægge vægt på fortsat politisk dialog med

tekstilbranchen og med regeringerne i produktionslan-

dene, både som dansk regering og som samlet EU.

Lad mig afslutningsvist samle trådene og sige, at rege-

ringen - som nævnt - vil fremlægge sine udviklingspo-

litiske prioriteter på det kommende finanslovsforslag

for 2020. Overvejelser omkring den danske indsats for

anstændigt arbejde og arbejdsvilkår vil være en natur-

lig del af den proces. Det gælder også eventuel støtte

gennem internationale organisationer som EU og FN.

Hermed vil jeg give ordet til erhvervsministeren til be-

svarelse af spørgsmål B, C og E.